Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 3

Nr. 15 • 1996
3

GRØNLANDSPOSTEN
Qasigiannguit raajaleriffitsik
pigiinnassavaat
Raajalerinermik nalunaarut kommunalbestyrelsimi
saqqummiunneqarpoq
Suliffissuaatilik, pujooriviutilik, aamma suugaluarnerpa Allan Idd Jensen, Lolland-imi
Nysted-imi alliartorpoq, maannalu Nuummiuulluni, aana ingerlatsinermut pisortaq Villy
Jensen, pujoorivissuup aappaata saniani, assiliseqatigigaa
Fabrikant, røgeriejer eller, hvad det nu skal være, Allan Idd Jensen, har trådt sine barnesko
i Nysted på Lolland, nu sætter han sine spor i Nuuks sne her sammen med driftleder Villy
Jensen i den ene af virksomhedens to store røgovne.
»
Røgeriet« ammaqqittoq
Ippassaani Allan Idd Jensen pujoorivimmik
ingerlatseqqinnissaminut EU-mit akuerisaaqqippoq
QASIGIANNGUIT(PM) -
Qasigiannguani kommunal-
bestyrelse januarip qeqqani
Royal Greenlandip siuler-
suisuinik ataatsimeeqateqa-
reerluni toqqissiallassinnaan-
ngorpoq. Qasigiannguit su-
liffissuani ukiuni tulliuttuni
raajalerineq qalerallerinerlu
qulakkeemeqarput.
Ukiarmi Royal Greenlan-
dimit nalunaarutigineqaralu-
arpoq, suliffeqarfissuup su-
liffissuarmi tunisassiorneq
allanngortinniaraa. Raajat
pisarineqarsinnaasut ikiliar-
torneri peqqutigitinneqar-
poq, aammali peqqutaavoq
suliffissuaq pisortat niueqati-
gisartullu piumasaqaataannut
naammassisinnaanngortinni-
arlugus nutarterneqartaria-
qartoq. Royal Greenlandip
nalilerpaa, raajaleriffik 80
Kommunalbestyrelsen i Qa-
sigiannguit er åndet lettet op
efter et møde med Royal
Greenland’s bestyrelse i
midten af januar. Her blev
det afklaret, at fabrikken i
Qasigiannguit er sikret pro-
duktion af rejer og hellefisk
også i de kommende år.
Royal Greenland bebude-
de ellers i efteråret, at kon-
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen
og borgmester August Eipe
fastholder kravene til den
danske stat om en omfatten-
de kompensation til Avaner-
suaq. Krav som Landstinget,
landsstyret og kommunen
rejste i en fælles udtalese fra
Qaanaaq den 3. august sidste
år, og som nu bliver bekræf-
tet på et møde den 19. febru-
ar.
- Det er den danske rege-
rings pligt at sikre mulighe-
den for en fri beflyvning og
transport af civile, også til og
fra Avanersuup Kommunia,
siger Lars Emil Johansen og
August Eipe. Derved kan
lokalbefolkningen få en
kompensation for de ulem-
per, som anlæggelsen og
driften af Thule Air Base har
medført i årenes løb.
- Det skal dog fortsat være
1 .prioriteten, at den danske
stat anlægger og driver en
civil lufthavn i Aavanersuup
millioner kronit nalinginut
nutarterneqangaatsiassasoq.
Qasigiannguani kommu-
nalbestyrelse suliffeqarfissu-
up tunisassiornermik allan-
ngortitsiniarnera imaalitsia-
annarluni tunniutiinnarfige-
rusunngilaa, tamannalu peq-
qutigalugu siorna novemba-
rimi kommunalbestyrelse
immikkut ittumik ataatsi-
miippoq. Tassani aalajanger-
neqarpoq siunissami raajale-
risoqartuaannarnissaa aala-
jangiusimaneqassasoq.
Kommunalbestyrelsip ataa-
tsimiinnerani suleqatigiisitali-
ortoqarpoq, nalunaarusortus-
sanngortinneqarpullu suliffis-
suup illoqarfimmut qanoq pi-
ngaaruteqartigineranut paasis-
sutissiisussanngorluni.
Qaammatip matuma aal-
lartinnerani kommunalbesty-
cernen havde planer om
omlægning af produktionen
på fabrikken. Det blev be-
grundet med nedgangen af
mængden af rejer der kan fi-
skes, men også fordi man
mente fabrikken skulle gen-
nemrenoveres for at leve op
til myndighedernes og kun-
dernes krav. Royal Green-
land vurderer at en gennem-
gribende renovation af reje-
Kommune, lige som staten
skal støtte erhvervsudviklin-
gen i Avanersuaq som en del
af kompensationen, under-
streger landsstyreformanden
og borgmesteren.
