Atuagagdliutit - 01.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 9-1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser

Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutasslortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.avlisimuhTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) 1 Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
QASSIILIORNIARNERSUAQ!
ISUMATUUMIK OQAATSIT nutaanut tunngatil-
lugit asuliinnaq oqalunnerunninngortarput. Mikisua-
luit misissomerisigut isumaq nassaassaavoq, kukku-
nerit ilinniutigikkit, iluarsisassatit iluarseqqaarlugit,
naggataa ajunngikkaangat ingerlanera ajorsimanngi-
laq, utaqqillaqqissut iluanaartarput..., qilassuaq nak-
kalemerpa...
Mikisualuit misissomerisigut isumaq nassaassaa-
voq...
Assersuutigalugu ersinngitsumik pingaamiamer-
mut suunngitsuusaarluni utoqqatsissutigalugu... ima-
luunniit paasinninniarluni qassiiliorluni suunngitsua-
lunnik misissuineq...
Taava asuliinnaq oqalunnerussaaq, imaluunniit
silatuutut oqaatsit paasisimassanngilagut.
ISUMATUSAARTUMIK OQAASEQARPUGUT
piuteqarlutalu, oqariartaaseqarpoq, oqaatsinik tama-
likaartitsarpugut, eqqarsaatissaqqissunik taallaasaa-
teqarpugut. Pitsaasut atomerlunneqarsinnaanngillat,
aalajangersimasuinnarmik paasineqarsinnaammata,
soqutaannginnerusulli arlalinnik isummersomeqar-
sinnaapput, inunnillu ataasiakkaanit isummersorne-
qarsinnaallutik soorlu siulittuutini.
Politikerit unammillertitik ajorsaamiarlugit aam-
malu isomartorsiuisunut akissutissaminnut periuseq
atortarpaat. Tamanit ilisimaneqartunik isummiussi-
sarput, tupinnaraluartumik iluaqutigitsiassavaat. Siu-
ariamissaq siunertaqartoq eqqarsaataalluagarlu neri-
orsuutiginagit, »eqqortunik« oqaatigisaqartarput
allamut tunngatiinnarlugu. Neriunneq, nunannaar-
neq qanilaamerlu oqaluusererattoramikkit, neriun-
nermut, nuannaarnermut qanilaarnermullu iller-
suisutut isigineqalersarput sulissutiginngivillugu(l).
Naluneqanngivissut oqaatigiuarnerisigut tutsuiginar-
neq pigiliuttarpaat.
Soorunami tamatigut eqqortuliortarput.
Taavali?
Tamanit ilisimaneqartut misissorluariarlugit im-
map masattuunerata akuerinera siunertalimmik ilior-
nerunngilaq. Akerlianik siunertaqarpoq immaq
nigortemera imaluunniit ikaartarfiliorluni, angallati-
taarluni imaluunniit nalunnguaannamiaraanni alla-
rummik nassarluni. Taamaaliornikkut masattumut
akiuuttoqarsinnaavoq, piareersareemikkut.
OQARIARTAATSIT ISUMALLIT arlallit, pi-
ngaartumik nunanut allanut tunngatillugit atortakka-
gut ilikkarsimavagut. Assersuutigalugu nunanut
allanut tuniniaassagutta ilisimavarput pitsaasunik
tunisassiomeq imminut akilersinnaasoq.
Nunarsuaq tamakkerlugu unammilleqatigiinneq
pituttugaanngitsoq, pikkorinerit kisimik anigorsin-
naasaat, akuliuffigisimavarput. Taamaattumik u-
nammillernenni atugassarititaasut pitsaanerpaat
pilersittariaqarpagut. Tassa isumatuumik oqalunneq
alla.
Atugassarititaasut tamakku pilersissavagut inuus-
sutissarsiutinik aallartitsinissamut qununngitsut pi-
tsaanemsunik atugassaqartilemerisigut, nunatsinni-
innaq nunarsuarluunniit tamaat suliffiginiassappas-
suk.
Ikiorsinnaavagullu. Namminersomerainnanngila-
gut, namminersomerullutilli oqartussat umiarsuaati-
leqatigiit kisermaassisut pigaat assartuinermulllu
akit akuerisussaavaat. Taamaakkaluartorli tamanna
annaaneqaannarpoq. Containerinilluunniit atuilluar-
tartuugaluit akikilliliinermik malugisaqarpianngillat.
NAMMINERSORNERULERNERUP EQQUN-
NERATIGUT nammineq iliuusitsinnut akisussaaf-
feqarnissarput tusaqqusaarutigaarput. Nammineq
suliassagut inatsisiliukkusuppagut. Nammineq aala-
jangeerusuppugut. Kukkuluttomitsinnilu isornartor-
siomeqarnerput nammineq pisuussutigerusupparput-
taaq. Tamassa siunertat ilaat. Nammineq kukkussu-
tigisat allat kukkussutigisaannit ilinniarfigiuminar-
nerupput! (oqaatsit isumatuut ilaat - »kukkusat ilin-
niutaapput«).
