Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 26.09.1995, Síða 16

Atuagagdliutit - 26.09.1995, Síða 16
16 Nr. 75 • 1995 ffta a&g&c/f/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Finerluuteqartameq aamma isumagimunnikkut politikki Naalakkersuisuusimasoq Henriette Rasmussen Henriette Rasmussen. (Ass./foto: Knud Josef sen) Kriminalitet og socialpolitik Af Henriette Rasmussen Qanittukkut tusagassiuutiti- gut eqqartuussiveqameq pil- lugu isumalioqatigiissitatsin- nut ujartuillunga allagaqaa- tinnut matumuuna itisileri- laarniarpunga. Isumaqarpu- ngami eqqartuusiveqarneq pillugu isumalioqatigiissitat kisimik pinnatik uagulli in- nuttaasut inernissaanut sun- niuteqarniartariaqartugut - aammami pingaartumik siu- littasup Per Walsøe-p isum- matsinnik tusarfigerusum- matigut. Ukiuni kingullerni nunat- sinni pinerluttarnerit sakkor- tusigaluttuinnarsimapput amerligaluttuinnarsimallutil- lu ukiuni kingullerni ikili- artoqqilernerat naak qaama- ninnguatut taasariaqaralu- artoq. Isumaginninnermi naalak- kersuisuutillunga pingaartu- mik soqutigisimavara angutit meeqqanik arnanillu peqqar- niisaartarnerat qanoq iliuuse- qarfiginiassallugu. Naak a- ngusarsuarnik taaguisinnaan- ngikkaluarlunga inunnik pi- ngaarutilinnik oqaloqateqar- tarsimavunga pinaveersaar- titsineq qanoq anguniarneqa- sanersoq paasiniaaffiginiar- lugit. Soorlu Nuummi taama- ni kredsdommeriusoq, politi- mesteri aammalu pinerlittaa- lisitsinermi isumaginnitto- qarfiup ittua qanimut suleqa- tiserisimallugit. Isumaqarsimavunga angu- tit taamatut pinerluuteqarsi- masut isertitsivimmiinnierisa nalaanni inuiaqatigiit piner- luutaat pillugu qanoq isuma- qarsinnaanérinnik nalunarfi- gineqartariaqartut, soorlu na- korsanik isumaginninnermi- lu siunnersortinik oqaloqate- qarnikkut. Kingoma paasin- arpoq immaqa aningaasat patsisaanerullutik tamatuma oqaloqatigiittarnerup pivi- usunngortinnissaa ajornaku- soorsimasoq taamaattorli a- ngusimavarput politiit ukiu- moortumik nalunaarutaat takkukkaangat aammalu pi- nerlittalisitsinermut ukiu- moortumik nalunaarutit saq- qummeraangata isumagin- ninnermut pisortaqarfimmi peqataaffigineqartumik ataa- tsimeeqatigiitttartuliorsima- vugut pissutsit qanimut oqa- Iuuserinissaat qanorlu iliu- useqarsuinnaanermik periu- sissat pillugit eqqartueqati- giiffiusumik. Aamma paasi- satta ilagaat peqqarniisaar- tarnerit taama ittut pinaveer- saassagaanni meeqqat ilaqu- tariinni peroriartornerat qi- merluussallugu pingaarute- qarnerusoq inersimasut pi- nerluuteqareersimasut nakor- sarnissaanninngarnit. Taamaattumik nunatsinni meeqqanut arnanullu piner- luutit pingaartumik kingua- assiutit tungaatigut, aaqqin- niassagaanni isumaginnin- nikkut politikki aqqutaasari- aqarpoq. Tamannali massak- kut akisussaasut qanoq iliu- useqarfigiumaaraat naatsor- suutigisariaqarparput. Pineri uuteqarsi masunik pillaarusussuseq arlalinnit saqqummiunneqartarpoq - allaat annertunerusumik pi- neqaatissiisarnissaq eqqar- torneqartarluni. Soorlu Arnat Suleqatigiit tungaanniit isu- ma taamattoq ukiuni arlalin- ni pigineqarsimavoq tama- nali uanga akerlilertarsima- vara, pissutigalugu nunani allani pinerluttunik pillaasar- nermi misilittakkat takutim- massuk pillaatit sakkortuut pinerluttuerutsitsineq ajortut inuulli inuiaqatigiinnilu i- nuunerup peqqamiilliartuin- narneranut aqqutaasartut. Soorlu aamma Eqqartuus- siveqarneq pillugu isumalio- qatigiissitat suliaminnik aal- larnisaanerannut atatillugu qaaqqulluta isumasiormati- gut oqartunga, isumaqarpu- nga nunatsinni pineqaatissii- sarnermik inatsiserput attat- tuassagipput, tassa imaap- poq; pinerluuteqarsimasut i- nuiaqatigiinnut uteqqinnis- saat anguniaagaasariaqarpoq pingaarit ilaattut. Maanna pissutsit atuuttut qimerluus- sagutsigit