Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 2
2 Nr. 60 • 1995 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisitslsoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arqalo Abeisen (siuiittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk) llanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen Naqiterneqarfia Tryk Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Lis Skatte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 /4Caajpajpc/$a. GRØNLANDSPOSTEN DANMARKIMUT AALLAKAASUT AG-MI KINGULLERMIK saqqummersumi Per Langgaard-ip politikerit uparuartorpai qinikkallu naveerlugit qanga qallunaanngorsaanerup nalaani- tut inuuniarnerarlugit, taamatullu ingerlatsiniame- rat ima ingasatsiginerarlugu allaat uumissuisoqar- luni. Taamani pissusiusimasut atorlugit ineriartor- nerugaluaq arriitsumik killormut saatikkiartorne- qarpoq, ilinniartitaaneq akigineqarluni. Taamatul- lu Per Langgaard isumaqarnera ilumoorunarpoq. Danmarkimulli aallakaasut eqqarsaatigalugit al- larpassuit eqqaasinnaavagut. Meeqqat atuarfiini atuartut 20 procentii Dan- markimut atuariartortarput ilinniakkatik annertu- samiarlugit, ilinniariarnerminnilu qallunaatuinnaq pikkorissarnissaq kisiat anguniartanngilaat. Tamanna Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiisa pitsaavallaannginneranut ersiutaavoq. Pitsaaneru- simagaluarpammi inuusuttut atuarnerminnik qat- sussereersimaqisut atuarnertik ukiumik ataatsimik sivitsorlugu Danmarkiliartarnavianngikkaluarput. Efterskolit inuusuttunit omikkumaneqamerusut amerlanersaat nalinginnaasumik misilitsinnissa- mik neqerooruteqartarput. Ilaat timersornermik ilaallu nipilersomermik immikkut ilinniartitsisar- put, ilaallu atuartunut atuffarlunnerusunut ilinniar- titsinissamut piginnaaneqarluarlutik. Atuartitaa- nerli eqqarsaatigissagaanni atuarfinni taakkunani misilitsittarneq Kalaallit Nunaanni misilitsittarner- mit allaanerunngilaq. AQISSIAQ MØLLER normumi tassani oqarpoq Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfii taamatut ingerlatillugit atuartut amerlanerit ukiuni tulliuttu- ni aallartamissaat ilimagalugu. Aammami ilumoo- runarpoq. Aatsaat efterskoliliarsinnaanermut pe- riarfissaqartitaaneq tamanit ilisimaneqalerpat pisa- riaqartitsinerpiaq paasisaqarfigisinnaassavarpul. Qanorluunniit tunngaviliisoqas.sagaluarpat. Meeqqat atuarfiini atuartorpassuit atuartitaaner- mik naammaginnissimannginnerat ilimagisaria- qarparput. Atuarnertik naammassigaangamikku pikkorinnersanut ilaasimatinnatik ilinniarfissamin- nik nassaarniarnissaq ajornartorsiutigisarpaat. Taamaammat efterskolimut qinnuteqarnissamut tunngavissaqarluartarput. Taamaaliorsinnaaneq inuusuttunut angorusutaminnik piumasarisaasunil- lu angusinngitsoorsimasunut periarfissaavoq pit- saasoq. Piginnaanngorsarfigissallugu piukkunnar- poq. Kalaallilli Nunaanni meeqqat atuarfiini ajor- nartorsiutinut aaqqiissutaasinnaanani. ANGAJOQQAARPASSUIT paasisimavaat inuu- suttortatik isumalluaraluarlutik naammattumik angusaqarsimanngitsut. Siornatigut AG-mi taman- na pingaarnertut allaaserisami sammivarput, piu- masaralugulu meeqqat atuarfiisa pitsanngorsamis- saannut pilersaarusiortoqassasoq. Nutaaliaanissaa, atortooreersunik aalajangiusimaniarfiunianngin- nissaa imaluunniit amerlasoorsuarnik qinigassa- qarnissaa pingaarnersaanngilaq, atuagarsornermi iluaqutaanngippat aammalu inatsisit peqqussutillu malillugit atuarfiit ingerlatsilluarsinnaanngippata tamakku atortariaqanngillat. Atuarfiup inuusuttut sapinngisamik amerlanerpaat pitsaasunik tunulia- qutaqalersinniartussaavai, taamaalilluni nuannari- saminnik