Atuagagdliutit - 08.02.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 11 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Martsip aallartinnerani Kujataani
kommunet ataatsimeeqatigiissapput
KANUKOKA-p majimi
ataatsimiinnissaani pitsaanerusumik
angusaqarumallutik
Kujataani avatangiisinut
aningaasaate
NUUK (JB) - Kujataani
Kommunet Suleqatigiiffiat
(KKS) 7. aamma 8. marts
ataatsimiissaaq.
Suleqatigiiffik taanna suli-
niuteqarluartuuvoq, tassa
Kujataani kommunet ataatsi-
mut soqutigisaannik anner-
tuumik suliniuteqareersima-
gami.
7. aamma 8. marts ataatsi-
meeqataassapput borgme-
sterit, kommunaldirektørit
atorfillillu allat, ullunilu
taakkunani marlunni oqaluu-
serissavaat Kujataani avata-
ngiisinut aningaasaateqarfe-
qalernissaq, kommunenut a-
taatsimut tapiissutaasartut
allanngortinneqarnissaat,
KANUKOKA-mut ilaasor-
taanermut akiliutit, Narsarsu-
armi mittarfiup siunissaa,
takornarianit ornigarneqarlu-
artartut eqqaasa saligaatsuu-
tinnissaat - soorlu Uunartoq -
allarpassuillu.
Aningaasaateqarfik
Avatangiisinut aningaasaate-
qarfissamik Kujataani kom-
munet ataatsimut ingerlas-
sassaannik Ivittuut Kommu-
neanni borgmesteri Henrik
Skolemose siunnersuummik
saqqummiusseqqissaaq. Ani-
ngaasaateqarfik iluaqutaas-
saaq Kujataani pinngortitap
illersorneqarnissaanut pi-
tsanngorsarnissaanullu.
Henrik Skolemose isuma-
qarpoq nammineq aningaa-
saatissat annertusameqassa-
sut kommunet aningaasaliis-
suteqarnerisigut aningaasa-
nillu tunissuteqartamikkut.
Aningaasaateqarfiup siu-
lersuisussaanik pilersitsinis-
saq aamma siunnersuutigine-
qarpoq, kommunenit talli-
maasunit ilaasortaasunit sin-
niisoqartinneqartussamik, si-
ulersuisuunerlu ukiut tamaa-
sa paarlagaalluni inuttalerne-
qartassaaq.
1995-imi ataatsimiinnermi
siunnersuut tunngaviatigut a-
kuersaarneqarpoq, kisianni
aallartitat amigaatigisima-
vaat avatangiisinut aningaa-
saateqarfik sunik suliaqassa-
nersoq qanimut nassuiassal-
lugu erseqqissassanerlugulu.
Tamannali maannakkut ataa-
tsimiinnissami nassuiarne-
qassaaq.
Ataatsimut tapiissutit
Kommunenut ataatsimut ta-
piissutit agguaanneqartame-
rat pillugu Kujataani kom-
munet oqallinnissaat Paami-
uni borgmesterimit Kunak
Lorentzen-imit kissaatigine-
qarpoq. Taamatut kissaate-
qarnermut tunngavluvoq
KANUKOKA siunnersuute-
qarsimammat kommunenut
ataatsimut tapiissutit aggua-
anneqartarneranni periaatsip
maannakkut atuuttup allan-
ngortinneqarnissaanik, ta-
mannalu kommunalbestyrel-
sinut ataasiakkaanut oqalli-
sissanngorlugu nassiunne-
qarsimavoq.
KANUKOKA-Uu ilaasor-
taanermut akiliutip qaffanne-
qamissaanik siunnersuutaata
oqallisigineqarnissaa borg-
mesterip kissaatigaa, paasiu-
mallugulu ilaasortaanermut
akiliutip qanoq annertutigi-
sumik qaffanneqarnissaa.
Ataatsimut isumagisat
KKS-imi ataatsimiinnermi o-
qallisigineqartussat ilagaat
Narsarsuarmi mittarfiup siu-
nissaa. Mittarfiup siunissaa
pillugu aalajangiiniarnermut
isumatusaartumik aalajangii-
niarnermi suleqatigiissitat
assigiinngitsut ilaatinneqar-
simapput. Arfininngorpat
Kujataani borgmesterit ataat-
simeeqatigissavaa Narsarsu-
up siunissaa pillugu suleqati-
giissitaliaq.
Martsimi ataatsimiinnissa-
mi oqaluuserinninneq kingu-
neqassagunarpoq Narsarsuar-
mi mittarfiup siunissaa pil-
lugu Kujataani kommunet a-
taatsimut aalajangernerannik.
Uunartup qeqertaani puila-
sut kissartut eqqaasa saligaa-
tsuutinissaat kommunet ataa-
tsimut soqutigisarisariaqar-
paat, Nanortallup Kommu-
nea isumaqarpoq. Uunartup
qeqertaa Kujataani qitiusu-
mik inissisimavoq, Kujataa-
nilu kommunenut takomari-
artartunit tikeraarneqartar-
luni.
Tamanna siorna ataatsi-
miinnermi aamma oqallisigi-
neqarpoq, tamatumanili Nar-
saq Paamiullu peqataaju-
manngillat, kommunet allat
saligaatsuutitsinissaat isuma-
giumanagu, Qaqortorli iti-
gartitsivinngilaq.
