Atuagagdliutit - 29.08.1995, Page 9

Nr. 67 • 1995
9

GRØNLANDSPOSTEN
Utertunut angerlasimaffiit
Nuummi utoqqaat illuata saniani utoqqalinersiutilinnut inissiat
paaqqutarisarialinnut atugassanngorlugit allanngortiterneqalerput
NUUK(KK) - Ajoraluartu-
mik inuit tamarmik utoqqa-
ligaangamik tarnikkut piu-
massusertik pigiinnarneq a-
jorpaat. Utoqqaat taakku ajo-
raluartumik utertunngortar-
put (senil demente).
Ukiuni tulliuttuni Kalaallit
Nunaanni utoqqaat amerli-
artuinnartussaapput, taamaa-
lillunilu aamma utertut amer-
lisussaallutik. Taamatut ine-
riartortoqarnera kommunini
nunalu tamakkerlugu politi-
kerit eqqumaffigilluinnar-
paat, utertummi paaqqutari-
sariaqarluinnartarput, taa-
maalillutillu peqqinnissaqar-
fimmit inunnillu isumagin-
nittoqarfinnit aningaasartuu-
taangaatsiartarlutik.
1993-imi Nuup Kommu-
nea nutaamik utoqqaat pillu-
git politikkeqalerpoq, ilaati-
gut tassani pineqarluni kom-
munimi utoqqamut utertunut
isumannaallisakkanik inissi-
aliortitemissaq.
Taamaammat ukiarmanna
kommuni Nuummi utoqqaat
illuata eqqaani, Rasmuuseeq-
qap Aqqutaaniittumi utoq-
qarnut utertunut isumannaal-
lisakkanik inissialiornialer-
poq.
Martsimi kommuni sulias-
sap pilersaarusiornissaanik
piviusunngortinnissaanillu i-
sumaginnittussamik ataatsi-
miititalialiorpoq, ataatsimii-
titaliallu taassuma nalunaa-
rusiamini Nuummi utoqqaat
illuata eqqaani isumannaalli-
sakkanik inissialiorsinnaa-
neq allaaseraa.
Sanngiinnerpaat
- Isumannaallisakkanik talli-
manik inissialiomissap kiss-
aatigineqarnerani tunuliaqu-
tarineqarpoq massakkut U-
toqqaat illuanni utertunik
inisimasoqarnera, ataatsimii-
titaliaq nalunaarummini al-
lappoq.
Utoqqaat utertut utoqqa-
qamminit allanit allaanerul-
luinnartunik ajornartorsiute-
qartarput, taamaammallu u-
toqqaat illuanni inooqatigitil-
lugit ingerlalluarpallaartara-
tik.
Utoqqaat utertut ukiut a-
merlasuut ingerlanerini ileq-
qorlunnertik imaluunniit sak-
kortusiartortumik sianiuti-
lunnertik pissutigalugu
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simavissuani paaqqutarinnit-
tarfimmi, A2-mi uninngatin-
neqartarsimapput.
Kisianni 1993-imili sep-
temberimi utoqqaat taakku
kommunimit isumagineqale-
ramik utoqqaat illuannut i-
nissinneqartalersimapput, ta-
matumali nassatarisaanik a-
torfinitsitsinemut, ilinniartit-
seqqinnemut imaluunniit u-
toqqaat illuannik allanngorti-
terinernut aningaasarpassuit
atorneqartariaqarsimapput.
- Inuit taakku akomatsinni
sannginnerpaanut ilaapput
nakkutigisariaqartorujus-
suullutillu, ataatsimiititaliaq
allappoq. Tarnikkut nappaa-
teqamertik pissutigalugu it-
tuujuitsorujussuanngortarput
isomartoqartitsiunnaartarlu-
tillu, ilaannikkooriarlutillu a-
ngutaasertunngortarput ase-
rorterisinnaalertarlutillu, ta-
mannalu utoqqaat illuanni
najugaqaqataannut sunniute-
qartaqaaq. Aammattaaq u-
ninngaannalersinnaasarput a-
liasulersinnaasarlutillu.
Utertut sulisunit ikiorne-
qarnissartik pisariaqartittor-
ujussuusarpaat, sulisummi
qimannaveersaartuartaria-
qartarpaat, sammisaqartittu-
artariaqartillugit, killilersui-
sariaqartarlutik aammalu pi-
nartoqalersillugu saammar-
saasariaqalertarlutik, uter-
tummi inuit isigisatillu amer-
lavallaalertillugit paatsivee-
ruttarmata.
Maalaarutit
Utoqqaat illuanni utertut na-
jugaqartarnerat najugaqartu-
nut allanut sunniuteqarner-
luttarpoq, allaat utoqqaat il-
luanni siulersuisunut maa-
laartoqartarluni aammalu a-
tsiornernik katersuisoqarsi-
malluni.
