Atuagagdliutit - 16.04.1996, Qupperneq 3

Nr. 29 ■ 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Nakorsaq sapinngittariaqarpoq
Nakorsat oqimaaqatigiissumik nakorsiartitaminnik suleqateqarnissartik kissaatigineraat inunnik
isumaginninnermi siunnersorti ilaannilu sullinneqartartoq Asii Narup aperivoq
NUUK(LRH) - Asii Narup
napparsimasup/atuisup na-
korsamut isiginnittamera pil-
lugu Kalaallit Nunaanni na-
korsat peqatigiiffiata martsip
naalemerani Ilulissani ataatsi-
meersuartitsinerani oqalugi-
aqquneqarpoq. Inuit 100-t
missaanni peqataapput, taak-
kulu ilarparujussui nakor-
saapput.
Oqalugiareermat peqataa-
sut nipaallisimapput. Inuillu
ikittuinnaat unnukkut nereer-
nerup kingoma oqalugiaataa
oqaaseqarfigaat.
- Nipaallisimanerat narrut-
sassimanertut paasinagu eq-
qarsaatersomertut paasivara,
Asii Narup oarpoq, oqallisigi-
neqartorlu tamanna pillugu
oqallittoqamissaa kissaatigi-
nerarlugu.
Asii Narup-ip Oqallisigin-
eqartoq taarina sorpassuamut
NUUK(LRH) - »Patientens/-
brugerens syn på lægens rol-
le« var emnet Asii Narup blev
bedt om at holde foredrag om
i forbindelse med Grønlands
Lægekredsforenings sund-
hedspolitiske konference i
Ilulissat i slutningen af marts.
Omkring 100 deltog og man-
ge af dem var læger.
Efter indlægget var der stil-
hed. Kun få kommenterede
indlægget efter middagen om
aftenen.
- Jeg tolker dog ikke stilhe-
den som surhed, men som ef-
tertænksomhed, siger Asii
Narup, som fortsat ønsker
debat om dette spændende
emne.
Det meget brede emne
socialrådgiver Asii Narup
blev bedt om at sige noget
om, skar hun ned til spørgs-
målet: Hvad forventer jeg af
lægen, hvad skal han kunne.
-1 virkeligheden er det me-
get banalt men også meget
basalt, siger Asii Narup. - Det
er nemlig ikke nok at være
biokemiker og have naturvi-
denskabelig viden, man skal
også have menneskekund-
skab. Her er det meget vigtigt,
at lægerne som faggruppe
diskuterer, hvilket menneske-
syn de som gruppe skal have.
Menneskesyn
- Det er vigtigt, at lægerne
diskuterer, om de skal betrag-
te patienten som et passivt
menneske, som skal hjælpes
igennem livet - om de mener
patienterne er personer, som
ikke kan noget selv - eller om
lægerne tror på, at patienterne
mestrer deres eget liv, mener
Asii Narup.
- Lægerne er nødt til at
spørge sig selv, om de virke-
lig ønsker et ligeværdigt sam-
arbejde med patienterne. De
tunngassuteqartoq pillugu o-
qaaseqaqquneqarami saq-
qummiussassani eqikkarlugu
imatut oqaasertalerpaa: Na-
korsaq pillugu qanoq naatsor-
suutigisaqarpunga, qanoq ili-
orsinnaassava?
- Tamanna nalinginnaaso-
rujussuugaluarluni aammat-
taaq pingaaruteqarpoq, Asii
Narup oqarpoq. - Biokemike-
riuneq pinngortitarlu pillugu
ilisimanninneq naammanngi-
laq, aammaattaarmi inuit pil-
lugit ilisimasaqarnissaq pin-
gaaruteqarpoq. Tamatumani-
lu pingaartorujussuuvoq na-
korsat aalajangersimasumik
suliaqartutut inunnik isigin-
nittariaasissaminnik oqalli-
seqamissaat.
Inunnik
isiginnittariaaseq
- Nakorsat nakorsiartitamin-
må spørge sig selv, om de
betragter dem som menne-
sker. Men for at nå frem til en
kontakt mellem lægerne og
patiententeme, er det nødven-
digt, at lægerne ser på sig
selv. De er nødt til at spørge
sig selv, om de får skabt den
kontakt, der skal til, for at der
kan blive et ligeværdigt sam-
arbejde mellem lægerne og
patienterne. Det er nemlig
lægernes ansvar at skabe kon-
takten. Det er den professio-
nelles ansvar, at forbindelsen
mellem læge og patient fore-
går rigtigt, slår Asii Narup
fast og fortsætter:
- Lægerne skal turde tage
temperaturen på situationen
og turde spørge sig selv,
hvorfor patienten bliver ved
med at komme med små-
symptomer på dårlig hofte,
selvom det ikke er helt alvor-
ligt, og lægen gang på gang
må sende hende hjem med
smertestillende piller. Det er
måske, fordi hun har nogle
sæjlelige problemer hun, ger-
ne vil tale om.
