Atuagagdliutit - 29.08.1995, Side 11

Nr. 67 • 1995
11
Ca a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Amerlanerusunik
arfattoqamiarli
Piniartut sivisunerusumik
utaqqiniarunik pisatik
tunisinnaajunnaassavaat
Ilaatigut aalisarluni pinnanniarneq, tombola igaffimmullu tunngasut sapaatip akunnerata naanerani Aasianni
sammineqarsinnaassapput.
Fiskedam, tombola, det muntre køkken er blandt de mange forlystelser man kan opleve til by fest i Aasiaat i weekenden.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen)
Aasianni illoqarfimmiut
festemissaat
Pullartarsuarnik pississaaruserlutit pississaarusukkuit
sapaatip akunnerata naanerani Aasianni illoqarfimmiut
festernerinut ornigugit
NUUK(JB) - Arfattarititaa-
sut tamakkerlutik atorluar-
neqassagunik pitsaasunik i-
sumassarsiortoqartariaqar-
poq. Piniarnermut aalisarner-
mullu naalakkersuisoq, Paa-
viaaraq Heilmann ippassi-
ngami tusagassiutinut nalu-
naaruteqarami erseqqissar-
paa arfernik ikippallaanik pi-
saqartoqarsimasoq. Ukioq
manna kitaani tikaagulliit
155-it tigaagulliusaallu 19-it
pisassaritinneqarpoq, kisian-
nili piniartut pisassatik suli
tamakkersimagunanngilaat.
Allaffimmi pisortaq Ama-
lie Jessen isumaqarpoq tunit-
sivissaaleqineq tamatumun-
nga peqqutaasoq. - Illoqar-
fippassuarni kalaalimineemi-
arfiit kisimik tunitsivigine-
qarsinnaapput, illoqarfmnilu
minnerni innuttaasut anner-
tunerusumik piserusussinna-
anerat killeqartarluni. Piu-
maneqarnerisa killeqarpalla-
amerat pissutaalluni akiusoq
appariartortarpoq, taamaam-
mallu piniartut imminut aki-
lersinnaanerusunik aalluta-
qalertarlutik, soorlu raajami-
artarlutik, kapisilinniartarlu-
tik ilaalumi immaqa allaat
aavartarlutik.
Nuummi Royal Green-
land-ip aalisakkerivia ulikka-
arluinnarsimavoq. Sapaatillu
akunnerani kingullermi Qe-
qertarsuatsiaani niisarnat 80-
it suliarineqarnerisa saniati-
gut suli tikaagulliusaat ne-
qaannik 1994-ernisanik
uninngasuuteqartoqarpoq.
Taakkulu saniatigut aamma
tuttut 2.000-it, Kapisilinni
toqorarneqarsimasut suliari-
NUUK(JB) - Der skal nogle
gode ideer til, hvis det skal
lykkes at udnytte til de tildel-
te hvalkvoter. Landsstyre-
medlem for fangst og fiskeri,
Paaviaaraq Heilmann, ud-
sendte forleden en presse-
meddelelse, hvori han poin-
terer, at der skydes for få
hvaler. Kvoten for Vestgrøn-
land er i år 155 vågehvaler
og 19 finhvaler, men intet
tyder for øjeblikket på, at
fangerne når det mål.
Problemet er efter kontor-
chef Amalie Jessens mening
manglende afsætningsmulig-
heder. - I mange byer har
man kun brættet som salgs-
sted for hvalkød, og i mindre
byer er det begrænset, hvor
meget befolkningen kan afta-
ge. Den begrænsede efters-
pørgsel trykker priserne, og
fangerne begynder måske at
se sig om efter andre og mere
neqartussaapput.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Paaviaaraq Heilmann-
ip tusagassiutinut allakkami-
ni oqaatigaa arfanniarneq
piaarnerpaamik annertusisa-
riaqartoq. Taamaanngippan-
ni kingusinnerusukkut pisas-
sat tamakkerniarneqalerpata
unisisinnaaneq ajornarsisin-
naavoq. Allatut oqaatigalugu
pisassat tunineqarsinnaas-
sagunik pisarineqapallattari-
aqarput.
