Atuagagdliutit - 18.04.1996, Side 9

Nr. 30 • 1996
9
/rfÉaag'ap'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Juulimaamut akissut
All. direktør Klaus Ellemann, Betoncentralen
AG nr. 27-mik tupaallaatigi-
satsinnik atuarparput, direktør
Karsten Stock Andresen-ip
Betoncentralen assersuutigi-
gaa immikkut ittunik assartu-
I AG nr. 27 ser vi til vores
overraskelse, at direktør
Karsten Stock Andresen
fremstiller Betoncentralen
som eksempel på lukrativ
udnyttelse af den selektive
fragtstøtte og herigennem
påfører Royal Arctic Line sto-
re tab. Tidligere, i AG nr. 24,
er Betoncentralen i anden
anledning af samme direktør
erklæret usolidarisk.
Denne lidet flatterende
omtale af Betoncentralen er vi
ikke særligt stolte af, og efter
den seneste »provokation«
ser vi os desværre nødsaget til
via pressen at tilbagevise
RAL’s udlægning af sagerne
som useriøs og fejldokumen-
teret.
Lad os starte med cemen-
tartiklen i AG nr. 24, hvor vi
fremstilles som usolidariske.
Her oplyses først, at Beton-
centralen og RAL, efter no-
gen tids forhandling, skulle
være blevet enige om en spe-
ciel containerfragtrate til Be-
toncentralen.
Dette er absolut ikke kor-
rekt.
Med udsendelsen af det nye
fragtregulativ viste det sig, til
trods for RAL’s ønske om
containerisering, at det ville
blive ca. 15 procent dyrere
når man sørgede for at fylde
en hel container med cement.
Det svarer til 150 kroner pr.
ton. Eller sagt på en anden
måde, det bliver 15 procent
billigere at sende cementen
som stykgods. Det vil sige
som i gamle dage hos Konge-
lig Grønlandske Handel, hvor
man afleverede cementen på
paller i Grønlandshavnen,
hvorefter rederiet stod for
pakningen.
Forhandlingerne mundede
ud i, at Betoncentralen ikke
skulle betale mere end styk-
gods-raten, selv om cementen
pakkes i container hos leve-
randøren. Denne aftale er nok
til størst glæde for Royal
Arctic Line, der både slipper
for pakning af container og
for alle erstatningssagerne på
iturevne cementposer, som vi
havde mange af før i tiden,
mens Betoncentralen fortsat
betaler helt normal kilorate
som tidligere. Det svarer til
omkring 1000 kroner pr. ton
alt inclusive.
Herefter er der lavet en
opstilling over forholdene,
når Betoncentralen til efte-
råret har siloanlægget klar og
selv står for fragten af
cement.
De virkelige forhold til den
tid er heldigvis meget ander-
ledes end i RAL’s regneek-
iniaraanni assartuinermut ta-
pigitinneqartartumik ilua-
naarniartuunerarlugu, taa-
maalillunilu Royal Arctic
Line annaasaqartingaatsiart-
sempel.
Af ekstra udgifter kommer
kun afskrivning og forrent-
ning af anlægget, og denne
udgift modsvares stort set ale-
ne ved besparelsen på at købe
cementen i løs vægt. Alle
øvrige udgifter i forbindelse
med håndtering af cementen
her i byen bliver mindre, og i
tilgift får vi en meget nemme-
re og mere miljøvenlig ar-
bejdsplads.
Tilbage er fragtraten, som
bliver mere end halveret, og
vi synes faktisk, at det er
overordentligt solidarisk, at vi
på forhånd har garanteret, at
denne besparelse fuldt ud vil
blive brugt til nedsættelse af
betonprisen.
Og hvis ellers Nuuk må
regnes med til helheden, har
vi svært ved at se, at samfun-
det skulle lide noget tab ved
dette arrangement.
I AG nr. 27 er den så gal
igen. Denne gang i forbindel-
se med den såkaldte selektive
fragtstøtte. Her er det en me-
get ophidset direktør, der efter
en gennemgang af alle de pro-
blemer og store milliontab,
som 20 unavngivne grønland-
ske firmaer har og fortsat vil
give RAL, pludselig hiver
Betoncentralen op af den høje
hat og gør os til eksponent for
alle genvordighederne.
Lad det være sagt med det
samme. Betoncentralen har til
dato aldrig modtaget nogen
form for støtte fra RAL, og
kan altså ikke lastes for
RAL’s nuværende problemer,
og det er helt urimeligt at
anskue sagen som gjort i
artiklen.
