Atuagagdliutit - 26.09.1995, Page 16

16
Nr. 75 • 1995
ffta a&g&c/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Finerluuteqartameq aamma
isumagimunnikkut politikki
Naalakkersuisuusimasoq Henriette Rasmussen
Henriette Rasmussen. (Ass./foto: Knud Josef sen)
Kriminalitet og socialpolitik
Af Henriette Rasmussen
Qanittukkut tusagassiuutiti-
gut eqqartuussiveqameq pil-
lugu isumalioqatigiissitatsin-
nut ujartuillunga allagaqaa-
tinnut matumuuna itisileri-
laarniarpunga. Isumaqarpu-
ngami eqqartuusiveqarneq
pillugu isumalioqatigiissitat
kisimik pinnatik uagulli in-
nuttaasut inernissaanut sun-
niuteqarniartariaqartugut -
aammami pingaartumik siu-
littasup Per Walsøe-p isum-
matsinnik tusarfigerusum-
matigut.
Ukiuni kingullerni nunat-
sinni pinerluttarnerit sakkor-
tusigaluttuinnarsimapput
amerligaluttuinnarsimallutil-
lu ukiuni kingullerni ikili-
artoqqilernerat naak qaama-
ninnguatut taasariaqaralu-
artoq.
Isumaginninnermi naalak-
kersuisuutillunga pingaartu-
mik soqutigisimavara angutit
meeqqanik arnanillu peqqar-
niisaartarnerat qanoq iliuuse-
qarfiginiassallugu. Naak a-
ngusarsuarnik taaguisinnaan-
ngikkaluarlunga inunnik pi-
ngaarutilinnik oqaloqateqar-
tarsimavunga pinaveersaar-
titsineq qanoq anguniarneqa-
sanersoq paasiniaaffiginiar-
lugit. Soorlu Nuummi taama-
ni kredsdommeriusoq, politi-
mesteri aammalu pinerlittaa-
lisitsinermi isumaginnitto-
qarfiup ittua qanimut suleqa-
tiserisimallugit.
Isumaqarsimavunga angu-
tit taamatut pinerluuteqarsi-
masut isertitsivimmiinnierisa
nalaanni inuiaqatigiit piner-
luutaat pillugu qanoq isuma-
qarsinnaanérinnik nalunarfi-
gineqartariaqartut, soorlu na-
korsanik isumaginninnermi-
lu siunnersortinik oqaloqate-
qarnikkut. Kingoma paasin-
arpoq immaqa aningaasat
patsisaanerullutik tamatuma
oqaloqatigiittarnerup pivi-
usunngortinnissaa ajornaku-
soorsimasoq taamaattorli a-
ngusimavarput politiit ukiu-
moortumik nalunaarutaat
takkukkaangat aammalu pi-
nerlittalisitsinermut ukiu-
moortumik nalunaarutit saq-
qummeraangata isumagin-
ninnermut pisortaqarfimmi
peqataaffigineqartumik ataa-
tsimeeqatigiitttartuliorsima-
vugut pissutsit qanimut oqa-
Iuuserinissaat qanorlu iliu-
useqarsuinnaanermik periu-
sissat pillugit eqqartueqati-
giiffiusumik. Aamma paasi-
satta ilagaat peqqarniisaar-
tarnerit taama ittut pinaveer-
saassagaanni meeqqat ilaqu-
tariinni peroriartornerat qi-
merluussallugu pingaarute-
qarnerusoq inersimasut pi-
nerluuteqareersimasut nakor-
sarnissaanninngarnit.
Taamaattumik nunatsinni
meeqqanut arnanullu piner-
luutit pingaartumik kingua-
assiutit tungaatigut, aaqqin-
niassagaanni isumaginnin-
nikkut politikki aqqutaasari-
aqarpoq. Tamannali massak-
kut akisussaasut qanoq iliu-
useqarfigiumaaraat naatsor-
suutigisariaqarparput.
Pineri uuteqarsi masunik
pillaarusussuseq arlalinnit
saqqummiunneqartarpoq -
allaat annertunerusumik pi-
neqaatissiisarnissaq eqqar-
torneqartarluni. Soorlu Arnat
Suleqatigiit tungaanniit isu-
ma taamattoq ukiuni arlalin-
ni pigineqarsimavoq tama-
nali uanga akerlilertarsima-
vara, pissutigalugu nunani
allani pinerluttunik pillaasar-
nermi misilittakkat takutim-
massuk pillaatit sakkortuut
pinerluttuerutsitsineq ajortut
inuulli inuiaqatigiinnilu i-
nuunerup peqqamiilliartuin-
narneranut aqqutaasartut.
