Atuagagdliutit - 18.04.1996, Qupperneq 4

4
Nr. 30 • 1996
£cl ag'ap'cfé/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Zackenberg-imi piniariartarfitoqaq. Sinerissamiit 2 kilometerinik ungasissusilimmi
sananeqarsimavoq. Illu ukiut 50-it sinnerlugit pisoqaassuseqarpoq, qangalu inuunermut
takussutissaalluarluni.
Hytten er den gamle Zackenberg fangststation. Den er opført to kilometer fra kysten.
Hytten er over 50 år, og giver et godt billede af tiden fra før verden gik af lave.
Umiarsuaq assartortoq Danneborg-imut 1995-imi ukiumoortumik tikittoq.
Det årlige forsyningsskib er ankommet til Daneborg 1995. (Ass./foto: Hauge Andersson).
Nu gør de noget ved det
Ny forskningsstation skal være basis for langsigtet øko-
forskning
Kiisami suliarilerpaat
Ilisimatusarfik nutaaq siunissami uumassusilinnik
ilisimatusarnermut aallaaviussaaq
DANEBORG(arl-.) - Robert
Storm Petersen-iugunarpoq
oqarsimanerameqartarpoq si-
lagooq kikkut tamarmik oqal-
lisigigaluarlugu arlaannaata-
luunniit qanoq iliuuseqarfigi-
neq ajorpaa. Dansk Polar
Center-ip pilersaarutigaa aa-
samut arlaatigut iliuuseqarfi-
giniarlugu - tamatumani sila
kisimi pineqanngilaq, aam-
mattaarmi siunissami uumas-
susilinnik ilisimatusarnerup
piviusunngortikkusunneqarne
ra tamatumani pineqarpoq.
Aasamut ilisimatuut tekni-
kerillu 50-it missaat nunarsu-
atsinni nunat eqqissisimatitat
annersaanni, Daneborg-ip eq-
qaani Zackenbergdalen-imi
uumassusilinnik ilisimatusar-
fik aallartittussaavaat. Ilisi-
matusarfiup pilersinneqame-
ratigut qallunaat nunallu allat
biologiisa naturgeografiisalu
ukiorpassuami kissaatigisaat
piviusunngortinneqassaaq.
Nunami issittumi ilisimatus-
arfik silaannaap pissusaanik
ilisimatusarfissatut piukkun-
narluinnarpoq, tamaanimi uu-
massusillit malussajanerum-
mata silaannaap allanngome-
ra malunnamerusarpoq, nu-
narsuarmilu silaannaq allan-
ngussatillugu kingunerisin-
naasai malinnaaffigiuminar-
nerusarlutik. Suliniummik a-
qutsisoq Henning Thing taa-
matut oqaluttuarpoq.
Ilisimatusarfik siunissami
ilisimatusamikkut avatangii-
sinillu nakkutilliinikkut qitiu-
sussaasoq »ZERO«-mik taa-
guuteqaipoq, aqqalu Zacken-
berg Ecological Research
Operations-ip naalisaatigaa.
Tassanissaaq uumassusillit a-
kusaanngitsut ineriartomeri
nalunaarsomeqartussaapput.
- Uumassusillit allanngora-
ngaatsiamerat kikkut tamar-
mik oqallisigiaat, aallaaviu-
sulli sunnemeqanngitsut ilisi-
manngikkaanni allanngutit
suunersut oqaatigiuminaattar-
put. Zackenberg-imi uurrias-
susillit sunnerneqannginga-
jassimapput, taakkulu siunis-
sami silaannaap allannguutis-
saannut uuttuutitut atorsin-
naavagut. Taamaammat ZE-
RO-mi siliniutit atorlugit uki-
oq 0-imi uumassusillit pillugit
ilisimatusarsinnaavugut,
Henning Thing oqarpoq.