Vi har i forbindelse med de
kommende års store anlægs-
opgaver med bygningen af
lufthavnene på Vestkysten,
gennem lang tid været i kon-
takt med medarbejdere i Roy-
al Arctic Line om muligheder
og priser på transport af skær-
ver.
Lufthavnene skal anlægges
i områder, hvor infrastruktu-
ren først er færdig samtidig
med færdiggørelsen af luft-
havnen. Det er derfor utroligt
dyrt at etablere og drive det
knuseri, som er nødvendigt til
produktion af skærvemateria-
ler til vej og asfaltarbejder.
Derfor er vi ret sikre på, at
denne del af opgaven kan lø-
ses bedre og billigere med
produktionen af materialerne
på vort velfungerende anlæg
her i byen i forbindelse med
en seriøs tilrettelagt transport
med RAL eller et andet rede-
ri.
Det vil jo være ret så kre-
arlugu. Siusinnerusukkut AG
nr. 24-mi, allamut tunngatil-
lugu allaaserinninnermi di-
rektørip taassumarpiaq Be-
toncentralen nammaqatigiik-
perligt, hvis vi igen skal se
asfaltskærver sejlet til Grøn-
land fra Norge, fordi der ikke
har været tid og lyst til at fin-
de en intern løsning.
Indtil nu er det desværre ik-
ke lykkedes at få oplyst hver-
ken pris eller betingelser for
skærvetransport med RAL.
Ansøgningen om selektiv
fragtstøtte til skærvetransport
er iøvrigt ikke Betoncentra-
lens ide, men foranlediget af
et direkte oplæg fra en RAL-
medarbejder, og det paradok-
sale er, at vi ikke har et ud-
gangspunkt for ansøgningen.
RAL har os bekendt ikke en
officiel fragtpris på transport
af skærver.
Med udgangspunkt i direk-
tør Karsten Stock Andresens
»lidt provokerende« spørgs-
mål kan vi nu regne os frem
til, at denne pris må ligge i
omegnen af 240 kroner pr.
kubikmeter, og det er da et
udmærket udgangspunkt for
fortsatte forhandlinger.
Det kan imidlertid ikke
bruges til at påvise et tab for
RAL, hvis der skal ydes en el-
ler anden rabat på denne pris.
Sagen er jo i al sin enkelhed,
at RAL indtil nu overhovedet
ikke har haft nogen indtjening
på transport af skærver, og
helt sikkert heller ikke vil få
det, hvis bare prisen sættes
højt nok. Omvendt vil en selv
nok så lav fragtrate være et
plus for RAL, som ifølge op-
lysningerne i AG nr. 24 har
skibe og en organisation som
kan håndtere godsmængder,
der er større end det aktuelle
behov.
Alt dette ændrer imidlertid
ikke på udgangspunktet for
dette indlæg, nemlig at vi
synes det er useriøst, først at
opfordre os til at søge fragts-
tøtte med oplysning om mas-
ser af egnede transportcontai-
nere, som står ubenyttede på
havnen i Ålborg, og at vi si-
den igennem vore gentagne
henvendelser til RAL får op-
lyst, at sagen er sendt til god-
kendelse i hjemmestyret. Ef-
ter at have ventet i flere må-
neder bliver vi så pludselig
klandret for denne ansøgning,
og erfarer oven i købet igen-
nem avisen, at Royal Arctic
Line har bedt hjemmestyret
om at sige nej til ansøgnin-
gen.
Hvis RAL ikke kan eller vil
tilbyde en brugbar løsning, så
sig det da lige ud. Det er jo
ikke specielt for at genere
Royal Arctic Line, at vi har
henvendt os. Med de nuvæ-
rende betingelser er det den
eneste mulighed.
kusussuseqanngitsutut nali-
lerpaa.
Betoncentralen pillugu taa-
mak kusananngitsigisumik
eqqartorneqarnera tulluusi-
maarutiginngilluinnarparput,
peqqusaamerullu kingulliup
ajoraluartumik tusagassiuutit
aqqutigalugit RAL-ip saq-
qummiussai piviusorpalaan-
ngitsutut kukkusumillu up-
pernarsaasiorsimasutut uter-
titsitsiffigisariaqarpagut.
AG nr. 24-mi cement pillu-
gu allaaserisaq aallamiutige-
riartigut, tassani nammaqati-
giikkusussuseqanngitsutut
saqqummiunneqarpugut.
