Atuagagdliutit - 16.04.1996, Side 11

Nr. 29 • 1996
11
Umiatsiaaraq nutaaq
MANIITSOQ - Umiatsiaaraq
inuussutissarsiornermi atu-
gassaq Q-17-imik ateqarpoq,
taannalu qanittumi Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
akuerineqaqqammerpoq.
Taamaattoqarnera Amutsi-
vinnut umiatsiaaqqanik sa-
naartortunut aalisartunullu
pingaaruteqarpoq. Taamaalil-
lunimi aalisartut piniartullu
inuussutissarsiutissaminnik
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit tapiiffigineqarlutik
umiatsiarsisinnaalerput.
Umiatsiaaraq motoritaqara-
ni 90.000 kroneqarpoq, mo-
toorileraanni sillimaniamik-
kullu atortussanik pisigaanni
assartornera sillimmaserne-
ralu ilanngullugit 130.000
kronit missaanni akeqartus-
saalluni.
Kisitsisit siuliani taaneqar-
tut tunngavigalugit pisisussaq
30.000 kronit missaanni aal-
lamiuteqartussaavoq, qinnu-
teqartorlu maleruagassat naa-
pertorlugit immersuisimappa
pisiassat akiisa 75 procentii
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit tapiissutaasussaallu-
tik.
Amutsiviit tunisassiartik
pillugu oqaluttuaramik oqaa-
tigaat umiatsiaaraq pineqar-
toq massakkuugallartoq kisi-
mi Namminersomerullutik O-
qartussanit akuerisaasoq, ilas-
sutigalugulu ilisimatitsissu-
tigalugu umiatsiaaraq taanna
kalaallit tamakkiisumik tuni-
sassiarimmassuk, taannalu
Maniitsumi amutsivimmi tu-
nisassiarineqartoq. Massak-
korpiaq amutsivik umiatsaaq-
qani uninngasuuteqarpoq,
qaammammullu pingasut sa-
naneqartarlutik.
Umiatsiaaraq umiatsiaaq-
qanut piumasaqaataasunut
naleqquttuuvoq. Taamaam-
mallu inuussutissarsiutigalu-
gu aalisartut sillimaniamik-
kut, ilorrisimaarsinnaanikkut
suliffittullu atugaat pitsaane-
mjussuanngortut Amutsiviit
tunisassiartit pillugu oqarput.
Umiatsiaaraq Q-17, Amutsiviit tunisassiaat ima
isikkoqarpoq, taannalu qanittukkut Namminersomerullutik
Oqartussat akueraat, taamaalillulunilu pisisussat 75 procent
tikillugu tapiiffigineqarsinnaalerput.
Sådan præsenterer Amutsiviit sit nye produkt, erhvervsjolle
Q-17, der netop er blevet godkendt af hjemmestyret, så
købere kan opnå 75 procent støtte til erhvervelsen.
(Ass./foto: Amutsiviit).
»Støttejolle«
MANIITSOQ - Erhvervsjolle
Q-17, sådan hedder den, og
den er netop blevet godkendt
af Grønlands Hjemmestyre.
Det er væsentligt, det betyder
noget både for værftet, Amut-
siviit, der fremstiller jollen,
og de grønlandske fiskere.
Godkendelsen giver nemlig
fiskere og fangere mulighed
for efter visse nærmere om-
stændigheder at købe sig en
erhvervsjolle med så at sige
indbygget støtte fra hjemme-
styret.
Jollen koster uden motor
90.000 kroner, mens den med
motor og sikkerhedsudstyr vil
komme op på omkring
130.000 kroner inklusive
fragt og forsikringer.
Ovenstående tal betyder, at
en køber skal kunne præstere
en udbetaling på cirka 30.000
kroner, hvorefter hjemmesty-
ret bidrager med 75 procent af
anskaffelsesomkostningerne,
hvis ansøgeren iøvrigt opfyl-
der reglerne.
Amutsiviit fortæller om
deres produkt, at deres jolle
foreløbig er den eneste hjem-
mestyregodkendte, og man
tilføjer, at den er et rent grøn-
landsk produkt, som produce-
res på værftet i Maniitsoq. Li-
ge nu er jollen lagervarer hos
værftet, og der vil foreløbig
blive produceret tre om må-
neden.
