Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 15 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
ruallaarsinnanngillat.
Naatsorsuutil nalimmas-
sarneri 1995-ip ingerlanerani
77,7 millioner kroninik ikile-
riarsimapput 1.607 millioner
kroninngorlutik.
Aningaaseriviup 48,6 mil-
lioner kroninik sinneqartoor-
nerani Nuup Kommuniata
ingerlatsivinnut akileraaruti-
nik 15 millioner kroninik
isertitsissutigissavaa, siuler-
suisullu aalajangersimallutik
10 procentit aktiatilinnut
agguagassarsiaritinniarlugit.
Grønlandsbankenimi aktia-
tillit 1.600-uupput, aktiate-
qarnersaappulli Den Danske
Bank, Danmarks National-
bank aamma Unibank.
Grønlandsbanken aningaa-
saqarnikkut pitsaasumik i-
ngerlasuuvoq, nammineerlu-
ni 289 millioner kronit ani-
ngaasaatigalugit. Akiliisin-
naassuseqarnerata procenter-
aa 48,4, qallunaat aningaa-
serivinnut inatsisaanni min-
nerpaaffigisassatut piumasa-
rineqarluni 8 procentiunis-
saa.
Pappilissanik nalilinnik
nuisitsisarfimmi Børsen-imi
aningaaseriviup aktiatai ukiu-
ni kingullemi qaffassimapput:
1. januar 1993 Grønlandsban-
ken kurs 145-mut inissisima-
voq, 1. januar 1996-imili kurs
255-iulluni.
Sipaarniutit
Aningaasarsiorsinnaalluamer
mut periarfissat killeqameri
peqqutigalugit Grønlands-
banken sapaarfigisinnaasat
tamaasa sipaarniarpoq.
Assersuut: 1988-imi 137-
nik sulisoqarpoq. Ullumikkut
62-it sulisorai. - Siunissami
aningaasartuutit nakkutigillu-
arneqassapput, tamannalu
ilutigalugu atortorissaarutinik
pisaarnissatsinnut aallussis-
salluta, bankdirektør Frank
Kristensen AG-mut oqarpoq.
Sipaarutigisinnaasagulli kil-
leqarput. Maannakkut sulia-
gut aallaavigalugit aatsaat a-
ningaasartuutitsinnik sipaa-
ruteqamerussinnavugut, Ka-
laallit Nunaanni aningaasar-
tuutit ataatsimut isigalugit
malunnaateqarluartumik ap-
Grønlandsbanken 1995-imi 48,6 millioner kroninik sinneqartoorpoq.
Grønlandsbanken kom ud af 1995 med et overskud på 48,6 millioner kroner.
(Ass./Foto:Knud Josef sen).
Grønlandsbanken:
■ 1996 siuarfiussanngUaq
Pappilissat nalingi ilorrarmut aallarfiusut
NUUK(KK) - Naak Grøn-
landsbanken 1995 pitsassu-
armik qaangeraluarlugu, ani-
ngaaseriviup siunissaq ilu-
ngersomartissangavaa:
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaqarneq 1995-imi al-
lanngornani appasippoq ima-
luunniit qaffannani ingerla-
voq, 1996-imilu Kalaallit
Nunaanni aningaasaqarneq
siuariartornavianngilaq.
Grønlandsbanken-ip 1995
48,6 millioner kroninik sinne-
qartoorluni anigorpaa. 1994-
imut naleqqiullugu allarluin-
naavoq, 9,8 millioner kroninik
amigartoorfiusoq.
- Aningaaserivimmik i-
ngerlatsineq 1995-ip aallar-
tinnerani ilimagisamik pitsaa-
neruvoq, bankdirektør Frank
Kristensen oqarpoq. Paarlat-
tuanik 1995-ip ingerlanerani
pappiaqqat nalillit nalingisa
appariartorneri aningaaseri-
vimmut iluanaarutaalluarput,
iluanaarutillu angusat qaffan-
nerannut peqqutaanersaapput.
