Atuagagdliutit - 15.02.1996, Síða 2

2
Nr. 13 • 1996
7l4£aa#'ap'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser

Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissulsoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) , Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
KOMMUNIT NAMMINERSORTUNUT
KI1SAM1 KOMMUNEQARF1IT kattuffiat, KA-
NUKOKA, silasilerpoq.
Allat qangali eqqarsaatigereerpaat, aatsaalli
KANUKOKA-p paasilerpaa aningaasat pissarsis-
sutaalluassappata piariillisaasoqartariaqartoq.
Taammaattumik tamanna pillugu kattuffik oqal-
lissaarummik nunatsinni borgmesterinut ulluni
qaninnerni Nuummi ataatsimiittussanut nassiussi-
simavoq.
KANUKOKAp ernumassutigaa aningaasat ikin-
ninngornerisigut suliassallu amerlanerisigut kom-
munit suliaminnik naammassinnissinnaanerisa
piariillisaanerisalu pitsanngorsarnissaannut piuma-
saqaatit annertusiartuinnarnissaat.
Kommunini suliassat kommunit tamaasa inger-
lannerisa piariillisinnaannginnerisa qaangerniarne-
rat qanoq ililluni pisinnaanersoq borgmesterinut
oqallisigeqquneqarpoq.
Allatut oqaatigalugu KANUKOKAp kissaatigaa
oqallisigineqassasoq kommunini suliassat nammi-
nersortunit ingerlanneqalernerisigut piariillisaanis-
samut pitsannguutaasinnaanersoq.
OQALLISSAARUT KOMMUNINI ullumikkut
sulinernut toqqaannanngikkaluamik oqaatigalugu
isornartorsiuinertut paasineqarsinnaavoq.
Taamaattumik kommuneqarfiit kattuffiata oqal-
lissaarutigigamiuk nersualaarneqassaaq. Kommu-
nini suliarisartakkat qanoq ilillutik piariillisarne-
qarsinnaanerat imminut misilinniarluni oqallissaa-
rineq torrallataavoq - namminersortulluunniit ilu-
aqutiginiassagaluaraanni.
Imminut isornartorsiorneq allanikkajaajuvoq
piffissanngorlunilumi, aningaasaqarneq nammi-
nersornerullutik oqartussanut taamatullu innuttaa-
sunut artukkiiniartuarnani.
Piariillisaanissamik isummerneq pitsaanerullu-
innarpoq, kommunini suliassat tungaannut ani-
ngaasanik ikilisaaginnarnani. Piariillisaanissamut
oqallinneq pitsaalluinnarpoq, akerlianik innuttat a-
ningaasanik amerlanerusunik arsaartorniaannarna-
git.
Tamanna namminersornerullutik oqartussat si-
lattorsaatigisariaqarpaat.
KOMMUNINI SULIASSAT ilaasa namminersor-
tunut ingerlatilernissaat tapersersugassaqqippoq.
Kommunini suleriaatsit pitsaaninnguinnarnatik a-
ningaasanik amerlanernik atugassaqalissagaluarput.
Kommunini suliassat namminersortunut imissu-
tigisarneri nutaatut isumasassarsiaanngilaq. Asser-
suutigalugu ullumikkut kommunit ilaatigut aputaa-
jaaneq, eqqaavilerineq anartarfilerinerlu nammi-
nersortunut imissutigineqartarput.
KANUKOKA-li ilumoorpoq takku naamman-
ngimmata.
Suliassat amerlanerit namminersortunut imissu-
tigineqarlik. Soorunami kommunini suliffiit suli
namminneq ilanngullutik neqeroorsinnaassapput.
Imaassinnaavoq imissuteqartarneq aqqutigalugu
kommunit namminneq suliassat namminersortunit
piariinnermik suliarisinnaagaat.
Tamanna imissuteqartarnerni aatsaat paasine-
qarsinnaavoq.
KOMMUNINI SULIASSAT namminersortunut
ingerlanneqalernerat sukangasumik aqunneqartari-
aqarpoq.
Namminersortunut ingerlatsinialerni suna ta-
maat sakkugalugu tapersersomeqassanngilaq. Ani-
ngaasat ikinnerut atorlugit piariillisaasoqarsinnaa-
guni pitsaalluinnassaaq. Kommunilli suliassaat i-
missutigineqarnerisa kingunerisariaqanngilaa pi-
sortat sullissinerisa ajorninngornerannik.
Nunatsinni utoqqaat amerliartuinnarput. Taa-
maalilluni kommunit suliassaqarnerulerput, ukiul-
lu ingerlanerini akisuneruleraluttuinnarlutik.
Utoqqaat ikiortariallit amerliartuinnaraluartut, i-
kiuisarneq piariillisaaniaannarluni ajorninngussan-
ngilaq.
