Atuagagdliutit - 16.04.1996, Page 12

12
Nr. 29 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Atorluaanissamut nikeriameq
Uuliasiorusuttut akuerjissuteqarnissamut isumaqatigiinniarnerit sul i utaqqigallassavaat.
llaasa maj-imi naammassissangcitippaat.
Olieeftersøgningerne må fortsat vente på konsessionsforhandlingerne. Nu tales der om maj,
som sandhedens time.(Ass./foto: AGs arkiv).
NUUK - Kalaallit aningaasa-
qarneranni pisortat suliffe-
qarllutaat annertuumik sunni-
uteqartarput, tamannalu pit-
saanerusumik pissarsiffigini-
arlugu pingasunngormat
Namminersornerullutik Oqar-
tussat KANUKOKA-lu mis-
singersuusiornermi suleqati-
giinnissaq pillugu isumaqati-
giissuteqarput, tamannalu si-
samanngormat eqqaallatsia-
reerparput.
Isumaqatigiissut KANU-
KOKA-p siulittaasuata Ed-
vard Møller-ip allaffiani atsi-
orneqarpoq. Daniel Skifte
aamma Edvard Møller atsi-
ortuupput.
Missingersuusiornermi su-
leqatigiinnissami siunertaa-
voq politikerit allaffimmiullu
attaveqatigiittuamissaat kiisa-
lu Namminersornerullutik O-
qartussat kommunillu missi-
ngersuusiat pillugit ukiu-
moortumik isumaqatiginnin-
Daniel Skifte, Aningaasa-
qarnermut Ineqamermullu
naalakke rsu isoq.
Daniel Skifte, landsstyre-
medlem for Økonomiske
anliggende og Boliger.
(Ass./foto: Knud Josefsen.)
NUUK - Den offentlige sek-
tor udgør den største del af
den grønlandske økonomi, og
for at få det bedste ud af den-
ne kendsgerning blev der i
onsdags indgået en aftale om
et budgetsamarbejde mellem
hjemmestyret og landets
kommuner, et forhold som vi
kort omtalte i torsdags.
Aftalen blev underskrevet
hos KANUKOKA på for-
manden Edvard Møllers kon-
tor af Daniel Skifte og Edvard
Møller.
Hensigten med budgetsam-
arbejdet er at skabe en lø-
bende dialog på det politiske
og administrative plan samt at
indarbejde rutiner med årlige
forhandlinger i relation til
hjemmestyrets og kommuner-
nes budgetlægning herunder
bloktilskud til kommunerne.
Samarbejdet skal organise-
res i en permanent budget-
gruppe med repræsentanter
fra begge sider. Gruppen skal
blandt andet vurdere konse-
kvensanalyser og finanspoli-
tiske tiltag for at give parterne
materiale til politiske drøftel-
niartarnissaanni periusissat
ilusilersorneqarnissaat.
Suleqatigiinneq aaqqis-
suunneqariarpat missinger-
suusiortartussat ataavartussat
illuatungeriinnit peqataaffigi-
neqassapput. Suleqatigiit po-
litikkikkut oqallisigineqartar-
tussanik aalajangiiffigineqar-
tartussanillu kingunerisinnaa-
sanik misissueqqissaartassap-
put aningaasaqarnerlu pillugu
politikkikkut suliniuteqartas-
sallutik.
Isumaqatigiissutip nassata-
risaanik Namminersornerul-
lutik Oqartussat kommunillu
akunnerminni nammagassa-
nik suliassanillu agguaqati-
giittarnissaat taamaalillunilu
aningaasassarititaasut sulias-
sanut nuunneqartarnissaat qu-
lakkeerneqassaaq. Inatsisis-
satut siunnersuusiornermi al-
latigullu qitiusumik aaqqiis-
suteqarnermi pisortaqarfiit
suliaqartut Aningaasaqarner-
Edavrd Møller,
KANUKOKAp siulittaasua.
Edvard Møller, formand for
KANUKOKA.
(Ass./foto: Knud Josefsen).
ser og beslutninger.
Aftalen betyder, at det ved
ændringer i byrde- og opga-
vefordelingen mellem hjem-
mestyre og kommunerne sik-
res, at de økonomiske res-
sourcer Hyttes med opgaver-
ne. Ved udarbejdelse af lov-
forslag og anden central regu-
lering fremlægger fagdirekto-
raterne forslagene for økono-
midirektoratet, der vurderer
forslagenes økonomiske kon-
sekvenser for den kommunale
sektor.
Høringer
Samarbejdet forpligter til, at
såvel hjemmestyret som kom-
munerne overholder ind-
holds- og tidsmæssige krav,
der er nødvendige for til-
strækkelig behandling af
høringssager. Samarbejdet
skal også resultere i fælles
anbefalinger til kommunerne.
Endelig kommer aftalen
ind på udveksling af data og
opstilling af nøgletal i forbin-
delse med analyser og konse-
kvensberegninger.
mut Pisortaqarlimmut siun-
nersuutinik saqqummiussi-
sassapput, tassanilu siunner-
suutit kommunini aningaasa-
tigut sunniutigisinnaasaat na-
lilersorneqartassapput.
