Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 15 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqlterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssulsuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniltsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Oeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen > Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
ILINNIARTTTAANERMIKILLORMOORNEQ
NUNAP NAMMINERSORN1SSAA EQQAR-
SAATIGALUGU qularutissaanngilaq pingaarute-
qarmat innuttaasut ilinniagaqarnissaat, inuiaallu
imminnut isiginerannut pingaaruteqarmat ilinnia-
gaqarnissaq. Pitsaasumik inuuneqarnitsinnut ilin-
niagaqarneq suliffeqarnerlu annertuumik pingaa-
ruteqarput.
Taamaattumik aviisimi ullumi saqqummersumi
atuarlugu nuannerluinnarpoq ilinniarfissat sorsuu-
tigineqarnissaat, ukiuni makkunani meeqqat atuar-
fianni atuartorpassuit atuarunnaarratilerpata. Ilin-
niarfiit inuusuttunit amerligaluttuinnartunit ilinni-
arfiginiarneqalissapput, imminnullu sakkortuumik
unammillerlutik ilinniarfissanik pigineqartunik
sorsuutiginnilissallutik. Tassanilu pissutsit killor-
mut samminerat takuneqarsinnaavoq.
Kalaallit Nunaanni anguniarneqarpoq sapinngi-
samik amerlanerpaat ilinniartinneqarnissaat, kisi-
annili kikkut tamarmik ilinniarfissaqanngillat.
Unammillemeq sakkortooq iluaqutaasarpoq, inu-
usuttut pikkorissut inuussutissarsiornermi suliso-
rineqalissammata, kisiannili ullumikkut kalaallinik
ilinniarsimasunik amigaateqarneq taama annertuti-
gitillugu ilinniarfissat amigaataanerat akornutaasa-
riaqanngilaq.
INUUSSUTISSARSIUTINUT ILITSERSUISUT
ukiuni makkunani annertoorujussuarmik akisus-
saaffeqarput. Misissuinerit takutippaat inuusuttut
piumanerugaat STI-mi ilinniagaqarnissaq. Taman-
na nammineq akornutissaqanngikkaluarpoq. Kisi-
annili tamatuma kingunerissappagu ilinniagaqarni-
artut ilaat itigartinneqartut, ilinniarfiillu allat inuu-
suttut ilinniarfigerusutatut kissaateqarfii ilinniar-
tussaminnik amigaateqarlutik, taava kukkusumik
ilitsersuisoqartarsimassaaq.
Inuusuttut amerligaluttuinnartut ilinniagaqarta-
lerput, kisiannili STI-mi ilinniarfittut ittut sivikin-
nerusumik ilinniarfiusartut inuusuttunit ilinniarfis-
satut toqqarneqartarlutik. Inuusuttut ilitsersorne-
qartariaqarput sivisunerusumik ilinniarfinni aam-
ma ilinniagaqarnissamik, ilinniagaqarfinni tamak-
kunani kalaallit sulisussat amerligaluttuinnartut a-
migaatigineqartarmata.
INUUSSUT1SSARSIORNERMUT PISORTA-
QARFIK nalunaarpoq inuusuttut sulinermik misi-
liivissaannik allaasunik nassaarniarsimallutik - i-
laatigut atuarfinni sulliviit ilanngunnerisigut. Im-
mikkut eqqarsartarneq iluaqutaasarpoq. Taamatut
immikkut eqqarsarneq atorneqartariaqarpoq inuu-
suttut »pilerisaarneqassappata« sivisunerusumik i-
linniagaqarfmni ilinniagaqalernissamik.
Kalaallit inuusuttut ukiut marluk sinnerlugit ilin-
niagaqartartut suli amerlanngikkaluartut, taamaat-
toq sivisunerusumik ilinniagaqartartunik peqar-
poq. Nakorsatut, inatsisilerituutut tarnillu pissu-
saanik ilinniagaqarsimasunik peqarpoq, taakkulu
inuusuttunut assersuutissaapput taamatut ilinnia-
gaqamissaq sapernanngitsoq, taamatut ilinniarneq
tamatigut tamaviaarnartuunngitsoq, aammali im-
minut akilersinnaasoq.
Tamannali naammanngilaq. Inuusuttut sivisu-
nerusumik ilinniagaqarnissamik soqutiginnilemis-
saat pimoorullugu sulissutigineqartariaqarpoq.
Meeqqat atuarfiata ilinniarnertuunngorniarfiillu
inuussutissarsiornermut pisortaqarfik suleqatigalu-
gu inuusuttut ilinniagaqamiartut ilinniartittariaqar-
paat siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
isiginninnissamik.
INUUSUTTUAQQAT MEEQQAT ATUARFI-
ANNIT piginnaasaasa pitsanngortinneqartariaqar-
nerannik oqaaseqaatit atuarlugit kanngusuusarnar-
poq, tamannalu pissutigalugu namminersornerul-
lutik oqartussat Danmark-imi efterskoleni atuar-
sinnaaneq ammaassimavaat. Qularutissaanngilaq
ilikkagaqarnissamut tamanna aqqutissaasoq - sivi-
sunerusumimmi atuamikkut ilikkakkat amerliar-
tortarmata.