Najugaqartuni, 66-it 72-
illu akornanni ukiulinni ikit-
tuararsuugaluarput. Taakku
ilaat ukiorpassuarni tarni-
mikkut nappaateqarsimap-
put, ilaallu imigassartorpal-
laarsimanertik imaluunniit
qaratsaminnik ajoqusersima-
nertik pissutigalugu pigin-
naaneqarpallaarunnaarsimal-
lutik naliliiniapiluulersimal-
lutillu.
Piginnaanikitsuunngillat,
eqeersimaartuullutillu aalas-
sarissuupput. Tarnikkut nap-
paateqarnertik pissutigalugu
piumasaminnik, soorlu pu-
jortagassanik erngerlutik tu-
nineqanngikkunik imaluun-
niit imigassartorsimallutik
sukataalertarput kamassaris-
sunngortarlutillu.
Taamaammat ineqatimin-
nit ajattorneqaqqajaalertar-
put. Inuunertik artornaralu-
aqisoq piumasatik soqutigi-
satillu tamatigut naamma-
tsissinnaaneq ajorpaat. Toq-
qissisimajunnaartarput, nam-
miniussusermik misigissusi-
at sunnerneqartarpoq, tama-
tumalu nassatarisinnaavaa
sulisunut ineqatinullu immi-
NUUK(KK) - Desværre er
det ikke alle, som bevarer
deres åndelige evner i en høj
alder. I stedet bliver en grup-
pe af de ældre senil demente.
I de kommende år bliver
der flere og flere ældre i
Grønland, og dermed stiger
også antallet af de senil
demente. Både kommunal-
og landspolitikere er op-
mærksomme på denne ud-
vikling, også fordi de senil
demente er meget pleje-
krævende og dermed vil
lægge beslag på en større del
af de samlede sundheds- og
socialudgifter.
Nuup Kommunea vedtog i
J 993 en ny ældrepolitik, som
blandt meget andet også
omfatter etableringen af
såkaldte skærmede boliger til
de senil demente i kommu-
nen.
Derfor ombygger kommu-
nerminit artukkertualertar-
paat.
Toqqissisimanissaq
Taamaammat Nuup Kom-
muneata naliliinera naaper-
torlugu utoqqaat utertut taak-
ku isumannaallisakkanik ine-
qartilernerisigut aalajanger-
simasunillu sulisoqalerneri-
sigut naleqarnerusumik inuu-
neqarsinnaalissapput, sam-
misaqartinneqarsinnaalissal-
nen i dette efterår fem alder-
srenteboliger ved siden af
alderdomshjemmet Utoqqaat
Illuat på Rasmuuseeqqap
Aqqutaa i Nuuk til seks af
disse skærmede boliger til de
senil demente.
Til at planlægge og gen-
nemføre projektet nedsatte
kommunen i marts to ar-
bejdsgrupper, som er kom-
met med en rapport om
oprettelsen af den skærmede
enhed ved siden af alder-
domshjemmet i Nuuk.
De svageste
- Baggrunden for ønsket om
at oprette de seks skærmede
boliger er, at der på alder-
domshjemmet Utoqqaat Illu-
at er en gruppe beboere, der
er senil demente, skriver
gruppen i sin rapport.
De senil demente har helt
andre problemer end de øvri-
lutik, imminerminillu pi-
ngaartitsisinnaanerat isuma-
gisinnaanerallu annertusine-
qarsinnaalissaaq.
Inooqatigiinnerat ilaquta-
riit inooqatigiinnerannut as-
singunerulissaaq toqqissisi-
mallutillu ataatsimoortinnaa-
lissallutik, taamatullu ineqar-
tut ataasiakkaat pisariaqarti-
taat naapertorlugit nakkutil-
liisoqarsinnaalissalluni isu-
maginnittoqarsinnaalissallu-
nilu.
Rasmuuseeqqap Aqqutaa-
ni utoqqalinersiutilinnut si-
nissiat isumannaallisillugit
sananeqarnerisigut immik-
koortunngortinneqassapput,
immikkullu sulisoqartinne-
qalissallutik.
Ineqartut sulisullu ataatsi-
mut sammisaqaqatigiissin-
ge ældre, og de fungerer der-
for dårligt sammen med de
øvrige beboere på alder-
domshjemmet.
Nogle af denne gruppe be-
boere har i mange år på
grund af adfærdsproblemer
eller kroniske psykiatriske
sygdomme været anbragt på
plejeafdelingen A2 på Dron-
ning Ingrids Hospital.
Siden Nuup Kommunea
fra september 1993 har
hjemtaget disse patienter, er
de flyttet ind på alderdoms-
hjemmet Utoqqaat Illuat,
men det har ikke medført
ekstra ressourcer til norme-
ring, efteruddannelse eller
ændringer af alderdoms-
hjemmets bygninger.
