Atuagagdliutit - 12.09.1995, Blaðsíða 5

Nr. 71 • 1995
5
7^£cc ag'ajt'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Pinerluuteqarsimasunik nakkutilliiviit
illoqarfinni amerlanemi atulissapput
Pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfiit ullumikkut
politimestereqarfimmut atasut pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfimmut nammineersumut atalernissaat
siunnersuutigineqartoq
TASIILAQ (PM) - Eqqar-
tuussiveqarneq pil lugu kom-
mission-ip Tasiilami sisa-
massaanik ataatsimiinnerani
- septemberip aallaqqaataa-
niit arfineq-aappaannut pisu-
mi - kommissionimut ilaa-
sortat tamarmik isumaqatiga-
at pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfik nammine-
ersoq amerlanerusunik suli-
assinneqartariaqartoq, suleri-
aasialu erseqqissarneqartari-
aqartoq. Aamma pinerluute-
qarsimasunik nakkutilliiso-
qarfiup siammarneqarnissaa
kommissionip kissaatigaa.
Taamaaliornikkut pinerluu-
teqarsimasunik nakkutilliiso-
qarfiup qitiusumik atulernis-
saa anguniarneqassaaq, soor-
lu taamatut Kalaallit Nu-
naanni pinerluuteqarsimasu-
nik nakkutilliisoqarfik inger-
lanneqassasoq siullermik eq-
qarsaatigineqarsimasoq.
Suleqatigiissitat pinerluu-
teqarsimasunik nakkutilliis-
oqarfimmik samminnittut
eqqarsaatinik siunnersuuti-
nillu arlalinnik kommissio-
nip ataatsimiinnerani saq-
qhmmiussipput. Ilaatigut eq-
q trsaatigineqarpoq pinerluu-
-ra éarsimasunik nakkutilliiso-
q trfik pilersinneqassasoq
ngkkutilliisoqarfittut nam-
mineersutut. Taamaalilluni
pineqaatissinneqarsimasunut
inissiisarfiit ullumikkut poli-
timestereqarfimmut atasut
nakkutilliisoqarfiup sulinera-
nut ilanngunneqassapput. Si-
unnersuutit tamarmik siunis-
sami piviusunngortinneqas-
sappata pinerluuteqarsimasu-
nik nakkutilliisoqarfik amer-
lanerusunik sulisoqartariaqa-
lissaaq.
Pinerlineqartut
Pinerlineqarsimasut saaffi-
ginnittarfissannik pilersitsi-
nissaq siunnersuutit ilagaat,
pinerluuteqarsimasunit pi-
nerlineqartut qanoq ilillutik
ikiorneqartarnissaat oqallisi-
gineqarmat. Pinerluuteqarsi-
masunit pinerlineqarsimasut
qanoq inissisimassappat po-
litik eqqartuussiviillu suline-
ranni. Tamanna tunngavigal-
ugu kommissionimi oqallisi-
gineqarpoq tamatumunnga a-
tatillugu pinerlineqarsimasut
amerlanemik pisinnaatitaaf-
feqalissanersut, ilaatigut eq-
qarsaatigalugu paasissutis-
sinneqartarnissaq politiit eq-
qartuussiviillu suliamik suli-
aqarneranni.
Imminut ikioqatigiinneq o-
qallisigineqartut ilagaat, mi-
siligutitullu pinerlineqarsi-
masut saaffiginnittarfissaat
pilersinneqassaaq. Aammat-
taaq misiligutitut pilersinne-
qassaaq akerleriit naapeqati-
giiffigisinnaasaat, pinerline-
qartup pinerliisimasumik o-
qaloqatiginniffigisinnaasaa,
inummik akerleriissummik
isumaginnissinnaasumik ila-
qartillugu.
Atukkat pitsaanerit
Kalaallit Herstedvester-imi
parnaarunneqarsimasut atu-
garisaasa pitsanngortinnis-
saat sulissutigineqassasoq
eqqartuussi veqarnermut
kommissionip akuersissuti-
gaa. Eqqarsaatigineqarpoq
inatsisitigut periarfissaqalis-
sasoq parnaarussat Kalaallit
Nunaanni pineqaatissinne-
qarsimasunut inissiisarfinnut
nuunneqarallartamissaat, ki-
ngusinerusukkut iperarne-
qartarnissaat anguniarlugu.
Parnaarunneqarsimasut
nakkutilliisui ullumikkornit
pitsaanerusumik atugassin-
neqassapput ilitsersomeqart-
assallutillu. Ilanngullugu si-
unnersuutigineqarpoq kalaal-
lit Herstedvester-imi pamaa-
russat amerlanerusunik sam-
misassaqartinneqassasut,
Kalaallit Nunaannilu ilaqut-
taminnut atassuteqarnerat pi-
tsanngorsarneqassalluni.