Meeqqalli atuarfianni atuartitaaneq pitsaaneru-
sumik ingerlanneqarsinnaappat tamanna pisaria-
qassanngikkaluarpoq, eqqaassanngikkaanni ukiu-
mi ataatsimi efterskolemi atuarnikkut ilisimasassat
eqqortut ilinniaqqinnissamut pisariaqartinneqartut
pissarsiarissagaanni. Inuusuttuaqqat nallinnarput
meeqqat atuarfianni ilisimasassanik pisariaqartin-
neqartunik pissarsisinnaannginnamik, taamalu
annerusumik ilikkagaqarumallutik ukiumi ataatsi-
mi Danmark-imi ilinniaqqittariaqarlutik. Nersu-
narput taama iliortaramik, tamannali pisariaqan-
ngikkaluarpoq, meeqqallu atuarfiat kanngusuttari-
aqarpoq.
Meeqqat atuarfiat kanngusuttariaqarpoq, meeq-
qat atuarfiat tassaasariaqaraluarmat atuartut ilik-
karfissaat ilinniarnertuunngomiarfinnut isemissa-
minnut, tassaanngaanniillu sivisunerusumik ilinni-
agaqarfinnut ingerlaqqinnissaminnut. Meeqqat a-
tuarfianni atuartitaaneq pitsanngorsartariaqarpoq i-
nuusuttuaqqat pitsaanerusumik ilikkarsinnaaqqul-
lugit pitsaanerusumik ilinniarfissarsiornissamut,
taamalu pitsaanerusumik siunissaqalemissamut.
Inuusuttuaqqat kisimik ilinniaqqittariaqanngil-
lat, aammali inuusuttuaqqanut ilinniartitsisut ilin-
niaqqittariaqarput.
UDDANNELSESPARADOKSET
DER ER INGEN tvivl om, at det er vigtigt for et
lands selvstændighed, at befolkningen uddanner
sig, ligesom uddannelse er vigtig for befolknin-
gens selvopfattelse. Uddannelse og arbejde har
stor betydning for vores opfattelse af at have et
godt liv.
Derfor er det godt i dagens avis at læse, at der
bliver kamp om uddannelsespladserne, når de sto-
re årgange i disse år går ud af folkeskolen. Uddan-
nelsesområderne vil ligefrem oversvømmes af et
stadigt stigende antal unge, der i skarp konkurren-
ce skal kæmpe om de uddannelsespladser, der er.
Og heri ligger et paradoks.
Grønlands erklærede mål er at uddanne så man-
ge unge som muligt, men der er ikke uddannelses-
pladser til alle. Det er godt med skærpet konkur-
rence, så vi får dygtige unge mennesker ud i er-
hvervslivet, men når vi i dag står og skriger efter
uddannet grønlandsk arbejdskraft, må manglen på
uddannelsespladser ikke være en hindring.
ERHVERVSVEJLEDERNE har et stort ansvar
hvilende på deres skuldre i disse år. En under-
søgelse viser, at de unge fortrinsvis vil søge ind på
STI-uddannelseme. Det er der sådan set ikke noget
galt i. Men hvis det betyder, at nogle må gå for-
gæves, mens andre uddannelsesområder står og
mangler unge, der ønsker at uddanne sig inden for
dette område, så er det fordi der er blevet vejledt
forkert.
Flere og flere unge uddanner sig, men det er de
korterevarende uddannelser som STI-uddannelser-
ne, de unge vælger. De unge skal vejledes til også
at vælge de længerevarende uddannelser, hvor vi i
høj grad mangler uddannet grønlandsk arbejds-
kraft her i landet.
ERHVERVSDIREKTORATET oplyser om alter-
native måder at finde praktikpladser til de unge -
blandt andet ved at inddrage skolernes værkested-
faciliteter. Det er godt med kreativ tænkning. Den-
ne kreativitet må kunne findes frem, når man vil
»lokke« de unge til at søge en længerevarende
uddannelse.
Selvom der endnu ikke er mange unge grønlæn-
dere, som har taget en uddannelse, som har taget
mere end et par år, så findes de dog. Der findes bå-
de læger, jurister og psykologer, som gode eksem-
pler for de unge på, at det godt kan lade sig gøre,
og at det ikke bare er surt slid, men også det hele
værd.
Der er bare ikke nok. Der må gøres noget aktivt
for at få de unge til at interessere sig for at tage en
længerevarende uddannelse. Folkeskolen og de
gymnasiale uddannelsessteder må sammen med
erhvervsdirektoratet ryste støvet af sig og gå igang
med at give de unge uddannelse i at se tingene i et
lidt længere perspektiv.
DET ER PINLIGT at skulle læse udtalelser om, at
det er nødvendigt at forbedre de unges kundskaber
fra folkeskolen, og at det er baggrunden for at
hjemmestyret har åbnet mulighed for efterskoleop-
hold i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er en
måde at tilegne sig kvalifikationer på - jo mere
skolegang jo mere viden.
Men med en god folkeskole skulle det ikke være
en nødvendighed, men en undtagelse, at man tog et
efterskoleophold for at få de rette kvalifikationer
til en vidregående uddannelse. Det er synd for de
unge, at de, fordi folkeskolen ikke magter at give
dem den fornødne viden, er nødt til at forlænge et
eventulet uddannelsesforløb med et år i Danmark.
Det er beundringsværdigt, at de gør det, men det
burde ikke være nødvendigt, og folkeskolen burde
skamme sig.
Folkeskolen burde skamme sig, fordi folkesko-
len burde være stedet, hvor eleverne tilegnede sig
færdigheder, som gav adgang til de gymnasiale
uddannelser og derfra videre til de længerevarende
uddannelser. Der må forbedringer til i folkeskolen
for, at de unge kan få et mere kvalificeret syn på
deres uddannelsesvalg og dermed deres fremtid.
Det er ikke kun de unge, der skal videreuddanne
sig, det skal også de der underviser de unge.