Atuagagdliutit - 08.02.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 11 ■ 1996
f 'N
Ajunngitsoq
nassaaraat
UPERNAVIK - Qimus-
simik ujarlersut mar-
lunngormat nalunaaqu-
taq ataasinngoriitsiar-
toq, 35-inik ukiulik, ip-
passaammat aalakoor-
luni pisuinnaq Aappi-
lattumit Naajaanut aal-
larsimasoq nassaaraat.
Nalunaaqutaq tallimat
eqqaani anngutissanga-
tinneqaraluarpoq. Poli-
tiit ilisimatitsissutigaat
angut aallarami tungu-
jortunik atallaarsuaqar-
simasoq gummeqarlu-
nilu.
Ataasinngormat un-
nukkut nalunaaqutaq
aqqanernut qiteqquttoq
suli tikinngimmat kom-
munefogedi Uperna-
vimmi politiinut kaler-
riivoq, aqagukkullu
marlunngornermi janu-
arip 30-iani qimussit
tallimat ujarlertillugit
aallartinneqarput, taak-
kunannga pingasut
Naajaaneersut marlullu
Aappilattumeerlutik.
Ullorortoq Uperna-
vimmit helikopteri uja-
asitinneqalerpoq, Aap-
pilattumiillu Naajaat
tungaannut aqqutaa qi-
teqqullugu ujaasiffiger-
eeraa angut 35-inik uki-
ulik ajunngitsoq Naa-
jaanit ujarlersunit nas-
saarineqartoq kalerriu-
tigineqarpoq.
É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Ammerivik
namminersortunit
pigineqalersoq
KANGAATSIAQ(LM)
Kangaatsiap kommuniata
ammerivia januarip aallaq-
qaataani namminersortunut
tunniunneqarpoq.
Ammeriviusimasoq ake-
qanngitsumik piginnittun-
ngortunut atukkiunneqarpoq.
Tamatuma saniatigut kom-
muni ukiuni siullemi mar-
lunni ammerivimmi sulias-
saqartitsiniarluni tapersersui-
suussaaq, sulisut marluk a-
kis-sarsiaasa pingajorarteru-
taat akilertassallugit.
Ukiut marluk qaangiuteri-
arpata ammerivik nammineq
ingerlasinnaalertussaavoq.
Ammerivittaarlu amemik an-
noraaminernillu mersortarfi-
usussaq kommunip ammeri-
viutigisimasaanut, ukiumut
qaammatini pingasuinnarni
ammasarsimasumut naleqqi-
ulluni ukioq naallugu amma-
sassaaq.
Piniartut ammit suliareri-
ikkat suliarineqanngitsullu
ammerivimmut tunisinnaa-
vaat. Illoqarfimmi innuttaa-
sut amminik qitulisagaanngi-
tsunik qitulisakkanillu mer-
sukkanik - annoraaminernil-
lu mersukkanik inniminnii-
sinnaassapput.
Tamatumalu saniatigut
ammeriviup nuna tamakker-
lugu pisiniarfinnut nammi-
nersortunut amminik tunisas-
sianik pilersuisamissaa piler-
saarutigineqarpoq.
Skindværksted bliver privat
KANGAATSIAQ(LM)- Ka-
ngaatsiaq kommunale skind-
systue er pr. 1. januar over-
gået til private hænder.
Den nye ejer har veder-
lagsfrit fået stillet det tidlige-
re værksted til rådighed.
Kommunen vil derudover
de første to år støtte værkste-
det med beskæftigelsesmid-
ler på den måde, at kommu-
nen vil betale 1/3 af lønnen
til to beskæftigede.
Efter to år skal værkstedet
kunne hvile i sig selv. Det
nye skindsystue, der i øvrigt
både skal sy skind og stof,
skal have åbent hele året i
modsætning til det tidligere
kommunale værksted, som
kun havde åbnet tre måneder
om året.
På værkstedet kan fanger-
ne sælge behandlede og ube-
handlede skind. Borgerne i
byen kan bestille produkter i
såvel ugarvet som garvet
skind - og stof.
Det er desuden planen at
værkstedet skal levere skind-
produkter til private butikker
rundt om i landet.
Mersortarfimmi maannakkut namminersortumit ingerlanneqalersumi ammit mersukkat assi-
giinngitsorpassuupput.
Der sys meget varierede skindting på systuen, som nu er blevet en privat forretning.
(Ass./foto: Lone Madsen).
Åbent brev til medlemmerne Landstingets sundhedsudvalg:
Hvad fejler Grønlands sundhedsvæsen?
Af personalet på Sygehuset i Qaqortoq
For at et sundhedsvæsen kan
fungere godt og helbrede de
syge, må det selv være stærkt
og sundt. Der skal overskud
til at hjælpe dem, der har det
dårligt.
Men sundhedsvæsenet har
ondt alle vegne. 1 hovedet, i
maven, i ryggen og værst af
alt begyndende tegn på hjer-
tesygdom og vægttab. Nogle
af symptomerne skyldes ren
og skær underernæring og
mangelsygdomme, mens
andre er af mere psykosoma-
tisk art.
Underernæring og mangel-
sygdomme giver træthed,
initiativløshed og nedsat im-
munforsvar.
Det er en kendt sag. at
stress, ærgrelser og frustrati-
oner kan give hovedpine og
mavesår.