Baggrunden for mødet
mellem Lars Emil Johansen
og August Eipe var, at den
endelige rapport fra regerin-
gens særlige udvalg, som
skulle kortlægge de prakti-
ske, tekniske og økonomiske
omstændigheder ved en åb-
ning af Thule-basen for civil
beflyvning, nu er udgivet.
Rapporten indeholder for-
trolige oplysninger fra USA
omkring basens drift, og der-
for er rapporten ikke tilgæn-
gelig for andre end den dan-
ske regeringe og det grøn-
landske landsstyre.
Landsstyreformanden un-
derstregede overfor borgme-
steren, at der endnu ikke fo-
religger aftaler med USA
omkring en øget civil beflyv-
ning af Thule Air Base.
relsip ataatsimiinnerani nalu-
naarusiaq saqqummiunne-
qarpoq, borgmesterimullu
tullersortaasoq Benedikte
Malta-Muller AG-mut oqar-
poq, nalunaarut saqqummi-
unneqartoq kommunalbesty-
relsimit iluarineqartoq.
- Kommunalbestyrelsimi
ilaasortat raajalerinerup qale-
rallerinerullu ingerlaannar-
nissaa iluarusuutigeqaat. Si-
unnersuutigineqarporli 1997-
ip ingerlanerani raajalerineq
allanngortinneqassasoq, fan-
tails-inik tunisassiortoqaler-
luni. Tamannalu ilutigalugu
piffissami takkuttussami mi-
siligutaasumik saattussanik
tulaassuisoqassaaq.
Benedikte Malta-Miiller-ip
ilassutigaa, suliffissuarmi su-
lisut amerlassusaat allan-
ngussanngitsoq.
fabrikken vil koste 80 millio-
ner kroner.
Kommunalbestyrelsen i
Qasigiannguit ville ikke
uden videre overgive sig til
koncernens planer omkring
omlægning af produktionen,
og der blev afholdt et ekstra-
ordinært kommunalbestyrel-
sesmøde i november sidste
år. Her blev det besluttet at
man ville fastholde en frem-
tidig rejeproduktion.
Efter dette kommunalbe-
styrelsemøde blev der nedsat
en arbejdsgruppe, der i den
efterfølgende tid udarbejde-
de et materiale der viser,
hvor stor betydning fabriken
har for beskæftigelsen i
byen.
Materialet er fremlagt på
kommunalbestyrelsesmødet i
begyndelsen af måneden, og
viceborgmester Benedikte
Malta-Miiller siger til AG, at
kommunalbestyrelsen var til-
fredse med det fremlagte
materiale.
- Kommunalbestyrelses-
medlemmerne er godt til-
fredse med, at produktionen
af rejer og hellefisk kan
fortsætte. Der er dog lagt op
til at rejeproduktionen vil
blive lagt om i løbet af 1997,
så der bliver produceret fan-
tails. Samtidig skal der i den
kommende tid også køre en
forsøgsordning med ind-
handling af krabber.
Benedikte Malta-Miiller
tilføjer, at der ikke vil blive
ændringer i antallet af be-
skæftigede på fabrikken.
NUUK - Paasiuminaassin-
naavoq illoqarfimmi pujoori-
vioreersup atorneqarsinnaan-
nginnea, allamili pujoorivim-
mik nutaamik sanaqqaartari-
aqarluni, uffa nammineq ul-
loq unnuarlu kaajallallugu
tonsinik marlunnik pujoori-
sinnaasumik pujooriveqaree-
raluarluni, taamaattoqartuar-
porli.
Suliffeqarfik »Røgeriet«-
imik taaguteqalissaaq. Angal-
lammi naalagaq, pigaartoq
aallarpassuarnillu sulialik
Allan Idd Jensen marlun-
ngomermi Nuummi Industri-
vej-imi pujoorivitoqaq am-
marpaa. Ammaanersiomermi
namminersortunit pisortanillu
peqataaffigineqarluartumi Al-
lan Idd Jensen oqaluttuarpoq
maannakkut misiliisoqartoq,
naggataatigut pujoorivitoqaq
»pujoorivittaaq«-nngorsin-
naassalluni. Suliffeqarfik pi-
ngasunik sulisoqarpoq, pigin-
nittuatali neriuutai naapertor-
lugit ingerlasoqassappat
qaammatialunnguit qaangiup-
pata arfineq pingasunik quli-
NUUK - Det kan godt være
svært at forstå, at man ikke
kan anvende et lokalt røgeri,
men at »nogen« er nødt til at
bygge et nyt røgeri andre ste-
der, når man selv har et røge-
ri med en kapacitet på to tons
råvarer i døgnet, men sådan
er der så meget.
