Atuagagdliutit - 08.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 11 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) >
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
MAANNAKKUT OQALL1NNERMI arlalinnik o-
qaaseqartoqartarpoq oqaaseqarfigineqartariaqartu-
nik. Akeqanngitsumik usuup puuinik tunniussui-
sarneq, tarnimikkut nappaatillit sumi katsorsarne-
qassanersut, maannakkullu kingulliuvoq SIK-p si-
ulittaasuata atorfinitsitsinermut tunngasut pasilliu-
tai, sukumiisumik misissoqqarsimanngisani.
PEQQINN1SSAQARF1UP UKIUNI arlaqalersuni
usuup puuanik atuisarnissamut kaammattuutaa ilu-
atsilluartup - AIDS, kinguaassiutitigut nappaatit
naartulersoortarnerit - pingaartitaasa ilaat taamaa-
tinniarneqarput.
Aningaasat apeqqutaaginnarput, peqqinnissa-
qarfiup aningaasameerneranut attuumassuteqaru-
nartut. Naalakkersuisunut ilaasortap Marianne Jen-
sen-ip nakorsiartarfinni usuup puuinik tunniussui-
sameq unitsinniarpaa.
Kingunerisinnaasaali naatsorsorneqanngillat.
Assersuudgalugu naartuersittarnerit, nappaatipa-
laat immaqaluunniit AIDS-ertut HIV-mik tunilla-
tsissimasut katsorsartarneri, sulisinnaajunnaarsiu-
teqalerneq assigisaasalu kingunerisinnaasaat ani-
ngaasatigut qanoq amerleriartiginissaat.
Soorluuna taamaatitsiniarneq naviattaannerusoq
imaluunniit misigittaannerusoq. Ukiumut 750.000
kronit missaannaat aningaasartuutigineqartarput.
Arlaannit sipaarneqarsinnaagaluarput, assersuuti-
galugu peqqinnissamut pisortaqarfiup allaffeqar-
l'iisa allanngorsarnerannit, maannakkut ukiuni ki-
ngullerni sanasunit taakkunannga ila qassissaaniu-
galuamersoq suliarineqartoq.
Ilumoorpoq usuup puuinik pissarserusuttut nam-
minneq pisiarisariaqaraluarpaat, taamaaliortartulli
ikippallaarput, usuup puuinilli pisisinnaanerup a-
jornaanninngornissaanik isuma pitsaavoq. Taa-
maalluni usuup puuinik tunniussuisarneq taxani, i-
merniartarfinni allaniluunniit atoqatigeerusutsan-
nermut attuumassuteqarsinnaasuni ingerlanniarne-
qaraluarpoq.
Taamaattumik maannamut iliuuserisimasat i-
ngerlatiinnarneqartariaqaraluarput, qulamaateqan-
ngitsumik atorneqarluarmat. Usuup puui pinngus-
satut atorneqartanngillat. Meeqqeriviit paaqqinnit-
tarfiillu eqqaaviini naammattuugassaanngillat,
atornissaannik ilitsersuinermi perorsaasut atorta-
gaat eqqaassanngikkaanni.
Iluatsittoq, akikitsorlu sipaarniarfigalugu navia-
narpoq. Aningaasanik taamak amerlatigisunik a-
torfiusartut arlaat ajoqusiisinnaanngitsoq sipaarni-
arfigineqarsinnaavoq.
Aningaasat taama amerlatigisut tapersersuisut
aqqutigalugit pissarsiariniarneqarsinnaapput. As-
sersuutigineqarsinnaavoq usuup puuisa puuini su-
liffeqarfiit oqariartuutitik ussassaarissutigisinnaa-
'frjt sc/liv ? Sikkert sexliv .
vaat.
Jess G. Berthelsen-ip SIK-mi ilaasortani sinner-
lugit usuup puuinik akeqanngitsunik tunniussui-
sarnerup unitsinneqarnissaa sakkortuumik akerli-
lerpaa, inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaalernis-
saa ilimasaarutigaa - minnerunngitsumik peqqin-
nissaqarfimmut.
Nersorneqaassutigisariaqarpaa!
MAAKKARNEQARTARIAQARPORLI upper-
narsaatissaqanngitsunik KNI-mi atorfinitsitsisar-
nerni qallunaanik salliutitsinermik pasillernermi-
nut. - Pisortat tikisitat paasitinneqartariaqarput, nu-
nami maani taamaaliortoqartanngimmat!
Taamatungajak Radioaviisinti oqarpoq, nuna-
tsinnilu tusarnaartut qangaanilli KGH-rni, KNI-mi,
Proeks-imi aammalumi Royal Greenland-imi,
Grønlandsfly-mi, namminersornerullutik oqartus-
sani kommuninilu ilaqutariinneq tunngavigalugu
salliutitsisarsimanernik takunnittarsimasut eqqaa-
masaqartullu ileqimisaartariaqarput. Kalaallit Nu-
naanni periutaasartut ersinnginnerusut iserfigi-
gaanni tamanna malinneqartarpoq allaqqussinnaa-
sanngitsoq. Quinanaannarunarporluunniit SIK-mit
taama pikkunartigisumik isornartorsiuisoqarmat,
minutsialunnguillu qaangiutiinnartut oqaaserine-
qartut utertinneqarput, pineqartorooq tamanut saq-
qummiunneqarsimassanngikkaluarmat.
HANS PAVIA ROSING aamma oqaaseqaatini na-
veertissutigisariaqarpai, oqarami tarnimikkut nap-
parsimasut nunatsinni katsorsarnissaannut periar-
fissaqartinngisagut, assigiinnaraa Danmarkimi
Kalaallit Nunaanniluunniit katsorsarneqarunik.
