Atuagagdliutit - 03.08.1995, Page 2

2
Nr. 60 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siuiittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skatte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
/4Caajpajpc/$a.
GRØNLANDSPOSTEN
DANMARKIMUT AALLAKAASUT
AG-MI KINGULLERMIK saqqummersumi Per
Langgaard-ip politikerit uparuartorpai qinikkallu
naveerlugit qanga qallunaanngorsaanerup nalaani-
tut inuuniarnerarlugit, taamatullu ingerlatsiniame-
rat ima ingasatsiginerarlugu allaat uumissuisoqar-
luni. Taamani pissusiusimasut atorlugit ineriartor-
nerugaluaq arriitsumik killormut saatikkiartorne-
qarpoq, ilinniartitaaneq akigineqarluni. Taamatul-
lu Per Langgaard isumaqarnera ilumoorunarpoq.
Danmarkimulli aallakaasut eqqarsaatigalugit al-
larpassuit eqqaasinnaavagut.
Meeqqat atuarfiini atuartut 20 procentii Dan-
markimut atuariartortarput ilinniakkatik annertu-
samiarlugit, ilinniariarnerminnilu qallunaatuinnaq
pikkorissarnissaq kisiat anguniartanngilaat.
Tamanna Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiisa
pitsaavallaannginneranut ersiutaavoq. Pitsaaneru-
simagaluarpammi inuusuttut atuarnerminnik qat-
sussereersimaqisut atuarnertik ukiumik ataatsimik
sivitsorlugu Danmarkiliartarnavianngikkaluarput.
Efterskolit inuusuttunit omikkumaneqamerusut
amerlanersaat nalinginnaasumik misilitsinnissa-
mik neqerooruteqartarput. Ilaat timersornermik
ilaallu nipilersomermik immikkut ilinniartitsisar-
put, ilaallu atuartunut atuffarlunnerusunut ilinniar-
titsinissamut piginnaaneqarluarlutik. Atuartitaa-
nerli eqqarsaatigissagaanni atuarfinni taakkunani
misilitsittarneq Kalaallit Nunaanni misilitsittarner-
mit allaanerunngilaq.
AQISSIAQ MØLLER normumi tassani oqarpoq
Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfii taamatut
ingerlatillugit atuartut amerlanerit ukiuni tulliuttu-
ni aallartamissaat ilimagalugu. Aammami ilumoo-
runarpoq. Aatsaat efterskoliliarsinnaanermut pe-
riarfissaqartitaaneq tamanit ilisimaneqalerpat pisa-
riaqartitsinerpiaq paasisaqarfigisinnaassavarpul.
Qanorluunniit tunngaviliisoqas.sagaluarpat.
Meeqqat atuarfiini atuartorpassuit atuartitaaner-
mik naammaginnissimannginnerat ilimagisaria-
qarparput. Atuarnertik naammassigaangamikku
pikkorinnersanut ilaasimatinnatik ilinniarfissamin-
nik nassaarniarnissaq ajornartorsiutigisarpaat.
Taamaammat efterskolimut qinnuteqarnissamut
tunngavissaqarluartarput. Taamaaliorsinnaaneq
inuusuttunut angorusutaminnik piumasarisaasunil-
lu angusinngitsoorsimasunut periarfissaavoq pit-
saasoq. Piginnaanngorsarfigissallugu piukkunnar-
poq. Kalaallilli Nunaanni meeqqat atuarfiini ajor-
nartorsiutinut aaqqiissutaasinnaanani.
ANGAJOQQAARPASSUIT paasisimavaat inuu-
suttortatik isumalluaraluarlutik naammattumik
angusaqarsimanngitsut. Siornatigut AG-mi taman-
na pingaarnertut allaaserisami sammivarput, piu-
masaralugulu meeqqat atuarfiisa pitsanngorsamis-
saannut pilersaarusiortoqassasoq. Nutaaliaanissaa,
atortooreersunik aalajangiusimaniarfiunianngin-
nissaa imaluunniit amerlasoorsuarnik qinigassa-
qarnissaa pingaarnersaanngilaq, atuagarsornermi
iluaqutaanngippat aammalu inatsisit peqqussutillu
malillugit atuarfiit ingerlatsilluarsinnaanngippata
tamakku atortariaqanngillat. Atuarfiup inuusuttut
sapinngisamik amerlanerpaat pitsaasunik tunulia-
qutaqalersinniartussaavai, taamaalilluni nuannari-
saminnik inuiaqatigiillu pisariaqartitaannik ilinnia-
gaqarnissamut periarfissinniartussaallugit.