apeqqusertariaqar- poq pineqaatissiinitsinni pi- nerluuteqarsimasut inuiaqati- giinnut uteqqinnissaanut naammattumik iliuuseqartar- nersugut. Soorlu taamaanngitsoq. Immaqa paasinninneq iliu- useqarusunnerlu amigaataan- ngikkaluartut inuttakinneq aningaasaliinikinnerlu patsi- saanerusimassapput. Taa- maattorli pinerlittaalisitsi- nermut inatsisitta tamassa siunertarigalua pitsaasoq aq- qutissaqqittorlu taamaatumik isumaqarpunga pinaveer- saartitsinerup saniatigut iser- titsivimmiisitsinermi piffis- saq atorluarnerusariaqartoq. Eqqaamasariaqarpoq inuk pinerlussimasoq inooqatigi- leqqittussaagatsigu taamaat- tumik inuttut qanilaarneru- sunngornissaa pinerluutigisi- masaminillu nassuerutigin- ninnissaa soorluuna omigi- narnerussasoq aamma tassu- nga inummut. Kinaluunniit ataataq piner- luuteqarsimasoq meeqqami- nut ataataajunnaamavianngi- laq immaqalu nuliaminut u- teqqittussaalluni. Taamaattu- mik inuiaqatigiit uagut aam- ma piareersartariaqarpugut pinerluuteqarsimasup uter- nissaanut. Allaat ullut arlaan- ni sakkortunerpaamik piner- luuteqarsimallutik Danmar- kimi toqqortaasut utemissaat piareersimaffigisariaqarpar- put, isumaliutigilluartaria- qarlugulu taakku qanoq iliu- useqarfigigutsigit pitsaane- russanersoq. Pinerluttulerinermut ina- tsisitta allanngortinnissaa, pi- ngaartumik sakkortoorsuar- nik pinerluuteqarsimasut eq- qarsaatigalugit, soorluuna in- nuttaasut akomanni amerla- suunit kissaatigineqartoq a- vaqqunneqarsinnaagunan- ngitsorlu. Uagutsinnullu ka- laallinut apeqqut akisassaq pingaartoq tassaavoq pine- qaat qanoq ittoq atortariaqar- neripput. Isumalioqatigiissi- tatta apeqqut taanna aamma sammissavaat - qanormita o- qarpat. Tusagassiutinut nalunaaru- tigisartakkat naapertorlugit isumalioqatigiissitagut ulap- puttarsimagunaraluaqaat - i- sumaalli tusarusunnaqaat paaserusunnarput. (Aaqqissuisoqarfimmit naa- lisalaameqarpoq). Jeg skal hermed uddybe min henvendelse til Retsvæsens- kommissionens grønlandske medlemmer gennem pressen for nylig. Jeg tror nemlig, at vi, borgerne, skal blande os i Retsvæsenskommissionens arbejde og forsøge at øve indflydelse på resultaterne. Formanden, Per Walsøe, har efterlyst vore synspunkter. Igennem vores nyere hi- storie er kriminaliteten for- værret, ved at der er kommet flere og hårdere kriminelle sager, selv om en nedadgåen- de tendens i de seneste år må siges at være et lyspunkt. I min tid som Landsstyre- medlem for det sociale områ- de, har jeg især interesseret mig for, hvorledes vi kunne gøre noget ved mænds vold mod børn og kvinder. Selv om jeg ikke kan pege på sto- re resultater i den henseende, fik jeg kontakt med nogle centrale personer, nemlig den daværende kredsdom- mer i Nuuk, politimesteren samt lederen af kriminalfor- sorgen og inviterede dem til et samarbejde. Jeg har den opfattelse, at vi skal have fat på mændene, mens de er på anstalt, for at forklare de samfundets ind- stilling til deres forbrydelse, f.eks. med samtaleterapi, ved læger og socialrådgivere. Senere har det vist sig, at dette vanskeligt lod sig gøre, måske på grund af manglen- de ressourcer. Dog opnåede vi, at der blev etableret mø- derækker mellem de centrale sociale myndigheder og de relevante instanser, når poli- tiets og kriminalforsorgens årlige rapporter udkom. På baggrund af disse rap- porter drøftede vi med hinan- den, hvilke eventuelle tiltag, vi hver især kunne gøre. Des- uden fandt vi frem til, at fo- rebyggelse af den nævnte kriminalitet, bedst lod sig gøre ved at fokusere på børns opvækst hos familien istedet for at behandle voksne kri- minelle. Derfor er socialpolitikken det centrale i forebyggelsen af den seksuelle vold mod kvinder og børn. Men dette vil jeg overlade til de nu- værende ansvarlige på dette område. Man