Tag os alvorligt
- Lægerne skal være meget
mere helhedsorienteret. Vi
har ikke kun den fysiske krop,
vi har også et sjæleliv. Og det
er noget sludder at sige, at
lægerne ikke har tid til at
snakke med patienterne. Læ-
gen ville spare måske 10 kon-
sultationer, hvis han tog sig
tid til at tale med patienten
med den dårlige hofte. Hun
ønsker nemlig at opleve at
blive taget alvorligt.
- Vi er alle sårbare, når vi
går til læge. Vi er ømfindtlige
og har alle antenner ude. Og
der skal ikke så meget til, før
vi føler, vi bliver taget alvor-
ligt. Lægen skal tale med os
og ikke til os.
nik susinnaanngitsutut inuu-
nertik tamaat ikiortarialittut
isiginnittassanerlutik - nakor-
siartitallu namminneq susin-
naanngitsutut isigissanerlugit
- imaluunniit nakorsiartitat
namminneq inuunerminnut
sunniuteqarsinnaasutut uppe-
rissanerlugit oqallinnissaat pi-
ngaartorujussuuvoq, Asii Na-
rup isumaqarpoq.
- Nakorsat oqimaaqatigiis-
sumik nakorsiartitaminnik
suleqateqarusunnerlutik im-
minnut aperisariaqarput. Na-
korsiartitatik inuttut isigissa-
nerlugit imminnut aperisari-
aqarput. Kisiannili nakorsat
nakorsiallu imminnut atta-
veqarfigisinnaalemiassappata
nakorsat imminnut qiviaq-
qaartariaqarput. Imminnut a-
perisariaqarput nakorsatut na-
korsiatullu suleqatigiittoqa-
lersinnaassappat attaveqarsin-
- Respekt i denne sammen-
hæng er meget vigtigt. Læ-
gerne skal respektere et ja el-
ler nej til et behandlingstil-
bud, og patienterne skal have
en ordentlig forklaring på,
hvilke muligheder, der er.
- Lægerne skal iøvrigt også
formulere en etik på området.
Hvilke etiske grundsætninger
skal deres behandling hvile
på. Det må de spørge sig selv
om.
Forklaringsproblem
- Hvis lægerne mener, at de
gør alt det, jeg her siger, så
har de et forklaringsproblem
og et troværdighedsproblem.
For sådan oplever vi det ikke
som patienter. Det at tale
sammen er sekundært, når
man kommer til læge.
- De to sprog kan ikke bru-
ges som undskyldning. Evnen
til kontakt er afgørende. Det
er ikke noget man får som
dåbsgave, det er noget man
lærer - usanset sprog. Men
omkring sprog, synes jeg det
er vigtigt, at patienten, der
kommer til læge bliver
spurgt, hvilket sprog hun
ønsker at tale - og ikke bliver
stillet spørgsmålet om, hvor-
vidt hun ønsker en tolk. Til
det sidste vil mange sige, at
de ikke behøver tolk, fordi de
er tilbageholdende. Men til
spørgsmålet om, hvilket
sprog man ønsker at tale, kan
de fleste svare ærligt. Så skal
der selvfølgelig tolkes, når de
to ikke taler samme sprog.
Men det er ikke ensbetydende
med, at de ikke kan forstå hin-
anden. Man kan sagtens fors-
tå hinanden uden at tale sam-
me sprog.
-1 virkeligheden er der ikke
noget nyt eller revolutionemde
i det jeg her siger. Det er gan-
ske banalt, siger Asii Narup.
naanerlutik. Nakorsammi at-
taveqatigiilernissaq akisus-
saaffigisussaavaat. Uinniarsi-
masutut pissagunik nakorsap
nakorsiartitallu attaveqaqati-
giilemissaasa eqqortumik i-
ngerlanissaa akisussaaffigi-
sussaavaat, Asii Narup er-
seqqissaavoq nangillunilu:
- Nakorsat pissutsinik paa-
sinninniarlutik imminnut ape-
risinnaasariaqarput sooq na-
korsiaq siffiarlunnermut ma-
lunniutaasunik annikitsun-
nguanik ippigisaqarluni tak-
kuttuamersoq aammalu sooq
nakorsap nipaallisaatinik tu-
niinnarlugu angerlartittame-
raa. Imaassinnaavormi nakor-
siaq tamimigut ajoquteqarsi-
massasoq oqaluuserererusuta-
minik.
Ilungersuunniartigut
- Nakorsaq pisunik tamanik
ilisimanninnerusariaqarpoq.