Tassani siulliullugu paasis-
sutissiissutigineqarpoq, Be-
toncentralen aamma RAL,
isumaqatigiinniarnikkut isu-
maqatigiissimasunngooq Be-
toncentralen immikkut isu-
maqatigiissuteqarfigalugu
containeritigut immikkut ake-
qartitsilluni assartuisitsisin-
naasoq.
Tamanna ilumuunngilluin-
narpoq.
Assartuinermut najoqqu-
tassat nutaat malillugit paasi-
narsivoq, uffa RAL containe-
rinik atorluaanerunissamik
kissaateqartoq, containeri ce-
mentimik ulikkaarlugu nassi-
ukkaanni 15 procentimik aki-
tsussasoq. Tonsimut 150 kro-
nit. Allatut oqaatigalugu ce-
menti nassiussatut ataasiak-
kaatut nassiukkaanni 15 pro-
centimik akikinnerusoq.
Soorlu qanga Kongelige
Grønlandske Handelikkut
nassiussisoqartarallarmat nas-
siussat ataasiakkaatut anssi-
ukkaanni, cementi pallitsinut
ikiinnarlugit Grønlandshavni-
mut tunniukkaanni umiarsua-
atileqatigiiffiup poortomissaa
isumagisarlugu.
Isumaqatigiinniamerit iner-
neraat Betoncentralen nassi-
ussat ataasiakkaamerattut a-
merlanemik akiliisassanngit-
soq, naak cementi pilersuisup
nammineerluni containerinut
usilersuukkaluaraa. Isuma-
qatigiissut Royal Arctic Line-
imut iluaqutissartaqamerugu-
narpoq, containerinut immi-
ussisassannginnamik, kiisalu
cementit puuisa alittomeranik
annaasaqaatit taarsiilluni aki-
liisarunnaassagami, siomati-
gut taamaattaraluarami, Be-
toncentralenilu qangatut kii-
lukkaarlugit nalinginnaasu-
mik akiliisarluni. Tamanna
suut tamaasa ilanngullugit
tonsimut 1000 kronit mis-
saanniippoq.
Tulliani pissutsit pillugit
assersuusiortoqarsimavoq, u-
kiamut pissusiulertussat tun-
ngavigalugit, tassa Betoncen-
tralen nammineq toqqorsivis-
saa piareerpat, cementimillu
assartuisameq nammineq isu-
magilerlugu.
Qujanartumilli piviusut
RAL-ip assersuusiaanit allaa-
nerujussuupput.
Saniatigut aningaasartuutit
taamaallaat tassaassapput na-
likilliliineq aammalu toqqor-
siviup akilersomissaa, taak-
kuli taarsemeqassapput ce-
mentip poortorneqanngitsu-
mik nammineq assartomis-
saanut sipaarutaasunit. Ce-
mentimik illoqarfimmi pas-
sussinermi aningaasartuutit
allat ikilissapput, taassumalu
qaavatigut suliffeqarfik pisa-
ri innerungaartunngussaaq
sullivikkuminaminngorlunilu
avatangiisinut akomutaajun-
naarluni.
Taasassatut assartuinermi
aki sinneruppoq, taanna affaa
sinnerlugu akikinninngus-
saaq, tamannalu nammaqati-
giikkusussuseqamerujussuar-
mik ersersitsitut isumaqarfi-
gaarput, siumut qulakkeereer-
lugu sipaarutaasup taassuma
betonimut akikilliliissutissa-
tut tutsinneqartussaammat.
Ataatsimoorussinermi
Nuuk naatsorsuutigineqarsin-
naappat takujuminaatseqaar-
put taamatut iluarsaanermi
inuiaqatigiit annaasaqaatigi-
nissaat.
AG nr. 27-mi aamma paat-
siveeruttoqaqqippoq. Tama-
tumuuna immikkut nasiussat
taperneqartarneri pillugit.
Tassani direktør puffassimaa-
qaluni ajomartorsiutit millio-
nerpassuarnillu annaasaqar-
tarneq annaasaqartuartarnis-
sarlu eqqartorlugit, Kalaallil-
lu Nunaanni suliffeqarfiit 20
aqqisigut taanagit pisuuteriar-
lugit, Betoncentralen saq-
qummiuteriarlugu atugarliuu-
tinut tamanut assersuutissaq-
qitsutut saqqummiuppaa.
Oqaatigereerlarput. Ulloq
manna tikillugu Betoncentra-
len assartuinermut koruunin-
nguamilluunniit RAL-imit
tapiissuteqarfigineqarsiman-
ngilaq, RAL-illu maanna atu-
garliuutaanut pisuutinniarne-
qarsinnaanani, piviusullu al-
laaserisami saqqummiunne-
qartutut saqqummiutissallugit
ajorluinnarpoq.
