Atuagagdliutit - 13.07.1995, Blaðsíða 11

Nr. 54 • 1995
11
^Caaø'a&'(/$a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussisut pikkorissartut
NUUK(KB) - Eqqartuussi-
veqarfinni sulisut neriorsor-
neqarsimanertik naapertorlu-
gu ilinniartitaanissamut misi-
liinissaq ullulersinnaanngu-
lerpaat. Eqqartuussiveqarfiit
piukkunnarsarnissaannut pi-
umasaqarneq ukiuni kingul-
lemi sakkortusiartuinnasima-
voq, maannakkullu eqqar-
tuussiveqarneq pillugu ataat-
simiititaliap sulissuteqarne-
ratigut piviusunngulerpoq.
Illersuisuusartut piginnaa-
nikinneri pingaartumik oqal-
lisaasarsimavoq. Illersuisuu-
sartut ataasiaannarnatik nas-
suerutigisarpaat illersuisutut
soriarsinnaangitsutut misigi-
samertik, unnerluussisunut i-
natsisinik ilisimasalinnut il-
luatungiliuuttuugaangamik,
politiimmi inatsisilerituunik
ikiorsersinnaasarmata.
Illuatungeriit naligiinngin-
nerujussuat nalimmassarni-
arlugu ukiamut pikkorissar-
nerit aallarnisameqassapput.
Ataatsimiititaliaq nunat-
sinni eqqartuussiveqarner-
mik qaqilerileruttortoq aal-
ajangersimavoq eqqartuussi-
veqarfinni sulisut misiliilluni
NUUK(KB) - Personalet ved
kredsretterne kan snart
begynde at tælle dagene til,
at det lovede uddannelsesfor-
søg sættes i gang. Kravet om
en styrkelse af kredsretterne
har været rejst med større og
større styrke de seneste år og
kommer nu i gang som et
konkret resultat af retsvæs-
enskommissionens arbejde.
Især bisiddernes manglen-
de kvalifikationer har været
til debat. Flere bisiddere har
åbent erkendt, at de ofte har
følt sig på herrens mark i rol-
len som forsvarer over for
den professionelle anklage-
myndighed, som kan trække
på politiets jurister.
Til efteråret tages det
første spæde skridt til at rette
op på det ulige forhold mel-
lem parterne.
Kommissionen, der er ved
at kulegrave hele det grøn-
landske retsvæsen, har
besluttet at starte et pilotfor-
søg, som skal styrke det sam-
lede personale ved kredsret-
terne. Kredsdommere, sekre-
tærer og bisiddere skal alle
klædes bedre på til at vareta-
ge retssikkerheden i Grøn-
land.
Det er især et fremskridt
for bisidderne, der som de
eneste slet ikke er sikret
nogen form for skoling,
fremhæver kredsdommere
og bisiddere, AG har talt
med. Det er ikke en myte, at
bisidderen kan komme direk-
te ind fra gaden for uden
erfaring og stort set uden for-
beredelse at skulle forsvare
en anklaget.
Stor usikkerhed
- Der stilles ikke en gang
krav om, at bisidderen ken-
der retsplejeloven. Det er
selvfølgelig nødvendigt, hvis
pikkorissartinniarlugit. Eq-
qartuussisut, allatsit illersui-
sullu nunatsinni eqqartuussi-
veqarneq nukittorsarniarlugu
piareersartinneqassapput.
Pingaartumik illersuisunut
siuariarnerujussuuvoq, taak-
kumi ilinniartitaanermik tu-
nuliaquteqanngivissoramik,
eqqartuussisut illersuisullu
AG-p oqaloqatigisimasai o-
qaluttuarput. Asuli oqarne-
runngilaq oqartoqaraangat il-
lersuisut toqqameqaannarlu-
tik unnerluunneqartumik il-
lersuisuusarnerat misilitta-
gaqarfiginagu piareersaq-
qaarnatilluunniit.
N alornineruj ussuaq
- Illersuisoq eqqartuussiner-
mut inatsisimmik ilisimasa-
qarnissaanik piumasaqarto-
qanngilaq. Tamannali pisa-
riaqarpoq unnerluussaq isu-
mannaatsumik illersorniassa-
gaanni, Gedion Jerimiassen
oqarpoq. Nammineq Nuup
eqqartuussiviani illersuisuu-
voq, allatulli inissisimavoq
inatsisilerituutut ilinniarni-
kuugami.
