Atuagagdliutit - 29.08.1995, Síða 24

Qappik frimærkini
Allakkeriviit frimærkini uumasut
naggaserpaat
NUUK(KK) - Nunatsinni
qappimmik takunnissinnaa-
sut ikittuinnaapput. Taa-
maakkaluartoq pinngortitami
sumiittarsimanera malunnaa-
teqartarpoq, taamaattumillu
nunatsinnilu uumasunut i-
laalluni.
Qappik qanoq isikkoqar-
nera eqqaamanngikkaanni, a-
tuarfimmi uumasulerisarsi-
manernut eqqaasitsissutis-
saqalerpoq. Kalaallit Allak-
keriviat uumasunik frimær-
kinut assiliartalersuinini nag-
gaserpai, Jens Rosing-imit
titartarneqarsimasut, frimær-
kit pingasuusut sisamanngor-
nermi septembarip arfineq
aappaani saqqummersinne-
risigut. Tasiilami naqissuser-
neqaqqaassapput.
Frimærkini nutaani pinga-
suni assiliartaassapput nanoq
aamma umimmak - taakkulu
isikkui nalunngilagut - kiisa-
lu qappi.
Tukattumik pamiulik
Qappik, aammamiaa taanna
suna?
Qappik toqutsisooqqanut
(mår) ilaavoq - latinerisut
Mustelidae - Skandinaviallu
avannaani, Aasiap avannaani
aamma Amerkami avannar-
lermi uumasuulluni.
Niukitsuuvoq, nerinnartoq,
nukittunerahj tusaamasaa-
voq, torsusuunik meqqoqar-
poq, meqqui ilorliit qituttuul-
lutik silarliit takisuujullutik.
Arnaviaq mikinerusoq,
siggumminit pamialluata
nuuanut 70 centimeterit mis-
saanni takitigaluni, 10 kiilul-
lu missaannik oqimaatsigalu-
ni. Angutivissap timaa 80
centimeterit missaanni taki-
tigaluni, 15 kiilullu missaan-
nik oqimaatsigaluni.
Pamiua tukattoq 20 centi-
meterit missaanni takitigaaq.
Qappik peqqusersooq
Qappik angalaannartuuvoq,
Canadallu avannaanit nunat-
sinnukartarluni.
1937-ip 1948-llu akoman-
ni qappik Avanersuarmi ma-
lussarfigineqartarsimavoq.
Sineriangaatsiarsuarmi,
nunallu timaani sumiissima-
nerminik nalunaaqutsiisarsi-
mavoq tuttut toqungasutigut.
Teriannissat pullatiniittut
aallaruttarsimavai, qimatuli-
viit ujarassuarnik perusat,
angutip inersimasup aatsaat
ilungersorluni illikartissin-
naasai, imaartarsimavai.
Peqqusersoruttorami pini-
artunit qaqutikkuinnaq taku-
neqartarsimavoq.
Siusinnerusukkulli aamma
nunatsinnut pisarsimavoq.
1770-ikkuni Paamiut eqqaa-
ni kukiffattoqarsimaneranik
oqaluttuaqarpoq. Ilimagine-
qarpoq Davis Strædet sikuk-
koorluni ikaarsimagaa.
Kalaallit Nunaata kitaani
ukiuni tuttoqarfiulluartuni
piniartut tumit allanikkajaat
naammattoortarsimavaat,
qappimmut tumigitinneqar-
tarsimasut.
Kukii nukittuut
Qappik latinerisut gulo gulo
luscus-imik taaguuteqarpoq.
Qappik aamma kukiffaaju-
umik taaneqartarpoq = kukii
nukittuut.
Eqqumiiginarsinnaavoq
Ammassalimmiut siuaavisa
ilaat Qappalik-nnik taaneqar-
tarmat. Imaassimagami, ati-
SNESCOOTERE TIL
OMGÅENDE LEVERING
SKI-DOO MACH Z 1994 "NY".........kr. 43.000.-
SKI-DOO MACH Z 1995 "NY".........kr. 47.500.-
SKI-DOO MACH 1 1995 "NY"..........kr. 43.000,-
SKI-DOO MACH Z 1995 m. presenning,
højt vindspejl, 37 mm højt larvebånd,
KØRT 850 km..............................kr. 45.000,-
YAMAHA V-MAX 4,1992
Tunet Bender model, 880cm3,4
udstødninger, 180 hk, 28mm larvebånd,
kørt 2500 km.............................kr. 55.000,-
YAMAHA V-MAX 4,1992
Kørt 8450 km- ER NU ilagt ny VX800
motor aldrig kørt- Mange nye dele
monteret i 1995 .................kr. 40.000,-
-MARINE ApS
~f-
Il Industrivej 29, box 129- 3900 Nuuk
f 77/: 23705, Fax: 24405 -
Marinebutik: Tlf: 24455, Fax: 25545.
Tivoli ammangajalerpoq. Ukioq mannattaaq Set. Georgs gilde-p aaqqissugaanik
Nuummi sammisaqartitsisoqartussaavoq - naak aasarsiorluarpallaanngikkaluarluta -
kisiannili nuannisalaamissaq ajoqutaanngivippoq. Nutaartaasunut ilaapput biilit
innaallagissamoortut aamma qimmit aalassareqisut, piginnittuminnit taamatuttaaq
aalassaritsigisunit ingiallomeqarlutik unammiissapput. Set. Georgs gildet 15-issa-
anneerluni meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiinut tapersiissutissaminik katers-
isussanngorpoq. Septemberip aallaqqaataa aallarfigalugu ulluni pingasuni tivol-
eqartitsissaaq.
