Atuagagdliutit - 18.04.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 30 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulitlaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (assVfoto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 86 19 06 11 Fax. 86 20 19 98 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassilvlk/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
MEEQQATIKIAROORNARTULLU
PINERLUUTIGINEOARNERI
LARS EMIL JOHANSEN-ip ikiaroomartunik pi-
nerluuteqartameq pillugu saqqummiussaa piffissa-
mik eqquilluarluni tusarliussaavoq, inatsisinik uni-
oqqutitsisamerit, inunnillu isumaginninnermi peror-
saanermilu suliassatut malitsigitinneqartaitut nak-
kutigineqarunnaamerisa nalaani. Naalakkersuisut
siulittaasuata tamatumunnga aningaasanik akuersis-
suteqamissap pisariaqartinnera tunngavilersorpaa,
kikkullu tamaasa kajumissaarlugit pinerlunniartunik
akiuuteqqullugit.
Nalitsini hashimik pinerluuteqartartupiluit ilaat
politiit tigusareeraluarpaat, tamannali hasheemiar-
tartut kalaalimineemiartartutulli isertuanngitsigalu-
tik tuniniaasamerminnik ingerlatsiinnarnissaannut
unitsitsinermik kinguneqanngilaq.
Tamanna aqqusinermi tuniniaasameq Martin Pal-
damip nunatta aningaasarsiomera pillugu atuakkia-
mini ujartugaa ingerlalluaqaaq. Nuummi pisiniarfe-
qarfiit eqqaanni sinerissamilu qillaalasunik puullit
Silarsuarmi akisunerpaatut tuniniameqartarput.
Isertuamani tuniniaasameq Lars Emil Johanseni-
mut uagutsinnullu isumakulutsitsivoq. Pisut inatsi-
sinik unioqqutitsinngissorinartutut akuerisaasutul-
luunniit takujuakkatta annilaangatippaatigut. Qa-
noq-una iliuuseqarfiginiaripput. Soorluuna hashi-
mik tuniniaasameq allarpassuartulli suliffeqanngi-
tsup aningaasarsiomissaminut inatsisinik unioqqu-
titsinani piginnaafftgigaa, inoqatit pinngitsuuisin-
naannginnerat atomerluinerallu iluaqutsiullugu.
Tusartuarparput Nuummi angajoqqaat ullaat ta-
maasa qitomaminnik meeqqerivinnukkaassisartut,
kingomalu namminersorluni inuussutissarsiortutut
hasheemiarlutik »suliartortartut«, tuniniaasartoqati-
tillu Bmgseniliartunik allakkerivimmukartunilluun-
niit ulloq naallugu assersuiuartut.
Isumakulunnamerpaavoq pinerluttut suliartik pis-
susissamisuuinnartutut ingerlannerat. Kisiilluinnar-
lutik nakimaallutik ingerlatsinerat.
NASSUIARUMINAAPPOQ sooq hash pillugu pi-
nerlunneq akuerineqartutullusooq ingerlanneqame-
ra. Taamaattariaqarsorinarpormi taamak isertuan-
ngitsigisumik ingerlanneqamera akuersaaratsigu.
Qulamanngitsumik peqqutinut ilaavoq hashitor-
tameq illersuisut akerliusullu akornanni ukiorpassu-
ami oqallisigiuarmassuk. Inoqartuarpoq saqqum-
merlutik oqartunik hashitortameq uloriananngitsoq,
allaat Inatsisartut oqaluttarfiannit. Taamaaliortoqas-
saarpoq, ilaatigut peqqutaalluni ilisimatusartut aker-
liliissutinik uppemarsaatinik saqqummiussarpassu-
aqalereermata, illersuisorpassuilli ulorianameranik
nalomisitseqataajuarput.
Hash pillugu pinerluuteqarnerup isertuanngissuti-
gineqameranut peqqutaavortaaq soqutigineqamani
akuerisaammat hashitortartut pujortagassaminnik
kulumpaateqartamerat. Qanormi tamanna akuerine-
qarsinnaava taamaatut niuemeq inatsisinik unioq-
qutsitsinerunngitsutut isigalugu aamma akuerigaan-
ni. Naluneqanngitsutut hash pujortartakkatsitut an-
nertutigisoq nunatsinni naatinneqarsinnaanngilaq.