Kalaallit parnaarussat Ka-
laallit Nunaanni pineqaatis-
sinneqarsimasunut inissiisar-
finnut nuunneqarnissamik
qinnuteqaataat eqqartuussi-
vinni suliarineqaraangata
parnaarussat peqataatinne-
qarneq ajorput. Kommissio-
nip sulissutigiumavaa tun-
ngavissaqalissasoq parnaa-
russat eqqartuussivinni sulia-
qamermi peqataasalemissaat.
Landsdommerit marluk
Kommissionip eqqartuussi-
samermut suleqatigiissitaata
siunnersuutigisimava lands-
dommeritut atorfik lands-
dommerinit marlunnit avin-
neqassasoq. Landsdommerit
immikkoortortaqarfinni assi-
giinngitsuni marlunni sulisut
landsdommeritut sulisalis-
sapput. Immikkoortortaqarfi-
up aappaata eqqartuussivin-
nut ilitsersuineq isumagisa-
rissavaa, immikkoortortaqar-
fiullu aappaata eqqartuussi-
vinnit maalaarutit suliarisas-
sallugit. Taamaalilluni inatsi-
sinik ilisimatooq siullermik
ilitsersuisassanngilaq, ki-
ngornagullu suliassap tama-
tuma eqqartuussivimmi maa-
laarutigiueqarnerani suleqa-
taasassanani.
Eqqartuussivinni, politiini
pinerluuteqarsimasunillu
nakkutilliisoqarfimmi oqaat-
sitigut ajornartorsiutit qaa-
ngerumallugit kommissionip
aalajangiuppaa, qitiusumik
nutserisoqarfissamik piler-
sitsinissamut siunnersuusior-
toqassasoq. Kommissionip
eqqarsaatigaa Nuummi nu-
tserisoqarfeqalissasoq, eq-
qartuussivinni suliaqarfinnik
tamanik kiffartuussivissa-
mik, nutserneqartut tamar-
mik assigiiaamissaat anguni-
arlugu, aamma allakkat pi-
ngaartut allattugaatillu eq-
qarsaatigalugit.
Ilinniartitsineq
Eqqartuussivinni sulianik i-
ngerlatsisamermi sulisut ta-
marmik ilinniartinneqarnis-
sannik pilersaarut annertooq
ilinniartitaanermut ataatsi-
miititap suliarisimavaa, ilan-
ngullugit kredsdommerit, eq-
qartuusseqataasartut, iller-
suisut, eqqartuussivinni allat-
sit nutserisullu. Ukiup naane-
rani pilersaarummi annertuu-
mi misilittagaalersimasut ka-
tersorneqassapput, atorne-
qassallutillu ukiup tulliani i-
linniartitsisamissap pilersaa-
rusiomissaanut.
Politiit sulinerannik ataat-
simiititap suliaqartup oqal-
linnerani kommunefogedit
atugarisaat ilaatigut eqqar-
torneqarput. Ataatsimiititaq
sulisut assigiinngitsut suli-
nerminni atugarisaannik qa-
nimut misissuisimavoq, ilan-
ngullugit ilinniartitaaneq a-
kissaasersomeqarnerlu.
Tasiilamiinnermi aammat-
taaq oqaluffimmi inunnik a-
taatsimiititsisoqarpoq, tassa-
nilu oqallisigineqarput eq-
qartuussiviit sulinerat kom-
missionillu suliassai. Kom-
missioni aamma nunaqarfim-
mut Kuummiunut tikeraar-
poq, tassanilu inuit aamma
ataatsimiitinneqarput. Kom-
missionip tullianik ataatsimi-
innissaa aappaagu februarip
aallartinnerani København-
imi pissaaq, ataatsimiinnerlu
tulleq pissalluni junimi Qa-
qortumi. Kommissionip suli-
nera pillugu tamanut ataatsi-
meersuartitsisoqassaaq no-
vember 1996-imi Nuummi.
Ataatsimeersuarneq ullunik
marlunnik sivisussuseqas-
saaq, eqqartuussiveqamerup
iluani apeqqutit pingaarute-
qartut kommissionip isum-
merfigigallarsimasai paasis-
sutissiissutigineqassallutik.
Kriminalforsorg i flere byer
Anstalterne der i dag er under politimesteren forslås
sammenlagt med den frie kriminalforsorg
TASIILAQ(PM) - På rets-
væsenskommissionens fjerde
møde i Tasiilaq - fra den
første til og med den syvende
september - var den samlede
kommision enig i, at den fri
kriminalforsorg skal tildeles
flere opgaver, og at der skal
ske en præcisering af dens
arbejdsprocedurer. Kommis-
sionen ønsker ligeledes en
større geografisk spredning
af kriminalforsorgen. På den-
ne måde vil man sigte imod
at placere den frie kriminal-
forsorg i den centrale rolle,
som den oprindelig var til-
tænkt i den grønlandske kri-
minalforsorg.
Gruppen der arbejder med
kriminalforsorgen har frem-
lagt en lang række tanker og
forslag til diskussion på
kommissionens møde. Det er
blandt andet tanken, at krimi-
nalforsorgen skal etableres
som en enhedskriminalfor-
sorg. Det vil sige, at det kom-
mer til at omfatte arbejdet i
anstalterne der i dag hører
under politimesteren. Hvis
alle forslag bliver gennem-
ført i fremtiden, skal krimi-
nalforsorgen tilføres mange
flere ressourcer.
Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup Tasiilamiinnermini innuttaasunik
ataatsimiititsivoq. Eqqartorneqartul tassaapput eqqartuussivinni sulineq aamma
ataatsimiititaliap suliassai.
Retsvæsenskommissionen afholdt to offentlige møder under opholdet i Ammassallip
Kommunia. Kirken var rammen om mødet i Tasiilaq, hvor man drøftede retsvæsenets
arbejde og kommissionens opgaver med befolkningen. (AG-foto)
Kriminalitetens ofre
Etablering af en offervagt
var nogen af de forslag der
kom frem, da man diskutere-
de hvilke muligheder der er
for at hjælpe ofre for krimi-
nalitet. Hvordan skal ofrene
for kriminalitet placeres i
forhold til politi og kredsret i
forbindelse under sagsbe-
handlingen. På grundlag af
dette drøftede man i kom-
missionen, om ofret kan
gives flere rettigheder i den-
ne forbindelse, blandt andet
med hensyn til at blive orien-
teret om, hvilke skridt politi-
et tager og kredsrettens
behandling af sagen.
Selvhjælpsgrupper blev
diskuteret, og man vil på for-
søgsbasis have etableret en
offervagt. Man vil ligeledes
etablere et forsøg med kon-
fliktbearbejdelse, hvor offe-
ret møder gerningsmanden
sammen med en person, der
kan prøve at medvirke til en
bearbejdning af konflikten.
Bedre vilkår er at
komme hjem
Retsvæsenskommissionen
vedtog at arbejde for bedre
vilkår for de grønlændere der
sidder i Anstalten i Hersted-
vester. Man tænker sig at
skabe lovhjemmel for, at de
indsatte kan udstationeres
midlertidigt til en anstalt i
Grønland, med henblik på
senere løsladelse i Grønland.
Bistandsværger for de ind-
satte skal have bedre vilkår
og vejledes noget bedre end i
dag. Der er også fremkom-
met forskellige forslag om,
flere aktiviteter for grønlæn-
derne i Herstedvester, lige-
som man vil have forbedret
kontakten med familien i
Grønland.
Når de indsattes ansøgnin-
ger om forflyttelse til en
grønlandsk anstalt bliver
behandlet i kredsretterne er
det praksis, at de ikke selv er
til stede. Kommissionen vil
skabe grundlag for, at de ind-
satte kan være til stede under
retsmødet.
To landsdommere
Retskommissionens retsple-
jegruppe har forslået at
landsdommerembedet deles
mellem to landsdommere.
Det er i praksis iværksat på
den måde, at landsretten nu
virker i to afdelinger. Den
ene afdeling tager sig af vej-
ledning af kredsretterne,
mens den anden afdeling be-
handler ankesagerne fra
kredsretterne. Dette bevirker
at den sanmme jurist ikke
kan vejlede i en sag og sene-
re komme til at behandle
sagen som ankesag.
For at komme nogen af
sprogproblememe i retsvæs-
enet, politiet og kriminalfors-
orgen til livs, har kommissio-
nen besluttet, at der skal ud-
arbejdes et forslag til opret-
telse af en central tolketjene-
ste. Kommissionen forestil-
ler sig en tolketjeneste i
Nuuk, der kan betjene alle
retsvæsenets institutioner
med henblik på at sikre en
effektiv og ensartet tolkning,
også af dokumenter og skri-
velser.
Alle skal undervises
Undervisningsgruppen har
iværksat et stort pilotprojekt
til undervisning af alle med-
virkende i sagsbehandlingen
i kredsretterne, kredsdomme-
re,domsmænd, bisiddere,
kredsretssekretærer og tolke.
I slutningen af året skal erfa-
ringerne fra pilotprojektet
samles og bruges til at plan-
lægge undervisningen til
næste år.
Kommunefogedemes for-
hold var et af emnerne der
blev drøftet i gruppen der
beskæftiger sig med politiets
arbejde. Gruppen har påbe-
gyndt en nærmere undersø-
gelse af forskellige persona-
legruppers ansættelsesfor-
hold, herunder uddannelse
og aflønning.
Der blev under opholdet i
Tasiilaq også mulighed for at
holde et offentligt møde i kir-
ken, hvor man drøftede rets-
væsenets arbejde og rets-
kommissionens opgaver.
Kommissionen besøgte også
bygden Kuummiut, hvor der
også blev holdt et offentligt
møde.
Det næste kommissions-
møde vil blive afholdt i Kø-
benhavn i begyndelsen af fe-
bruar, og det næste møde
igen i Qaqortoq i juni. Nuuk
bliver rammen om en offent-
lig konference om kommissi-
onens arbejde i november
1996. Konferencen skal vare
to dage, hvor kommissionen
vil informere om sine fore-
løbige standpunkter til væ-
sentlige spørgsmål indenfor
retsvæsenet.