Timerpummi kisiat piginagu
aammattaaq tarneqarpugut.
Nakorsallu nakorsianik oqa-
loqateqarnissamut piffissa-
qannginnerameqartarnerat o-
qaluinnarneruvoq. Nakor-
sammi nakorsiaq siffiallunne-
ra pillugu oqaloqatigisimasu-
uguniuk quleriarluni nakorsi-
artitsinissaraluani maangaan-
nartissinnaagaluarpaa. Na-
korsiammi ilungersuunneqar-
nerunissani kissaatigisarpaa.
- Tamatta nakorsiaraangat-
ta eqqortiasinnaasarpugut.
Maalanerulluta suut tamaasa
piareersimasarpugut. Anniki-
tsunnguamilluunniillu pine-
qaraluarluta ilungersuunne-
qamerulluta misigisinnaasar-
pugut. Nakorsat oqaluutiinna-
rata oqaloqatigisinnaasaria-
qarpaatigut.
- Tamatumanissaarlu ataq-
qineqamissarput pingaarute-
qarpoq. Katsorsameqamissa-
mik neqeroorfigineqarluta a-
kuersinerput itigartitsinerpul-
luunniit nakorsat ataqqisari-
aqarpaat, nakorsiallu periar-
fissaasinnaasut pillugit nas-
suiaalluarneqarnerusariaqar-
put.
- Tamatumanissaaq ileqqo-
rissaarneq pillugu nakorsat
paasititsisinnaanerusariaqar-
put. Katsorsaanerminni ileq-
qorissaamissamut tunngavi-
usut suunersut oqaluttuarisin-
naasariaqarpaat. Tamanna
imminnut apeqqutigisinnaa-
sariaqarpaat.
Nassuiaatissaaleqineq
- Nakorsat matumani oqaati-
gisakka tamaasa malereerlu-
git isumaqarsimagunik nas-
suiaatissaaleqilersimassapput
tatigineqamerallu apeqquser-
tariaqalersimassalluni. Na-
korsiartartugummi taama mi-
sigineq ajorpugut. Nakorsia-
raannilu suut tamarmik pina-
suartutut misigisarpavut.
- Oqaatsit marluk atorne-
qarnerat utoqqatsissutissatut
atorsinnaanngilaq. Attaveqar-
sinnaaneq tamatumani pi-
ngaarnerpaajuvoq. Taamatut
piginnaasaqarnissaq inun-
nguusaaneq ajorpoq, ilinnia-
gassaruna - oqaatsit suugalu-
arpataluunniit. Iqaatsit suul-
luunniit atorneqaraluarpata
nakorsiaq nakorsamut iseraa-
ngami aperineqartariaqarpoq
oqaatsit arlaat atorusunnerai -
tamatumanilu oqalutseqaru-
sunnersoq aperineqaqqaarta-
riaqanngilaq. Kingullermi eq-
qarsaatigissagaanni inuppas-
suit tunuarsimaartuunertik
peqqutigalugu oqalutsimik
atorfissaqartitsinatik oqaratar-
Asii Narup, inunnik isuma-
ginninnenni siunnersorti
ilaannilu nakorsiartartoq: -
Nakorsat oqimaaqatigiissu-
mik nakorsiartitaminnik
suleqateqarusunnerlutik
imminnut aperisariaqarput.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Asii Narup, socialrådgiver
og nogle gange patient: -
Lægerne er nødt til at spør-
ge sig selv, om de virkelig
ønsker et ligeværdigt samar-
bejde med patienterne.
sinnaasarput. Kisiannili soo-
runami illuatungeriit oqaatsit
assigiit atorsinnaanngikkaa-
ngatigik oqalutseqamissaq pi-
sariaqarpoq. Kisiannili i-
maanngilaq imminnut paasi-
sinnaanngitsut. Assigiinnim-
mi oqaaseqanngikkaluarluni
imminnut paasisoqarsinnaa-
voq.
- Pissusiviusut eqqarsaati-
galugit matumani oqaatigi-
sakka nutaajunngillat mumi-
sitsiniarnertaqaratilluunniit.
Pissutsimmi taamaattut nali-
nginnaasorujussuupput, Asii
Narup oqarpoq.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i Kobenhavn med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. køkken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge...Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat.Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge..Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1 -værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekokken beregnet for .2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2-værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Nakorsiat ilungersuunneqamissartik kissaatigisarpaat.
Nakorsiaraangattami maalanerullutalu pisussanut
misissuarnerusarpugut.
Patienter ønsker at blive taget alvorligt. Når vi går til læge
er vi nemlig meget ømfindtlige og har alle antenner ude.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen)
Lægen skal turde
Ønsker lægerne et ligeværdigt samarbejde med
patienterne, spørger socialrådgiver og ind imellem
patient, Asii Narup