Isertuamani hasheerniartamermut peqqutinut i-
laassagunarpoq akerliliilluni isummertarnernik saq-
qummiussisannginneq. Akueriinnarparput, takun-
ngitsuusaarparput, soqutiginngilarput. Immaqa-
luunniit iliuuseqarnissatsinnut qunuvugut. Asser-
suutigalugu tuniniaasut akomannut qeqqeriarluni
tuniniaaneq kia naammagittaalliuutigissavaa?
Pingaartumilli atuisut pinerlunnemtik akuersaar-
titseqataapput. Imminnut pitsittartut, allallu ilaan-
neeriarlutik nalliuttorsiualaamerminni hashitomiar-
lutik allanut pisiniutsittartut. Atuisartut tuniniaasar-
neq iluanaarutaatippaat. Nakkaannikut aammalu
inuit torertut allaffimminni imaluunniit ikinngutit
pujortartanngitsut akornanni hash pillugu pinerlun-
nermik annertoqisumik akerliliillutik isummertartut.
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUAT kia i-
sumakuloqatiginngilaa qitornatta ikiaroortartumik
pinerluuteqamermut sunniukkiartuinnartumut qa-
noq paasinnittamerannut. - Qanoq ilillutik paasisin-
naassavaat ikiaroornartuemiameq inatsisinik unioq-
qutsitsinemsoq, tamatta isiginnaartuulluta ileqqus-
saannartut ingerlanneqartuartillugu? aperaaq.
Meeqqat meeqqerivimmukkaanneqariarlutik ar-
naat ikaroornartueriartortoq qanoq isummissappat?
llumoorpoq piffissanngortoq - qangalili taamaap-
poq - ikiaroomartut pinerluutigineqamerat akiome-
qartariaqarmat. Amerlasuulli peqataasariaqarput. I-
summanik allanngortitsinissaq naalakkersuisut siu-
littaasuata ujartugaa aatsaat piviusunngortissinnaa-
varput paasititsiniaanikkut, eqqussuisut, tuniniaasut,
pujortartartut uagullu isumaqatissarsiornata haship
pinerluutigineqarneranik akuersaanngitsugut sak-
kortuumik sunniiniarnikkut anguneqarsinnaavoq.
Aallartittariaqarpugummi, assuarinnissaagut, akerli-
unerput timitalissavarput aammalu inatsisinik uni-
oqqutitsineq akerlilersussavarput, nipangiinnarluta
akuersaaginnamagu.
SOORUNAMI AAMMA ILUMOORPOQ, inuia-
qatigiit pitsaasumik ingerlasut ingerlanerliortunit
ajomartorsiutinik atugarliunnginnerusut. Aappaati-
gulli immitsinnut salloqittassanngilagut hashimik
pinerluuteqameq hashimillu atornerluineq suliffis-
saaleqinermit, ilinniarfissaaleqinernit, arlaannil-
luunniit pisuutitsiniutissanik ujarlerluta aallaaveqar-
tut. Hashimik atornerluineq pinerlunnerlu imminnut
napatipput. Arlaannik puigugaqamiaannarluni ima-
luunniit qimarratiginninniaannarluni pujortartoqar-
tanngilaq, aammali eqiasulluni ilungersuusserusun-
nginneq aammalu arlarluinnamik peqquteqarluni
akisussaassuseqamermik qimarratiginninneq, piviu-
sunik aanngaamisitsiniamerit millusserusutsitsiler-
sarmata.
BØRN OG NARKOKRIMINALITET
LARS EMIL JOHANSEN’s indlæg om narkokrimi-
naliteten var et velplaceret budskab i en tid, hvor
ulovlighederne og en lang række sociale og pædago-
giske følgevirkninger ikke mere kontrolleres. Lands-
styreformanden begrunder bevillingsbehovet på om-
rådet og opfordrede alle til at ruste sig til kamp imod
de kriminelle.
Nok har politiet haft held til at »knalde« nogle af
de mest infame hash-banditter i vor tid, men det har
ikke hindret de aktive hash-handlere i at operere
ligeså åbenlyst som fangere der sælger grønlandsk
mad på brættet.
Den gadehandel, som økonomen Martin Paldam
for godt et år siden efterlyste i sin bog om Grønlands
økonomi, lever i bedste velgående. På torvet i Nuuk
og på alfarvej andre steder i Grønland skifter de små
sølvpapirskugler ejer til verdens højeste priser.