Kujataani Takornariartitsi-
nermut Ingerlatsivik nerior-
suisimavoq takomarissap a-
taatsip Uunartumut tikeraar-
nerani saligaatsuutitsinissa-
mut 10 koruuninik akiliisaru-
malluni, siunnersuutigineqar-
porlu takornariartitsinermik i-
sumaginnittut tamarmik aam-
ma taamaaliomissaat.
Tamatuma kingorna Na-
nortallup Kommunea nutaa-
mik inassuteqassaaq.
Paamiut
ilaasortaaj unnaassava?
Ataatsimiinnermi oqaluuse-
risassat kingullersarissavaat
Paamiut Kommuneata KKS-
imut ilaasortaaginnarnissaa.
Tamanna Paamiuni kommu-
nalbestyrelsip 25. februar a-
taatsimiinnissamini isum-
merfigissavaa.
Uunartoq - Kujataani puilasut kissartut - eqqaata saligaatsuutinissaanut takornariaq ataaseq 10 koruuninik
akiliisinneqartalissaaq.
Uunartoq - de varme kilder i Sydgrønland - 10 kroner pr. hoved til renholdelse af området (Ass./foto:AG-arkiv).
Miljøfond i Sydgrønland
De sydgrønlandske kommuner mødet i begyndelsen af marts for at stå
bedre rustet ved KANUKOKA's delegeretmøde til maj
NUUK(JB) - Det er møde i
FÆKO 7. og 8. marts.
FÆKO er den lidet flatteren-
de danske forkortelse af
Kujataani Kommuunit Sule-
qatigiiffiat, Det Fælleskom-
munale Samvirke i Sydgrøn-
land - også kaldet KKS.
Dette samvirke har været
ganske aktivt, idet kommu-
nerne allerede har beskæfti-
get sig med en del opgaver af
fælles sydgrønlandsk interes-
se.
Deltagerne i mødet 7. og 8.
marts bliver borgmestre,
kommunaldirektører og
andre embedsmænd, og de
skal i løbet af de to dage
beskæftige sig med emner
som en miljøfond for Syd-
grønland, en ændring af
bloktilskudd til kommuner-
ne, kontingentet til KANU-
KOKA, lufthavnens fremtid i
Narsarsuaq, renholdelse af
arealer ved de naturlige tu-
ristattraktioner som for
eksempel Uunartoq, og en
hel.del mere.
Miljøfond
Borgmester Henrik Skole-
mose, Ivittuut Kommune,
genfremsætter forslag om
dannelse af en miljøfond i et
fælles sydgrønlandsk kom-
munalt regi. Fonden skal
være med til at sikre og for-
bedre den sydgrønlandske
natur.
Henrik Skolemose mener,
at egenkapitalen foreslås
opbygget med kommunale
bidrag og eksterne donatio-
ner.
Der foreslås endvidere
nedsat en fondsbestyrelse
med en repræsentasnt fra
hver af de fem kommuner,
hvor formandsskabet går på
skift hvert år.
Da spørgsmålet under
behandling på mødet i 1995
fik principiel tilslutning,
manglede de delegerede en
nærmere redegørelse og præ-
cicering af, hvad miljøfon-
den egentlig skulle foretage
sig. Det bliver der nu gjort
rede for.
Bloktilskuddet
Borgmester K nak Lorentzen
fra Paamiut vil godt have en
sydgrønlandsk drøftelse af
betingelserne for tildeling af
bloktilskud til kommunerne.
Ønsket bygger på KANU-
KOKA’s forslag til ændring
af den nuværende fordelings-
nøgle til det kommunale
bloktilskudssystem, der er
sendt til debat i de enkelte
kommunalbestyrelser.
Borgmesteren vil også
godt have KANUKOKA’s
forslag om kontingentfor-
højelse drøftet, og han vil til-
lige have afdækket, hvor
meget kontingentet foreslås
forhøjet med.
Fællesområder
På mødet i »FÆKO« skal
deltagerne blandt andet drøf-
te Narsarsuaqs fremtid. For-
skellige arbejdsgrupper har
været involveret i forsøget på
at skaffe et fornuftigt beslut-
ningsgrundlag med henblik
på lufthavnens fremtid. På
lørdag mødes de sydgrøn-
landske borgmestre med Ar-
bejdsgruppen vedrørende
Narsarsuaq’s fremtid.
Drøftelsen på marts-mødet
vil efter al sandsynlighed
føre til en fælleskommunal
sydgrønlandsk beslutning
om lufthavnens fremtid.
Renholdelsen af området
ved de varme kilder på øen
Uunartoq bør være en fælles
sag, mener Nanortalik Kom-
mune. Dels er stedet placeret
centralt i den sydgrønlandske
geografi, og dels er det turi-
ster fra alle Sydgrønlands
kommuner, der besøger ste-
det.
Også denne sag var til
drøftelse sidste år, og her
meldte Narsaq og Paamiut
helt klart ud, at de ikke ville
være med til at finansiere
andre kommuners renholdel-
se, mens Qaqortoq ikke var
helt avisende.
Fra Sydgrønlands Turis-
meselskab er der givet tils-
agn om ti kroner tilskud fra
hver besøgende turist til ved-
ligeholdelse af området, og
der stille foreslag om, at også
andre turarrangører skal gøre
det samme.
Der fremsættes herefter
fornyet indstilling fra Nanor-
’ talik kommune.
Skal Paamiut ud?
Mødets sidste dagsordens-
punkt gælder Paamiuts fort-
satte medlemsskab af FÆKO
eller KKS. Paamiuts kom-
munalbestyrelse finder på sit
mødet 25. februar ud af kom-
munens egen holdning til
spørgsmålet.