Tusarniaanerit
Suleqatigiinnermi Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
taamatullu kommunit piuma-
sarisaasut imaanik piffissari-
titaasunillu, tusarniaanerit su-
liarineqarnerini naammattu-
mik pissarsinissamut pisaria-
qartinneqartunik malinnaa-
nissartik pisussaaffigissavaat.
Aammattaaq suleqatigiinneq
kommuninut innersuussiner-
nik nassataqarsinnaassaaq.
Naggataagullu paasissutis-
sanik kisitsisinillu pingaar-
nemik misissorluakkanik ki-
ngunerisinnaasaannillu naat-
sorsukkanik ilaqartillugit inis-
sititerneqarnerinik paarlaate-
qatigiittoqartassaaq.
Nunat inuii
oqaluuseris-
savaat
NUUK - Danmark FN-
ip inuit piginnaatitaaffii
pillugit ataatsimiitita-
liamut ilaasortanngoq-
qammerpoq, Kalaallit
Nunaannillu taperser-
sorneqarluni ataatsimii-
titaliami nunat inuii pil-
lugit oqaluuserisassan-
ngortitsivoq.
Ullut 14-it isumaqati-
giinniarneqareermat ilu-
atsippoq. llaatigut nunat
inuiisa piginnaatitaaffii-
sa akuerineqarnissaat
sulissutigineqassaaq,
nunat inuii FN-imi ataa-
vartumik immikkoortor-
taqalernissaannik qal-
lunaat/kalaallit siunner-
suutaat kiisalu nunat
inuii pillugit Sullissisut
suliaat ingerlateqqinnis-
saat siunnersuutigine-
qarput.
Oprindelige
folk på
dagsordenen
NUUK - Med støtte af
Grønland er det lykke-
des for Danmark, der
netop er indtrådt som
medlem af FNs Menne-
skerettighedskommissi-
on, at få placeret et
punkt på kommissio-
nens dagsorden om op-
rindelige folks rettighe-
der. Gennembruddet
kom efter 14 dages for-
handlinger. Under
punktet skal blandt an-
det behandles arbejdet
med en universel er-,
klæring om oprindelige
folks rettigheder, det
dansk/grønlandske for-
slag om oprettelse af et
permanent forum for
oprindelige folk i FN og
en videreførelse af ar-
bejdet i Arbejdsgruppen
for oprindelige befolk-
ninger.
v______________________)
NUUK - Aatsitassanut allaf-
feqarfik »Hotel Grønland«-
iusimasumut tikilluaqqusim-
mat ualeq nuannerluinnarpoq.
Nalinginnaq isertoqaqqu-
saanngilaq. Akuerineqaq-
qaarluni isertoqarsinnaavoq,
AG-lu iluatsitsisunut ilaavoq.
Elevatorimut ilaalluni qum-
mukarniaraanni kinaaneq na-
lunaarutigalugu sianeqqaarta-
riaqarpoq, aatsaallu inersuar-
nut kusanarluinnartunut iser-
toqarsinnaalluni. Issiavissuit
puisip amianik qallikkat, saq-
qummersitallu arlalissuit iser-
figisap suuneranik nalunaar-
put. Tassani direktøriusoq
Lars Vesterbirk, 50-inik uki-
oqaleqqammertoq, qiimaner-
mik takutitsivallaanngilaq.
- Kalaallit Nunaanni allaf-
fiit taamak angitigisut sungiu-
simaneqanngillat, isersimaffi-
gisarpullu akunniltarfitoqaa-
voq. Tamanna sinngaleralu-
artunut tuppallersaataasinnaa-
nersoq ullu alla paasiumaar-
parput.
Sisamanngornermi pisorta-
tigoortumik ammaanersior-
nerrni, ilaatigut Aatsitassat
pillugit Siunnersuisoqatigiit
ilaasortaat qallunaat kalaallil-
lu pulaartoralugit, ilaasortallu
NUUK - Det var om ikke en
festdag, så i hvert fald en fest-
lig eftermiddag, da Råstof-
kontoret bød indenfor på tred-
je sal af det tidligere »Hotel
Grønland«.
Det er ikke hvem som helst,
der kommer indenfor. Man
skal igennem en sluse, hvor
AG hørte til de heldige. Ele-
vatoren vil ikke lade hvem
som helst komme ind, man
ringer først og fortæller,
hvem man er, før man kom-
mer ind i de »hellige« haller,
for flot er det. Sælskindsbe-
trukne lænestole og masser af
udstillede genstande fortæller
om tilværelsen på de tæppe-
belagte gulve. Direktøren på
stedet, Lars Vesterbirk, der
netop har fejret sin 50 års fød-
selsdag, er knap så løftet i
stemningen.
-Det er måske ikke hverdag
i henseende til de kontor-
størrelser, man ser i Grøn-
land, men det er et gammelt
hotel, som vi er i, siger han.
Om det dæmper en ulmende
misundelse hos andre, må vi
lade ligge til bedre tider.