Amalie Jessen AG-mut er-
seqqissaavoq tikaagulliit pi-
sassiissutiigineqartut ukiut
tamaasa tamakkerniarneqar-
tariaqartut - naak 1997 tikil-
lugu pisassiissutigineqartut
365-iugaluartut. Pisassiiissu-
tigineqartunit tikaagulliit u-
kioq manna pisarineqanngi-
tsut ukiup tullianut nuunne-
qarsinnaagaluarput, taamaat-
toqassappalli tunitsivissat su-
li ajornamerulertussaapput.
Kalaallit Nunaanni ukioq
manna 19-inik tikaagulliu-
saartoqarsinnaavoq, pisari-
neqanngitsulli ukiup tullia-
nut nuunneqarsinnaanngillat.
Massakkumut pisarineqarsi-
masutut marluk-pingasut ki-
simik nalunaarutigineqarsi-
mapput.
- Tunitsivissaqartitsiniar-
neq annertusarniarlugu arfe-
rit neqaasa atorluameqamis-
saannut nutaanik isumassar-
siortoqarnissaa pisariaqaler-
poq, Amalie Jessen isuma-
qarpoq. Arferit neqaat pi-
suussutitta ilagilluinnarpaat,
pitsaasumillu atorluarsin-
naanngikkutsigit ajussaqaaq.
givtige aktiviteter som forek-
sempel, rejefiskeri, laksefi-
sken og for nogles vedkom-
mende måske endog rensdy-
rjagt.
Kapaciteten på Royal
Grenland-fabrikken i Nuuk
er booked godt op. Foruden
oparbejdelsen af grindefang-
sten på 80 dyr i Qeqertarsuat-
siaat i sidste uge er der fin-
hval tilbage på lageret fra
1994. Herudover skal der
snart oparbejdes 2.000 slag-
tede rensdyr fra Kapisillit.
I pressemeddelelsen fra
landsstyremedlem Paviaaraq
Heilmann skriver han, at
hvalfangsten må intensiveres
så hurtigt som muligt. Ellers
vil der opstå afsætningspro-
blemer senere på året, når
kvoten forsøges opfisket.
Fangsten skal med andre ord
fordeles i løbet af sæsonen
for overhovedet at finde
AASIAAT - Aasianni Rotary
Klub aammaloorluni ukioq
mannattaaq Aasiammiunik
festertitsiniarpoq. Septembe-
rip aappaani pingajuanilu ta-
manna pissaaq. Aammattaaq
sammisassarpassuaqassasoq
aaqqissuisut neriorsuutigaat,
sinneqartoorutillu sisorartar-
tut peqatigiiffiata ASP-p il-
afsætning for den.
Amalie Jessen oplyser
overfor AG, at vågehvaleme
- eller sildepiskerne - bør
opfiskes hvert år, selvom der
er tale om en blok-kvote på
365 dyr frem til og med
1997. De dyr, der ikke sky-
des i år kan ganske vist over-
flyttes til næste år, men pro-
blemet med afæstning vil så
blot blive større.
Finhvalerne, hvoraf der i
Grønland må skydes 19 i år,
kan ikke flyttes til næste år.
Indtil nu er der kun meddelt
fangst på 2-3 stykker.
- For at øge afsætningen er
det nødvendigt, at der bliver
lanceret nogle gode ideer om
udnyttelsen af hvalkødet,
mener Amalie Jessen. -
Hvalkød er et godt ressource,
og det er skammeligt, hvis vi
ikke magter at udnytte det
godt nok.
luutissaanut aamma nunarsu-
aq tamakkerlugu polio-p nu-
ngutinneqarnissaanut sulini-
ummut, Rotary Polio Plus-i-
mut tutsinneqassapput. Ta-
matuma saniatigut meeraq
kalaaleq innarluutilik ataa-
seq, 1996-imi Danmarkimi
innarluutillit unammersuar-
neranut peqataasussaq tapiif-
figineqartussaavoq.
Siunertanut pitsaasunut
taakkununnga tapersersuinis-
samut iliuuserisassatuaq tas-
saavoq illoqarfimmiut fester-
nerannut peqataanissaq, tas-
sanilu nutaartaasutut pullar-
tarsuarmik pississaaruserlu-
ni, tassa siomatigut Kalaallit
Nunaanni takuneqarsiman-
ngisaannartumik pissittaartit-
sisoqartussaavoq. Aasiaat
Rotary Klub neriorsuivoq
inuit illarnermik naannguler-
nissamik tungaanut pissis-
saarsinnaassasut.