Soorlu aamma Eqqartuus-
siveqarneq pillugu isumalio-
qatigiissitat suliaminnik aal-
larnisaanerannut atatillugu
qaaqqulluta isumasiormati-
gut oqartunga, isumaqarpu-
nga nunatsinni pineqaatissii-
sarnermik inatsiserput attat-
tuassagipput, tassa imaap-
poq; pinerluuteqarsimasut i-
nuiaqatigiinnut uteqqinnis-
saat anguniaagaasariaqarpoq
pingaarit ilaattut. Maanna
pissutsit atuuttut qimerluus-
sagutsigit apeqqusertariaqar-
poq pineqaatissiinitsinni pi-
nerluuteqarsimasut inuiaqati-
giinnut uteqqinnissaanut
naammattumik iliuuseqartar-
nersugut.
Soorlu taamaanngitsoq.
Immaqa paasinninneq iliu-
useqarusunnerlu amigaataan-
ngikkaluartut inuttakinneq
aningaasaliinikinnerlu patsi-
saanerusimassapput. Taa-
maattorli pinerlittaalisitsi-
nermut inatsisitta tamassa
siunertarigalua pitsaasoq aq-
qutissaqqittorlu taamaatumik
isumaqarpunga pinaveer-
saartitsinerup saniatigut iser-
titsivimmiisitsinermi piffis-
saq atorluarnerusariaqartoq.
Eqqaamasariaqarpoq inuk
pinerlussimasoq inooqatigi-
leqqittussaagatsigu taamaat-
tumik inuttut qanilaarneru-
sunngornissaa pinerluutigisi-
masaminillu nassuerutigin-
ninnissaa soorluuna omigi-
narnerussasoq aamma tassu-
nga inummut.
Kinaluunniit ataataq piner-
luuteqarsimasoq meeqqami-
nut ataataajunnaamavianngi-
laq immaqalu nuliaminut u-
teqqittussaalluni. Taamaattu-
mik inuiaqatigiit uagut aam-
ma piareersartariaqarpugut
pinerluuteqarsimasup uter-
nissaanut. Allaat ullut arlaan-
ni sakkortunerpaamik piner-
luuteqarsimallutik Danmar-
kimi toqqortaasut utemissaat
piareersimaffigisariaqarpar-
put, isumaliutigilluartaria-
qarlugulu taakku qanoq iliu-
useqarfigigutsigit pitsaane-
russanersoq.
Pinerluttulerinermut ina-
tsisitta allanngortinnissaa, pi-
ngaartumik sakkortoorsuar-
nik pinerluuteqarsimasut eq-
qarsaatigalugit, soorluuna in-
nuttaasut akomanni amerla-
suunit kissaatigineqartoq a-
vaqqunneqarsinnaagunan-
ngitsorlu. Uagutsinnullu ka-
laallinut apeqqut akisassaq
pingaartoq tassaavoq pine-
qaat qanoq ittoq atortariaqar-
neripput. Isumalioqatigiissi-
tatta apeqqut taanna aamma
sammissavaat - qanormita o-
qarpat.
Tusagassiutinut nalunaaru-
tigisartakkat naapertorlugit
isumalioqatigiissitagut ulap-
puttarsimagunaraluaqaat - i-
sumaalli tusarusunnaqaat
paaserusunnarput.
(Aaqqissuisoqarfimmit naa-
lisalaameqarpoq).
Jeg skal hermed uddybe min
henvendelse til Retsvæsens-
kommissionens grønlandske
medlemmer gennem pressen
for nylig. Jeg tror nemlig, at
vi, borgerne, skal blande os i
Retsvæsenskommissionens
arbejde og forsøge at øve
indflydelse på resultaterne.
Formanden, Per Walsøe, har
efterlyst vore synspunkter.
Igennem vores nyere hi-
storie er kriminaliteten for-
værret, ved at der er kommet
flere og hårdere kriminelle
sager, selv om en nedadgåen-
de tendens i de seneste år må
siges at være et lyspunkt.
I min tid som Landsstyre-
medlem for det sociale områ-
de, har jeg især interesseret
mig for, hvorledes vi kunne
gøre noget ved mænds vold
mod børn og kvinder. Selv
om jeg ikke kan pege på sto-
re resultater i den henseende,
fik jeg kontakt med nogle
centrale personer, nemlig
den daværende kredsdom-
mer i Nuuk, politimesteren
samt lederen af kriminalfor-
sorgen og inviterede dem til
et samarbejde.
Jeg har den opfattelse, at vi
skal have fat på mændene,
mens de er på anstalt, for at
forklare de samfundets ind-
stilling til deres forbrydelse,
f.eks. med samtaleterapi, ved
læger og socialrådgivere.
Senere har det vist sig, at
dette vanskeligt lod sig gøre,
måske på grund af manglen-
de ressourcer. Dog opnåede
vi, at der blev etableret mø-
derækker mellem de centrale
sociale myndigheder og de
relevante instanser, når poli-
tiets og kriminalforsorgens
årlige rapporter udkom.
