Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 03.08.1995, Qupperneq 9
Nr. 60 • 1995 9 7^jt^aa^a^c/^/a É/t GRØNLANDSPOSTEN Jan J uel-Brockdoiff Turnip avannaanukaqqilersoq Inussuit Jan Juel-Brockdorff-ip nassaavi kiap sanaarinerai takuniaasunit " lfai Kiki-p teqeqqua Kiki’s hjørne oqaatigineqarsinnaanngikkallarpoq KØBENHAVN(JB) - Jan Juel-Brockdorff-ip Tunup avannaani suliani ingerlateq- qissavai. Takuniaasut nas- saarfimmi misissugaat isum- mamik uniuinaraluartut mi- sissukkani imaaliallaannaq unitsikkusunngilai. AG-mul- lu imatut oqarpoq: - Mylius-Erichsen-ip Høeg Hagen-illu timaat nassaarin- ngitsoorpagut, taamaakkalu- artorli ilorraap tungaanut i- ngerlasimasinnaasugut qu- larnanngilaq. Taamaammat ukiup tulliani angalaqqinni- arlunga pilersaaruteqarpu- nga, Dværgfjord-ip avannaa- ni ilorpasinnerusumi misis- suissallunga. - Nassaarfiuttaaq naliler- suiffiginerani qisumineq i- nussummut aalajangerlugu arlaannik tikkuutitut inissin- neqarsimasoq nassaaraarput, Jan Juel-Brockdorff nangip- poq. - Pasitsappunga qisumineq taanna qillerteriviup Danica- p qillertuusanut poortuutigi- sartagaasa ilagisimassagaat, Danica-lu taamani Danmark- sekspeditionimut taquassa- nik pilersuisuusarsimavoq. Taanna Danmarkimut nas- sarneqarpoq Nationalmuse- um-imilu misissoqqissaar- neqartussanngorluni, misis- suinerullu inernissaasa paa- sinarsisikkumaarpaat ilumut ujarlernitsinni iluamik inger- lanersugut. Ukiup tullianut aningaasassat - Nassaat isummamik uniui- narmata ilisimasassarsior- nemi tulliuttuni aningaasa- nik katersuiniarnissaq ajor- nakusuussanngila ? - Soorunami tamanna an- nilaangassutigisinnaavarput, Jan Juel-Brockdorff akivoq. - Aappaatigulli takusareerpar- put Mylius-Erichsen-ip Høeg-Hagen-ilu timaasa nas- saarineqarnissaat Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu so- qutigineqarlualersoq, taa- maammallu aningaasanik ka- tersinissarput iluatsissinnaas- sagunarpoq. Suliaq Kalaallit Nunaanni soqutigineqarluar- mat tulliani Kalaallit Nu- naanni aningaasaleerusussin- naasunik ujarlissaanga. Oqaluttuarisaanermut pingaarutilik Misissuiartortut pisortaat, it- sarnisarsiooq Bjarne Grøn- now AG-mut oqarpoq nam- mineq naliliinini malillugu suliaq ingerlaqqilluarsinnaa- soq. Nassaartoqassappat nas- saat Kalaallit Nunaata oqa- luttuarisaaneranut pingaaru- teqarsinnaapput. - Ilerrit nassaarineqarsin- naappata arlaannik nassaar- toqarnissaa ilimanarluarsin- naavoq, soorlu ullorsiutinik, Bjarne Grønnow oqarpoq. - Silaannaap pissusaa pappi- aqqat allanngoriartupiluunn- ginnissaannut iluaqutaavoq, tassanili apeqqutaassaaq ul- lorsiutit Jørgen Brønlund-ip ilivermut ilanngullugit ma- toorussimanerai. - Inussuit inunnit suliarine- qarsimanersut paasiniarnis- saat suliassatta pingaarnersa- raat, paasivarpullu ujaqqat i- nunnit qaleriissorneqarsima- sut, Bjarne Grønnow nassui- aavoq. - Tamatumunnga tullin- nguullugu kia suliarisima- nerai paasiniaraluarparput. Qularnaallilluguli paasinn- gitsoorparput. Qularinngillu- innarparpulli qanganisavis- suunngitsut, inussuimmi u- jaqqat sisoortarfiata eqqaani sananeqarsimammata, nuna- lu tassani allanngorartuar- tuulluni. - Tamaani eqqaani eski- muunik 1820 tikillugu ino- qarsimasoq nalunngilarput, nassaarfimmilu takussutis- saasinnaasunik nassaaqan- nginnatta inussuit kia sanaa- risimaneraat suli oqaatigisin- naanngilarput. Suleqatigiilluarput - Jan Juel-Brockdorff sule- qatikkuminarpa, imaluunniit malartaaserluni nassaani uppernarsitinniarsarai? - Jan Juel-Brockdorff-ip nassaani