Erhvervsjollen er et pro-
dukt, som lever op til de krav,
der er udformet for joller af
denne type. Det betyder, at er-
hvervsfiskerne sikkerhed,
komfort og arbejdsplads er
blevet væsentlig forbedret, si-
ger Amutsiviit, som sit salgs-
agument.
Angakkuamertut isikkulik. Royal Greenland-
ip 1995-imut naatsorsuutai ukiut tallimat
ingerlanerini aatsaat taama inernerissaar-
tigalutik 49 millioner kroninik sinneqartoor-
fiupput, taamaakkaluartorli naatsorsuutit
paasiuminarsarnerat tamatumunnga peqqu-
taaginnarpoq, ingerlatsinerlu amigartoorfi-
ulluni.
Som man trækker kaniner op af hatten. Roy-
al Greenlands regnskab for 1995 vil vise det
bedste resultat de seneste fem år med en
overskud på 49 millioner kroner, men det er
regnskabsmæssig teknik alt sammen, for at
gøre regnskaber generelt mere gennemskue-
lige, i virkeligheden er der underskud på
driften. (Ass./Foto: Knud Josef sen)
Vupti: 26 millioner ekstra
Regnskabet viser overskud, men resultatet af driften er dét modsatte
KANGERLUSSUAQ - Ny
principper tæller bedre end
gamle, sådan kunne man godt
forledes til at tro, når man
taler om regnskabsprincipper,
og i øvrigt ikke helt forstår
tallenes magi, men interessant
er det regnskab, som bestyrel-
sen for Royal Greenland A/S
under et møde i Kangerlussu-
aq 9. april har godkendt. Det
regnskab som vil blive frem-
lagt under selskabets general-
forsamling i Nuuk 14. maj.
Regnskabet fortæller, at Roy-
al Greenland A/S’s regnskab
viser et overskud på 49 milli-
oner kroner, hvilket er det
bedste resultat i fem år, men
så kommer vi til det krypti-
ske, for der er anvendt nogle
nye regnskabstekniske prin-
cipper, havde man imidlertid
anvendt de gamle principper,
så var overskuddet blevet på
23 millioner kroner.
Desuden skal man lægge
mærke til, at regnskabsresul-
tatet for sidste år indeholder
kursgevinster, hvoraf indfriel-
sen af et lån alene medførte
en indtægt på 37 millioner
kroner. Det betyder, at den
egentlige drift ikke ender med
overskud, men med det mod-
satte. Det er altsammen sket
i fuld lovlighed for dybest set
at gøre fremtidens regnskaber
mere gennemskuelige, det har
igen sin rod tilbage i Nordisk
Fjer-skandalen. Når regn-
skabet nu ser ud, som det vil i
fremtiden, så hænger det sam-
men med, at landstinget i
efteråret 1994 vedtog, at års-
regnskabsloven og aktiesel-
skabsloven skal have fuld
gyldighed i Grønland fra 1.
januar 1995. Derfor er der
gennemført ændringer i regn-
skabsprincipperne fra denne
dato, således at koncernens
regnskabsaflæggelse fuldt ud
lever op til den gældende lov-
givning, til de danske regn-
skabsvejledninger samt til
dansk og international regn-
skabspraksis, det er altsam-
men sket med revisorernes
godkendelse og accept.
Altså det bedste resultat i
de seneste fem år er man nået
frem til ved ny teknik.
Resultatet understreger
imidlertid, siger formanden
for Royal Greenlands besty-
relse, Ove Rosing Olsen, de
vanskelige forhold, som kon-
cernen arbejder under. For-
hold der yderligere skærpes af
først og fremmest kvotere-
duktioneme i de grønlandske
farvande nu og i de kommen-
de år.
Bestyrelsen lægger fortsat
vægt på. at der gennemføres
kapacitetstilpasninger og til-
pasninger til de faktiske for-
hold for at fastholde og for-
bedre virksomhedens konkur-
renceevne, samt at der forbe-
redes yderligere aktiviteter
for at forbedre Royal Green-
land A/Ss indtjening.
