Atuagagdliutit - 29.08.1995, Síða 3

Nr. 67 • 1995
3
ap'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atuarfik allanngorsassaaq
Atuartitaaneq taassumalu allannguuteqarsinnaanera meeqqat misigisussa-
ammassuk angajoqqaat meeqqat atuarfianni sunniuteqarnerusariaqarput
Borgmester Edvard Møller, KANUKOKA-p siulittaasua
Borgmester Edvard Møller, formand for
KANUKOKA.(Ass./foto:Knud Josefsen)
moortumik tapiissutit eqqort-
umik pineqartanngillat, ta-
mannalu pillugu ima oqaase-
qartoqarpoq: Suliap inger-
laqqinnerani makku eqqar-
saatigineqassapput: Ataatsi-
moortumik tapiissutit isuma-
qatigiissutigineqassapput i-
natsisip minnerpaamik piu-
masaqaatai eqquutsinneqar-
nissaat qulakkeerniarlugu.
Atuarfimmi siulersuisut ti-
mitalimmik sunniuteqassap-
put, atuarfimmi pissutsinut
tunngasut aalajangerneqaree-
raangata akuersaaginnartara-
tik kiisalu •sukumiinerusumik
aalaj angersakkat malillugit
iluini aalajangiisinnaassuse-
qartariaqarlutik.
Ilinniartitsisut sunniute-
qarsinnaaneri qulakkeerne-
qassaaq.
Tunngaviusumik ilinniar-
titsisut kommunimit atorfi-
nitsinneqartassapput, allan-
ngorsaanerulli ingerlanerani
atorfinitsitsineq kommuninit
ataasiakkaanit kiisalu qitiu-
sumik aqutsisoqarfimmit isu-
magineqarallartassasoq.
Atuarfiliornerit taakkulu i-
luarsaattarneri kommunit i-
sumagisalissavaat, aningaa-
saliinerillu ingerlanneqartas-
sallutik tapiiffigineqarnik-
kut, akiliutit utertinnerisigut
imaluunniit allatut aningaa-
satigut iluarsiinikkut.
Immikkut atuartitsisarneril
tassanilu sulissussinerit nam-
minersornerusut aningaasa-
lersortassavaat.
Ataatsimeersuartuttaaq
kissaatigaat atuartitsinerup
imarisai tamanit oqallisigine-
qalertariaqartut, kiisalu al-
lanngortitsinerit attuumassu-
tilinnut tamanut sukumiisu-
mik paasiniaatitsinerit ilinni-
artitsinerillu ingerlanneqas-
sasut, pingaartumilli atuar-
finni siulersuisunngortussat
atuarfinnilu pisortat eqqar-
saatiginerullugit, KANUKO-
KA-p siulittaasua Edvard
Møller ilisimatitsivoq.
Inatsisartut Kultureqarnermut llinniartitaanermullu Ataatsi-
miititaliaani siulittaasoq Jonathan Motzfeldt
Formand for Landstingets udvalg for Kultur og Unden’is-
ning Jonathan Motzfeldt.(Ass./foto:Knud Josefsen)
Folkeskolen skal reformeres
Det er børnene, der lægger ånd og krop til undervisningen og mulige
ændringer, derfor skal forældrene have reel indflydelse på folkeskolen
KANGERLUSSUAQ - Sko-
KANGERLUSSUAQ - Atu-
arfik meeqqanuuneruvoq. A-
tuartitaaneq taakku misigi-
sarpaat. Taamaattumillu
taakkuupput atuartitaanerup
aqunneqarnerani pilersaaru-
siorneqarneranilu allannguu-
taasinnaasut misigisussaallu-
gu. Taamaattumik pissusis-
samisoorpoq angajoqqaat
meeqqat atarfianni sunniute-
qartussaapput, ukiullu sisa-
makkaarlugit naliliisarlutik,
ilaatigut Ilinniartitsisut Kat-
tuffianni siulittaasoq Mogens
Opstrup oqalugiarnermini
oqarpoq, sapaatit akunnerata
naanerani Kangerlussuarmi
»Meeqqat atuarfiata siunis-
saa« pillugu ataatsimeersuar-
toqamerani.