Assigiinnarpaa, oqarpoq, Danmarkimi katsorsaa-
sarftnni nakorsanit qallunaanit katsorsarneqarunik,
imaluunniit Kalaallit Nunaanni katsorsaasarfinni
nakorsanit qallunaanit katsorsarneqarunik.
Assigiinngitsorujussuuppulli. Inuit qanorluun-
niit tarnimikkut napparsimatigigaluarunik inuiaqa-
tigiinni avatangiiserisaminnik allisarfimminni sun-
nerneqartaqaat, taamaattumik sumi katsorsarne-
qarneq apeqqutaannginnerarlugumik oqarneq isu-
maavoq isumalluarsaapiluttoq kusanaatsorlu.
BLANDEDE KOMMENTARER
I DEN VERSERENDE debat er der rejst flere
principielle spørgsmål, som kan tåle at få et ord
med på vejen. Det gælder foreksempel spørgmålet
om gratis kondomer, det gælder debatten om, hvor
de alvorligt psykisk syge skal behandles, og det
gælder her sidst SIK-formandens beskyldninger i
forbindelse med en ansættelsessag, han ikke har
undersøgt ordentligt.
EFTER AT sundhedsvæsenet nu i mange år med
god succes har kørt kampagner for brug af kondom
- AIDS, kønssygdomme og uønskede graviditeter -
er der nu tanken at opgive en del af landvindinger-
ne.
Egentlig handler det bare om penge, og vel i for-
bindelse med sundhedsvæsenet deciderede små-
penge. Landsstyremedlem Marianne Jensen vil
stoppe den gratis udlevering af kondomer fra
lægeklinikkerne.
Men der forelægger ikke nogen konsekvensbe-
regninger. Hvilke økonomiske konsekvenser får
den forventede efterfølgende stigning for eksem-
pel på antallet af aborter, kønssygdomme og
måske behandling af AIDS-syge og HIV-smittede,
førtidspensionister og lignende.
Det forekommer at være meget dristigt, måske
ligefrem kynisk at stoppe den fri udlevering. Der
er kun tale om en årlig omkostning på cirka
750.000 kroner. De må kunne spares andre steder,
for eksempel på kontorindretning i sundhedsdirek-
toratets lokaler, der nu bygges om af de samme
håndværkere, for hvem ved hvilken gang i de sene-
re år.
Det er da rigtigt nok, at de kondomtrængende
bør købe og betale deres egne kondomer, men de
gør det altså ikke nok, og ideen med at lette adgan-
gen til kondomer er helt rigtig. Det var på et tids-
punkt meningen, at der skulle uddeles kondomer i
taxa’er, på værtshuse - alle steder der har en eller
anden forbindelse med steder, hvor spontane sexu-
elle kontakter finder sted.
Derfor burde man snarere udbygge den hidtidige
service, fordi der så åbenlyst bliver taget imod den.
Kondomerne bliver jo ikke brugt som legetøj. Vi
ser dem ikke spredt i papirkurve i børnehaver og
fritidshjem - undtagen de eksemplarer, pædagoger-
ne bruger til at demonstrere de volumniøse tinge-
ster for de forundrede og hovedrystende unger.
Det er farligt og dumt at spare en succes væk,
der oven i købet er billig. Der må være andre ste-
der, hvor en besparelse i samme størrelsesorden er
mindre skadelig.
Et beløb af denne størrelse kunne formentlig
skaffes gennem sponsorer. Man kunne forestille
sig kondomer med påtryk som »KNI på dupperne«
eller »Undgå befrugtning, brug RAL befragtning«
eller andre ligenende åndrige sentenser.
Jess G. Berthelsen har på alle sine SIK-medlem-
mers vegne udtalt sig kraftigt imod et stop for gra-
dler hun 2
brug Kondom.
tis kondomer, og han peger på de omkostninger det
efter al sansynlighed vil påføre samfundet - ikke
mindst sundhedsvæsenet selv.
Det skal han have et plus for!
MEN HAN SKAL have én på trynen for sine uve-
rificerede beskyldninger om dansk forskelsbe-
handling i forbindelse med en stillingsbesættelse i
KNI. - Nogle må fortælle de tilkaldte ledere, at så-
dan gør man altså ikke her i landet!
Noget i den retning sagde han i Radioavisen, og
lytterne rundt om i landet, som gennem tiden har
set og husket familiebegrundet forskelsbehandling
inden for KGH, KNI, Proeks og for den sags skyld
Royal Greenland, Grønlandsfly, hjemmestyret og
kommunerne, måtte ryste på hovedet. Det er sna-
rere en regel end en undtagelse, så snart vi kommer
lidt væk fra den aller mest synlige del af system
Grønland. Det forekommer latterligt at høre en så
bombastisk kritik fra SIK, som et par minutter
efter i den grad tilbagevises, at historien måske slet
ikke burde have været offentliggjort.
HANS PAVIA ROSING skal også have en over
næsen for sin udtalelse om, at svært psykisk syge
patienter, som vi endnu ikke har ressource til at be-
handle i Grønland, har ligeså godt af at blive be-
handlet i Danmark som i Grønland. Det kan være
ét fedt, siger han, om de bliver behandlet i Dan-
mark i institutionsomgivelser af danske læger, el-
ler de bliver behandlet i Grønland i institutionsom-
givelser af danske læger.
Men der er en Verden til forskel. Selv menne-
sker, der er meget syge psykisk, præges af det sam-
fund, de vokser op i, og som omgiver dem, og det
er en nøgtern og grim påstand, at det er hip som
hap, hvor de bliver behandlet.