Det er denne åbenlyse handel, der foruroliger Lars
Emil Johansen og alle os andre. Det er den næsten
legale eller accepterede virkelighed, der finder sted
for øjnene af os alle, der gør os bange. For hvad skal
vi gøre ved det. Det er, som om hash-handel blandt
meget andet er blevet den arbejdsløses legale ret til
at skaffe sig penge på bekostning af andres afhæn-
gighed og misbrug.
Ikke sjældent hører vi om forældre i Nuuk, som
hver morgen punkligt afleverer deres børn i en
daginstitution for at gå på »arbejde« som selvstæn-
digt erhvervsdrivende hash-handlere, der sammen
med kolleger dagen igennem spærrer vejen for men-
nesker med ærinde i Brugsen eller på posthuset.
Det foruroligende er først og fremmest den selv-
følgelighed, de kriminelle røgter deres hverv på. Den
frimodige åbenhed, de opererer med.
DET ER VANSKELIGT at forklare, hvorfor netop
hash-kriminalitet stort set er tolereret. For det må den
vel være, når vi tillader, at den foregår så åbenlyst.
En af årsagerne er uden tvivl, at hash-rygning
igennem mange år har været genstand for en heftig
debat med både tilhængere og modstandere. Der har
altid være folk, som trådte frem og sagde, at hash-
rygning var ufarlig, selv fra Landstingets talerstol.
Det gør ingen mere, fordi forskerne efterhånden har
samlet så god dokumentation for det modsatte, men
historiens mange fortalere har været med til at så
tvivl om, hvor farligt det er.
Den åbenlyse hash-kriminalitet skyldes også den
mere eller mindre anerkendte praksis, der ser gen-
nem fingrene med, at hash-rygere har deres egen
klump på sig og ryger den. For hvordan tillader man
det uden dermed at legalisere en eller anden form for
handel. Hash dyrkes som bekendt ikke i Grønland i
de mængder, vi sætter fut i.
Endnu en årsag til, at hash-handlen er så åbenlys,
skal formentlig også hentes i den manglende opinion
imod den. Vi finder os simpelthen i den, ser gennem
fingrene med den, ignorerer den. Eller også er vi
bange for at tage affære. Hvem stiller sig for eksem-
pel op midt i »minefeltet« og brokker sig over en
handel?
Men det er fremfor alt brugerne, der er med til at
legalisere kriminaliteten. Alle dem, der køber hash
enten til sig selv eller gennem mellemmænd, og altså
også dem, der i ny og næ hygger sig med en klump
hash til fest. Det er brugerne, der gør handlen lukra-
tiv. Både vragene og de pæne mennesker, der enten
på kontoret eller blandt ikke-rygende venner tager
afstand fra den omsiggribende hash-kriminalitet.
HVEM DELER IKKE landsstyreformandens be-
kymring over den måde, vore børn tolker den på-
trængende narkokriminalitet på. - Hvordan skal de
forstå, at narkohandel er ulovlig, når den finder sted
som en daglig almindelighed, vi alle er vidne til?
spørger han.
Hvordan bliver holdningen hos de børn, der afle-
veres i børnehaven for at mor kan gå ud og handle
med narko?
Det er rigtigt, at tiden er inde - det har den været
længe - til at tage kampen op imod narkokriminali-
teten. Men det skal gøres over en bred front. Den
holdningsændring, som landsstyreformanden efter-
lyser, får vi kun gennem oplysning, decideret propa-
ganda rettet imod både smuglere, forhandlere, ryge-
re og os, der mellem fire vægge tager afstand ffa
hash-kriminaliteten. Vi skal nemlig også i gang, for
vi skal fordømme, vi skal aktivere vor modstand og
tage afstand fra ulovligheden i stedet for stiltiende at
acceptere dem.
OG SÅ ER DET naturligvis rigtigt, at et godt sam-
fund har færre problemer end et dårligt. Men vi skal
på den anden side heller ikke bilde os ind, at hash-
kriminalitet og hashmisbrug alene skyldes enten
arbejdsløshed, manglende uddannelsespladser, eller
hvad man nu kan skyde skylden på. Hashmisbrug og
hashkriminalitet nærer sig selv. Rusen findes ikke
kun, hvor noget skal glemmes eller fortrænges, men
også hvor slapperi og flugten fra ansvar af helt andre
grunde frister til at »fise den af« i en dis af forvræn-
get virkelighed.