har i Grønland fra fle- re sider ytret sig om strenge- re foranstaltninger - endda længere straf har været på tale. F.eks. fra Arnat Suleqa- tigiits side har sådanne tan- ker floreret i flere år, -tanker, som jeg har modsagt, da erfaringer fra andre samfund har vist, at hårdere straffe af kriminelle ikke resulterer i mindre kriminalitet, men det imod virker forrående af den enkelte og samfundet som helhed. Som jeg har udtrykt det overfor Retsvæsenskommis- sionen, da de inviterede os til samråd, så mener jeg, at vi skal beholde vores kriminal- lov, det vil sige, at vi skal re- socialisere den kriminelle. Når vi ser på den nuværen- de situation, må vi spørge os selv, om vi virkelig resociali- serer? Det synes ikke at være tilfældet. Men det tror jeg, hverken beror på manglende initiativ eller forståelse, men mere på manglen af menne- skelige og økonomiske res- sourcer. Dette er ellers et godt og vigtigt element i hele ideen med vores kriminallov, som vi ikke bør slippe. Der- for mener jeg, at vi udover den forebyggende instans bør se nærmere på tiden, hvor den kriminelle er under foranstaltning. Vi skal ikke glemme, at den kriminelle igen kommer ud iblandt os. Derfor skulle man tro, at det både for den enkelte og samfundet er bed- re, at vedkommene bliver et bedre menneske. En far, der har begået en seksualforbrydelse, vil aldrig ophøre med at være far for sine børn, og skal måske endda tilbage til sin kone. Derfor må vi, resten af sam- fundet, også gøre os parate til at modtage en person, der har afsonet en straf. En dag skal vi endda til at gøre os parate til at modtage de hårdeste kriminelle, som vi i dag har under forvaring i Danmark, og det er vigtigt, at vi gør os nogle tanker om, på hvilken måde vi bedst tager dette skridt. For mig at se, ser det ud som om, der er et bredt ønske om at ændre den grønlandske kriminallov, især med bag- grund i den hårdere krimina- litet. Det tror jeg ikke, at vi kan komme uden om. For os grønlændere er det derfor vigtigt at tage stilling til, hvilke foranstaltninger det er, vi skal frem til. Jeg er sikker på, at dette også er vendt i Retsvæsenskommis- sionen. Jeg gad vide, hvad de er nået frem til. Ud fra deres pressemedde- lelser at se, har man travlt i Retsvæsenskommissionens møderækker, men vi ønsker også at høre nogle synspunk- ter fra de grønlandske med- lemmer. (Let forkortet af redaktionen). • • A/S BOLIGSELSKABET INI A/S Boligselskabet INI-informerer Genbekræftelse af boligansøgninger Ifølge landstingetsforordning om leje af boliger, skal man være skrevet op på en boligventeliste for at få tildelt en bolig. Personer, som er blevet skre- vet op på, A/S Boligselskabet INI's, boligventeliste eller ønskeventeliste før 1. juli 1995, skal genbe- kræfte deres boligansøgninger, såfremt de ønsker at deres boligansøgninger fortsat skal være gæl- dende. Bemærk at der er 2 forskellige ventelister. En al- mindelig venteliste på ansøgninger om boliger og en venteliste på ansøgninger om ønskeflytninger. Genbekræftelsen skal ske senest d. 31. oktober. Hvis du er skrevet op på boliaventelisten/ønske- ventelisten skal du: * Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten * Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og indbetale 100 kr. * Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet, henvende dig til filialkontoret * Meddele eventuelle adresseændringer m.m. Man bibeholder sit nummer på ventelisten. Du har mulighed for at: * Berostille din ansøgning * At blive skrevet op i flere byer * Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er fyldt 15 år * Søge yderligere oplysninger om boligansøgnin- ger, ventelister og genkræftelser på filialkontoret

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.