Atuagagdliutit - 08.02.1996, Blaðsíða 11

Nr. 11 • 1996
11
7^1 Ca q^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
»Vædderen« angerlamut apuuttoq
NUUK - Sinerissamik nak-
kutilliissut »Vædderen« talli-
r ; ^
Fundet i god
behold
UPERNAVIK - Et ef-
tersøgningshold med
hundeslæde fandt sidste
tirsdag kort før klokken
13 en efterlyst 35-årig
mand, der dagen før i
beruset tilstand til fods
havde forladt Aapilat-
toq for at tage til Naaja-
at, en tur på cirka 30
kilometer i omkring 25
graders kulde. Han var
iført en blå heldragt og
gummistøvler. I Naa-
jaat ventede man ham
klokken 17, oplyser po-
litiet.
Da han mandag ikke
var dukket op ved
22.30-tiden, rettede
kommunefogeden hen-
vendelse til politiet i
Upernavik, og næste
dag, tirsdag den 30. ja-
nuar, sendtes fem hun-
deslæder, tre fra Naa-
jaat og to fra Aapilat-
toq, på eftersøgning.
Midt på dagen blev
en helikopter fra Uper-
navik sat ind i eftersøg-
ningen, og den nåede at
underrsøge cirka halv-
delen af området mel-
lem Aapilattoq og Naa-
jaat, før det meddeltes,
at den 35-årige mand
var fundet i god behold
af en af hundeslæderne
fra Naajaat.
manngorpat Nuummut tikis-
saaq, tassaniissallunilu fe-
bruarip aqqaneq-aappaata tu-
ngaanut. Ukiut arlaqanngi-
tsut matuma siorna sinerissa-
mik nakkutilliissut Nuup
Kommuneanit ernersiartaa-
rineqarpoq, tamatumalu ki-
ngorna arlaleriarluni »anga-
joqqaaminut« tikeraartarsi-
malluni.
Nakkutilliissut Thetis-
klassenut nutaanut ilaavoq,
»Vædderen«-ilu qallunaat
umiarsulioriaasiata teknikik-
kullu atortulersuisarnerata
soqutigineqalernissaa angu-
niarlugu Asiami Afrikamilu
angalasarsimavoq.
Sinerissamik nakkutilliis-
sutip maannakkut angalaner-
mini qangali aqqusaartarsi-
masani aqqutigisimavai, tas-
NUUK - Inspektionsskibet
»Vædderen« kommer fredag
til Nuuk og bliver til 12.
februar her i sin adoptionsby.
Inspektionsskibet blev for få
år siden adpoteret af Nuup
Kommunea og har siden
været på besøg hos »foræl-
drene« ved flere lejligheder.
Båden tilhører den nye
generation af inspektionsski-
be af Thetis-klassen, og net-
op »Vædderen« har været
både her og der i arbejdet på
at skabe interesse for dansk
skibsbygningshåndværk og -
teknologi både i Asien og
Afrika.
På det nuværende togt har
inspektionsskibet imidlertid
fulgt den traditionelle rute,
sa Kalaallit Nunaannut i-
ngerlannginnermini Sava-
limmiuniissimagami. Sine-
rissamik nakkutilliissut a-
ngalareeruni angerlarsimaf-
fimminut Frederikshavn-
imut utissaaq qaammat una
naalerpat.
»Vædderen« Nuummiitil-
lugu umiarsuaq pulaarneqar-
sinnaassaaq arfininngorpat
sapaatiuppallu ualikkut mar-
luk sisamallu akornanni,
aammalu kommunep umiar-
suullu akornanni assigiinngi-
tsunik aaqqissuussisoqassal-
luni.
»Vædderen«-ip naalagaraa
kommandørkaptajn Søren
Thostrup, Jesper Hansen
Nuup Kommuneaneersoq
oqaluttuarpoq.
idet skibet og besætningen
har været omkring Færøerne,
inden man lagde kursen til
Grønland. Efter togtet vender
Inspektionsskibet retur til
basehavnen i Frederikshavn i
slutningen af denne måned.
