Atuagagdliutit - 29.08.1995, Page 5

Nr. 67 • 1995
5
7^t£aaO'a&(/é/'a £/£
-------—tr-------1---
GRØNLANDSPOSTEN
En »skattekiste« af
grønlandske data
Den statistiske årbog »Grønland« årgang 1995 er
udkommet med et overflødighedshorn af oplysninger
og tal om alle grønlandske samfundsområder
at akileraaruti- Gennemsnitlig skan
ingorfik ukiu- komst for hovei
efter civilstand,
1991.
... uwu/tao,
1 »•»' 30 34 35 - 39
it nallgltlnneqartut qaffariartorne-
994-imiit januar 1995-imut.
’f
suRissinerillu
<5-49 50-54 j 55-59
NUUK(JB) - Det er alle
tiders opslagsværk om Grøn-
land, som Grønlands Stati-
stik netop har udgivet. Bogen
»Grønland« kom til byen i
onsdags, og det er et omfat-
tende værk med information
i tekst og tal af snart sagt alle
samfundsområder i landet.
Bogen er endnu engang kraf-
tigt udvidet i forholdt til tid-
ligere årgange, og det er en
helt umulig opgave at give en
bare nogenlunde dækkende
beskrivelse af bogens ind-
hold.
Men det er let nok at for-
klare, at sidetallet er 624, og
at bogen er trykt i et oplag på
2.200. Den er dobbeltsproget
dansk og grønlandsk, og alle
data er ajourførte.
En af nyhederne i bogen er
en politisk økonomisk kalen-
der for årene 1991-1994
inclusive, og her beskrives
de vigtigste økonomiske og
politiske begivenheder ikke
bare i Grønland, men også i
forhold til den verden, der
omgiver os.
Af bogens hovedområder
kan nævnes emner som
befolkningens sammensæt-
ning, politiske og administra-
tive forhold, erhverv, handel
og økonomi, samfærdsel,
indkomst og forbrug, bolig,
sundhed, skole og kultur,
ledighed og arbejdsmarked
og meget andet. Hertil kom-
mer næsten 200 sider tabeller
med nøgne tal. Også resulta-
tet fra Grønlands levevil-
kårsundersøgelse, som AG i
samarbejde med Grønlands
Statistik producerede en avis
om i begyndelsen af året, er
med i årbogen.
En skattekiste
Det er ikke lyv, når den med-
sendte pressemeddelelse
beskriver Statisk Årbog som
en skattekiste af oplysninger
for enhver, der er interesseret
i sit lands udvikling. Alle de
mange informationer er sam-
let og bearbejdet af Grøn-
lands Statistik på baggrund
af data fra blandt andet hjem-
mestyreinstitutioner, kom-
munerne og den danske stat.
Men hvor meget er den
egentlig værd. AG spurgte
chefen for Grønlands Stati-
stik, hvor sikre bogen infor-
mationer er:
AG:- Nogle af de publika-
tioner, I sender ud, er - efter
jeres egne oplysninger -
behæftet med en vis usikker-
hed. Dokumenterer i usikker-
hedsfaktorerne i årbogen?
- Nej, det gør vi ikke i fuldt
omfang, svarer Birger Pop-
pel. - Dels vil det gøre vær-
ket endnu større og måske
tillige uoverskueligt, og dels
er bogens værdi af en anden
art end vore publikationer
om enkelte undersøgelser.
- Det er en af årbogens
væsentligste egenskaber, at
læseren kan gå tilbage i tiden
og år for år iagttage en
udvikling indenfor enkelte
områder, fortsætter Birger
Poppel. - For eksempel er det
ikke altafgørende, om der på
et eller andet tidspunkt er
2.000 eller 2.500 ledige i et
område i Grønland. Det
afgørende er, at man kan se,
om der er et fald eller en stig-
ning i ledigheden.
- Det er her, årbogen hur-
tigt bliver uundværlig for
den, der følger udviklingen,
siger Birger Poppel.
Et puslespil
Det er et enormt puslespil at
indsamle informationer til
årbogen og tilrettelægge
redaktionen. Den faglige til-
rettelægning er forestået af
cand. polit. Martin Schwed-
ler, mens den tekniske redak-
tion med fast hånd er styret
af Dorit Olsen. Hun fortalte
på et pressemøde i fredags, at
det virkelig er noget af en
opgave.
- Men samarbejdet med
institutioner, selskaber og
firmaer er gået stort set
upåklageligt, forklarede hun.
- Alligevel skal det da ikke
være nogen hemmelighed, at
enkelte er sene til at svare, og
at det undertiden er nødven-
digt at rykke adskillige gang,
før oplysningerne bliver
fremsendt. Men i det store og
hele fungerer samarbejdet
godt, slutter hun.
