Atuagagdliutit - 16.04.1996, Qupperneq 10

10
Nr. 29 • 1996
^Éaag'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nersussuit neqaat tuluit nunaannit
eqquteqqusaajunnaarput
Uumasut nakorsaanerat isumaqarpoq kalaallit niuertarfiini tuluit nunaannit
nersussuit neqaannik pisiassaqanngitsoq
NUUK(LRH) - Nersussuit
perleromerannik taasaq, ilisi-
matuunit BSE-mik taagor-
neqartoq pillugu nalunaarusi-
ap saqqummemissaanut ullu-
alunnguit sioqqullugit tuluit
nunaannit nersussuit neqaat
EU-mi nunanut arlalinnut eq-
quteqqusaajunnaarpoq, tama-
tumunngalu peqqutaavoq i-
nunnut tuniluussinnaanera,
tamatumalu kingoma Creutz-
feldt-Jacobs sygdom-imik
nappaateqalersinnaanerat.
Tamanna martsip naanerani
pivoq. Massakkut Danmark
taakkununnga akuulermat
aammattaaq Kalaallit Nunaat
ilannguppoq.
Nappaatip taassuma
Creutzfeldt-Jakobs sygdom-
imik kinguneqarsinnaasup
tuniluunnissaa annilaangati-
gineqarmat tuluit nunaanni
nersussuamik uumasunik, ne-
qaannik aammalu nersussuit
neqaat saamgilu atorlugit ne-
rukkaatissatut qajuusianik eq-
qussuisameq nunalerinermut
aalisarnermullu ministeria-
qarfiup inerteqqutiginialer-
paa. Nappaatit pillugit akisus-
saafftk qallunaat tigummisa-
raat, taamaammallu neqinik
eqqussueqqusaajunnaarneq
Kalaallit Nunaannut atuuttoq
uumasut nakorsaanerat Erling
Hartmann Hansen AG-mut
oqarpoq.
Immikkoortinneqameq
ajorput
Tuluit nunaanni nersussuit
neqaannik Kalaallit Nunaan-
nut tikiuttoqartamersoq ilisi-
manngilara, neqimmi tikiun-
neqartartut 80 procentii Dan-
markimiit pissarsiarisarpagut,
Danmarkimilu neqit tuniumi-
nartuusaramik aammattaaq
Kalaallit Nunaanni taamaap-
put, Erling Hartmann Hansen
oqarpoq.
Tuluit nunaannit nersussuit
neqaannik kalaallit pisiniarfii-
nit tuniniaasoqamersoq ilisi-
maneqanngikkaluartoq paasi-
niaanissaq immikkut salliu-
tinniameqanngilaq.
- Danmarkimi tuluit nu-
naannit nersussuit neqaannik
toqqortaateqartoqarnersoq,
peqarsimappallu piuneerutit-
siniarnissaq sulingiutigine-
qanngimmat aammattaaq ta-
maani taamaaliornianngila-
gut, Erling Hartmann Hansen
oqarpoq.
Nersussuit nappaataat
Pingasunngornermi martsip
20-iani tuluit naalakkersuisui-
sa paasivaat nersussuit perle-
rorlutik qarasaasa nungujar-
tortamerat aammattaaq ner-
sussuamut immuiartakkanut
atuuttoq, taamaalillutillu nap-
paataat inunnut tuniluussi-
massasoq. Inuit qulit aggu-
aqatigiisillugit 27-nik ukiullik
ukiuuni marlunni kingullemi
nersussuit perleromerannik
tunillanneqarsimallutik
Creutzfeldt-Jacob sygdom-
imik qaqutigooqisumik nap-
paateqalersimapput.
Uumasut inuillu tunillatsis-
simanerannut ersiutaasartut
siullersarisarpaat makittaris-
saarsinnaajunnaartarnerat u-
ngasissutsinillu paasinnissin-
naajunnaartarnerat. Inunnit-
taaq aallussisinnaajunnaameq
puigutusinerlu ersiutaasar-
poq.