Mens »Vædderen«
besøger Nuuk, vil der være
lejlighed til at aflægge besøg
ombord i skibet på lørdag og
søndag mellem klokken 14
og 16 og der bliver sørget
for arrangementer mellem
kommunen og skib.
Chef for inspektionsskibet
»Vædderen« er kommandør-
kaptajn Søren Thostrup, for-
tæller Jesper Hansen, Nuup
Kommunea.
»Vædderen« kommer hjem
Vædderen aqagu tallimanngornenni Nuummut tikissaaq, sap. akunnerata naanera tamaat
Nuummiissalluni. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Vædderen anløber i morgen, fredag, Nuuk og bliver her weekenden over.
stillinger.)
Pr. 1. januar 96 er Alluit-
sup Paa og Ammassivik
overgået til Nanortalik Sund-
hedsdistrikt. I den forbindel-
se er der ikke sket en opnor-
mering i Nanortalik, mens
Qaqortoq Sundhedsdistrikt
udover personalet i de to
bygder er blevet skåret ned
med én læge, én sygeplejer-
ske, én laborant, én HK’er og
tre timelønnede.
Alluitsup Paa og Ammas-
sivik udgjorde 1/6 af patient-
grundlaget, så derfor er bud-
gettet skåret ned med 1/6 fra
21,4 millioner kroner til 18,1
millioner kroner. Imidlertid
har de to bygder langt fra lagt
beslag på en sjettedel af sy-
gehusets ydelser, så bespa-
relsen rammer hårdt. Udover
lønninger skal der spares 1,2
millioner kroner på driften.
Konsekvenser af
nedskæringerne
At lægestaben bliver skåret
ned fra fire til tre, påvirker
stedet meget. De resterende
lægers vagtbyrde forøges
væsentligt. Cirka halvdelen
af tiden vil der kun være to
læger, når man indregner
ferie, fridag, bygdeture og
kurser. Den læge, der har
vagt, tager sig først og frem-
mest af de indlagte patienter
og står til rådighed hele døg-
net. Hvis han bliver kaldt om
natte, skal han have hviletid
næste dag. Det kan ligesom
ved akutte operationer bety-
de hel eller delvis lukning af
ambulatoriet, og der bliver
længere ventetider for akutte
patienter.
• Med fire læger kunne der
være op til 14 dages ventetid
ved tidsbestilling, fremover
kan der forventes endnu læn-
gere ventetid. (Lige nu tre
uger.)
Mange læger er i dag spe-
cialiserede, og jo færre læger
der er, des færre specialer er
der til rådighed. Med så få
læger bliver der mindre tid til
undersøgelse og mulighed
for behandling af patienter-
ne, og flere må sendes ud af
byen til Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk eller Rigs-
hospitalet. Det er beklage-
ligt, for vi ved, hvor bela-
stende det er at skulle rejse
langt, når man er syg, samti-
dig med at det er svært at
skulle undvære sine pårøren-
de i den situation.
Nedskæringerne har bevir-
ket, at der fra at være to nu
kun er én laborantstilling i
Qaqortoq. Den ene laborant
kan umuligt være på vagt
altid, og det kan i akutte situ-
ationer blive skæbnesvan-
gert.
Samtidig har man i den
nye finanslov budgetteret
med, at der kun skal sendes
godt halvt så mange labora-
torieprøver ud af huset (til
D.I.H. og Danmark). Vi for-
venter, at det kommer til at
forholde sig lige omvendt.
Antallet er ikke afhængigt af,
hvor mange laboranter, der
er, men af antallet af patien-
ter, og én laborant kan nu en-
gang ikke lave det samme
arbejde som to. De to bygder
har ikke tilnærmelsesvis ud-
gjort en sjettedel af laboran-
tarbejdet.
Nedskæringerne af kost-
budgettet til patienterne er
allerede blevet meget omtalt.
Det kommer også til at gå
udover personalet, idet kanti-
nepriseme skal fordobles. Et
klart eksempel på en skjult
lønforringelse.
Sygehuset er bygget i 1972
og trænger voldsomt til reno-
vering. Alle vinduerne er for
eksempel utætte, og når det
blæser, fryser man i vindsi-
den. Det kræver faktisk et
godt helbred at være indlagt.
