Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 3
Nr. 15 • 1996 3 GRØNLANDSPOSTEN Qasigiannguit raajaleriffitsik pigiinnassavaat Raajalerinermik nalunaarut kommunalbestyrelsimi saqqummiunneqarpoq Suliffissuaatilik, pujooriviutilik, aamma suugaluarnerpa Allan Idd Jensen, Lolland-imi Nysted-imi alliartorpoq, maannalu Nuummiuulluni, aana ingerlatsinermut pisortaq Villy Jensen, pujoorivissuup aappaata saniani, assiliseqatigigaa Fabrikant, røgeriejer eller, hvad det nu skal være, Allan Idd Jensen, har trådt sine barnesko i Nysted på Lolland, nu sætter han sine spor i Nuuks sne her sammen med driftleder Villy Jensen i den ene af virksomhedens to store røgovne. » Røgeriet« ammaqqittoq Ippassaani Allan Idd Jensen pujoorivimmik ingerlatseqqinnissaminut EU-mit akuerisaaqqippoq QASIGIANNGUIT(PM) - Qasigiannguani kommunal- bestyrelse januarip qeqqani Royal Greenlandip siuler- suisuinik ataatsimeeqateqa- reerluni toqqissiallassinnaan- ngorpoq. Qasigiannguit su- liffissuani ukiuni tulliuttuni raajalerineq qalerallerinerlu qulakkeemeqarput. Ukiarmi Royal Greenlan- dimit nalunaarutigineqaralu- arpoq, suliffeqarfissuup su- liffissuarmi tunisassiorneq allanngortinniaraa. Raajat pisarineqarsinnaasut ikiliar- torneri peqqutigitinneqar- poq, aammali peqqutaavoq suliffissuaq pisortat niueqati- gisartullu piumasaqaataannut naammassisinnaanngortinni- arlugus nutarterneqartaria- qartoq. Royal Greenlandip nalilerpaa, raajaleriffik 80 Kommunalbestyrelsen i Qa- sigiannguit er åndet lettet op efter et møde med Royal Greenland’s bestyrelse i midten af januar. Her blev det afklaret, at fabrikken i Qasigiannguit er sikret pro- duktion af rejer og hellefisk også i de kommende år. Royal Greenland bebude- de ellers i efteråret, at kon- NUUK(KK) - Landsstyre- medlem Lars Emil Johansen og borgmester August Eipe fastholder kravene til den danske stat om en omfatten- de kompensation til Avaner- suaq. Krav som Landstinget, landsstyret og kommunen rejste i en fælles udtalese fra Qaanaaq den 3. august sidste år, og som nu bliver bekræf- tet på et møde den 19. febru- ar. - Det er den danske rege- rings pligt at sikre mulighe- den for en fri beflyvning og transport af civile, også til og fra Avanersuup Kommunia, siger Lars Emil Johansen og August Eipe. Derved kan lokalbefolkningen få en kompensation for de ulem- per, som anlæggelsen og driften af Thule Air Base har medført i årenes løb. - Det skal dog fortsat være 1 .prioriteten, at den danske stat anlægger og driver en civil lufthavn i Aavanersuup millioner kronit nalinginut nutarterneqangaatsiassasoq. Qasigiannguani kommu- nalbestyrelse suliffeqarfissu- up tunisassiornermik allan- ngortitsiniarnera imaalitsia- annarluni tunniutiinnarfige- rusunngilaa, tamannalu peq- qutigalugu siorna novemba- rimi kommunalbestyrelse immikkut ittumik ataatsi- miippoq. Tassani aalajanger- neqarpoq siunissami raajale- risoqartuaannarnissaa aala- jangiusimaneqassasoq. Kommunalbestyrelsip ataa- tsimiinnerani suleqatigiisitali- ortoqarpoq, nalunaarusortus- sanngortinneqarpullu suliffis- suup illoqarfimmut qanoq pi- ngaaruteqartigineranut paasis- sutissiisussanngorluni. Qaammatip matuma aal- lartinnerani kommunalbesty- cernen havde planer om omlægning af produktionen på fabrikken. Det blev be- grundet med nedgangen af mængden af rejer der kan fi- skes, men også fordi man mente fabrikken skulle gen- nemrenoveres for at leve op til myndighedernes og kun- dernes krav. Royal Green- land vurderer at en gennem- gribende renovation af reje- Kommune, lige som staten skal støtte erhvervsudviklin- gen i Avanersuaq som en del af kompensationen, under- streger landsstyreformanden og borgmesteren. Baggrunden for mødet mellem Lars Emil Johansen og August