Mylius-Erichsen-ip Høeg Hagen-illu timigissa- gaat tusarusunnerugaluarlu- gu suleqatigilluarpaatigut. I- sumarput uniorlugu nalun- ngilarput, kisiannili takusa- gut assigiinngitsumik paasi- simagunarpagut assigiinngit- sunillu naliliisimagunarluta. Taamaattussaannaammalli taamatut isumaqarnerput a- junngeqaaq, imaassinnarvor- mi arlatta soqutigisaa Myli- us-Erichsen-ip Høeg Hagen- illu timaasa nassaarineqar- nissaanut aqqutissaasinnaas- sasoq. - Periarfissasi qanoq isso- raasigit? - Oqaatigiuminaappoq, ki- sianni soorunami piffissap ingerlanerani pingaarutilin- nik nassaanngikkutta periar- fissagut annikilliartussapput. Nuna misissugarput nassaar- figinngisarpullu annertusiar- tortillugu periarfissat sooru- nami annikilliartussapput. Naliliineq alla Juel-Brockdorff-ip periarfis- saqarnersoq naliliisarnerni isumaqatigiinngittoqarpoq. Eigil Knuth-ip Tunup avan- naani periarfissanik ilisima- saqarluartup Danmarkseks- peditionimi angalaqataasut marluk timaasa nassaarin- eqamissaat ilimaginngilluin- narpaa. Københavnimi junip naalemerani Jan Juel-Brock- dorff-ip nassaavi pillugit tu- sagassiortunik katersortitsi- nermi Eigil Knuth-ip nas- saartoqamavianngitsoq qula- rinagu oqarpoq. Eigil Knuth isumaqarpoq nassaarfiusup nalaa taama angallaffiutigitillugu Mylius- Erichsen-ip Høeg Hagen-illu timaat qangalili nassaarine- qareersimassagaluartut - nas- saassartaqarsimappata. Nan- nummi qangalili ilerrit assal- lugit ilisimasassarsiortuto- qarsuit marluk sinnikui nun- gutereersimassagaat ilimagi- nerarpaa. JAN JUEL-BROCKDORFF '/sV. -Ujagarput nassaarinngikkutsigu allami nassaarisin- naassavarput! -Hvis vi ikke finder, det vi leder efter, så finder vi nok noget andet! Jan Juel-Brockdorff-ip Tunup avannaani nassaavi Mylius-Erichsen-ip Høeg Hagen-illu iliverinngilaat, tassaallutilli eskimuut najugaqarfitoqaasa sinnikui, aammami nassaatut ajunngeqaat. Det var ikke Mylius-Erichsen og Høeg Hagens grave, Jan Juel-Brockdorff fandt i Nordøstgrønland, men nogle fine eskimoiske ruiner, og det er jo heller ikke at foragte. Jan Juel-Brockdorff tager til Nordøstgrønland igen Rekognosceringsekspeditionen kunne ikke afsløre, hvem der har bygget Jan Juel-Brockdorff s stensætninger KØBENHAVN(JB) - Jan Juel-Brockdorff fortsætter sit arbejde i Nordøstgrønland. Den negative konklusion af kontrolekspeditionens under- søgelser på fundstedet har ikke fået ham til at opgive sit vanskelige forhavende. Til AG siger han: - Der er helt åbenlyst, at vi ikke har fundet ligene af My- lius-Erichsen og Høeg Ha- gen, men det er sansynligt, at vi er på ret vej alligevel. Der- for har jeg allerede en plan for en ny ekspedition til næste år, hvor vi søger læn- gere ind i baglandet nord for Dværgfjord. - Der er også vurderinger og konlusioner fra fundste- det, som først viser sig, når vi har analyseret en pind, der var sat lodret fast i stenene ved fundstedet for at markere et eller andet, fortsætter Jan Juel-Brockdorff. - Jeg har en mistanke om, at den stammer fra en kon- serveskasse fra konservesfa- brikken Danica, som i sin tid leverede en del af provianten til Danmarksekspeditionen. Den er nu medtaget til Dan- mark, hvor Nationalmuseet undersøger den, og resulta- terne kunne blive et finger- peg om, at vi er på sporet. Penge til næste år - Kan det negative resultat gøre det vanskeligt at samle penge til kommende ekspedi- tioner? - Det kan man naturligvis godt frygte, svarer Jan Juel- Brockdorff. - Men på den an- den side har vi nu set, at interessen for at finde