På baggrund af disse rap-
porter drøftede vi med hinan-
den, hvilke eventuelle tiltag,
vi hver især kunne gøre. Des-
uden fandt vi frem til, at fo-
rebyggelse af den nævnte
kriminalitet, bedst lod sig
gøre ved at fokusere på børns
opvækst hos familien istedet
for at behandle voksne kri-
minelle.
Derfor er socialpolitikken
det centrale i forebyggelsen
af den seksuelle vold mod
kvinder og børn. Men dette
vil jeg overlade til de nu-
værende ansvarlige på dette
område.
Man har i Grønland fra fle-
re sider ytret sig om strenge-
re foranstaltninger - endda
længere straf har været på
tale. F.eks. fra Arnat Suleqa-
tigiits side har sådanne tan-
ker floreret i flere år, -tanker,
som jeg har modsagt, da
erfaringer fra andre samfund
har vist, at hårdere straffe af
kriminelle ikke resulterer i
mindre kriminalitet, men det
imod virker forrående af den
enkelte og samfundet som
helhed.
Som jeg har udtrykt det
overfor Retsvæsenskommis-
sionen, da de inviterede os til
samråd, så mener jeg, at vi
skal beholde vores kriminal-
lov, det vil sige, at vi skal re-
socialisere den kriminelle.
Når vi ser på den nuværen-
de situation, må vi spørge os
selv, om vi virkelig resociali-
serer?
Det synes ikke at være
tilfældet. Men det tror jeg,
hverken beror på manglende
initiativ eller forståelse, men
mere på manglen af menne-
skelige og økonomiske res-
sourcer. Dette er ellers et
godt og vigtigt element i hele
ideen med vores kriminallov,
som vi ikke bør slippe. Der-
for mener jeg, at vi udover
den forebyggende instans
bør se nærmere på tiden,
hvor den kriminelle er under
foranstaltning.
Vi skal ikke glemme, at
den kriminelle igen kommer
ud iblandt os. Derfor skulle
man tro, at det både for den
enkelte og samfundet er bed-
re, at vedkommene bliver et
bedre menneske.
En far, der har begået en
seksualforbrydelse, vil aldrig
ophøre med at være far for
sine børn, og skal måske
endda tilbage til sin kone.
Derfor må vi, resten af sam-
fundet, også gøre os parate til
at modtage en person, der har
afsonet en straf.
En dag skal vi endda til at
gøre os parate til at modtage
de hårdeste kriminelle, som
vi i dag har under forvaring i
Danmark, og det er vigtigt, at
vi gør os nogle tanker om, på
hvilken måde vi bedst tager
dette skridt.
For mig at se, ser det ud
som om, der er et bredt ønske
om at ændre den grønlandske
kriminallov, især med bag-
grund i den hårdere krimina-
litet. Det tror jeg ikke, at vi
kan komme uden om.
For os grønlændere er det
derfor vigtigt at tage stilling
til, hvilke foranstaltninger
det er, vi skal frem til. Jeg er
sikker på, at dette også er
vendt i Retsvæsenskommis-
sionen.
Jeg gad vide, hvad de er
nået frem til.
Ud fra deres pressemedde-
lelser at se, har man travlt i
Retsvæsenskommissionens
møderækker, men vi ønsker
også at høre nogle synspunk-
ter fra de grønlandske med-
lemmer.
(Let forkortet af redaktionen).
• •
A/S BOLIGSELSKABET INI
A/S Boligselskabet INI-informerer
Genbekræftelse af
boligansøgninger
Ifølge landstingetsforordning om leje af boliger,
skal man være skrevet op på en boligventeliste for
at få tildelt en bolig. Personer, som er blevet skre-
vet op på, A/S Boligselskabet INI's, boligventeliste
eller ønskeventeliste før 1. juli 1995, skal genbe-
kræfte deres boligansøgninger, såfremt de ønsker
at deres boligansøgninger fortsat skal være gæl-
dende.
Bemærk at der er 2 forskellige ventelister. En al-
mindelig venteliste på ansøgninger om boliger og
en venteliste på ansøgninger om ønskeflytninger.
Genbekræftelsen skal ske senest d. 31. oktober.
Hvis du er skrevet op på boliaventelisten/ønske-
ventelisten skal du:
* Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten
* Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og
indbetale 100 kr.
* Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet,
henvende dig til filialkontoret
* Meddele eventuelle adresseændringer m.m.
Man bibeholder sit nummer på ventelisten.
Du har mulighed for at:
* Berostille din ansøgning
* At blive skrevet op i flere byer
* Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er
fyldt 15 år
* Søge yderligere oplysninger om boligansøgnin-
ger, ventelister og genkræftelser på filialkontoret