- Disse mennesker er nog-
le af vore svageste og mest
omsorgskrævende medbor-
gere, siger gruppen. Deres
psykiske tilstand bevirker, at
deres adfærd er udadrettet og
ukritisk, undertiden ligefrem
voldelig og destruktiv, og det
påvirker de øvrige beboere
på alderdomshjemmet. De
kan også blive meget passive
og deprimerede.
Disse senil demente kræ-
ver ekstra ressourcer af per-
sonalet, der er nødt til at væ-
re meget omkring dem, sti-
mulere dem, sætte grænser
og forhindre tilspidsede situ-
ationer, fordi de senil demen-
te ofte har svært ved at for-
holde sig til mange menne-
sker og mange indtryk.
Klager
På alderdomshjemmet Ut-
toqqaat Illuat har disse bebo-
eres adfærdsproblemer været
så belastende for de øvrige
beboere, at der har været kla-
ger og har været arrangeret
en underskriftsindsamling til
Utoqqaat Illuats bestyrelse.
Det drejer som om en lille
gruppe af beboere, som er
mellem 66 og 72 år. Nogle
har lidt af kroniske psykiatri-
ske lidelser eller adfærdsfor-
styrrelser i mange år, mens
andre har tabt deres intellek-
tulle færdigheder og dømme-
kraft som følge af langvarigt
alkoholmisbrug eller hjerne-
skader.
De er ikke evnesvage, og
de er raske og rørige. Deres
naalissapput: Nerisassiorneq,
eqqiaaneq, erinarsomeq, pin-
nguameq pisuttuarnerlu. A-
vatangiisaat toqqissisiman-
artunngortinneqassapput, ili-
sariuminartunngortinneqas-
sallutik sammisaqarfiulluar-
sinnaalissallutillu, taamaalil-
lutik ineqartut ataasiakkaat
pisariaqartitatik naammassi-
sinnaalissallugit, sulisullu
inuit ataasiakkaat eqqarsaati-
ginerusinnaalissallugit.
Utoqqaat isumannaallisak-
kani ineqartinneqartut sungi-
usarsinnaanngillat. Taa-
maammallu angerlarsimaf-
fimmi avataanni nammineer-
sinnaalemissaannut sungiu-
sarneqartussaanngillat, inuu-
nermillu sinnerani inissiani
isumannaallisakkani naju-
gaqartussaallutik.
psykiske lidelser bevirker
imidlertid, at de kan være
opfarende og aggressive,
hvis de ikke får deres behov
for for eksempel cigaretter
dækket her og nu, eller hvis
de har drukket alkohol.
Disse meget psykisk syge
mennesker bliver derfor let
udstødte og stemplet i for-
hold til de øvrige beboere.
De får ikke altid udnyttet de
ressourcer og interesser, som
de trods alt har midt i deres
svære liv. Det gør dem utryg-
ge, påvirker deres følelse af
selvvær, og det kan medføre,
at deres adfærd bliver endnu
mere belastende for såvel
personale og medbeboere
som for dem selv.
Trygge rammer
Derfor vurderer Nuup Kom-
munea, at denne gruppe be-
boere vil få et mere værdigt
liv, vil blive stimuleret og vil
få styrket deres selvopfattel-
se og evne til egenomsorg
ved at bo i et skærmet bofæl-
lesskab med et fast persona-
le.
Det vil give et mere famili-
eagtigt og trygt fællesskab,
og der vil være langt bedre
mulighed for at skabe tillid
og for at tage udgangspunkt i
disse pleje- og omsorgskræ-
vende beboeres individuelle
behov.
Den skærmede enhed får
med ombygningen af alders-
renteboligerne på Rasmuuse-
eqqap Aqqutaa selvstændige
fysiske rammer og personale.
Beboerne og personalet
skal være sammen om de
daglige aktiviteter:Madlav-
ning, rengøring, sang, spil og
ture. Det giver et trygt, gen-
kendeligt og stimulerende
miljø, hvor den enkelte bebo-
er får udnyttet sine ressour-
cer fuldt ud, lige som perso-
nalet kan tage individuelle
hensyn.
Beboerne på den skærme-
de enhed er ældre menne-
sker, som er udenfor terapeu-
tisk rækkevidde. Derfor skal
de ikke trænes til at kunne
klare sig udenfor deres eget
hjem, men skal bo i den
skærmede enhed resten af
deres liv.
Nuup Kommuneata ukiamut utoqqalinersiutilinnut inissiat, utoqqaat illuata eqqaaniittut
utertunut naleqqussarlugit isumannaallisarlugit allanngortitertussaavai.
Nuup Kommunea vil i løbet af efteråret ombygge aldersrenteboligeme ved siden af alder-
domshjemmet Utoqqaat Illuat til en såkaldt skærmet enhed for senil demente borgere.
(Ass./Foto:Louise-Inger Kordon).
Særligt hjem for senil demente
Aldersrenteboligerne ved siden af alderdomshjemmet i Nuuk bygges om til
en gruppe meget plejekrævende beboere