Arraa: 26 miUionissaqarpugut
Naatsorsuutit sinneqartoorfiupput, ingerlatsinermulli naatsorsuutit allatut
isikkoqarput
KANGERLUSSUAQ - Peri-
aatsit nutaat pisoqqanit tun-
ngavissaalluarnerupput. Ip-
passingami aprilip qulingilua-
ni Royal Greenland A/S-ip si-
ulersuisuisa Kangerlussuarmi
ataatsimiikkamik naatsorsuu-
tini akuerisaani periaasiusi-
masoq misissorlugu taama
isumaqamarpoq, soqutiginaa-
teqangaatsiarpullumi. Naat-
sorsuutit pineqartut ingerlat-
seqatigiiffiup majip 14-iani
Nuumi ataatsimeersuartitsi-
nissaani saqqummiunneqas-
sapput. Naatsorsuutit naaper-
torlugit Royal Greenland A/S
49 millioner kroninik sinne-
qartoorsimavoq, inemerusul-
lu taakku ukiut tallimat inger-
lanerini aatsaat taama pitsaa-
tigaat. Taakkuli naatsorsueri-
saaneq nutaaq atorlugu naat-
sorsugaapput, naatsorsueriaa-
serli pisoqaq atomeqarsima-
galuarpat sinneqartoorutit 23
millioner kroniinnaasussaa-
galuarput.
Tamatuma saniatigut sior-
na naatsorsuutit inemeri ani-
ngaasat nalinginit iluanaaruti-
nik ilaqarput, taakkulu ilaanni
taarsigassarsianut akiliineq a-
taaseq 37 millioner kroninik
isertitaqarfiusimavoq. Taa-
maalillunilu ingerlatsinermut
tunngasorpiaat sinneqartoor-
fiunatik amigartoorfiupput.
Naatsorsueriaatsit allan-
ngortinneqarneranni siuner-
taavoq naatsorsuutinik paasi-
umanerulersitsiniameq, tama-
tumunnalu peqqutaaqataasut
ilagaat Nordisk Fjer pillugu
paasiuminaatsitsisoqarsima-
nera.
Naatsorsuutit siunissami
taamatut isikkoqarlutik saq-
qummersinneqartalernissaan-
nut tunngaviuvoq inatsisartut
1994-imi ukiakkut ukiumoor-
tumik naatsorsuutit aktiesel-
skabillu pillugit inatsisissanik
1. januar 1995 aallamerfiga-
lugu atuutilersussanik akuer-
sissuteqarnerat. Tamanna
peqqutigalugu ulloq taanna
aallamerfigalugu naatsorsuu-
sioriaaseq inatsisinut, qallu-
naat naatsorsuusiomermut ili-
tsersuutaannut kiisalu qallu-
naat nunallu allat naatsorsue-
riaasiannut naapertuuttun-
ngorlugu allanngortinneqar-
poq. Allanngortitsinerillu ta-
marmik kukkunersiuisut aku-
ersissuteqamera tunngaviga-
lugu ingerlanneqarput.
Taamaalillunilu periaatsip
nutaap atulemeratigut naat-
sorsuutit ukiut tallimat ki-
ngulliit ingerlanerini aatsaat
taama isikkoritsigipput.
Royal Greenland-illi siuler-
suisuini siulittaasup Ove Ros-
ing Olsen-ip erseqqissarpaa
suliffissuarmi sulinermi atuk-
kat ajomakusoortuusut. Pis-
sutsillu Kalaallit Nunaata i-
martaani pisassiissutit ikin-
nerulemerisa ajomerulersik-
kai.
Suli pisinnaasanut nalim-
massaaneq aammalu suliffis-
suup unammillersinnaanera-
nut naleqqussaaneq kiisalu
Royal Greenland-ip nunani
allani aningaasarsiorfigisin-
naasaasa suliniarfigiuarnis-
saat pitsanngorsartuamissaal-
lu ingerlaannassasoq siuler-
suisut pingaartikkaat siulittaa-
soq naggasiivoq.
Ring eller fax en bil
i Danmark
FERIETILBUD
Sommerferien nærmer sig, så det er nu feriebilen skal reserveres.
Igen i år har Bukkehave/Østergaard mange spændende biler at
vælge imellem, bl.a. kan nævnes:
Fiat Punto • Ford Escort • Ford Mondeo • Opel Astra Stw.
- samt over 50 andre modeller i flere størrelser.
Ring eller fax nu for reservation og få det helt rigtige sommertilbud.
Udlevering fra mere end 50 stationer i Danmark, incl. alle lufthavne.
Bukkehave
CAR RENTAL
Tlf. +45 62 22 80 80 • Fax +45 62 22 80 08