Ataatsimeersuarnermi aa-
lajangikkani pingaarnersaa-
voq meeqqat atuarfiat inuia-
qatigiinnut tulluussarlugu
kommunini suliassatut inis-
sinneqassasoq, Inatsisartut
inatsisaata iluani ingerlanne-
qarluni. Ataatsimeersuarner-
milu ilungersortumik qinnu-
tigineqarpoq atuarfiit tamar-
mik qinikkanik siulersuiso-
qalissasut.
Nalaakkersuisunut ilaasor-
taq Konrad Steenholdt aam-
ma Inatsisartut Kultureqar-
nermut llinniartitaanermullu
ataatsimiititaliap siulittaasua
Jonathan Motzfeldt neri-
orsuipput ilaatigut KANU-
KOKA suleqatigalugu ta-
manna piviusunngortinniar-
lugu suliniuteqarniarlutik.
Ataatsimeersuarnerup
tunngavia
Ataatsimeersuarnermut tun-
ngaviuvoq kommunit allan-
ngorsarnissaannut ataatsimii-
titaliap 1994-imi meeqqat a-
tuarfiata siulersorneqamera-
nut isumaliuutissiissutaa. A-
taatsimiititaliap siunnersuu-
tigaa siulersuineq immikkut
Namminersornerullutik O-
qartussat avataanni immik-
kut siulersomeqarluni inger-
lassasoq. Isumaliuutissiissut
malillugu Kalaallit Nunaat
immikkoortoqarfinnut sisa-
manut tallimanulluunniit ag-
guarneqassasoq, tamarmik
immikkut siulersuisullit. A-
tuarfiit tamarmik siulersuiso-
qalissapput.
Tamanna pillugu naalak-
kersuisut oqaaseqarput,
meeqqat atuarfiata aqunne-
qarnerani allannguut taamak
angitigisoq inatsisartut ataat-
simiinneranni tulliani im-
mikkut oqallisigineqartaria-
qartoq. Ataatsimeersuarneq
oqallisissamut piareersaatit
ilaattut isigineqartariaqar-
poq. Piaartumilli aaqqissuus-
sinissaq naatsorsuutigineqar-
sinnaanngilaq. Sivikinner-
paamik ukiut marluk allann-
guuteqartoqamissaa naalak-
kersuisut naatsorsuutiginngi-
laat.
Kommuninit allanngorsaa-
nissap isumaliuutissiissutaa
tunuliaqutaralugu ataatsi-
meersuartut meeqqat atuarfi-
ata siunissami aqunneqamis-
saani tunngaviusutut pi-
ngaartinnerusassat makku i-
sumaqatigiissutigalugit in-
nersuussutigaat:
Inatsisartut nuna tamak-
kerlugu ilinniartitaanermi
minnerpaamik piumasaqaa-
tissanik inatsimmik akuersis-
suteqassapput.
Atuarfik pillugu pissutsit
aalajangertakkat inuiaqatigiit
suleqatigalugit aalajangeme-
qartassapput.
Angajoqqaat sunniuteqar-
nerat sakkartusarneqassaaq.
Atuartut sunniuteqarnerat
sakkortusameqassaaq.
Atuarfimmi aqutsineq sak-
kortusameqassaaq.
Atuartitaanerup pitsaassu-
sia sakkortusameqassaaq.
Anguniakkat pingaarnerit
pitsaanemsumik anguneqar-
sinnaapput, atuarfiit ataasi-
akkaat kommunip iluani siu-
lersuisoqalernerisigut.
Ataatsimoortumik
tapiissutit
Meeqqat atuarfiat pitsan-
ngorsassagaanni ataatsi-
len er først og fremmest bør-
nenes. Det er dem, der læg-
ger ånd og krop til undervis-
ningen. Og dermed er det og-
så dem, der i første række
mærker konsekvenserne af
ændringer i måden at styre
både undervissningens ind-
hold og den måde den tilret-
telægges på. Derfor vil det
være naturligt, at deres for-
ældre har indflydelse på fol-
keskolens dagligdag også
udover at sætte et kryds hvert
fjerde år, sagde formanden
for Grønlands Lærerfore-
ning, Mogens Opstrup,
blandt andet, da han talte ved
konferencen for »Folkesko-
lens Fremtid« i Kangerlus-
suaq i den mu' forgangne
weekend.