Lars Pele Berthelsen ukiu-
man skal varetage den ankla-
gedes sag på betryggende
vis, siger Gedion Jerimias-
sen. Han er selv bisidder ved
kredsretten i Nuuk, men aty-
pisk fordi han er jurist af
uddannelse.
Lars Pele Berthelsen har
været domsmand i 14 år og
gennem de seneste tre år til-
knyttet kredsretten i Qeqer-
tarsuaq. Han siger:
- Jeg plejer at gå fra retten
med en følelse af, at jeg ikke
har kunnet yde den tiltalte til-
strækkelig støtte. Politiet er
altid meget velforberedt,
mens vi bisiddere møder
stort set uden forberedelse.
Vi er slet ikke godt nok inde
i loven til at kunne formulere
os i dens sprog og argumen-
tere ud fra den. Vi må formu-
lere os i vores eget sprog.
Konsekvensen er, at bisid-
derne kommer til kort over
for anklagemyndigheden, er
Lars Pele Berthelsens erfa-
ring.
- Jeg har selv været til-
knyttet retsvæsenet i snart 20
år og har desuden tidligere
været borgmester. Så lovstof
er ikke ukendt for mig. Man-
ge andre må have større van-
skeligheder end jeg. Det er
ikke betryggende, siger Lars
Pele Berthelsen.
Ærlige grønlændere
I modsætning til andre, AG
har talt med, mener Berthel-
sen, at problemerne for bisid-
derne er lige store i både kri-
minal- og i de civile sager.
Både formanden for kreds-
dommerforeningen, Jens
Møller, Qeqertarsuaq, og
kredsdommer i Nuuk, Mille
Søvndahl Pedersen, mener,
kriminalsagerne er sikret en
rimelig behandling i det
nuværende system.
ni 14-ini eqqartuussisooqa-
taasarsimavoq ukiunilu ki-
ngullemi pingasuni Qeqer-
tarsuup eqqartuussivianut a-
talluni. Imatut oqarpoq:
- Eqqartuussivik qimakkaa-
ngakku misigisimasarpunga
unnerluunneqartoq naamma-
ginartumik tapersersorsinnaa-
simanagu. Politiit piareersar-
luarsimasarput, illersuisullu
piareersarsimasutut oqaatigi-
neqarsinnaanatik. Inatsisinik
ima ilisimasakitsigaagut inat-
sisit oqaasertai tunngavigalu-
git oqalussinnaanata oqaase-
qarsinnaanataluunniit. Nam-
mineq oqaatsigut atorlugit o-
qaluttariaqartarpugut.
Lars Pele Berthelsen-ip
misittakkani malillugit isu-
maqarpoq inernerisaraa iller-
suisut unnerluussisunut na-
leqqiullutik minnerusutut
misigisartut.
- Eqqartuussiveqarnermi
ukiut 20-ngajaat sulisimavu-
nga, borgmesteriunikuullu-
ngalu. Inatsisit uannut takor-
nartaanngillat. Allat uannit a-
porfissaqamerusassaqaat. Ta-
manna toqqissisimananngilaq,
Lars Pele Berthelsen oqarpoq.
I deres øjne er det især
civile sager om blandt andet
økonomisk kriminalitet, der
gør en styrkelse af kredsret-
terne påkrævet.
- Grønlændere er generelt
et meget ærligt folkefærd. De
tilstår, hvis anklagen er kor-
rekt. Langt de fleste krimi-
nalsager, vi har, er tilståel-
sessager, argumenterer Mille
Søvndahl Pedersen..
Gedion Jerimiassen siger:
- Selve processen i en kri-
minalsag er rimelig enkel,
fordi sagen behandles på
baggrund af den enkelte per-
son og ikke ud fra en taksa-
meterordning, som man ken-
der de fleste andre steder.
Man skal altså ikke kunne
referere til og være inde i tid-
ligere praksis. Derfor er jeg
enig i, at uddannelsen især
skal koncentreres om de civi-
le sager.
- Men aller først skal bisid-
derne prioriteres. I Grønland
er der tendens til stor respekt
for myndighederne og man
kan slet ikke forvente, at bis-
iddere, der kommer ind fra
gaden, skal stille sig op og
modsige politiets anklager,
siger Gedion Jerimiassen.
Et ømt punkt
- Det er især de mere kompli-
cerede sagsforløb i de civile
sager, der kan volde proble-
mer for kredsretterne. De kan
køres på en række forskellige
måder, parterne skal have
lejlighed til at udtale sig og
så videre. Det stiller krav om
rutine og et dybere kendskab
til retsplejen, siger Mille
Søvndahl Pedersen.