inuiaqatigiillu pisariaqartitaannik ilinnia- gaqarnissamut periarfissinniartussaallugit. ULLUMIKKUT Kalaallit Nunaat tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermi meeqqat atuffarluttorujus- suupput, 8. klassimi atuartut 32 procentii atujfaris- susissap minnerpaaffissaa inorlugu atuarsinnaas- suseqarlutik. Tamanna atuffarissutsimik misissui- nerup inernerini, aasaq manna saqqummersuni ta- kuneqarsinnaavoq. Atuartitsissutaasartut al lat taamatut misissuiffi- gineqarsinnaagaluarpata soqutiginassagaluarpoq. Eqqarsaqqajaanarpoq aamma taama ajortigisimas- sasut, atuarnermi sunilluunniit ilinniagaqarsinnaa- nermut tunngaviulluinnartarmat. Kisianni pissutsit ilungersunartut iluamik paasi- niartariaqarpagut. Atuartut atuarnertik naagaanga- mikku sunarpiaq tunngavigisinnaavaat. Sunik piginnaaneqarpat inuunerminnilu suut periarfissa- raat. Atuarfik suliffeqarfiuvoq Namminersornerullu- tik Oqartussat suliffeqarfiutaatut allatulii misis- suiffigilluartariaqartoq. Meeqqat atuarfii piginnaa- neqarluartunit misissuiffigineqartariaqarput, mi- sissuinerillu inerneri politikerit pilersaarusiornis- saminnut atorsinnaasariaqarpaat, tamannami uki- orpassuarni utaqqiuarsimavarput, takorluukkallu piviusunngortaraluartut ajalusuuginnartarsimallu- tik. INUUSUTTUT EFTERSKOLINUT ilinniariartor- lutik Danmarkiliartartut sapinngisamik periarfissa- minnik annaassiniartarput. Sumiginnagaasarsima- nerit, nammineq atuartitaanerullu pisuussutigisaat aaqqinniartarpaat. Aammami Per Langgaard-ip ilimagisaatut ilaat qallunaatut pikkorinnerulersinnaassapput, ilaasalu akiliunneqareerlutik ukiumi ataatsimi Danmarkimi pissanganartorsiornissartik pilerigisarlugu. Ta- mannami aamma ukiuni 10-12-ini kalaallit atuar- fiini atuareerlutik pisariaqartilluartarpaat. OQALLINNERMINNI TAMAKKU ilisimaarin- ninnerusunit tunngavigineqarsinnaappata ajun- ngeqqajaqaaq, oqallinneq AG-p, ilinniartitsisut pe- qatigiiffiata aamma Namminersornerullutik Oqar- tussani allaffiit ilaata akornanni akerleriinnertut ingerlanani. Taamaattoqaannassappammi atuarfiup pitsaa- nerulernissaa angunavianngilarput. Politikerit atu- arfimmilu sulisut pissusiviusunik paasinnittariaqa- lerput, misissuinerillu nammineerlutik aallartita- risimasatik tunngaviginiarnerusariaqalerlugit, tamatumalu kingornagut meerartagut inuusuttorta- gullu, Kalaallit Nutaata siunissaanik taasatik pit- saanerusunik atugassaqartillugit sullinniarsaralu- git- (Ass./foto: AG arkiv) FLUGTEN TIL DANMARK DET VAR ET ORDENTLIGT GOK politikerne fik i sidste nummer af AG, da Per Langgaard ma- nenede skeletterne frem af skabet og skældte de folkevalgte ud for at leve i fortiden, hvor alting skulle være så dansk, at man måtte hade det. Det er spøgelser fra dengang, der lumsk og listigt drejer udviklingen over i den anden grøft på bekostning af uddannelseskvaliteten. Sådan mener Per Lang- gaard i alt fald, og det skal nok være rigtigt. Men der er meget andet at sige om flugten til Danmark. Når 20 procent af en folkeskoleårgang søger til Danmark for at supplere uddannelsen, så er det ikke bare for at blive bedre til dansk. Det er også et udtryk for, at den grønlandske folkeskole ikke er god nok. For hvis den var det, ville de unge ikke efter en i forvejen lang skole- gang forlænge pinen med et år i Danmark. De fleste af de efterskoler, de grønlandske unge frekventerer, tilbyder en ganske almindelig af- gangsprøve fra folkeskolen. Nogle er så speciali- ster i idræt og andre i musik, og nogle er særligt gode for læsehæmmede elever. Men kundskabs- mæssigt er papiret en almindelig afgangsprøve