Atuagagdliutit - 22.02.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 15 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Akiliunneqarlum sulinngiffeqameq qanoq naleqartigaa
Pisortat, peqqissaasut qinnguartaasartullu akornanni isumaqatigiinniarneq unittoorpoq
ataatsimeeqqinnissamik isumaqatigiittoqarnani
NUUK(arl-.) - Peqqissaasut
qinnguartaasartullu isuma-
qatigiissutissaannik isuma-
qatigiinniarneq maangaan-
naqqippoq. Illuatungeriit si-
oma 13. novembarimilli sisa-
massaannik isumaqatigiinni-
arsarigaluarput. Ataasin-
ngornermi ataatsimeeqqip-
put, avissaaqippulli allamillu
isumaqatigiissuteqarnatik
taamaallaat isumaqatigiin-
nginnertik isumaqatigiissuti-
galugu, ataatsimeeqqinnis-
sarlu isumaqatigiissutigine-
qanngilaq, naalakkersuisunut
ilaasortaq Daniel Skifte nalu-
naarpoq.
Sulisoqarnermut pisorta-
qarfik Peqqissaasut Kattuffi-
at-nnut piumasaqarsimavoq
siunissami sulilertussanut su-
linngiffeqarluni angalanermi
akiliunneqartarneq atussan-
ngitsoq, tamatumunngalu
taarsiullugu peqqissaasut
qinnguartaasartullu tamaasa
ukiumut 14.500 kroninik ta-
peqartalernissaannik neqe-
roorfigisimallugit. Tamatu-
ma saniatigut sulisussanik
kajumissaatissatut Naalak-
kersuisut siunnersuutigisi-
mavaat procent-nik marlun-
nik qaavatigut tapiisarneq
1993-imi tunniunneqarsima-
soq allanngortinniarpaat, taa-
maalilluni aalajangersimasu-
mik atorfillit qanoq sivisuti-
gisumik sulisimaneq naaper-
torlugu 1.500 kroninik taper-
neqartanngitsut, immikkut
qaammammut 1.000 kroni-
nik taperneqartassasut. Ta-
makku saniatigut tunngaviu-
sumik akissarsiat kiisalu su-
liunnaarnersiutinut tapit qaf-
falaarnissaannut periarfissa-
qassagaluarpoq.
Procentinik marlunnik qaf-
fannissamik siunnersuute-
qartoqarpoq, aallaavittullu
immikkut pingaartinneqar-
NUUK(arl-.) - Parterne i
overenskomstforhandlinger-
ne om overenskomsten for
sygeplejersker og radiografer
er igen faldet på gulvet. Der
har været holdt fire forhand-
lingsmøder parterne imellem
siden 13. november sidste år.
Parterne mødtes igen i man-
dags, men skiltes uden at bli-
ve enige om andet, end at
man ikke er enige, og der er
0 ikke aftalt nyt møde, oplyser
o landsstyremedlem Daniel
é Skifte.
g Personaledirektoratet har
overfor Peqqissaasut Kattuf-
< fiat krævet, at feriefrirejserne
poq sulisussarsiortameq taa-
maalilluni sulisut sulisoriin-
narnissaat pitsanngortinniar-
neqarpoq, kingunerisussaal-
lugulu sulisunut tamanut su-
liffimmi pissutsit pitsanngor-
afskaffes for fremtidigt an-
satte og har som kompensati-
on tilbudt indtil 14.500 kro-
ner årligt til hver sygeplejer-
ske og radiograf. Derudover
har Landsstyret med henblik
på rekrutteringsfremme fore-
slået en omlægning af den
ekstra to procents-ramme,
der i 1993 blev tildelt perso-
nalegruppen, således at alle
fastansatte, der ikke oppe-
bærer anciennitetstillægget
på 1.500 kroner opnår et til-
læg på indtil 1.000 kroner
per måned. Herudover er der
mulighed for mindre grund-
løns- og pensionsstigninger.
sameqarlutik.
Peqqissaasut Kattuffiata
aalajangiusimavaa sulinngif-
feqarluni angalanermut akili-
unneqartarneq pigiinnarne-
qassasoq, aammalu Naalak-
kersuisut - siusinnerusukkut
isumaqatigiissutit nutarterne-
rat ilutigalugu - sulisussarsi-
ornerup annertusinissaata
qaavatigut tapiissutissaa ani-
ngaasaliiffigissagaat.
Forslaget er holdt inden
for en to procents ramme og
tager særlig udgangspunkt i
ønsket om at forbedre rekrut-
teringssituationen og øge sta-
biliteten blandt andet med
den konsekvens, at arbejds-
forholdene for den samlede
gruppe forbedres.
Peqqissaasut Kattuffiat har
på sin side fastholdt, at ferie-
frirejserne bevares indtil vi-
dere, samt at Landsstyret - i
lighed med den forudgående
overenskomstfornyelse - fi-
nansiderer en yderligere
ramme til rekrutteringsfrem-
me.