Hun håber, at den længe
efterlyste kursusvirksomhed
for bisiddere vil være med til
at skabe mere kontinuitet i
korpset. Desuden er det væs-
Kalaallit unneqqarissut
AG-p oqaloqatigisimasaanut
allanut naleqqiullugu Ber-
thelsen isumaqarpoq iller-
suisuunermi pinerluuteqarsi-
masut pinerlunnermillu tun-
ngaveqanngitsumik suliassat
suliarissallugit ajornartorsiu-
tit assigiiginnartut. Eqqar-
tuussisut peqatigiiffianni siu-
littaasoq Jens Møller, Qeqer-
tarsuaq aamma Nuummi eq-
qartuussisoq Mille Søvndahl
Pedersen isumaqarput, piner-
luuteqarsimasunut suliassat
maanna aaqqissuunneqarne-
rat naapertorlugu eqqortumik
suliarineqarsinnaanerat qu-
lakkeerneqartoq.
Taakkua isumaqarput pi-
nerluuteqanngitsumik tun-
ngaveqartumik suliassat,
soorlu ilaatigut aningaasati-
gut ajortuliornerit, eqqar-
tuussiviit pitsanngorsarne-
qarnissaannut piumasaqarfi-
gineqariartortut.
- Kalaallit unneqarissuup-
put. Unnerluussut eqqortuu-
gaanga nassuertarput. Eqqar-
tuussivinni suliarisartakkatta
amerlanersaat nassuernertut
suliaapput. Mille Søvndahl
entligt, at uddannelsen af
kredsretterne sættes mere i
system, så folks kvalifikatio-
ner ikke i så høj grad afhæn-
ger af, hvor meget de på fri-
villig basis engagerer sig i
arbejdet.
Kredsdommernes for-
mand, Jens Møller, frem-
hæver også vigtigheden af, at
der endelig tænkes på bisid-
dernes kvalifikationer.
- Det har været et meget,
meget ømt punkt meget læn-
ge. Men i det hele taget har
vi jo efterlyst øget uddannel-
se af kredsretterne i en
årrække. Derfor er det glæ-
deligt, der endelig sker noget
i forbindelse med retsvæs-
enskommissionens arbejde,
siger han.
Kommissionens plan
En arbejdsgruppe under rets-
væsenskommissionen lægger
op til, at pilotforsøget med
øget uddannelse af kredsret-
terne starter dette efterår. Det
er planen, at landsretten vil
besøge 5-6 kredsretter for
blandt andet at yde konkret
vejledning og gennemgå ver-
serende sager. På denne bag-
grund er det hensigten at
udarbejde en generel vejled-
ning til alle kredsretterne.
Desuden vil landsretten
sammen med jurister fra pri-
vate advokatkontorer holde
et regionalt vejledningsmøde
for bisiddere. Endelig holdes
i oktober efteruddannelse for
kredsretternes sekretærer.
Forsøget skal til sidst eva-
lueres grundigt af retsvæs-
enskommissionen, inden
man lægger sig fast på et
endeligt uddannelsesforløb
for kredsretternes personale.
Pedersen oqarpoq.
Gedion Jerimiassen oqar-
poq:
- Pinerluuteqarsimasunik
eqqartuussinerit ajornann-
gitsuupput, eqqartuussineq
inuup ataatsip qanoq iliorsi-
manera tunngavigalugu
ingerlanneqartarmat, nuna-
nut allanut naleqqiullugu
qanoq pineqaatissinneqarnis-
saat eqqarsaatigineqartarna-
ni. Qanga iliuuserisarsimasat
innersuussutigineqartanngil-
lat. Taamaattumik ilinniartit-
aanermi pinerlunnertaqann-
gitsumik eqqartuussinerit
aallunneqartariaqarput.
- Aallaqqaammut iller-
suisut salliutinneqartariaqar-
put. Kalaallit Nunaanni
pisortanut ataqqinninneqart-
orujussuuvoq, taamaattumik
naatsorsuutigineqassann-
gilaq illersuisut ulimaannak-
kat politiit unnerluussutaan-
nik assortuinissaat, Gedion
Jerimiassen oqarpoq.
Mianersuutaq
- Eqqartuussivinni pinerluu-
titaqanngitsunik suliassat
ajornartorsiutaanerupput.