Eipe var, at den endelige rapport fra regerin- gens særlige udvalg, som skulle kortlægge de prakti- ske, tekniske og økonomiske omstændigheder ved en åb- ning af Thule-basen for civil beflyvning, nu er udgivet. Rapporten indeholder for- trolige oplysninger fra USA omkring basens drift, og der- for er rapporten ikke tilgæn- gelig for andre end den dan- ske regeringe og det grøn- landske landsstyre. Landsstyreformanden un- derstregede overfor borgme- steren, at der endnu ikke fo- religger aftaler med USA omkring en øget civil beflyv- ning af Thule Air Base. relsip ataatsimiinnerani nalu- naarusiaq saqqummiunne- qarpoq, borgmesterimullu tullersortaasoq Benedikte Malta-Muller AG-mut oqar- poq, nalunaarut saqqummi- unneqartoq kommunalbesty- relsimit iluarineqartoq. - Kommunalbestyrelsimi ilaasortat raajalerinerup qale- rallerinerullu ingerlaannar- nissaa iluarusuutigeqaat. Si- unnersuutigineqarporli 1997- ip ingerlanerani raajalerineq allanngortinneqassasoq, fan- tails-inik tunisassiortoqaler- luni. Tamannalu ilutigalugu piffissami takkuttussami mi- siligutaasumik saattussanik tulaassuisoqassaaq. Benedikte Malta-Miiller-ip ilassutigaa, suliffissuarmi su- lisut amerlassusaat allan- ngussanngitsoq. fabrikken vil koste 80 millio- ner kroner. Kommunalbestyrelsen i Qasigiannguit ville ikke uden videre overgive sig til koncernens planer omkring omlægning af produktionen, og der blev afholdt et ekstra- ordinært kommunalbestyrel- sesmøde i november sidste år. Her blev det besluttet at man ville fastholde en frem- tidig rejeproduktion. Efter dette kommunalbe- styrelsemøde blev der nedsat en arbejdsgruppe, der i den efterfølgende tid udarbejde- de et materiale der viser, hvor stor betydning fabriken har for beskæftigelsen i byen. Materialet er fremlagt på kommunalbestyrelsesmødet i begyndelsen af måneden, og viceborgmester Benedikte Malta-Miiller siger til AG, at kommunalbestyrelsen var til- fredse med det fremlagte materiale. - Kommunalbestyrelses- medlemmerne er godt til- fredse med, at produktionen af rejer og hellefisk kan fortsætte. Der er dog lagt op til at rejeproduktionen vil blive lagt om i løbet af 1997, så der bliver produceret fan- tails. Samtidig skal der i den kommende tid også køre en forsøgsordning med ind- handling af krabber. Benedikte Malta-Miiller tilføjer, at der ikke vil blive ændringer i antallet af be- skæftigede på fabrikken. NUUK - Paasiuminaassin- naavoq illoqarfimmi pujoori- vioreersup atorneqarsinnaan- nginnea, allamili pujoorivim- mik nutaamik sanaqqaartari- aqarluni, uffa nammineq ul- loq unnuarlu kaajallallugu tonsinik marlunnik pujoori- sinnaasumik pujooriveqaree- raluarluni, taamaattoqartuar- porli. Suliffeqarfik »Røgeriet«- imik taaguteqalissaaq. Angal- lammi naalagaq, pigaartoq aallarpassuarnillu sulialik Allan Idd Jensen marlun- ngomermi Nuummi Industri- vej-imi pujoorivitoqaq am- marpaa. Ammaanersiomermi namminersortunit pisortanillu peqataaffigineqarluartumi Al- lan Idd Jensen oqaluttuarpoq maannakkut misiliisoqartoq, naggataatigut pujoorivitoqaq »pujoorivittaaq«-nngorsin- naassalluni. Suliffeqarfik pi- ngasunik sulisoqarpoq, pigin- nittuatali neriuutai naapertor- lugit ingerlasoqassappat qaammatialunnguit qaangiup- pata arfineq pingasunik quli- NUUK - Det kan godt være svært at forstå, at man ikke kan anvende et lokalt røgeri, men at »nogen« er nødt til at bygge et nyt røgeri andre ste- der, når man selv har et røge- ri med en kapacitet på to tons råvarer i døgnet, men sådan er der så meget. »Røgeriet« kommer virk- somheden til at hedde. Skip- per og vagtmand samt en del mere Allan Idd Jensen slog i tirsdags porten op for »det gamle røgeri« på Industrivej i Nuuk. 1 forbindelse med en smukt besøgt reception, hvortil