Siorna aallartippoq
Ilisimatusameq sioma aallar-
nemeqarpoq, tamannalu pil-
lugu nalunaarusiortoqarsi-
malluni. Nalunaarummi uu-
masut naasullu, silaannnaap
kiisalu aputeqamerani nunal-
lu sananeqaataani allanngori-
amerit 50-it missaat nassuiar-
neqarput. Silaannaq pillugu
misissuisarfik atortorissaar-
toq automatiskiusorlu inger-
lareerpoq, paasissutissanillu
katersuuteqqat nunami siaru-
artemeqarsimapput, taakkulu
atorlugit nuna qeriuaannartoq
silaannaallu tappiorannartui
pillugit paasissutissanik ka-
tersuineq ingerlaavarpoq. Al-
laaserisap matuma assitai na-
lunaarummit pissarsiarineqar-
put.
Zachenberg-ip eqqaani nu-
na pissanganarlunilu allan-
ngorartuuvoq aammalu uu-
masoqangaatsiarluni naaso-
qangaatsiarlunilu. Tamatuma
saniatigut umimmaqarluar-
poq terianniaqarluarlunilu, ta-
makkulu ilisimatusartut suli-
nerini pulaartigineqartuarput.
Silaannaap sunnigaanera
Ilisimatusarfissatta ilaattut
avannarpasissumi masarsun-
nit qeriuartunit kultveilte met-
han-ilu kaanngartortoq silap
pissusaanik kissattoomermik
kinguneqartamersoq misissu-
iffigissavarput. Amerikap a-
vannaani Sibiriamilu uuttui-
samerit assiginik nalunaarsui-
soqartassaaq, avannarpasis-
sup issittuani masarsunnit
qeriuaannartunit gassit kaan-
ngartartut silaannaap qanoq
ilinerani qanoq annertutigi-
samersut misissomeqassallu-
ni. Nalunngereerparput sila
kissakkiartortillugu gassit
kaanngartartut annerulersar-
tut, aammalu tamanna silap
pissusaanik kissattoorsinnaa-
nermut ulorianaateqameruler-
sinnaasoq. Taamaammat si-
laannaap pissusaata nalunaar-
someqamissaa pingaaruteqar-
poq, taamaalillunimi takune-
qarsinnaammat silap pissu-
saanik kissattoomissap qanoq
annertutiginissaa kinguneri-
sassaalu siulittomeqarsinnaa-
lissammata.
- Nunarsuaq tamakkerlugu
ajomartorsiuteqarpugut, ajor-
nartorsiuterpullu nunarsuat-
sinni kikkunnut tamanut ki-
ngunerlutsitsisinnaavoq. Taa-
maammat silaannarmik ilisi-
matusartut nunat iluini killis-
sarititaasunik qaangiiuamis-
saat aammalu ilisimatusartut
suleqatigiinnissaat pingaaru-
teqarpoq, Henning Thing o-
qarpoq.
Dansk Polarcenter sullissi-
viuvoq ilisimatusameq tekno-
logimullu tunngasut pillugit
ministeriaqarfiup ataani inis-
sisimasoq, taassumalu ilisi-
matusarfissaq suliarineqamis-
saalu isumagisussaavaa, i-
ngerlanneqameralu Kalaallit
Nunaanni ilisimatusamikkut
misissuinerit pillugit ataatsi-
miititaliarsuup Miljøstyrelsi
aamma Dansk Polarcenter
suleqatigalugit isumagisus-
saavaa.
DANEBORG(arl-.) - Det var
vist nok Robert Storm Peter-
sen, der om vejret sagde, at
alle taler om det, men ingen
gør noget ved det. Til sommer
har Dansk Polar Center pla-
ner om at gøre noget ved det -
ikke blot vejret, men en reali-
sering af et ønske om en lang-
sigtet forskning i økosyste-
merne.