Imaalisanngilaq Anna assakaasulimmik issiavi-
lik ullumikkut sapaatit akunnerannut nalunaaqut-
tap akunnerani aneerunneqartartoq affaannarmi a-
neerunneqartalersoq. Anna sapaatit akunnerannut
nalunaaquttap akunnerani ataatsimi angerlarsimaf-
fimmini suli ikiorneqartassaaq, kommunilli sulias-
sai imissutigineqamerisigut angerlarsimaffia nalu-
naaquttap akunnerani ataatsimi eqqiarneqartartoq
nalunaaquttap akunnerani affaannarmi eqqiarne-
qarsinnaassaguni tupigisassaanngilaq tamanna or-
niginarnerussappat.
Suliassalli pingaarnerusut nakkutigineqarluas-
sappata, imissutigineqartut suli kommunit akisus-
saaffigisariaqarpaat nakkutigalugillu. Suliassat
akikinnerusumik suliarneqarsinnaaginnarnatik
aammali pitsaasumik suliarineqarsinnaassapput.
KOMMUNIT NAMMINERSORTUNUT unam-
millersinnaanersut, aammalu namminersortut ilu-
mut akikinnerusumik piariinnerusumillu sulisin-
naanersut takoriartigu.
KOMMUNAL PRIVATISERING
ENDELIG SER OGSÅ kommunernes landsfor-
ening, KANUKOKA, lyset.
For andre er det en gammel nyhed, men det er nu
gået op for KANOKOKA, at man må effektivisere
for at få mest mulig ud af pengene.
Derfor har foreningen udsendt et debatoplæg om
netop dette emne til landets borgmestre, som sam-
les til et møde i Nuuk i de kommende dage.
KANUKOKA ser med bekymring på, at færre
penge og flere opgaver stiller kommunerne over
for stigende krav om forbedring af produktiviteten
og effektiviteten i de opgaver, som kommunerne
løser.
Borgmestrene opfordres derfor til at drøfte,
hvorvidt en løsning på den manglende effektivite-
tet ligger i, at det er kommunerne, der tager sig af
alle opgaver inden for det kommunale regi.
Med andre ord, ønsker KANUKOKA en drøftel-
se af, hvorvidt privatisering af opgaver inden for
kommunerne kan løse ineffektivitet i kommuner-
ne.
OPLÆGGET KAN SES om en skjult kritik af det
arbejde, der i dag udføres i kommunerne.
Det er derfor flot, at det er kommunernes egen
forening, der tager emnet op til debat. Det er flot at
gribe i egen barm og få en debat om, hvordan kom-
munale opgaver kan effektiviseres - om det så skal
være ved hjælp af private.
Det er forfriskende og på tide, at vi vender blik-
ket indad i stedet for hele tiden at kaste den øko-
nomiske bold videre til hjemmestyret og dermed til
borgerne.
Det er helt rigigt set, at der bør effektiviseres
frem for, at der sker nedskæringer inden for det
kommunale område. Det er flot at tage en diskus-
sion om effektivisering frem for blot at blive ved
med at kræve flere penge fra borgerne.
Dette bør hjemmestyret tage ved lære af.
TANKEN OM AT privatisere nogle af opgaverne
inden for det kommunale område er værd at støtte.
Ikke alene vil vi få et mere effektivt kommunalt
system, vi vil også få flere ressourcer at gøre godt
med.
Ideen om at udlicitere kommunale opgaver til
private er dog ikke ny. I dag har kommunerne
blandt andet udliciteret opgaver som for ekempel
snerydning og renovation til lokale entreprenører.
Men KANOKOKA har ret i, at vi ikke bør stop-
pe her.
Lad os udlicitere flere opgaver til private. Selv-
følgelig skal de kommunale områder fortsat have
lov til at byde på de udliciterede områder. Måske
viser en licitation ovenikøbet, at kommunerne selv
kan løse opgaverne mere effektivt end de private.
Det kan kun en udlicitering vise.
EN PRIVATISERING AF flere kommunale opga-
ver bør dog styres med en stram hånd.
En privatisering skal ikke støttes for enhver pris.
Kan opgaverne løses mere effektivt for færre pen-
ge er det godt. Men en udlicitering af kommunale
opgaver må ikke resultere i forringelser af de
offentlige ydelser.
Der bliver flere og flere ældre i Grønland. Der-
med bliver den kommunale opgave også større,
ligsom det bliver dyrere og dyrere med årene.
Men selvom der bliver flere og flere ældre, som
skal have hjælp, må denne hjælp ikke forringes i
effektiviseringens navn.
Det må ikke ende med, at Anna, som i dag kom-
mer ud en time om ugen i sin kørestol i fremtiden
kun får en halv time. Anna skal fortsat have per-
sonlig hjælp i en time om ugen, men kan en udli-
citering af de kommunale opgaver betyde, at hen-
des lejlighed gøres rent på en halv time frem for en
time, så er er det logik, at det er vejen frem.
Men for at have styr på disse overordnede områ-
der, må kommunerne fortsat have ansvar og opsyn
med de områder, som bliver udliciteret. Opgaver-
ne skal ikke alene løses billigt, men også godt.
LAD OS SE OM kommunerne kan konkurrere
med de private, og om de private virkelig er billi-
gere og mere effektive.