Myli- us-Erichsen og Høeg-Hagen i høj grad har befolkningens bevågenhed både i Grønland og i Danmark, så mon ikke det bliver muligt at rejse pen- gene. Næste gang vil jeg og- så prøve at finde sponsorer i Grønland, hvor man jo har en særlig interesse i projektet. Stor historisk betydning Jan Juel-Brockdorff-ip Pharmaton-legati Tunup avannaani ilisimasassarsiornissap aningaa- salersomeqarnerani tapertaasussaq tigummagu Otto Steenholdt najuuppoq. Imaassinnaa- voq ukiup tulliani misissuinissamut aningaasassanik pissarsiniarnissaq ajornarsisinnaasoq. Jan Juel-Brockdorff sammen med Otto Steenholdt, da han modtog Pharmaton-legatet til medfinansiering af Nordøstgrønlandsekspeditionen. Måske bliver det vanskeligt at skaffe penge tiil næste års eftersøgning (Ass./foto: Klaus Møller). Rekognosceringsekspeditio- nens leder, arkæolog Bjarne Grønnow, siger til AG, at det efter hans vurdering er rigtigt at fortsætte arbejdet. Et fund vil få betydning for Grøn- lands opdagelseshistorie. - Hvis man finder gravene, er der god chance for at finde effekter som for eksempel en dagbog, siger Bjarne Grøn- now. - Klimaet er sådan, at papir holder længe, men det afhænger naturligvis af, hvor godt det er lykkedes Jørgen Brønlund at begrave det. - Vores opgave bestod for det første i at finde ud af, om stensætningerne var menne- skeskabt, og det har vi kon- stateret, at de er, forklarer Bjarne Grønnow. - Dernæst har vi prøvet at finde ud af, hvem der bygge- de dem. Men her er vi ikke sikre. Vi kan dog med sik- kerhed sige, at de ikke er ældgamle, fordi stensætnin- gerne står i et stenskred, der forandrer sig gennem tiden. - Vi ved, at der har levet eskimoer i området, Thule- kulturen helt frem til 1820, men da der ikke er gjort kon- krete fund på stedet, kan vi altså ikke afsløre, hvem der har lavet dem. Godt samarbejde - Har du kunnet samarbejde med Jan Juel-Brockdorff, eller har han været enøjet interesseret i at få bekræftet sine teorier? - Selvom Jan Juel-Brock- dorff naturligvis helst havde set, at det virkelig var Myli- us-Erichsen og Høeg Hagen, han havde fundet, så har vi haft et eksemplarisk samar- bejde. Vi har været helt enige om den negative konklusion, men lægger måske forskelli- ge ting i vore iagttagelser og konkluderer også forskelligt en række tilfælde. Men sådan skal det være, og det er godt, at nogen har den entusiasti- ske interesse, som måske en dag fører til fundet af Myli- us-Erichsen og Høeg Hagen. - Hvordan vil du vurdere chancerne? - Det er vanskeligt at sige, men det er klart, de bliver ringere, som tiden går uden afgørende resultater. Efter- hånden som som teorierne afprøves, og mere og mere land gennemsøges uden at finde dem, bliver mulighe- derne naturligvis ringere. En anden vurdering Der er ikke enighed om vur- deringen af Juel-Brockdorffs chancer. Eigil Knuth, der kender forholdene i Nordøst- grønland så godt som nogen, tvivler på, det nogensinde lykkes at finde de to ekspedi- tionsfolk fra Danmarkseks- peditionen. På et pressemøde i København, da Jan Juel- Brockdorff præsenterede sit fund i slutningen af juni, gav Eigil Knuth udtryk for, at man næppe nogensinde fin- der dem. Eigil Knuth mener, at med den trafik, der har været i området, ville Mylius-Eri- chsen og Høeg Hagen for længst være fundet - hvis der altså var noget tilbage at fin- de. Bjørnene ville efter al sansynlighed for længst hav- de endevendt gravene og fjernet sporet af de to gamle ekspeditionsfolk.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.