Henved et halvt hundrede
forskere og teknikere går til
sommer i gang med at opbyg-
ge en økologisk forsknings-
station i verdens største natio-
nalpark i Zackenbergdalen
nær Daneborg. Forskningsta-
tionen opfylder et mangeårigt
ønske fra danske og uden-
landske biologer og naturgeo-
grafer, der har savnet mulig-
hed for en langsigtet forsk-
ning i økosystemerne i denne
del af verden. Det høj arktiske
område er ideelt til klima-
forskning, fordi klimaændrin-
gerne er særlig mærkbare her,
og fordi det følsomme økosy-
stem gør det muligt at følge
konsekvenserne af de globale
klimaændringer, fortæller
projektlederen Henning
Thing.
Forskningstationen skal
være ramme om en række
langsigtede forsknings- og
miljøovervågningsprojekter,
som har fået navnet »ZERO«,
hvilket er en forkortelse for
Zackenberg Ecological Rese-
arch Operations, samt regi-
strere udviklingen i det ufor-
styrrede økosystem.
- Alle taler om store økolo-
giske ændringer, men det er
umuligt at definere en
ændring, hvis man ikke ken-
der det oprindelige, det ube-
rørte. Ved Zackenberg har vi
et næsten uberørt økosystem,
der kan anvendes som måle-
stok for fremtidige klimaæn-
dringer. ZERO-programmet
gør det derfor muligt at skaffe
en viden om det økologiske år
nul, mener Henning Thing.
Startet sidste år
Forskninsprokejtet blev ind-
ledt sidste år, og en rapport er
udsendt herom. Rapporten
beskriver over 50 biologiske
og naturgeografiske svingnin-
ger i dyre- og plantelivet, kli-
matiske forhold, samt sne-
dække og landskabsproces-
ser. En avanceret automatisk
klimastation er i gang, og små
dataloggere anbragt rundt i
terrænet indsamler til stadig-
hed informationer om perm-
afrost og mikroklima. Bille-
derne til denne artikel er hen-
tet fra rapporten.
Området ved Zackenberg
har et spændende og varieret
landskab samt en rig fauna og
flora, der er blandt andet en
meget stor bestand af mos-
kusokser og polarulven er en
hyppig gæst hos de arbejden-
de forskere på stedet.
Påvirkning af
drivhuseffekten
Et af forskningsprojekterne
på stedet er undersøgelser af,
hvorledes udslip af kultveilte
og methan fra tundraen påvir-
ker drivhuseffekten. Sammen
med tilsvarende målinger i
Nordamerika og Sibirien vil
man registrere, hvor meget
der frigives af disse drivhus-
gasser fra den arktiske tundra
under forskellige klimatiske
forhold. Vi ved, at højere
temperaturer vil øge udslippet
af drivhusgasser, og at det vil
forstærke drivhuseffekten
yderligere. Det er derfor af
stor betydning for de klima-
modeller, der forsøger at for-
udsige omfanget og konse-
kvenserne af drivhuseffekten,
at vi får en sikker viden på
dette område.
- Vi står overfor et globalt
problem, som kan få konse-
kvenser for alle på denne klo-
de. Så det er afgørende, at kli-
maforskningen fortsat over-
skrider de nationale grænser,
og at forskere udbygger sam-
arbejdet, hævder Henning
Thing.
Dansk Polarcenter, der er
en serviceinstitution under
Forsknings- og Teknologimi-
nisteriet, driver den nye stati-
on og opbygningen af den,
mens driften af den nye stati-
on finannssieres af Kommis-
sionen for Videnskabelige
Undersøgelser i Grønland
sammen med Miljøstyrelsen
og Dansk Polarcenter.
Silaannaap pissusaanik misissuut automatiskiusoq 1995-imi augustimi ikkussuunneqarpoq. Napparussuit 7,5 meterinik
portussuseqarput. Tunuani takuneqarsinnaapput Tyrolerfjorden aamma Clavering 0-p qaqqai.
Den automatiske klimastation er etableret i august 1995. Masterne er 7,5 meter høje. 1 baggrunden Tyrolerfjorden og
bjergene på Clavering 0. (Ass./foto: Hanne H. Chrstiansen).