Både sats, opsætning og
layout bliver produceret i
Grønlands Statistik, der for
nøjagtigt en måned siden
afleverede hele produktionen
reproklar (færdigmontoret -
red.) til Atuakkiorfik og tryk-
lG Sumiluuimiit
atuameqarsinnaavoq
keriet. De første breve til
leverandørerne af stof til
årbogen blev udsendt i
begyndelsen af februar, og
bogen har således været
under udarbejdelse i 6-7
måneder.
Ukiumoortumik kisitsisitigut
paasissutissani kisitsisit nal-
unaarsukkat amerlaqaat.
Uani Danmarkimi aamma
Kalaallit Nunaanni akit
assersuunneqarnerat taku-
neqarsinnaavoq.
Et eksempel på årbogen
mange tabeller. Her er det
prissammenligningerne mel-
lem Danmark og Grønland,
det gælder.
I 5.652 4 914 3,429 2.603 2 521 ' i fin. , ;
S 123.196 156542 162.315 204 513 224 272 197,444 I62.59J
2 2.334 1764 1.146 743 57c o7«
1 102296 106.661 117.711 110646 103.622 96.745 95433
I '945 1.337 937 492 410 35a
' 84.725 96.023 99244 93.735 67.740 93 522 97.JJJ
nland
4J3 399 396 3S3 „
7.9 653 259 753 267.753 290.064 207 286^ 234.S
„ 193 135 102 97 94 34
135.534 178.315 194.727 192.065 217.597 206.333 193 484
599 733 691 606 63| ™
208482 242 674 260.815 247.774 235.261 209.437
'35 246 254 282
327.426 381.351 399.809 4 75 066 477.097
ilKkooililofi neiup Anm: Eacl IvHiyut 00 Uddnloi I
OOi.,9,anen „u.
lanartik K“l’: SUtiK*
Oqimaa-
qatigiissaarneral
....(Pcy
Væglande) (Pct.)
18,62
0.40
1.83
7.37
1.77
1.62
0,32
1.08
0.62
0,59
0.20
0.82
2.00
11.44
1,49
0.53
1.48
7.94
7,13
7.69
10,01
9.48
0,53
Udviklingen
januar 1994 I
Akmut nalcqqersuut
Januar 1981-100
jan-94
199
177
237
204
279
169
134
208
198
287
195
118
195
268
201
249
313
279
208
177
245
206
296
167
132
255
220
341
184
145
198
264
190
248
301
278
253
188
266
264
224
eq 5.40 166 166
liwwteK 2.26 I.» 214 112 215 112
ltii.il.il. 1.19 175 175
9.21 205 217
0.29 206 203
4.66 195 193
3.28 178 171
alotlut 2.99 218 215
oq. sunnynrimmi
12,47 181 179
ailal sulis.ussloenllu 6,61 226 231
213
16,56
8.76
i&SL
207
261
-M.
20S
263
Nunaanni NaaiaMuwoqæsaailaffik
Kalaallit paasissutissanik
»erlinnartuusiviat«
Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat »Kalaallit Nunaat« 1995
saqqummersinneqarpoq, tassanilu kisitsisit paasissutissallu inuiaqatigiinnut
kalaallinut tunngasut tamarmik saqqummiunneqarput
NUUK(JB) - Kalaallit Nu-
naat pillugu paasissutissatut
katersukkat pitsavissuit Ka-
laallit Nunaanni Naatsorsu-
eqqissaartarfimmit saqqum-
mersinneqaqqammerpoq.
Atuagaq »Kalaalliit Nunaat«
pingasunngormat illoqarfim-
mut tikisinneqarpoq, tassani-
lu nuna tamakkerlugu inuia-
qatigiinnut tunngassuteqartut
tamapajummik allaaserine-
qarlutillu kisitsisitalersorne-
qarput. Atuagaq ukiut siuliini
saqqummersartunut naleqqi-
ullugu imaqamerungaatsiar-
poq, taamaammallu atuakkap
imarisai naatsumik naamma-
ginartumillu nassuiassagaan-
ni ajomartorujussuulluni.
Kisianni imatut nassuiar-
sinnaavarput; atuagaq 624-
inik quppemeqarpoq, kiisalu
2.200-nngorlugu naqitaallu-
ni. Qallunaatut kalaallisullu
naqitaavoq, paasissutissallu
tamarmik misissorluagaallu-
tik.
Atuakkami nutaartaasut
ilagaat politikkikkut ani-
ngaasaqarnerup ullorsiusior-
nerani 1991-imiit 1994-imut
ilaatinneqarmata, tassanilu
pisimasut pingaarnerit anin-
gaasaqarnermut politikki-
mullu tunngasut nassuiaa-
sersorneqarnerini Kalaallit
Nunaat kisiat pinnagu, aam-
mattaaq nunarsuaq avatangi-
iserput ilanngunneqarmat.