Tamassa iliuuseq aallartereersimasassaraluarput.
Sukkut kukkussuteqarsimavugut, siunissamilu qa-
noq iliussaagut taamaaleqqinniamata?
Taamaaliorpugulli?
Naagga...
Kukkussutit nalileeqqinnerillu oqaluuserivallaan-
ngilagut - politikkikkuunngitsoq - politikkikkullu
nalileeqqinnermi »pitsaassuseq« oqallisiginngilar-
put. Isomartorsiuisut - assersuutigalugu aviisipa-
laarsuit - nikallorsaasut isumalluanngitsullu, killuus-
sisuupput, sakkukinnermilluunnit oqaatigalugu in-
nuttaasunut ajortisaarisut.
Uinniutissarpassuaqaraluarpoq. Qinigassaaleqin-
ngilagut - kisermaassinermik nallemeqarsinnaan-
ngitsut KNI-p Royal Arctic Line-illu kukkussutaat.
Taamaallaat isussualulluta nassuerutigaarput KNI-p
kisermaassinera sianiilliornerusoq, qimattariaqarip-
pullu. Taamaakkaluartorli malartaangaartumik kuk-
kusarsuit kukkussutigeqqinnissaat ilungersuutigaar-
put, namminersomerullutik oqartussat kisermaassaa-
sa iluini.
OQARIARTAASITOQAQ kukkussutit ilinniutaa-
samerat Kalaallit Nunaanni tamanit eqqortut isigi-
neqanngilaq. Qanoq ingerlalluamitsinnik imaluun-
niit qanoq ingerlallualemissatsinnik sivisuumik ua-
gutsinnit - imaluunniit politikeritsinnit - oqaluuseri-
neqamttormat kiisa sungiulluinnarparput.
Arlaannik nalaanneqarluni sianippaluttumik
eqqarsartoqartarpoq ingasattajaartumik, soorlu qilas-
suaq nakkalersoralugu. Nuummi bussiutileqatigiit
direktøria sianiitsutut iliulerpoq, ullup sinnerani
Nuuk piuneerutilemasoralugu. Silamik siulittuisun-
ngortippoq illoqarfimmilu suliffinnut tamanut suli-
soqamermut pisortanngortilluni. Ullup qeqqa qaa-
ngilaaraali illoqarfimmi sulisut tamaasa suliunnaar-
tippai, suliffiit arlalissuit inuerutsillugit. Inuuneq
ingerlaqqippoq - eqqaassanngikkaanni silarlulerut-
tomerani aatsaat taamak amerlatigisunik silamiit-
toqarnera. Ullup ingerlanerani silarlukkunnaarmat,
bussillu pissusissamittut ingerlalermata, inuit soraar-
lutik ulappunnerat niuertarfilerinermik taarsemeqar-
poq.
Qilassuaq nakkalemerpa... Sikkisaanngitut!
SIUTTORPUT TUSARNAARUK. Anorersuaq
pitorutissaaq, inoriaqqorlunilu. Atugarliuutit ilisima-
vagut, atugarissaamerillu. Kingulleq qangali misigi-
gatsigut, qaqugu takkuteqqissanerpa, naak siuttorput
oqaluttuaraluartoq atugarissaarneq takkutissaq-
qaartoq, utaqqimaarallassasugulli.
Utaqqimaameq assigiinngitsutigut isumasiome-
qarsinnaavoq: Imaassinnaavoq atugarliuutit takkun-
nissaat utaqqimaarigut...
SE DET STORE I DET SMÅ!
MANGE VISDOMSORD har vist sig at være noget
vrøvl, når de bmges i en ny sammenhæng. Se det
store i det små, lær af egne fejl, fej først for egen dør,
når enden er god er alting godt, den der ler sidst...,
det filde det falde i min hovedskalle...
Se det store i det små...
Hvis vi for eksempel bruger den for at undskyl-
de vor lidenhed med en eller anden skjult storhed,
der ikke er til at få øje på... eller til at grave os ned i
småtingsafdelingen for at få overblik...
Så er det blevet til vrøvl, eller vi har ikke forstået
visdommen.
VI HAR KLOGE ord og husråd, slogans, sentenser,
ordspil, gruk. De gode kan ikke misbrages, fordi de
kun kan forstås på een måde, mens de mindre gode
kan tillægges alle mulige betydninger og fortolkes
individuelt som horoskoper og orakler.