At man får ondt i ryggen,
kan være tegn på, at man
bærer på et ansvar, der er for
tungt, men det kan også
udløses af for tunge løft.
Hjertesygdomme kan
blandt andet skyldes forkert
levevis, men kan også opstå
på grung af bekymringer,
nervøsitet, stress og ud-
brændthed.
Helhjertet indsats
I julehilsnen fra Landssty-
reområdet for Sundhed, Mil-
jø og Forskning til alle syge-
huse og tandklinikker ud-
trykker Marianne Jensen og
Torben Cordtz glæde over, at
der er debat og stor offentlig
interesse for Grønlands eget
sundhedsvæsen, som jo er af
livsvigtig betydning for alle.
De føler sig sikre på, at sund-
hedsvæsenet fortsat vil
udvikle sig i den rigtige ret-
ning, ikke mindst takket væ-
re personalets helhjertede
indsats og et fælles ønske om
at gøre Sundhedsvæsenet
bedre til gavn for patienter
og for samfundet.
Vi vil bestemt allesammen
gerne have et bedre sundhed-
svæsen! Men vi kan ikke
love, at vores indsats bliver
ved med at være helhjertet,
så længe vores vilkår stadig
forringes!
Lavtlønsområde
Vi er inde i en ond cirkel,
hvor faldende realløn, ned-
skæringer og budgetforrin-
gelser er ved at gøre sund-
hedvæsenet til en dårlig
arbejdsplads.
Mange ansatte i sundheds-
væsenet er efterhånden så
lavtlønnede, at det er svært at
tiltrække arbejdskraft. Vi har
oplevet flere ansøgere, der
har trukket sig, når de hører
nærmere om lønforholdene,
såvel som vi har haft ansatte,
der er søgt ind i andre er-
hverv, hvor de er bedre løn-
net.
Det er meget vigtigt at få
flere dobbeltsprogede ind i
sundhedsvæsenet, og for at
få flere unge til at vælge
sundhedsuddannelserne, må
der altså være en bedre løn
og nogle mere attraktive
arbejdsforhold.
Så længe der mangler
uddannet lokal arbejdskraft,
er sundhedsvæsenet helt af-
hængigt af tilkaldt arbejds-
kraft. Det tager tid at komme
ind i et nyt job, men endnu
mere når man også skal finde
sig til rette i et nyt land med
en anden kultur og et andet
sprog. Det har derfor stor
betydning, at vi får folk her-
til, der vil blive i længere tid.
Når det er svært at få ar-
bejdskraft, plejer arbejdsgi-
veren at lave lønstigninger
og forbedringer af personale-
plejen. Her i Grønland gør
Hjemmestyret lige det om-
vendte. Det sidste udslag er,
at man vil fjerne feriefrirej-
sen. Så bliver det endnu svæ-
rere at få nogen hertil i faste
stillinger. Især folk med fa-
milie udelukker man, og stil-
lingerne i yderdistrikterne
bliver næsten umulige at få
besat.
Ubesatte stillinger
I Qaqortoq sundhedsdistrikt
har vi haft mange ubesatte
stillinger. 1 efteråret mangle-
de der for eksempel på et
tidspunkt fem sygeplejersker
(ud af otte). Sundhedsmed-
hjælperstillingen i Eqalu-
gaarsuit har stået ledig i flere
år. Bortset fra korte perioder
har jordemoderstillingen
længe været ubesat. Der er
cirka 75 fødsler om året i
Qaqortoq Sundhedsdistrikt.
Sundhedsmedhjælperne,
som også er fødselshjælpere,
gør et stort stykke arbejde,
men de er ikke uddannet til at
klare komplicerede fødsler
og føler ofte et tungt ansvar.
Lægerne har meget varieren-
de erfaringer med fødsler og
kan ikke erstatte en jordemo-
der, heller ikke selvom de er
specialister i gynækologi.
Det skaber utryghed hos
nogle af de gravide, at der
ikke er en jordemoder, såvel
som de savner den fødsels-
forberedelse, en jordemoder
kan give.
Vikarinstitution
Når der er ubesatte stillinger,
er man selvfølgelig glad,
hvis man kan få en vikar i
kortere eller længere tid.
På sygehuset i Qaqortoq
har der i 1995 været følgende
vikaransættelser:seks syge-
plejersker, fem laboranter,
fire lægesekretærer, tre læ-
ger, en jordemoder (og perio-
devis en timelønnet) og en
fysioterapeut.
Vikariaterne har varieret
fra tre uger til et år.
Vi oplever, at jo flere vik-
arer der kommer, jo mindre
overskud har vi til at tage os
af de nye, både hvad angår
oplæring og rent socialt.
Somme tider er der slet ikke
nogen til at introducere den
nyansatte, fordi stillingen har
stået ledig i kortere eller læn-
gere tid.
Vikaransættelser i korte
perioder kan kun betyde en
forringelse af kvalitetsni-
veauet og kan i sidste ende
vise sig at være meget dyre-
re, end det ville være at ska-
be ordentlige betingelser, så
folk gerne ville blive her i
længere tid.
Nedskæringer
Siden 1993 er antallet af an-
satte i Qaqortoq Sundhedsdi-
strikt reduceret fra 88 til 60.
(Det kan man vist kalde en
effektiv metode til at pynte
på statistikken over ubesatte