ULLUMIKKUT Kalaallit Nunaat tamakkerlugu
agguaqatigiisitsinermi meeqqat atuffarluttorujus-
suupput, 8. klassimi atuartut 32 procentii atujfaris-
susissap minnerpaaffissaa inorlugu atuarsinnaas-
suseqarlutik. Tamanna atuffarissutsimik misissui-
nerup inernerini, aasaq manna saqqummersuni ta-
kuneqarsinnaavoq.
Atuartitsissutaasartut al lat taamatut misissuiffi-
gineqarsinnaagaluarpata soqutiginassagaluarpoq.
Eqqarsaqqajaanarpoq aamma taama ajortigisimas-
sasut, atuarnermi sunilluunniit ilinniagaqarsinnaa-
nermut tunngaviulluinnartarmat.
Kisianni pissutsit ilungersunartut iluamik paasi-
niartariaqarpagut. Atuartut atuarnertik naagaanga-
mikku sunarpiaq tunngavigisinnaavaat. Sunik
piginnaaneqarpat inuunerminnilu suut periarfissa-
raat.
Atuarfik suliffeqarfiuvoq Namminersornerullu-
tik Oqartussat suliffeqarfiutaatut allatulii misis-
suiffigilluartariaqartoq. Meeqqat atuarfii piginnaa-
neqarluartunit misissuiffigineqartariaqarput, mi-
sissuinerillu inerneri politikerit pilersaarusiornis-
saminnut atorsinnaasariaqarpaat, tamannami uki-
orpassuarni utaqqiuarsimavarput, takorluukkallu
piviusunngortaraluartut ajalusuuginnartarsimallu-
tik.
INUUSUTTUT EFTERSKOLINUT ilinniariartor-
lutik Danmarkiliartartut sapinngisamik periarfissa-
minnik annaassiniartarput. Sumiginnagaasarsima-
nerit, nammineq atuartitaanerullu pisuussutigisaat
aaqqinniartarpaat.
Aammami Per Langgaard-ip ilimagisaatut ilaat
qallunaatut pikkorinnerulersinnaassapput, ilaasalu
akiliunneqareerlutik ukiumi ataatsimi Danmarkimi
pissanganartorsiornissartik pilerigisarlugu. Ta-
mannami aamma ukiuni 10-12-ini kalaallit atuar-
fiini atuareerlutik pisariaqartilluartarpaat.
OQALLINNERMINNI TAMAKKU ilisimaarin-
ninnerusunit tunngavigineqarsinnaappata ajun-
ngeqqajaqaaq, oqallinneq AG-p, ilinniartitsisut pe-
qatigiiffiata aamma Namminersornerullutik Oqar-
tussani allaffiit ilaata akornanni akerleriinnertut
ingerlanani.
Taamaattoqaannassappammi atuarfiup pitsaa-
nerulernissaa angunavianngilarput. Politikerit atu-
arfimmilu sulisut pissusiviusunik paasinnittariaqa-
lerput, misissuinerillu nammineerlutik aallartita-
risimasatik tunngaviginiarnerusariaqalerlugit,
tamatumalu kingornagut meerartagut inuusuttorta-
gullu, Kalaallit Nutaata siunissaanik taasatik pit-
saanerusunik atugassaqartillugit sullinniarsaralu-
git-
(Ass./foto: AG arkiv)
FLUGTEN TIL DANMARK
DET VAR ET ORDENTLIGT GOK politikerne
fik i sidste nummer af AG, da Per Langgaard ma-
nenede skeletterne frem af skabet og skældte de
folkevalgte ud for at leve i fortiden, hvor alting
skulle være så dansk, at man måtte hade det. Det er
spøgelser fra dengang, der lumsk og listigt drejer
udviklingen over i den anden grøft på bekostning
af uddannelseskvaliteten. Sådan mener Per Lang-
gaard i alt fald, og det skal nok være rigtigt.
Men der er meget andet at sige om flugten til
Danmark.
Når 20 procent af en folkeskoleårgang søger til
Danmark for at supplere uddannelsen, så er det
ikke bare for at blive bedre til dansk.
Det er også et udtryk for, at den grønlandske
folkeskole ikke er god nok. For hvis den var det,
ville de unge ikke efter en i forvejen lang skole-
gang forlænge pinen med et år i Danmark.