Det er den teknik politikerne anvender, når de vil
skaffe terræn på konkurrenternes bekostning og
raste sig mod kritikerne. De drager konklusioner af
selvfølgeligheder og scorer mærkværdigvis point på
dem. I stedet for målrettede og veltænkte tilsagn for
fremskridtet, siger de »rigtige ting« i ny sammen-
hæng. De taler så meget om håb, glæde og hjerte-
varme, at de efterhånden bliver identificeret med
håbet, glæden og varmen - uden at have arbejdet(!)
på det. De tager patent på troværdighed ved gang på
gang at at sige, at blå er blåt og god er godt.
Og de har selvfølgelig ret.
Men hvad så?
Det er ikke konstruktivt bare at iagttage naturlove-
ne og vedkende sig, at havet er vådt. Det er derimod
konstruktivt at holde sig fra vandet eller bygge bro
over det, skaffe en båd eller tage et håndklæde med,
hvis det bare gælder en svømmetur. Så har man
rustet sig mod det våde, forberedt sig på det.
VI HAR EFTERHÅNDEN lært os en række fornuf-
tige slogans, som især bruges i forholdet til udlandet.
Når vi for eksempel eksporterer, er vi klar over, at
det betaler sig at producere kvalitet.
Vi har ladet os hvirvle ind i den meget, meget pro-
fessionelle internationale frie konkurrence, hvor kun
de dygtigste klarer sig. Derfor skal vi skabe de bedst
mulige konkurrencevilkår. Det er et andet klogt ord.
Disse vilkår skal vi skabe ved at gøre livet lettere
for de erhverv, der skal tage chancen som igangsæt-
tere, og som skal klare sig både på hjemmebane og
ude i den store verden.
Og vi kan hjælpe dem. Ikke bare har vi hjemme-
styre, men hjemmestyret ejer monopolrederiet og
skal godkende fragtpriserne. Og så taber vi det alli-
gevel på gulvet. Selv mennesker, der har været gode
til at fylde containerne, mærker stort set ingen pris-
reduktion.
VED HJEMMESTYRETS indførelse havde vi læn-
ge slået på storetromme for, at vi selv skulle påtage
os ansvaret for vore egne handlinger. Vi ville lovgi-
ve for egne anliggender. Vi ville bestemme selv.
Men vi ville også tage lussingerne. Det var en del af
ideen. Man lærer mere af sine egne fejl end af
andres! (der var den igen med de vise ord - »klog af
skade«).
Det er den proces, vi burde være godt i gang med.
Hvor har vi begået fejl, og hvad kan vi gøre for at
undgå dem i fremtiden?
Men er det det, vi gør?
Næh...
Vi snakker ikke så meget om fejl og evaluering - i
alt fald ikke politisk - og heller ikke om »kvalitet« i
den politiske evaluering. Her er kritikerne - de grim-
me aviser for eksempel - nemlig sortsere og pessi-
mister, en slags forræddere, i bedste fald skidt sel-
skab for befolkningen.
Der er ellers nok at lære af. Der er nok at tage fat
på - fejl som mammut-monopolerne KNI og Royal
Arctic Line. Vi er ikke nået længere end til en hvis-
kende erkendelse af, at KNI-monopolet var en
»dumrian«, som man nu gerne vil skabe afstand til.
Men der arbejdes alligevel hårdnakket videre på at
begå de samme brølere på andre hjemmestyre-
monopoliserede områder.
DET GAMLE ORD om at blive klog af skade er
ikke nogen entydig sandhed i Grønland. Vi - eller
vore politikere - snakker så længe om, hvor godt det
går eller hvor godt det kommer til at gå, at vi efter-
hånden har det helt godt med det.
SÅ ER DER andre remser, vi er bedre til at følge.
For eksempel: Det filde, det falde i min hovedskalle.
I Nuuk påtog busselskabets direktør sig Kylle-Ryl-
le’s hverv og udråbte verdens undergang i Nuuk for
resten af dagen. Dermed gjorde han sig til vejiprofet
og personalechef for hele byen. Fra lidt over middag
gav han alle mennesker fri og affolkede en lang ræk-
ke arbejdspladser. Livet gik i stå - bortset fra, at der
aldrig tidligere er set så mange mennesker ude, mens
uvejret var på sit højeste. Senere på dagen, da uvej-
ret havde lagt sig, og busserne kørte ganske normalt,
var myldretiden afløst af en slags weekend-fri.
Det filde det falde... Følg Kylle-Rylle!
FØLG VOR LEDER. Stormen kommer, stormen
går. Modgang kender vi, og medgang. Det sidste er
nu ved at være længe siden, og det kommer stadig til
at vare længe, selvom vor leder bliver ved at genta-
ge, at medvinden kommer, og vi skal køre frihjul
under høj blå himmel.
Det med at køre frihjul er et af de udtryk, vi kan
manipulere med: Det kan jo være, vi kører frihjul,
fordi det går ned ad bakke...