Den vigtigste beslutning
på konferencen var, at man
vil udbygge det nære sam-
fund ved at gøre folkeskolen
til et kommunalpolitisk an-
liggende, der bygger på en
rammelovgivning fra Lands-
tinget. Konferencen anbefa-
lede også meget indtrængen-
de, at der oprettes folkevalg-
te skolebestyrelser på hver
enkelt skole.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt og formanden
for Landstingets Kultur og
Undervisningsudvalg, Jo-
nathan Motzfeldt, lovede at
arbejde positivt for sagen
blandt andet i tæt samarbejde
med KANOKOKA.
Baggrunden for
konferencen
Baggrunden for konferencen
er kommunalreformkommis-
sionens betænkning fra 1994
vedrørende styrelsen af fol-
keskolen. Kommissionen fo-
reslog, at styrelsen blev hen-
lagt i en særlig styrelse uden
for Grønlands Hjemmestyre.
Grønland skal ifølge betænk-
ningen opdeles i fire til fem
distrikter hver med sin sty-
relse. Der skal oprettes skol-
ebestyrelser ved alle skoler.
Landsstyret udtalte i den
forbindelse, at en så stor
ændring i styrelsen af folke-
skolen bør behandles som et
punkt på den kommende
landstingssamling. Konfe-
rencen skal ses som en del af
forberedelsen til behandlin-
gen af sagen. Man skal dog
ikke regne med nogen ny
struktur lige med det samme.
Landsstyret regner ikke med
nogen ændring de første to år
- i hvert fald.
Med baggrund i kommu-
nalreformkommissionens
betænkning sluttede konfe-
rencen med vedtagelse af en
række anbefalinger af føl-
gende overordnede princip-
per for folkeskolens fremti-
dige styrelse:
Landstinget vedtager ved
lov minimumskrav for un-
dervisningen i hele landet.
Beslutninger om skolens
forhold skal tages tæt på bor-
gerne.
Forældreindflydelsen skal
styrkes.
Elevindflydelsen skal styr-
kes.
Skolens ledelsesfunktion
skal styrkes.
Undervisningens kvalitet
skal styrkes.
Disse overordnede mål
kan bedst opfyldes i en kom-
munal skole med indførelse
af skolebestyrelser på hver
enkelt skole.
Bloktilskuddet
Bloktilskuddet er ikke, hvad
det burde være, hvis man
skal styrke folkeskolen, og
det blev sagt på følgende
måde:
Det anbefales, at man i det
videre arbejde også tages føl-
gende i betragtning: Der af-
tales et bloktilskud, der sik-
rer opfyldelsen af lovgivnin-
gens minimumskrav.
At skolebestyrelserne får
reel og ikke blot formel ind-
flydelse på skolens forhold
samt beslutningskompetence
på nærmere afgrænsede om-
råder.
At lærerne sikres indfly-
delse.
At skolens ledere ansættes
af kommunerne.
At lærerne principielt an-
sættes af kommunerne, men
at man i en overgangsperiode
kan lade ansættelserne ske
både lokalt og centralt.
At byggeri og renovering
af skoler overgår til kommu-
nerne og finansieres enten
ved tilskud refusion eller an-
den økonomisk ordning.
At den vidtgående special-
undervisning og servicering
af området sker ved finansie-
ring af hjemmestyret.
Endelig ønsker konferen-
cen, at der igangsættes en
bred debat om folkeskolens
indhold, ligesom en reform
skal følges op med et inten-
sivt oplysnings- og uddan-
nelsesprogram overfor alle
parter, men specielt overfor
personer i folkeskolebesty-
relser og skoleledelsen, oply-
ser formanden for KANO-
KOKA Edvard Møller.