som den, man får i Grønland. AQISSIAQ MØLLER siger i samme nummer af AG, at han med sin baggrund i den grønlandske skole regner med, at der kommer flere elever af- sted de kommende år. Også han har sikkert ret. Muligheden for at tage på efterskole skal først være kendt af alle, før vi får et billede af det egent- lige behov. Hvad det så end begrundes med. Vi må altså gå ud fra, at en ganske væsentlig del af folkeskoleeleverne ikke er tilfredse med deres skolegang. Efter endt folkeskole er det nemlig meget vanskeligt at finde uddannelsespladser, hvis man ikke er blandt de bedste. Derfor er der god grund til at søge efterskole. Det er en god chance for de unge, der ikke har opnået, hvad de ville, og hvad der kræves. Det er en god måde at supplere sine kundskaber på. Men det er ikke en løsning af problemerne i den grøn- landske folkeskole. MANGE FORÆLDRE har konstateret, at deres håbefulde unger ikke har fået nok ud af det. Det har vi været inde på tidligere i AG’s leder, og vi har forlangt, at der lægges en plan for, at folkesko- len effektiviseres. Det er ikke det vigtigste, at den er moderne, liberal eller tilbyder tusinde valgmu- ligheder, for hvis teorierne ikke giver resultat, og skolens mestre ikke kan bruge de værktøjer, som lovgivning og forordninger tilbyder, så kan det være det samme. Skolen skal give flest mulige unge en baggrund, der fører dem videre gennem uddannelse til et erhverv, som de selv har lyst til, og samfundet har brug for. SOM DET ER I DAG står det skraldt til med læse- færdighederne overalt i Grønland, hvor 32 procent af alle grønlandske børn i ottende klasse læser dårligere end et såkaldt ønskværdigt minimums læse-standpunkt. Det viste den grønlandske læse- undersøgelse, som udkom her i sommer. Det kunne være interessant at skaffe et lignende billede af kundskaberne i de øvrige fag i folkesko- len. Man kan fristes til at tro, at det står mindst ligeså slemt til, fordi læsning er en af de afgørende forudsætninger for at tilegne sig kundskaber af enhver art. Men vi må skaffe os et sikkert billede af den al- vorlige situation. Hvad er skoleelevernes helt kon- krete standpunkt, når skolen er slut. Hvad kan de, og'hvordan er deres chancer i livet. Skolen er en institution, der ligesom flere andre hjemmestyreforetagender trænger til at komme under lup. Vi har brug for en kvalificeret kulegrav- ning af folkeskolen, et værktøj i den politiske plan- lægning, som vi ellers må vente flere skolegenera- tioner og mange forliste uddannelsesdrømme på at se virkningerne af. DE UNGES FLUGT til efterskolerne i Danmark er et fortvivlet forsøg på at redde så meget som muligt. Lappe på de forsømmelser, som både de selv og undervisningsapparatet har været skyld i. Nogle vil måske bare blive bedre til dansk, som Per Langgaard mener, mens en lille flok vel sætter næsen op efter et spændende år i Danmark med alt betalt. Og det skal såmænd være dem velundt efter 10-12 år i den grønlandske folkeskole. NU VILLE DET VÆRE godt, hvis debatten om dette emne kan foregå på rimeligt saglige præmis- ser blandt dem, der virkelig kan gøre noget ved det, i stedet for at blive en forbitret strid om ord mellem AG, lærerforening og et kontor i hjemmestyret. På det niveau magter vi nemlig ikke at skabe en bedre skole. Politikere og skolefolk er nødt til at læse skriften på væggen og i øvrigt fæste lid til de undersøgelser, de selv sætter i værk, og derefter koncentrere sig om at skabe nogle bedre betingel- ser for vore børn og unge, Grønlands fremtid.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.