Suli
assigiinngissuteqarpoq
Kiffartuussa siorna Grøn-
landsbankenimut 1.155 mil-
lioner kroner ikisimavaat,
1994-imut naleqqiullugu 107
millioner kroninik ikileriar-
lutik.
Aningaaserivimmut ikine-
qartartut amerlanersaat tigo-
riaannaasutut ikineqartaput,
soorlu kiffartuussat lands-
karsi aamma namminersor-
nerullutik oqartussat sulif-
feqarfiinit nakkartinneqar-
tartut, ukiullu ingerlanerani
nikerarfiungaatsiartarput. A-
kerlianik ileqqaarniartarneq
Kalaallit Nunaanni suli kille-
qaqaaq.
Kiffartuussat katillugit 589
millioner kroninik taarsigas-
sarsipput qulamaveeqqusiil-
lutillu, 43 millioner kroninik
amerleriarlutik.
Nunatsinni pisarialimmik
kilisaatinik nutarterineq aal-
lartippoq, nutarterinermilu
Grønlandsbanken aningaasa-
leeqataavoq, 1996-illu inger-
lanerani aningaaserivik taar-
sigassarsititsiniarluni neri-
orsuereerpoq.
Aningaasat ikisartakkat
apparaluartut taarsigassarsia-
ritittakkallu amerligaluartut,
taakku assigiinngissutaat suli
amerlaqaat. Grønlandsban-
ken millionerpassuamik taar-
sigassarsititserusukkaluar-
poq, ukiunili kingullerni ani-
ngaaseriviup suliniutit pit-
saasut soqutiginartullu ujar-
tulussinnartaraluarpai.
Aaqqissuineq
qaangiuppoq
Suliniutit kingunerluttut aaq-
qissuunneri qaangiuppoq.
1990-ikkut aallartinnerini ani-
ngaaseriviup ukiumut millio-
nit qulit missaanni taarsersor-
neri unitsikkallartarsimavai
annaaginnartarlugillu, 1994-
imili 1995-imilu annaasåt uni-
tsikkallaannakkallu naamma-
ginarsisimapput. 1995-imi 2,3
millioner kroniupput, ikinne-
partinneqarpata.
Assersuut: Attaveqaatinut
aningaasartuutit Grønlands-
bankenip aningaasartuutaasa
8 procenteraat, qallunaat ani-
ngaaserivii attaveqaatinut
procentimi ataatsimik aap-
paataluunniit affaanik taa-
maallaat aningaasartuuteqar-
tartut.
1995-ip ingerlanerani ani-
ngaaseriviup ingerlatsinermut
aningaasartuutai amerlilaarsi-
mapput, 1989-imit ingerlaa-
vartumik ikiliartorsimagalu-
arlutik. 1995-imi Grønlands-
bankenip suliffiutiminut 45,9
millioner kronit aningaasar-
tuutigai, million kronimik a-
taatsimik amerleriarsimallu-
tik.
Grønlandsbanken:
■ Ingen vækst i 1996
Kursstigningerne vendte minus til
plus
NUUK(KK) - Selv om Grøn-
landsbanken kom ud af 1995
med et kanongodt resultat,
ser banken med stor alvor på
fremtiden:
- Den økonomiske aktivitet
i Grønland var uændret med
lav eller slet ingen vækst i
1995, og der vil heller ikke
ske en økonomisk vækst i
1996 i Grønland.
Grønlandsbanken kom ud
af 1995 med et overskud på
48,6 millioner kroner. Det er
en helt anden snak end 1994,
som gav et underskud på 9,8
millioner kroner.
- Resultatet af den egentli-
ge bankdrift er lidt bedre end
forventet ved begyndelsen af
1995, siger bankdirektør
Frank Kristensen. Til gen-
gæld har de faldende renter i
1995 givet banken en betyde-
lig kursgevinst på sine obli-
gationer, og denne kursge-
vinst har væset en væsentlig
årsag til det øgede resultat.