Hvad er en ferierejse værd
Overenskomstforhandlingerne mellem det offentlige,
sygeplejersker og radiografer stoppet uden at nyt møde
er aftalt

FiW IUBilll
P—i
Nye myter om den grønlandske baseaftale
Af forskningslektor Jens Brøsted
Forsvarsoverenskomsten af
1951 om Grønland og de
amerianske baser på Grøn-
land har været omgærdet af
så mange myter og officielle
løgne, at det har været van-
skeligt at få indsigt i forhol-
dene. Det har derfor været
vanskeligt for det grønland-
ske samfund at varetage de
grønlandske interesser - og
specielt har det været van-
skeligt for den mest direkte
påvirkede befolkningt Thule-
befolkningen, at håndhæve
sine rettigheder og beskytte
sit fangstterritorium. Inden-
for de allerseneste år er der
dog gradvist blevet lukket op
for hemmelighederne og ny
viden er kommet til. I be-
tragtning af disse forholds
betydning for Grønland vil
det være stærkt beklageligt,
hvis gamle myter afløses af
nye myter - i stedet for kon-
kret og saglig indsigt.
A/G bragte i nr. 5 & 6
(1996) to artikler, som des-
værre bidrog hl at øge forvir-
ringen og skabe ny myter om
baserne. Chr. Schultz-
Lorentzen refererede fra et
foredrag, som Bo Lidegaard
holdt i Det grønlandske Sel-
skab d. 11. januar 1996, men
føjede så hertil en række
antagelser eller postulater,
som det formentlig kun var
Chr. Schultz-Lorentzen, der
stod fadder til. I stedet for at
sætte sig ind i materialet og
formidle den ny viden, som
trods alt er kommet' frem
siden sommeren 1995 bidra-
ger forfatteren derfor til at
vildlede den grønlandske of-
fentlighed med ny myter om
dansk dobbeltspil som
grundlag for H.C. Hansens
brev fra 1957.
Emnet for Bo Lidegaards
foredrag var Grønland i ame-
rikansk perspektiv 1941-
1951 på baggrund af forfat-
terens arbejde med en af-
handling om ambassadør
Henrik Kauffmann. Hoved-
vægten i foredraget lå derfor
på perioden under den gamle
forsvarsoverenskomst fra
1941 og spillet efter 2. ver-
denskrig for at fastholde eller
undgå fortsat amerikansk til-
stedeværelse i Grønland. Ef-
terkrigsårenes stillingskrig
blev som bekendt afløst af en
ny overenskomst i 1951 - og
her ophørte Bo Lidegaards
fremstilling.
Mens fremstillingen af for-
holdene under krigen og der-
efter ikke altid er præcis, skal
jeg her koncentrere opmærk-
somheden om nogle hoved-
linjer i Schultz-Lorentzens
artikler, som har betydning
for situationen idag. Det er
disse linjer, som fører frem
til Schultz Lorentzens ho-
vedtese om, at der med for-
svarsoverenskomsten plan-
lagdes et hemmeligt politisk
manøvre værktøj, som lagde
grunden for H.C. Hansens
hemmelige atompolitik i
1957
Artiklerne rummer
3 centrale hovedlinjer:
1. at Kauffmann for at sikre
sin egen position og indfly-
delse forsynede 1941- over-
enskomsten med en så kom-
pliceret opsigelsesprocedure,
at den reelt ikke kunne opsi-
ges. Hertil føjes, at Kauff-
mann efter krigen gjorde sit
til at sløre klausulen, for at
den ikke skulle blive for
åbenbar for regeringen. I di-
rekte modstrid hermed hæv-
des det dog senere at 1941 -
overenskomsten ikke kunne
fortsætte i en uendelighed.
2. Ved forsvarsoverens-
komsten i 1951 indførtes en
hemmelig noteaftale, som
betød, at amerikanerne ved
fremtidige militære ændrin-
ger ikke skulle benytte nor-
male udenrigspolitiske kana-
ler, men gå direkte til den
øverste myndighed i regerin-
gen.
3. 1 strid med Danmarks
officielle politik benyttede
H.C. Hansen dette politiske
manøvreværktøj, da han i
strid med Danmarks officiel-
le politik og uden om Folke-
tinget gav amerikanerne til-
ladelse til at oplagre atom-
våben på Grønland.