både private og of- fentlige fandt vej, kunne Al- lan Idd Jensen fortælle, at man for tiden er i gang med et forsøgsprojekt, der gerne skal ende med, at det gamle røgeri bliver »det nye«. For tiden er der beskæftiget tre i virksomheden, men kommer det til at gå, som indehaveren nilluunniit sulisoqalissaaq. Nammineq kilisaatimi pi- saat tunisassiarai. Manna tik- illugu tunisassiassat amigaa- taasimagaluarput, Allan Idd Jensen oqaluttuarpoq, umiar- suilli marluk aalisartillugit pujuugassat pisariaqartinne- qartut, tassa uiluiit, kapisillit imaluunniit qalerallit qulak- keerneqarsinnaapput. Unammilleruminaatsoq Ukiut 15-it matuma siorna aalisakkanik pujoorineq aal- lartippoq, ukiullu arfineq marluk matuma siorna Allan Idd Jensen-ip suliffik pisia- raa, ukiullu arfineq marluk i- ngerlanerini ukiuni tallimani matoqqavoq, tunisassiassat suliffeqarfissuarmut »Nalun- ngisassinnut« taamaallaat tu- laassomeqartarmata. Maannali misiliilluni tuni- sassiortoqarpoq, ullup unnu- allu inngerlanerani tonsit marluk pujoorneqarsinnaal- lutik, Moskva-lu tuniniaavis- satut siunnissat ilagaat. Sa- paatit akunnera kingulleq håber, så vil man i løbet af nogle måneder have skabt otte til 10 nye arbejdspladser. Virksomheden henter sine egne råvarer fra egne trawle- re. Det har hidtil været fla- skehalsen at skaffe råvarer, fortæller Allan Idd Jensen os, men med to skibe på havet, kan man nu sikre røgeriet de nødvndige produikter til røg- ning fra kammuslinger til laks eller hellefisk - noget nævnt inget glemt. svært at konkurrere Historien begynder for om- kring 15 år siden, da blev der røget fisk her, så købte Allan Idd Jensen virksomheden for syv år siden, og så kom den til at ligge stille i fem af syn mulige år, fordi der ikke var råvarer til andre end den sto- re virksomhed »I ved nok«. Nu er der gang i forsøgspro- duktionen, der kan ryges to EU-mit akuersissut Køben- havn-imi Suliffissuaqarner- mut ministeriaqarfik - arree- qisoq - aqqutigalugu takkup- poq; akuersissulli takkute- reerpoq, maannalu pujoori- vik EU-mut tuniniaasinnaan- ngorpoq, taamaaliorniarpor- lumi. Pujooriviup saniatigut nu- taaliamik sunik tamanik poortuisinnaasumik poortui- veqarpoq. Namminerlu umi- arsuaatit iluaqutigalugit tuni- sassiassat qulakkeerneqar- put. - Pingaaruteqanngitsuun- ngilartaaq tunisassiat nam- mineq pisatta tuninianngin- nerini nammineq suliareqqil- lugit naleqartinnerulersin- naagatsigit, suliffissuaatilik, kilisaataatilik angallamilu naalagaq Allan Idd Jensen naggasiivoq, kingoma aali- sakkanik nakkutilliisoqar- fimmiut ilassisussaallugit, si- umut kalerreeqqaarnatik pu- laartut »suliffeqarfitoqaq« nutaaq pillugu pilluaqqusi- artuutigalutik. tons produkter i døgnet, og Moskwa er blandt de kunder, man sigter mod. I sidste uge kom autorisationen fra EU via Industriministeriet i Kø- benhavn, en »langsommelig dansepartner«; men kommet er den, så nu må »røgeriet« altså også levere til EU-mar- kedet og vil gøre det. Foruden røgeriet har man også et moderne pakkeri, som kan det hele. Med egne skibe er røgeriet sikret de nødvendige produkter. - Uvæsentligt er det natur- ligvis heller ikke, at vi kan værdiforøge de produkter vi fanger via forædlingen inden de kommer på markedet, slutter fabrikant, trawlerejer, fiskeskipper Allan Idd Jen- sen før han hilser på fiskeri- inspektionen, der kom på uanmeldt besøg for at sige tillykke med den nye »gamle virksomhed«. sin rejefabrik Hvidbog om rejeproduktionen fremlagt i kommunalbestyrelsen QASIGIANNGUIT(PM) Fastholder kravene om kompensation til Avanersuaq »Røgeriet« genåbnede Forleden fik Allan Idd Jensen igen EU-autorisation til at måtte drive røgerivirksomhed

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.