Fortsat stort gab
Kunderne satte sidste år 1.155
millioner kroner i Grøn-
landsbanken, og det er et fald
på 107 millioner kroner i for-
hold til 1994.
En stor del af bankens ind-
lån er fortsat penge på anfor-
dring fra store kunder som
landskassen og de hjemme-
styreejede virksomheder, og
det giver betydelige sving-
ninger i løbet af året. Til gen-
gæld er den langsigtede op-
sparing endnu yderst beg-
rænset i Grønland.
Kunderne lånte og fik stil-
let garantier for i alt 589 mil-
lioner kroner i Grønlandsban-
ken i 1995, og det er en stig-
ning på 43 millioner kroner.
En helt nødvendig fornyel-
se af den grønlandske traw-
lerflåde er begyndt, og Grøn-
landsbanken har medvirket
ved finansieringen af denne
fornyelse, lige som banken
har givet tilsagn om lån til
yderligere udskiftninger i
1996.
Selv om indlånene faldt og
udlånene steg, er der fortsat et
stort gab mellem de to poster.
Grønlandsbanken ville meget
gerne låne alle disse millioner
ud, men banken har forgæves
efterlyst gode og sunde initia-
tiver i de seneste år.
Oprydning overstået
Til gengæld er oprydningen i
de usunde projekter overstået.
I begyndelsen af 1990’eme
måtte banken hensætte og
afskrive op mod en halv snes
millioner kroner om året, men
i 1994 og 1995 er tabene og
hensættelseme nået ned på et
acceptabelt niveau. I 1995 var
det således 2,3 millioner kro-
ner, og meget mindre kan det
næppe blive.
Grønlandsbankens balance
var i løbet af 1995 blevet re-
duceret med 77,7 millioner
kroner til 1.607 millioner
kroner.
Bankens overskud på de
48,6 millioner kroner giver
Nuup Kommunia en sel-
skabsskat på 15 millioner kro-
ner, lige som bestyyrelsen har
vedtaget at udlodde 10 pro-
cent i udbytte til aktionærer-
ne. Dem har Grønlandsban-
ken 1.600 af, men Den Dan-
ske Bank, Danmarks Natio-
nalbank og Unibank er langt
de største af aktionærerne.
Grønlandsbanken er en
økonomisk gennemsund bank
med en egenkapital på 289
millioner kroner. Solvenspro-
centen er 48,4, hvor den dan-
ske banklovgivnings mini-
mumskrav er otte procent.
Bankens aktier er steget på
Børsen i de senere år: Den 1.
januar 1993 stod Grønlands-
banken i kurs 145, mens ban-
ken den 1. januar 1996 stod i
kurs 255.
Besparelser
De begrænsede muligheder
for at lave en god forretning
har fået Grønlandsbanken til
at skære ind til benet.
Et eksempel: I 1988 havde
banken 137 ansatte. I dag har
banken 62 ansatte.
- Vi vil også i fremtiden
have en meget stram styring
af omkostningerne, lige som
vi vil satse på ny teknologi,
siger bankdirektør Frank Kri-
stensen til AG. Der er imid-
lertid en grænse for, hvor
meget vi kan spare. Med vor
nuværende aktivitet vil vi kun
kunne skære i vore omkost-
ninger, hvis det generelle om-
kostningsniveau i Grønland
bliver sænket markant.
Et eksempel: Teleomkost-
ningeme tegner sig for otte
procent af Grønlandsbankens
omkostninger, mens en dansk
bank vil kunne slippe med
een til halvanden procent på
denne post.
Der er j 1995 sket en lille
stigning i bankens driftsom-
kostninger, som ellers har
været faldende siden 1989.
Det kostede i 1995 Grøn-
landsbanken 45,9 millioner
korner at drive sin virksom-
heden, og det er er stigning
på en million kroner.