Tunillatsissimasut qarasaat
saassunneqartarput, inuillu
tunillatsinnerminnit ersiutaa-
sut malunniunneriniit ukioq
ataaseq qaangiukkaangat to-
qusinnaasarput. Aatsaat inuit
toqusimasut pilallugit paasi-
niaaffiginerisigut Creutzfeldt-
Jacobs sygdom ersarissumik
paasineqarpoq, taakkumi qa-
rasaat immussuartulli putoor-
neqalersimapput. Uumasut
taamatut nappaateqarlutik to-
qussartik nallileraangamikku
saassussiumattutsisarput nia-
qulaartutullu pissusilersuler-
Nersussuit neqaat Danmarkimut
Neqinik eqqussuinermut Danmarkip Kalaallit
Nunaatalu isumaqatigiinniarnerat naammassivoq
NUUK(LRH) - Kalaallit qal-
lunaallu oqartussaasuisa Dan-
markimiit Kalaallit Nunaan-
nut neqinik eqqussuisarneq
pillugu missingersuusiaq
naammasseqqammerpaat. I-
sumaqatigiinniarnerup iner-
nerisaanik maleruagassat
Danmarkimiit Kalaallit Nu-
naannut neqinik eqqussuiner-
mik killilersimaarinnittussaa-
put.
Neqit suulluunniit Kalaallit
Nunaanniit Danmarkimut eq-
qukkusutat aatsaat qallunaat
Veterinærdirektoratiannut
qinnuteqaqqaarluni nassiun-
neqarsinnaasarsimagaluarput.
Maleruagassalli nutaat atuuti-
lemerisigut neqit akuerisaa-
sunik amerlassusillit akim-
miffeqanngitsumik eqqussor-
neqarsinnaalerput.
Sulili arferit neqaat pillugit
maleruagassat immikkooru-
tillit atuutissapput, taakkumi
Kalaallit Nunaannit annin-
neqamissaat Danmarkimullu
eqqunneqamissaat immikkut
akuerineqaqqaartartussaap-
put.
- Akuersissutilli naammas-
seriaraangata Danmarkimut
eqqussinissamut amerlassu-
serititassatut akuerisaasut al-
latut iliuuseqarfigineqartas-
sanngillat, uumasut nakorsaa-
nerat Erling Hartmann • Han-
sen oqarpoq.
Puisit neqaat
Inuinnaat tuttut umimmaallu
neqaannik timmissanillu 5
kilo tikillugu eqqussisinnaati-
taapput. Kisiannili aallaaniat
pisatik Danmarkimut nassar-
sinnaavaat, tassami pisanik
eqqussisinnaatitaanermi uu-
masumik angisuumik ataatsi-
mik mikisunillu ataasiakkaa-
nik, soorlu timmissanik nas-
sartoqarsinnaavoq, Erling
Hartmann Hansen oqarpoq.
tarlutik.
Nappaatip taassuma uuma-
sunit inunnut tuniluussinnaa-
nera uppemarsameqarsiman-
ngikkaluartoq inunniit inun-
nut tuniluussinnaanera upper-
narsineqarsimavoq. Creutz-
feldt-Jacobs sygdom-ip ner-
sussuit perleromerannut at-
tuumasutut oqaatigineqame-
ranut peqqutaavoq nappaatit
taakku assigiillutik qanita-
riimmata.
Danmarkimi ukiut tamaasa
inuit 5-8-t Creutzfeldt-Jacob
syndrom-imik toqussuteqar-
tarput.
Inuit Creutzfeldt-Jacobs sygdom-imik nappaatillit
malussaqqaamerminit annerpaamik ukiup ataatsip
qaangiunnerani toqusarput.
Der går højst et år fra de første sygdomstegn på Creutz-
feldt-Jacobs sygdom hos mennesker til den dødelige udgang.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen)
Engelsk oksekød forbydes
Ledende dyrlæge mener, at der ikke findes engelsk
oksekød pa det grønlandske marked
Puisit neqaat killeqanngi-
tsumik Danmarkimut eqqun-
neqarsinnaapput. Kisiannili
nersussuit, puulukit, hiistit,
savat savaaqqalluunniit, sa-
vaasat kukkukuullu neqaat
Kalaallit Nunaanniit Dan-
markimut eqqunneqarsinnaa-
sut annerpaamik 1 kilo-pput.
NUUK(LRH) - Allerede få
dage efter offentliggørelsen af
en rapport, som fortalte, at
kogalskab, af eksperter kaldet
BSE, kan smitte mennesker,
så de får sygdommen Creutz-
feldt-Jacobs sygdom, som er
dødelig, indførte flere EU-
lande forbud mod indførelse
af engelsk oksekød. Det skete
i slutningen af marts måned.
Nu følger Danmark efter og
dermed også Grønland.
Frygten for spredning af
sygdommen kogalskab, der
forbindes med tilstedeværel-
sen af Creutzfeldt-Jacobs
sygdom hos mennesker, har
fået det danske Landbrugs-
og Fiskeriministerium til at
udstede forbud mod, at der
importeres levende kvæg,
oksekød og produkter af
oksekød samt kød- og benmel
fra England. Da ansvaret for
sygdomme fortsat er et dansk
anliggende, gælder dette for-
bud også for Grønland, oply-
ser ledende dyrlæge, Erling
Hartmann Hansen til AG.