I 1994 blev der brugt
263.000 kroner til reparation
og vedligeholdelse af byg-
ninger. I år er det skåret ned
til 92.000!
Anskaffelser er i samme
periode reduceret fra
226.000 kroner til 133.000
kroner. Meget af inventaret
er udslidt og utidssvarende.
Som eksempel kan nævnes,
at ud af 33 senge er kun to
højdeindstillelige. Mange
svage eller nyopererede pati-
enter har svært ved at klatre
op i og ud af sengen, og ple-
jepersonalet får ondt i ryg og
skuldre, når sengene ikke
kan indstilles.
Lokale besparelser
medfører større
udgifter centralt
Det virker ikke, som om den
nye finanslov for sundheds-
distrikterne er ordentligt gen-
nemtænkt. Besparelserne er
gennemført, uden at man har
været i dialog med sundheds-
distrikterne og sundhedsvæs-
enene. Vi er bange for, at
man ikke vinder noget ved de
besparelser, man gennem-
fører lokalt, men at omkost-
ningerne skubbes centralt og
muligvis bliver større.
Hver gang en patient sen-
des til Nuuk, koster det over
5.000 kroner alene i billetud-
gifter og det dobbelte, hvis
der skal en ledsager med.
Dronning Ingrids Hospital er
imidlertid også ramt af be-
sparelser og underbeman-
ding og har måttet sende et
stigende antal patienter til
Rigshospitalet. Det er endnu
dyrer, og beløbet hertil er da
også blevet skåret ned i den
nye finanslov. Så hvor ender
Sorteper? De optimistiske
ord fra landsstyreområdet
om et bedre sundhedsvæsen
virker mildest talt tomme.
Forholdet til
sundhedsdirektoratet
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning er for os
en fjern instans, som er tung
at danse med. Når vi klager
vor nød eller beder om råd
eller kommer med forespørg-
sler, må vi vente meget læn-
ge på svar, og sommetider
får vi slet ingen reaktion. Det
samme har vi hørt fra mange
andre distrikter.
I et så lille samfund som
det grønlandske, der er på
størrelse med en dansk pro-
vinsby befolkningsmæssigt,
virker det absurd, at der skal
være en så bureaukratisk og
omfattende centraladmini-
stration.
Måske ville befolkningen
være bedre tjent med, at
sygehusene blev lagt under
kommunerne? Så kunne hver
kommune lave en integreret
forebyggende indsats på
social- og sundhedsområdet.
Ved at spare på centralad-
ministrationen kunne sund-
hedsvæsenet måske få den
økonomiske vitamininds-
prøjtning, der kunne rette op
på helbredet, og ved at have
nær kontakt til den bevilgen-
de myndighed, kunne man
måske undgå mange af de
ærgrelser, der giver de psy-
kosomatiske symptomer hos
sundhedspersonalet.
P.S.
Vi kan undre os over, at
den offentlige debat ikke har
været langt større, end tilfæl-
det er. Det ville være ønske-
ligt, om man hørte mere fra
de utilfredse patienter, der
lider under lange ventetider
eller dårlig behandling, fordi
personalet er stresset eller in-
kompetent. Fortravlethed,
træthed, dårlig planlægning
og skiftende personale er
noget af det, patienterne ofte
oplever. Vi ved, at mange
brugere er utilfredse med
sundhedsvæsenets forringe-
de service, men man bekla-
ger sig mest indbyrdes og
næsten aldrig officielt til
sundhedsvæsenet eller til
medierne.
Kære patient!
Det er dit helbred, vi kæm-
per for. Vi vil gerne være
nogle velfungerende, velløn-
nede sundhedsarbejdere, der
har kræfter til at hjælpe dig.
Og det må gerne foregå i et
pænt og hyggeligt sygehus
med et moderne udstyr.
Hvilke forventninger har
du til sundhedsvæsenet?
Hvis du gerne vil have en
bedre service end i dag, kræ-
ver det, at politikerne ikke
alene med ord, men også
med penge prioriterer sund-
hedsvæsenet højere end nu.
- i AG er der også
o