Atuakkami sammineqartut
pingaamersaasa ilagaat inui-
aqatigiit katiterneqarnerat,
politikkimut aqutsinermullu
tunngasut, inuussutissarsiu-
tit, niuerneq aningaasaqar-
nerlu, angallanneq tamakki-
isoq, aningaasat isertitat a-
tukkallu, inissiaqarneq, peq-
qinnissaq, atuarfik kulturilu,
suliffissaaleqineq suliffis-
sarsiuussisamerlu, aammalu
allarpassuarnik ilaqarluni.
Aamma quppernerit 200-
ngajaat kisitsisaannarnik i-
maqarput. Aammattaaq Ka-
laallit Nunaanni innuttaasut
atugarisaat pillugu misissui-
nerup, ukiup aallartinnerani
AG-p Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfik su-
leqatigalugu naqissimasaata
inemeri atuakkami ilaapput.
Erlinnartuusivik
Tusagassiorfinnut nalunaa-
rummi, Ukiumoortumik kisi-
tsisitigut paasissutissanut i-
lanngullugu nassiunneqarsi-
masumi allassimammat, atu-
agaq kialluunniit nunami i-
neriartomeranik soqutigisal-
lip erlinnartuusivittut qup-
persinnaagaa salluunngiliu-
innarpoq. Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfiup
ilaatigut Namminersomerul-
lutik Oqartussat suliffeqarfi-
utaannut, kommuninut qallu-
naallu naalagaaffianut paa-
sissutissanik pissarsiortar-
nermini paasisani amer-
laqisut katersorsimavai atua-
ganngorlugillu suliarisimal-
lugit.
Kisiannili paasissutissat
qanoq naleqartigippat? AG-p
Kalaallit Nunaanni Naat-
saqqummiunneqarput
sorsueqqissaartarfimmi pi-
sortaq aperaa atuakkami paa-
sissutissat qanoq qularnaatsi-
ginersut:
AG: - Saqqummersitassi i-
laanni nammineerlusi ilisi-
matitsissutigisarparsi paa-
sissutissat ilaat qularnarto-
qarsinnaasartut. Qularnar-
toqartitasi atuakkami upper-
narsartarpisigit?
- Naamik, tamakkiisumik
uppernarsarneq ajorpagut,
Birger Poppel akivoq. - Ilaa-
tigut atuakkamut tallisaataa-
sussaapput taamaalillutillu
immaqa paasiuminaallisin-
naallutik, ilaatigullu atuagaq
misissuinerit ataasiakkaat
pillugit saqqummersittak-
katsinnit allaaneruvoq.
- Atuakkap pitsaaqutaasa
ilagaat atuartoq ukiut siuliini
pisimasunik takussutissinne-
qarami, taamaalillunilu suli-
assaqarfiit ataasiakkaat ineri-
artornerat misissuataarsin-
naallugit, Birger Poppel nan-
gippoq. - Assersuutigalugu
Kalaallit Nunaanni suliffis-
saaleqisut piffissani aalaja-
ngersimasuni 2.000-iusima-
nera imaluunniit 2.500-uusi-
manerat pingaamerunngilaq.
Pingaameruvorli suliffissaa-
leqisut ikileriarsimanersut a-
merleriarsimanersulluunniit
takussallugit.
- Atuagaq taamatut ator-
neqarsinnaagami ineriartor-
nermik malinnaasumut pi-
ginngitsuugassaajunnaartar-
poq, Birger Poppel oqarpoq.
Katitigassat amerlaqaat
Ukiumoortumik kisitsisitigut
paasissutissanik katersineq
atuaganngomissaanullu aaq-
qissuussiniameq imaannaan-
ngeqaaq. Atuakkap imassai
cand. polit. Martin Schwed-
ler-imit isumagineqarput,
teknikkikkullu aaqqissuus-
sineq Dorit Olsen-ip sukan-
neqaluni aqussimallugu. Tal-
limanngormat tusagassiortu-
nik katersortitsinermi oqalut-
tuarpoq suliassaq taanna an-
nertusimaqisoq. - Kisianni
suliffeqarfiutigineqartut, i-
ngerlatseqatigiiffiit suliffe-
qarfiillu suleqatigineqamerat
ajorisassaanngitsorujussuu-
voq, Dorit Olsen nassuiaa-
voq. - Taamaakkaluartorli i-
sertuutissanngilara saaffigi-
sartakkagut ataasiakkaat ki-
ngusinaarlutik akissuteqar-
tarmata, ilaanneeriarlutalu
arlaleriarluta tuavisaarisari-
aqartarluta. Kisianni suleqa-
tigiinnerput ingerlalluaqaaq,
naggasiivoq.
Atuakkap allanneqarnera
ilusissaalu Kalaallit Nunaan-
ni Naatsorsueqqisaartarfiup
isumagaa, naammassineqa-
ramilu naqiteriaannanngor-
luni Atuakkiorfimmut Naqi-
terivimmullu tunniunneqar-
luni. Atuakkap imassaanik
pilersuisuusussat februarip
aallartinnerani allaffigiortor-
neqarput, taamaalillunilu a-
tuagaq qaammatit 6-7-it i-
ngerlanerini suliaasimalluni.