Ved den officielle åbning i
torsdags, der omfattede besøg
arlallit paasiniaafigilaaralua-
ratsigit oqaaseqarumanngil-
lat, immaqaluunniit oqaase-
qaqqusaanngillat, taamaalil-
luta paasiinnarsinnaavarput
Fyllami uuliasiornissamut a-
kuersissutinik tunniussisima-
nissaq neriuutaannaasoq. I-
sertuussisoqarluarpoq, min-
nerunngitsumik ingerlatsiviit
uuliasiortartut eqqarsaatigalu-
git, naammassineqarnissaalu
pilerunanngilaq, tassaniittulli
ilaat AG-mut oqarpoq uper-
naaru piumaartoq. Siunner-
suisoqatigiit ataatsimeeqqis-
sapput majimi Københavni-
mi.
Kuulti uulia diamantillu
Jonathan Motzfeldt ammaa-
nersiornermi oqalugiartuu-
voq, allanngortiterinermilu
allaffiit kusanartut tulluartullu
kingunerisimanerarpai. Uja-
rassiuut qangatut kaataq ikut-
taallu kisiisa isumalluutigine-
ri oqaluttuaannanngoreerpoq.
- Nunannaarutigaara ukiuni
kingullerni allaffeqarfiup aat-
sitassanik paasisimasaqarti-
lersimammatigut. Allaffeqar-
fik piumassuseqarluni angu-
niagaqarpoq, suliassat politik-
kikkut aalajangiunneqartut
af blandt andet Fællesrådets
danske og grønlandske med-
lemmer, hvor vi ved en
»krydsrevision« måtte kon-
statere at medlemmerne ikke
vil sige noget, eller også ikke
kunne, må konstatere, at
håbet om, at konsessionerne
vedrørende Fylla-feltet var
kommet på plads, er ønske-
tænkning. Kortene bliver
holdt tæt ind til kroppen ikke
mindst af hensyn til oliesel-
skaberne, et resultat er ikke
umiddelbart i synsvidde, men
i foråret siger en kilde på ste-
det til AG. Der er nyt møde i
Fællesudvalget i København i
maj.
Guld, olie og diamanter
Det var Jonathan Motzfeldt,
der holdt festtalen, konstate-
rende, at der er kommet
smukke og hensigtsmæssige
lokaler ud af ombygningen.
Den tid, hvor geologerne kun
havde en hammer og en hak-
ke er forlængst fordi.
- Det er med glæde, at jeg
konstaterer, at kontoret gen-
nem det seneste år har gjort
råstofferne synlige i vores
hverdag. Kontoret har stillet
piviusunngortinniarlugit ilu-
ngersuuteqarluni.
Malunnarpoq allaffeqar-
fimmi sulisut imminnut ataqi-
sut piumassuseqarlutillu, ino-
qatinut sunniuttoq. Suliffik
piareerluareerpoq, maannalu
uuliap tissalunnissaa, kuultili
diamantillu qaarsunit saq-
qummemissaat utaqqiinnaler-
pagut, Jonathan Motzfeldt
naggasiivoq.
Kaataq
manngertornertoq
Atuartartutta soqutigisinnaa-
saannik aatsitassanik saq-
qummersitanik toqqagassarsi-
ornitsinni saqqummersitsiviit
igalaallit ilaata naqqani naam-
mattuulerparput kaattamut
manngertornernikumut eq-
qaanartoq, qimerloorlualeria-
rakkulu paasilerpara sunaaf-
fami kaataq manngertorner-
nikoq, aammalumi taamaatut
allagartaqarpoq. Saqqummer-
sitaq soqutiginaatilik.
Pissusissamisuussagunan-
ngilaq saqqummersitaq taan-
na allaffeqarfimmi sulisunut
14-inut ilisarnaatitut asser-
suutigissallugu. Aatsitassanut
allaffearfik pulaagassaqqe-
qaaq.
sig nogle ambitiøse mål for de
opgaver, kontoret skal kunne
klare for at føre de politiske
beslutninger ud i livet.
Det er åbenlyst, at der i
kontoret er en god holdånd og
entusiasme, som smitter af på
omgivelserne. Nu er rammer-
ne til stede, så mangler vi
blot, at olien springerr og guld
og diamanter vælter op af
klipperne, sluttede Jonathan
Motzfeldt.
En rusten hammer
Under vor søgen efter »De
Vises Sten« eller andre mine-
raler, som kunne begejstre
vore læsere, stødte vi i bun-
den af en montre på noget, der
lignede en rusten hammer, og
ved nærmere eftersyn kunne
jeres udsendte konstatere, at
det minsandten er en rusten
hammer, det står endda på
den. I sandhed interessante
genstande.
Det vil nok ikke være helt
retfærdigt mod de 14 medar-
bejdere på stedet at gøre den-
ne genstand til symbol på
kendsgerningerne. Råstof-
kontoret er en »messe værd«.
Positivt skridt mod
bedre udnyttelse af
investeringer
Ingen afgørelse om Fylla-olien