Tupersuarmi
nuannanneq
Arfininngornermi unnukkut
tupersuarmi nuannatsitsiso-
qassaaq, illoqarfimmi nipi-
lersortartut unnuk naallugu
nipilersortinneqassallutik,
sapaammilu Aasianni Qatse-
risartut biilersuartik qatserut
nilliasaatinik, qapummik i-
mermillu nuannarisalinnit
tamanit takuniameqarsinnaa-
sunngorlugu saqqummersis-
savaa. Sapaatip ingerlanerani
ukiuni siuliini pisarnertut
programmit illoqarfimmiut
festernerisa allartinngitsiar-
nerani tuniniameqartut ma-
kitsissutigineqassapput. Eq-
qugassat annersaraat 4.000
kroner.
Sapaatip akunnerata naa-
nera tamakkerlugu eqquinia-
asoqarsinnaavoq, issakatsia-
AASIAAT - Igen i år arran-
gerer Aasiaat Rotary Klub
byfest i Aasiaat. Det sker i
weekenden 2. og 3. septem-
ber. Og der vil være nok af
forlystelser, lover arrangø-
rerne, som lader en del af
overskuddet gå til skiklub-
ben ASP’s nye klubhus og til
tilskud til den internationale
Rotary Polio Plus kampagne,
hvis mål det er at få udryddet
polio på verdensplan. Derud-
over vil der blive givet et tis-
lkud til hælp til at få et han-
dicappet grønlandsk barn til
Handicap-idræts-stævne i
Danmark i 1996.
Det eneste man skal gøre
for at støtte disse gode for-
mål er at forlyste sig til byfe-
sten, hvor der som noget nyt
vil blive opstillet en kæmpe-
mæssig ballon-hoppe-frø,
som aldrig tidligere er set
opstillet i Grønland. Aasiaat
Rotary Klub lover, at man
her kan hoppe indtil maven
ikke tåler flere grin og hop.
artoqarsinnaalluni, aalisarlu-
ni pinnanniartoqarsinnaallu-
ni, tombolartoqarsinnaalluni,
igaffimmut tunngasunik
sammisaqartoqarsinnaalluni
ooqattaasartoqarsinnaalluni-
lu aammalu pullartanik heli-
umimik pullatanik, popcorni-
nik, candy-floss-inik, pølsi-
nik, suppinik, kaffinik, kaa-
ginik immiaaqqanillu pisiso-
qarsinnaassaaq.
Siorna Aasiaat Rotary
Klub Aasianni sisoraatinik
majuartaatitaarniamermut ta-
persiilluni katersuisoq - suli-
niullu taanna piviusunngu-
ngajalerpoq.
Festerluarisi.
Kæmpe teltfest
Lørdag aften er der planlagt
en kækpe teltfest, hvor loka-
le musikere spiller hele afte-
nen, og søndag vil Aasiaat
Brandvæsen præsentere den
store brandbil for alle, som
elsker et godt show med sire-
ner, skum og masser af vand.
I løbet af søndagen vil der i
tradition med tidligere år bli-
ve udtrukket en vinder af de
programmer, der sælges før
festen. Hovedgivinsten er
4.000 kroner.
løvrigt kan man i hele
weekenden forlyste sig med
lykkehjul, luftgynge, fisked-
am, tombola, det muntre
køkken, skydetelt og der vil
være salg af store beliumbal-
loner, popcorn, candy-floss,
pølser, suppe, kaffe, kage og
øl.
Sidste år indsamlede Aasi-
aat Rotary Klub penge til
Skiliftprojektet i Aasiaat - et
projekt, som i øjeblikket er
under opbygning.
God fest.
Fang nogle flere hvaler
Hvis fangerne venter for længe, kan de ikke få dem solgt
Byfest i Aasiaat
Har du lyst til at hoppe i en kæmpe-
mæssig ballon-hoppe-frø, så mød op
til byfest i Aasiaat i weekenden