Assigiinngitsutigut ingerlan-
neqarsinnaapput, illuatun-
geriit oqaaseqaateqarnissa-
minnut il.il. periarfissaqarta-
riaqarput. Misilittakkat
eqqartuussinermullu inatsit
itinerusumik ilisimanissa
piumasaqaataavoq, Mille
Søvndahl Pedersen oqarpoq.
Neriuutigaa illersuisut pik-
korissartinnerisigut iller-
suisut ataavarnerulernissaan-
nik kinguneqarumaartoq.
Pingaarportaaq eqqartuussi-
veqarfinnik pikkorissartitsi-
nerit iluarsaalluartariaqartut,
imaassanngimmammi inuit
piumassusitik malillugit qa-
noq suliumassusaannut pi-
ginnaasaannut apeqqutaatin-
neqassasoq.
Eqqartuussisullu siulittaa-
suata Jens Møller-ip erseq-
qissarpaa illersuisut pigin-
naasaat pingaartinneqassa-
soq.
- Tamanna qangarsuarli
mianersuunneqarpoq. Ataat-
simulli isigalugu ukiut arla-
linngorput eqqartuussivim-
miut pikkorissartinneqamis-
saannik kissaateqarneq. Taa-
maattumik nuannaarutissaa-
voq eqqartuussisoqarnermut
ataatsimiititaliap suliniutaasa
ilaat piviusunngortinneqaler-
mat, Møller oqarpoq.
Ataatsimiititaliap
pilersaarutai
Eqqartuussisoqarnermut a-
taatsimiititaliami suleqatigiit
siunnersuutigaat eqqartuussi-
veqarfimmiut pikkorissartin-
nerunissaat ukiamut pissa-
soq. Pilersaarutigineqarpoq
landsret-ip eqqartuussiviit
tallimat arfmillit takusassa-
gai aalajangersimasunillu i-
litsersuilluni suliassanillu
nukinngussanik qimerluuil-
luni. Tamanna tunngavigalu-
gu eqqartuussiviit tamarmik
maleruagassaannik ilitsuud-
nik suliaqartoqamissaa.
Tamatuma saniatigut lands-
ret-i inatsisilerituunik nammi-
nersortunik ikiorserluni nunap
immikkoortukkuutaarluni il-
lersuisunik ilitsersuillutik a-
taatsimoortitsisassasut. Kiisa-
lu oktobari qaammat eqqar-
tuussiveqarfinni allatsit ilinni-
arteqqinnissaat pilersaaruti-
gineqarpoq.
Misiliineq eqqartuussive-
qarnermut ataatsimiititaliam-
it sukumiisumik nalilerne-
qassaaq, eqqartuussiveqarfiit
sulisuisa ilinniartitaanissaat
pilersaarusiunnginnerani.
AG
Sumiikkaluaraanniluuniit
Nalunaarut
Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit
1. januar 1995 aallarnerfigalugu aktiaatileqatigiif-
finni piginneqatigiiffinnilu nalunaarutit ukiumullu
naatsorsuutit il.il. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi-
mut nassiunneqartussat Kalaallit Nunaanni politi-
mesteri aqqutigisarunnaarpaat, toqqaannartumilli
uunga nassiunneqartalerlutik
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V.
Uppernarsaatit ullussarititap aalajangiunneqartup
nallinnginnerani Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit
tiguneqareersimasassapput. Tamatumalu nassata-
risaanik ullussarititat kinguartinneqarput.
Allannguutit siuliani taaneqartut Kalaallit Nunaanni
aktiaatileqatigiinnut inatsisip atuutilerneranut
peqqussutip nr. 1081-ip, 20. december 1995-i-
meersoq, Kalaallit Nunaanni piginneqatigiiffiinnut
inatsisip atuutilerneranut peqqussutip nr. 1082-ip,
20. december 1995-imeersoq aamma Kalaallit
Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit ukiumoortumik
naatsorsuutiminnik il.il. saqqummiussisarnissaan-
nut inatsisip nr. 1083-ip 20. december 1995-imeer-
soq aqqutigalugit 1. januar 1995-imi atuutilerput.
Taamaattorli 15. august 1995 aallarnerfigalugu
Kalaalliit Nunaanni aktiaatileqatigiit piginneqatigiil-
lu nalunaarsorsimasut Nuummi Akileraartarnermut
Pisortaqarfimmut annertussusilikkamik
akiliuteqarluni saaffiiginnikkut pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
5. juli 1995.
Kredsretter på skolebænken