Prioriteres ikke
- Jeg er ikke vidende om, at
der i Grønland findes kød im-
porteret fra England, men da
80 procent af vores kød kom-
mer fra Danmark, hvor kød er
frit omsætteligt, så må det
samme jo gælde for Grøn-
land, siger Erling Hartmann
Hansen.
Selvom man ikke er viden-
de om, hvorvidt der findes
engelsk oksekød på det grøn-
landske marked, bliver det ik-
ke prioriteret specielt at finde
Oksekød til Danmark
Forhandlinger mellem Danmark og
Grønland om indførelse af kødvarer
er gennemført
Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut immikkut akuerineqarani
puisit neqaannik eqqussisoqarsinnaavoq.
(Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen)
Det kræver ingen særlig tilladelse at indføre sælkød fra
Grønland til Danmark.
NUUK(LRH) - De grønland-
ske og danske myndigheder
har netop færdigforhandlet et
oplæg om indførelse af kød-
varer fra Grønland til Dan-
mark. Forhandlingerne er
mundet ud i et regelsæt, som
lemper indførsel af kødvarer
fra Grønland til Danmark.
Uanset hvilken form for
kødvarer man tidligere ønske-
de at udføre fra Grønland til
Danmark, måtte man tidligere
søge det danske Veterinærdi-
rektorat om indførselstilladel-
se. Det nye regelsæt giver nu
mulighed for, at man frit kan
indføre de tilladte mængder.
Der gælder dog fortsat sær-
lige regler for hvalkød, som
kræver både en udførselstilla-
delse fra Grønland og en ind-
førselstilladelse til Danmark.
- Men har man først fået
disse tilladelser, så er der
ingen restriktioner på den
mængde, man må indføre til
Danmark, siger ledende dyr-
læge, Erling Hartmann Han-
sen.
Frit sælkød
Privatpersoner må indføre 5
kilo rensdyr, moskusokse og
fuglevildt pr. person. Jægere
har dog mulighed for at med-
tage deres jagtbytte til Dan-
mark, idet der må indføres et
stykke storvildt og enkelte
stykker småvildt, for eksem-
pel fuglevildt, som man selv
har nedlagt, oplyser Erling
Hartmann Hansen.
Sælkød har man tilladelse
til at indføre til Danmark helt
uden restriktioner. Til gen-
gæld må man højst indføre 1
kilo okse, svin, hest, får eller
lam, ged og fjerkræ fra Grøn-
land til Danmark.
- Ja, sådan er reglerne, siger
Erling Hartmann Hansen.
frem til det, der eventuelt
skulle være.
- Der har i Danmark ikke
været lagt op til at gennemse
lagre for engelsk kød for der-
efter at destruere det, så det
har vi heller ikke tænkt os at
gøre her, siger Erling Hart-
mann Hansen.
Kogalskab
Onsdag den 20. marts erkend-
te den britiske regering, at
sygdommen kogalskab, som
nedbryder britiske malke-
køers hjerner, formentlig har
spredt sig til mennesker. 10
mennesker med en gennem-
snitsalder på 27 år er igennem
de seneste to år omkommet af
en ny art af den menneskelige
form for kogalskab, den
sjældne Creutzfeldt-Jacob
syge.
Både hos dyr og mennesker
er de første syge tegn besvær
med balance og koordination.
Hos mennesker fremkommer
der også problemer med kon-
centration og hukommelse.
Smitten angriber hjernen,
og hos mennesker går der
højst et år fra de første syg-
domstegn til den dødelige
udgang. Først ved obduktion
kan Creutzfeldt-Jacobs syge
konstateres endeligt, fordi
hjernen er gennemhullet som
en Emmentalerost. Hos dyr
udarter sygdommen i de sid-
ste faser sig til meget agressiv
og sindsyg adfærd.
Selvom det ikke er viden-
skabeligt dokumenteret, at
smitten kan vandre fra dyr til
mennesker, er der til gengæld
bevis for, at hjernesygdom-
men kan overføres fra menne-
ske til menneske. Når Creu-
tzfeldt-Jacobs sygdom sættes
i forbindelse med kogalskab
er årsagen, at de to sygdom-
me ligner hinanden og er i tæt
familie.
I Danmark dør fem til otte
personer hvert år af Creutz-
feldt-Jacob syndrom.