De fleste af de efterskoler, de grønlandske unge
frekventerer, tilbyder en ganske almindelig af-
gangsprøve fra folkeskolen. Nogle er så speciali-
ster i idræt og andre i musik, og nogle er særligt
gode for læsehæmmede elever. Men kundskabs-
mæssigt er papiret en almindelig afgangsprøve
som den, man får i Grønland.
AQISSIAQ MØLLER siger i samme nummer af
AG, at han med sin baggrund i den grønlandske
skole regner med, at der kommer flere elever af-
sted de kommende år. Også han har sikkert ret.
Muligheden for at tage på efterskole skal først
være kendt af alle, før vi får et billede af det egent-
lige behov. Hvad det så end begrundes med.
Vi må altså gå ud fra, at en ganske væsentlig del
af folkeskoleeleverne ikke er tilfredse med deres
skolegang. Efter endt folkeskole er det nemlig
meget vanskeligt at finde uddannelsespladser, hvis
man ikke er blandt de bedste.
Derfor er der god grund til at søge efterskole.
Det er en god chance for de unge, der ikke har
opnået, hvad de ville, og hvad der kræves. Det er
en god måde at supplere sine kundskaber på. Men
det er ikke en løsning af problemerne i den grøn-
landske folkeskole.
MANGE FORÆLDRE har konstateret, at deres
håbefulde unger ikke har fået nok ud af det. Det
har vi været inde på tidligere i AG’s leder, og vi
har forlangt, at der lægges en plan for, at folkesko-
len effektiviseres. Det er ikke det vigtigste, at den
er moderne, liberal eller tilbyder tusinde valgmu-
ligheder, for hvis teorierne ikke giver resultat, og
skolens mestre ikke kan bruge de værktøjer, som
lovgivning og forordninger tilbyder, så kan det
være det samme. Skolen skal give flest mulige
unge en baggrund, der fører dem videre gennem
uddannelse til et erhverv, som de selv har lyst til,
og samfundet har brug for.
SOM DET ER I DAG står det skraldt til med læse-
færdighederne overalt i Grønland, hvor 32 procent
af alle grønlandske børn i ottende klasse læser
dårligere end et såkaldt ønskværdigt minimums
læse-standpunkt. Det viste den grønlandske læse-
undersøgelse, som udkom her i sommer.
Det kunne være interessant at skaffe et lignende
billede af kundskaberne i de øvrige fag i folkesko-
len. Man kan fristes til at tro, at det står mindst
ligeså slemt til, fordi læsning er en af de afgørende
forudsætninger for at tilegne sig kundskaber af
enhver art.
Men vi må skaffe os et sikkert billede af den al-
vorlige situation. Hvad er skoleelevernes helt kon-
krete standpunkt, når skolen er slut. Hvad kan de,
og'hvordan er deres chancer i livet.
Skolen er en institution, der ligesom flere andre
hjemmestyreforetagender trænger til at komme
under lup. Vi har brug for en kvalificeret kulegrav-
ning af folkeskolen, et værktøj i den politiske plan-
lægning, som vi ellers må vente flere skolegenera-
tioner og mange forliste uddannelsesdrømme på at
se virkningerne af.
DE UNGES FLUGT til efterskolerne i Danmark er
et fortvivlet forsøg på at redde så meget som
muligt. Lappe på de forsømmelser, som både de
selv og undervisningsapparatet har været skyld i.
Nogle vil måske bare blive bedre til dansk, som
Per Langgaard mener, mens en lille flok vel sætter
næsen op efter et spændende år i Danmark med alt
betalt. Og det skal såmænd være dem velundt efter
10-12 år i den grønlandske folkeskole.
NU VILLE DET VÆRE godt, hvis debatten om
dette emne kan foregå på rimeligt saglige præmis-
ser blandt dem, der virkelig kan gøre noget ved det,
i stedet for at blive en forbitret strid om ord mellem
AG, lærerforening og et kontor i hjemmestyret.
På det niveau magter vi nemlig ikke at skabe en
bedre skole. Politikere og skolefolk er nødt til at
læse skriften på væggen og i øvrigt fæste lid til de
undersøgelser, de selv sætter i værk, og derefter
koncentrere sig om at skabe nogle bedre betingel-
ser for vore børn og unge, Grønlands fremtid.