De folkeretlige betingelser
for at opsige 1941-overens-
komsten fremgår klart og
tydeligt af artikel X, der
bestemmer, at »overenskom-
sten skal forblive i kraft, ind-
til der er enighed om, at de
nuværende farer for det ame-
rikanske kontinents fred og
sikkkerhed er ophørt.« Opsi-
gelsesbestemmelsen var altså
helt åbenbar for den danske
regering, hvad der derimod
kom som en overraskelse,
var den amerikanske rege-
rings manglende tilbøjelig-
hed til at trække sig ud af
Grønland éfter krigens af-
slutning, idet man ikke men-
te, at de nuværende farer var
forsvundet. Overenskom-
stens fortale præciserede, at
de nuværende forhold for-
hindrede Danmark i at udøve
sin suverænitet, som iøvrigt
bekræftedes, og omtalte den
risiko, at de europæiske ko-
lonier i Amerika kunne for-
vandles som strategiske ud-
gangspunkter for angreb
mod det amerikanske konti-
nent. Efter genoptagelsen af
de normale forbindelser mel-
lem Danmark og Grønland
forelå disse forhold og risici
ikke længre.
Artikel X fastlagde også
en procedure for ændring
eller opsigelse af overens-
komsten, idet den forudsatte
en konference herom afholdt
mellem parterne, hvorefter
enhver af parterne var beret-
tiget til at bringe den til op-
hør med et års varsel. Parter-
ne var naturligvis forpligtede
til at opfylde disse bestem-
melser i god tro, og hvis der
ikke kunne opnås enighed
om at »de nuværende farer«
var ophørt ville dette spørgs-
mål om fortolkning eller for-
pligtelsen til at afholde for-
handlingskonferencen kunne
indbringes for Den internati-
onale Domstol. Overens-
komsten indeholdt ganske
vist ikke selv nogen regler
om løsning af tvist, men
USA anerkendte d. 26.8.
1946 domstolens generelle
kompetence, således at Dan-
mark kunne have indbragt
spørgsmålet for domstolen.
Det var altså ikke fordi opsi-
gelse af 1941-overenskom-
sten var umulig, eller fordi
der ikke kunne opnås at auto-
ritativ og bindende afgørelse
heraf, men fordi den danske
regering og politikere ud fra
andre politiske hensyn valgte
ikke at fremme en opsigelse,
at de amerikanske baser for-
blev i Grønland.
Som et apropos til dette
punkt bør det bemærkes, at
heller ikke 1951 overens-
komsten er udstyret med
regel om løsning af uenighed
mellem parterne ved henvis-
ning til Den internationale
Domstol. Dette må betegnes
som en meget uheldig man-
gel ved aftalen, da den jo gav
overordentlig store rettighe-
der til USA på grønlandsk
territorium. Forslaget fra
Grønlands hjemmestyre i
sommeren 1995 om en gen-
nemgang af og genforhand-
ling af overenskomsten er
derfor overordentlig velbe-
grundet. Spørgsmålet var ik-
ke kritisk i 1951, da USAs
generelle anerkendelse af
domstolens kompetence sta-
dig var gældende, men for-
holdene blev radikalt ændret,
da USA på grund af Nicara-
gua-sagen ophævede aner-
kendelsen den 7. oktober
1985. Denne risiko burde
have været forudset af kom-
petente danske forhandlere i
1951, og de ændrede forhold
er i sig selv et grundlag for at
kræve genforhandling af
overenskomstens artikel 13.
stk. 3.
Hemmelig tillæg
Til forsvarsoverenskomsten
fra 1951 blev der knyttet 3
hemmelige tillæg, som jeg
offentliggjorde i deres hel-
hed i sommeren 1995, på
dansk og med grønlandsk
oversættelse (Se Sermitsiaq
nr. 28, d.14.7, s. 21-30.). Det
første er et teknisk bilag, der
angiver afgrænsningen af
forsvarsområderne og herun-
der udlægger Thule som nyt
forsvarsområde. Det andet er
et vedtaget protokollat om
fremgangsmåden, som skal
anvendes, når USA regering
måtte fremsætte ønske om
(1) oprettelse af nye for-
svarsområder eller (2) udvi-
delse af bestående områder,
som opregnet i det tekniske
bilag. Protokollatet angiver
derimod ingen muligheder
for danske ønsker om
ændringer i baseområderne.
Ifølge proceduren retter
USAs ambassadør henven-
delse til Danmarks udenrigs-
minister, og ambassadøren
vil senere blive underrettet,
når den relevante danske
myndighed har truffet sin
afgørelse.
Som det fremgår, er der
intet i protokollen, som ved-
rører ændringer i den mili-
tære anvendelse af baseom-
råderne. Den angivne frem-
gangsmåde kunne derfor hel-
ler ikke give grundlag for
oplagring af atomvåben, og
der er intet grundlag heri for
H.C. Hansens senere handle-
måde i 1957. Det fremgår
også, at protokollatet ikke
skaber nogen ny kompetence
for stats- eller udenrigsmini-
steren, men kun at en afgø-
relse skal træffes af vedkom-
mende danske myndighed.
Det vil sige, at myndigheden
skal handle indenfor de be-
føjelser myndigheden har.
Forsvarsoverenskomsten
ændrede således ikke - og
den kunne naturligvis ikke
ændre - det grundlovsbe-
stemte forhold, at regeringen