Tivoli er på programmet. Det er igen i år Set. Georgs gildet, der er på pletten med
sommerfest i Nuuk - man kan måske nok tvivle lidt på det med sommer, men fest
er der ikke noget i vejen med. Blandt nyhederne er en bane med elbiler, og der bli-
ver også en agility-bane for energiske hunde og deres lige så energiske ejere. Det er
15. gang, at Set. Georgs gildet tager et sådant initiativ, der munder ud i rare penge
til en række bøme- og ungdomsorganisationer. Det hele varer i tre dage begynden-
de 1. september.
788880
0000
17
saat qappiup amianik sinaak-
kusersorneqartarsimammata.
Amerikami avannarlermiut
taamaattunik pitsassuarnik
atisaliortarsimapput. Atisat
siluttulaaginnarlugit aput
sermerlu meqquinit inger-
laannarlutik katattarput.
Maannalu qappik frimærk-
ini saqqummilerpoq. Pappia-
rannguaq 30 x 25 millimete-
risut mikitigiinnaraluartoq
soqutiginarluinnartunik oqa-
luttuassartaqarsinnaavoq.
Pingaaartumik atuakkiortu-
mik titartaasartumillu Jens
Rosing-imit titartarlugulu o-
qaluttuarippagu.
Kalaallit Nunaat • Grønland

Jærven på frimærke
Grønlands Postvæsen slutter sin dyreserie
400
N*noq u*iui miniimui < Ittøtn
NUUK(KK) - De er kun de
allerfærreste i Grønland be-
skåret at se en jærv. Allige-
vel er der mange steder i
naturen spor efter dette dyr,
som derfor hører med til det
grønlandske dyreliv.
Og for dem, der ikke rig-
tigt ved, hvordan en jærv ser
ud, er der nu en god mulig-
hed for at få frisket biologiti-
meme op. Grønlands Post-
væsen afslutter sin dyreserie,
tegnet af Jens Rosing, med
tre nye frimærker torsdag
den 7. september. 1.dags-
stemplingen sker i Tasiilaq.
Motiverne på de tre nye
frimærker er isbjørnen og
moskusoksen - dem kender
vi jo alle - og så jærven.
Juulut Daorana
ker snefnug i vinden
Avanersuarmiup qallu-
naatut taalliamini silarsua-
ni pinngortitamut atalluin-
nartoq ersersippaa.
Læs om en Thule-grøn-
lænders univers i poesi-
form skrevet på dansk.
Qupp. 53, assiliartalik
110,- kr.
ATUAKKIORFIK ■ BOX 840 • 3900 NUUK IS' 2 21 22
Den buskede hale
Jærven, hvad er det for en
fyr?
Jærven hører til mårfamili-
en Mustelidae og lever i
Nordskandinavien, de nordli-
ge egne af Asien og i Norda-
merika.
Det er et kortbenet, tæt-
bygget og legendarisk stærk
dyr med en tyk pels, med
korte uldhår inderst dækket
med lange dækhår.
Hunnen er den mindste og
måler fra snude til halerod
omkring 70 centimeter og
vejer omkring 10 kilo. Han-
nen har en kropslængde på
omkring 80 centimeter og
vejer omkring 15 kilo.
Den buskede hale er om-
kring 20 centimer lang.
Den snu jærv
Jærven er et omstrejfende
dyr, og den kommer til Grøn-
land fra Nordcanada.
Således var der fra 1937 til
1948 en jærv, der spøgte i
Thule-distriktet.
Dens spor var sat over lan-
ge kyststrækninger og i ind-
landet ved døde rensdyr. Den
tog ræve fra fælderne og ryd-
dede kødgrave stenet ned
med stenheller, som selv en
velvoksen mand havde svært
ved at flytte.
Den var så snu, at den kun
blev set af jægere nogle få
gange.
Men også tidligere har jær-
ven besøgt Grønland. Om-
kring 1770 berettes om en
jærn nedlagt i Paamiut-dis-
triktet. Man mener, at den
var kommet over isen i Davis
Strædet.
1 de år, hvor rensdyr op-
træder i store mængder i
Vestgrønland, er jægere stødt
på fremmedartede spor, som
man antager er sat af jærv.
De stærke klør
Jærven hedder på latin gulo
gulo luscus og på grønlandsk
qappik.
Foruden qappik kaldes
jærven også kukiffaajooq, =
den med de stærke kløer.
Mærkeligt er det, at man i
Ammassalik har et sagn om
forfærdre, der blev kaldt
Qappalik: = dem med jær-
ven. Det vil sige, at deres
dragter er kantet med skind
af jærv. Det er det bedste til
formålet hos Nordamerikas
befolkning. Sne og is glider
af på de glatte dækhår, blot
man slår eller ryster pelsen.
Og nu kommer jærven
altså på frimærke. Selv et lil-
le stykke papir på 30 x 25
millimeter kan fortæle en
spændende historie. Især når
det er forfatteren og tegneren
Jens Rosing, som gør det.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet.