Atuagagdliutit - 12.09.1995, Blaðsíða 9

Nr. 71 • 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Få mennesker med mange rensdyr
Der sættes spørgsmålstegn ved om fåreavlerforeningen i Kapisillit passer deres rensdyr ordentligt
NUUK(LS) - Det er mit ind-
tryk, at der er mange flere
rensdyr end sidste år. Efter
hvad vi kan se med det blot-
te øje, regner vi med at der er
omkring 3.000 ren på revi-
ren. Når vi spejder med en
kikkert, kan vi se rigtig man-
ge dyr, som jeg ikke kan sæt-
te tal på, siger renavlerfore-
ningens formand Ludvig Lu-
kassen.
Han har i disse dage meget
travlt. Han er lærer. Efter at
han har undervist skoleele-
verne tager han til rensdy-
rområdet, hvor 15 andre per-
soner er i gang med at ind-
kredse dyrene.
De har haft besværligheder
med at indkredse dyrene. Hvis
der havde været godt vejr,
havde de for længst indfanget
de dyr, som skal slagtes.
- For snart tre uger siden
begyndte de at gå til fjelds,
for at indkredse dyrene.
Men, da det næsten altid reg-
ner og er tåget, har de besvær
med at nå dyrene, siger Lud-
vig Lukassen.
Fast antal
Renavlerforeningen har et
slagteri, som ligger i Itinnera.
Foreningen bestemmer ik-
ke på forhånd, hvor mange
rensdyr der skal slagtes per
sæson. De fastsætter heller
ikke hvilken dato slagtnin-
gen skal begynde.
- Når fluerne forsvinder,
plejer vi som regel at slagte
rensdyrene.
- De rensdyr vi indfanger
er afgørende for, hvor mange
dyr vi skal slagte. Vi regner
dog med, at vi kan slagte lige
så mange rensdyr som sidste
år, hvor der blev slagtet
omkring 600 rensdyr, siger
Ludvig Lukassen.
Renavlerforeningen har
indgået en aftale med Royal
Greenland, så alle slagtede
rensdyr bliver opkøbt af kon-
cernen. Dyrlægen skal under
slagtningen af dyrene være
til stede under hele forløbet.
Foreningens formand bli-
ver ringet op næsten hver dag
fra alle afkroge i Grønland,
at folk, vil købe et rensdyr.
- Vi er nødt til at have en til-
ladelse fra Hjemmestyret, hvis
vi skal handle med de private
uden for slagtesæsonen, for-
tæller Ludvig Lukassen.
Stort areal
Renavlerforeningen i Kapis-
illit har et rensdyrområde,
som strækker sig fra Aust-
mannadalen i syd til Kangi-
ussap Nunaa i nord, og mod
vest til området ved Nuuk.
For flere år siden strakte
området sig kun til Qooqqut,
hvor der var et hegn, så rens-
dyrene ikke kunne vandre
mod vest. Men for en del år
siden nedlagde man hegnet,
efter at rensdyravleme havde
fået flere dyr, så de nu van-
drer helt ud til områderne
omkring Nuuk.
På spørgsmålet om rensdy-
rene bliver inspiceret regel-
mæssigt af foreningen, sva-
rer Ludvig Lukassen, at de
ikke har en fastansat person,
som kan varetage tilsynet af
dyrene. •
- Men vi prøver ihvertfald,
at efterse dyrene, og det sker
som regel om sommeren. Da
vi ikke har personer til at ef-
terse dyrene, er tre fra vores
bygd taget til renavleme i
Sydgrønland for at lære
hvordan man driver renavl,
hvor de vil så indgå i driften
af vores forening.
KNAPK’s lokalafdeling
formand i Nuuk, Vittus Niel-
sen, er skeptisk overfor rens-
dyrene overhovedet bliver
passet.
- Jeg har det indtryk, at der
er blevet rigtig mange tamre-
ner i disse år. Man hører af
Ilaaimilli tuttuutileqatigiit uparuarneqarput ilmnut tuttuutiminnik nakkutiginnilluamersoq.
Der er folk, som peger på om foreningens medlemmer passer deres dyr ordentligt.
(Ass./Foto: AG’p arkivia, LILfoto).
Tuttuutileqatigiit siulittaasuat isumaqarpoq takusimasatik tunngavigalugit tuttut 3.000-t
missaanniissasut.(Ass./Foto:AG'p arkivia).
Andelselskabets formand mener at de har mindst 3.000 rensdyr.
og til, at folk klager over, at
der bliver flere rensdyre i
Kangerluarsunnguaq og Ug-
pik og antallet er ikke redu-
ceret mærkbart i de senere år.
Det indebærer at revirens
vegetation bliver ødelagt, så
folk ikke mere har lyst til at
slå lejr på disse områder,
siger Vittus Nielsen.
Renavlerforeningen har i
de senere år været i Kanger-
luarsunnguaq og Ugpik for at
reducerer antallet af rensdy-
rene.
- Vi skal først have en
særlig tilladelse til at ned-
lægge dyr på disse kanter.
Men vi har planer om, at vi
tager til disse områder, for at
nedbringe antallet af dyr,
siger Ludvig Lukassen.
Har ikke forstand
I 1993 var en norsk konsu-
lent med speciale i rensdyr-
drift i Kapisillit for at vurde-
re driftens muligheder for
udvikling.
På baggrund af undersøgel-
sen skrev han blandt andet:
-1 anledning af min under-
søgelse, vil jeg anbefale, at
man i de kommende år ned-
bringer bestanden af tamre-
ner, da vintergræsningsarea-
lerne inden for tamren områ-
det er i en meget dårlig for-
fatning.
- Jeg vil påpege, at driften
vil få det endnu vanskeligere
ved alene at basere sit ud-
komme på tamrenhold, skrev
den norske konsulent.
Året efter stod der blandt
andet i »Statistsk Årbog«
1995. - Man må fortsat kon-
statere, at selve driften er i en
noget kritisk situation, som
følge af forhold omkring
driften og usikkerhed om-
kring vintergræsningsres-
sourcen.
Formanden for omkring 50
medlemmer i Kapisillit’s re-
navlerforening, Ludvig Lu-
kassen, er ikke enig i det be-
skrevne.
- Disse personer prøver på
at negligere vores rendrift,
uden at de har kendskab til
det.
- Der har været situationer,
hvor rensdyrene ikke kunne
får føde, på grund af, at der
er kommet islag på sneen, så
rensdyrene havde besvær
med at finde føde, slutter
Ludvig Lukassen.