»Røgeriet« kommer virk-
somheden til at hedde. Skip-
per og vagtmand samt en del
mere Allan Idd Jensen slog i
tirsdags porten op for »det
gamle røgeri« på Industrivej
i Nuuk. 1 forbindelse med en
smukt besøgt reception,
hvortil både private og of-
fentlige fandt vej, kunne Al-
lan Idd Jensen fortælle, at
man for tiden er i gang med
et forsøgsprojekt, der gerne
skal ende med, at det gamle
røgeri bliver »det nye«. For
tiden er der beskæftiget tre i
virksomheden, men kommer
det til at gå, som indehaveren
nilluunniit sulisoqalissaaq.
Nammineq kilisaatimi pi-
saat tunisassiarai. Manna tik-
illugu tunisassiassat amigaa-
taasimagaluarput, Allan Idd
Jensen oqaluttuarpoq, umiar-
suilli marluk aalisartillugit
pujuugassat pisariaqartinne-
qartut, tassa uiluiit, kapisillit
imaluunniit qalerallit qulak-
keerneqarsinnaapput.
Unammilleruminaatsoq
Ukiut 15-it matuma siorna
aalisakkanik pujoorineq aal-
lartippoq, ukiullu arfineq
marluk matuma siorna Allan
Idd Jensen-ip suliffik pisia-
raa, ukiullu arfineq marluk i-
ngerlanerini ukiuni tallimani
matoqqavoq, tunisassiassat
suliffeqarfissuarmut »Nalun-
ngisassinnut« taamaallaat tu-
laassomeqartarmata.
Maannali misiliilluni tuni-
sassiortoqarpoq, ullup unnu-
allu inngerlanerani tonsit
marluk pujoorneqarsinnaal-
lutik, Moskva-lu tuniniaavis-
satut siunnissat ilagaat. Sa-
paatit akunnera kingulleq
håber, så vil man i løbet af
nogle måneder have skabt
otte til 10 nye arbejdspladser.
Virksomheden henter sine
egne råvarer fra egne trawle-
re. Det har hidtil været fla-
skehalsen at skaffe råvarer,
fortæller Allan Idd Jensen os,
men med to skibe på havet,
kan man nu sikre røgeriet de
nødvndige produikter til røg-
ning fra kammuslinger til
laks eller hellefisk - noget
nævnt inget glemt.
svært at konkurrere
Historien begynder for om-
kring 15 år siden, da blev der
røget fisk her, så købte Allan
Idd Jensen virksomheden for
syv år siden, og så kom den
til at ligge stille i fem af syn
mulige år, fordi der ikke var
råvarer til andre end den sto-
re virksomhed »I ved nok«.
Nu er der gang i forsøgspro-
duktionen, der kan ryges to
EU-mit akuersissut Køben-
havn-imi Suliffissuaqarner-
mut ministeriaqarfik - arree-
qisoq - aqqutigalugu takkup-
poq; akuersissulli takkute-
reerpoq, maannalu pujoori-
vik EU-mut tuniniaasinnaan-
ngorpoq, taamaaliorniarpor-
lumi.
Pujooriviup saniatigut nu-
taaliamik sunik tamanik
poortuisinnaasumik poortui-
veqarpoq. Namminerlu umi-
arsuaatit iluaqutigalugit tuni-
sassiassat qulakkeerneqar-
put.
- Pingaaruteqanngitsuun-
ngilartaaq tunisassiat nam-
mineq pisatta tuninianngin-
nerini nammineq suliareqqil-
lugit naleqartinnerulersin-
naagatsigit, suliffissuaatilik,
kilisaataatilik angallamilu
naalagaq Allan Idd Jensen
naggasiivoq, kingoma aali-
sakkanik nakkutilliisoqar-
fimmiut ilassisussaallugit, si-
umut kalerreeqqaarnatik pu-
laartut »suliffeqarfitoqaq«
nutaaq pillugu pilluaqqusi-
artuutigalutik.
tons produkter i døgnet, og
Moskwa er blandt de kunder,
man sigter mod. I sidste uge
kom autorisationen fra EU
via Industriministeriet i Kø-
benhavn, en »langsommelig
dansepartner«; men kommet
er den, så nu må »røgeriet«
altså også levere til EU-mar-
kedet og vil gøre det.
Foruden røgeriet har man
også et moderne pakkeri,
som kan det hele. Med egne
skibe er røgeriet sikret de
nødvendige produkter.
- Uvæsentligt er det natur-
ligvis heller ikke, at vi kan
værdiforøge de produkter vi
fanger via forædlingen inden
de kommer på markedet,
slutter fabrikant, trawlerejer,
fiskeskipper Allan Idd Jen-
sen før han hilser på fiskeri-
inspektionen, der kom på
uanmeldt besøg for at sige
tillykke med den nye »gamle
virksomhed«.
sin rejefabrik
Hvidbog om rejeproduktionen fremlagt i
kommunalbestyrelsen
QASIGIANNGUIT(PM)
Fastholder kravene om
kompensation til Avanersuaq
»Røgeriet« genåbnede
Forleden fik Allan Idd Jensen igen EU-autorisation til at
måtte drive røgerivirksomhed