Ukiuni takkuttussani kitaa-
ni mittarfiliortiternissarsuit
eqqarsaatigalugit Royal
Arctic Line-imi sulisut piffis-
sap sivisuup ingerlanerani
oqaloqatigisamikuuagut, uja-
raaqqanik assartuinissanut
periarfissat akillu paasiniarlu-
git-
Mittarfiliorfiusussat inissi-
simanerat imaappoq, aqqu-
sinniomerit assigisaallu mit-
tarfissat naammassineqame-
rat ilutigalugu aatsaat naam-
massineqartartussaammata.
Taamaattumik ujaqqanik qaq-
qulaariviit, aqqusinemut as-
faltinillu atortussanik ujaraa-
ranngortitsisartussatut pisari-
aqartut pilersinissaat inger-
lannissaallu akisoorujussuus-
sapput. Taamaattumik qula-
rutiginngilarput suliassap
taakkutsitaa pitsaanerusumik
akikinnerusumillu naammas-
sineqarsinnaasoq, maani illo-
qarfimmi qaqqulaarivipput
atorlugu tamakkuninnga suli-
aqartuugutta, assartomissaal-
lu piviusorpalaartumik RAL
imaluunniit umiarsuaatileqa-
tigiit allat ikiorsiullugit aaq-
qissuunneqarsinnaagaluara-
mi.
Uggomassaqaarmiaasit as-
faltinut ujaraarassat Norgemit
Kalaallit Nunaannut assartor-
neqartut isiginnaaginnaqqis-
sagutsigit, nunami maani
aaqqiinissamut piffissaqarto-
qarsimannginneq soqutigit-
saannerlu peqqutigalugit.
Manna tikillugu RAL paa-
sisassarsititsisinnaanngilaq u-
jaraaqqanik assartuinermi a-
kit imaluunniit piumasaqaatit
pillugit.
Direktør Karsten Stock An-
dresen-ip peqqusaarutitut a-
peqqutai aallaavigalugit naa-
tsorsorsinnaavarput aki ku-
bikmeterimut 240 kronit mis-
saanniissasoq, taannalu isu-
maqatigiinniarnerit nangeq-
qinnissaannut aallaaviulluar-
sinnaavoq.
Tamannali RAL-ip annaa-
saqarnissaanut uppernarsaa-
tissaanngilaq, arlaatigut aki-
mut tassunga akikilliliisoqas-
sappat. RAL siomatigut uja-
raaqqanik assartuinermut i-
sertitaqarsimanngisaannar-
poq, isertitaqarsinnaanaviar-
nanilu akisutitsiniarsarissagu-
ni. Qanorluunniimmi akikitsi-
gisumik assartuisitsinermut
akeqartitsigaluaruni RAL-
imut iluaqutaaginnassaaq,
AG nr. 24-mimi paasissutis-
sat malillugit RAL umiarsu-
aqarpoq aqutsisoqarfeqarluni-
lu maannakkut assartuiner-
mut pisariaqaritat sipporlugit
nassiussanik isumaginnissin-
naasunik.
llanngussalli matuma aal-
laavianut allaannguutaanngi-
laq, isumaqaratta piviusorpa-
laanngitsoq, siullermik assar-
tuinermut tapemeqamissamik
qinnuteqarnissamut kaam-
mattueriarluni, tulluuttunin-
ngooq Aalborgip umiarsuali-
viani atomeqanngitsunik con-
tainereqarmat, kingoma aat-
saat arlaleriarluta RAL-imut
paasiniaasareerluta nalunaar-
figineqassaagut qinnuteqaat
naalakkersuisunut akuerisas-
sanngorlugu nassiunneqarsi-
masoq. Qaammaterpannik u-
taqqereerluta qinnuteqaater-
put suusupagineqarpoq, avii-
silu aqqutigalugu paasilerpar-
put Royal Arctic Line-ip naa-
lakkersuisut kaammattorsi-
magai qinnuteqaaterput iti-
garteqqullugu.
RAL atorsinnaasumik aaq-
qisinnaanngikkuni aaqqee-
rusunngikkuniluunniit, toq-
qaannartumik paasitittaria-
qarpaatigut. Imaanngilaq
Royal Arctic Line immikkut
akomusersomiarlugu taaman-
nak saaffiginnissuteqartugut.
Maannali piumasarineqartut
tunngavigalugit tamanna pe-
riarfissatuaavoq.
Eneforhandler af Flugger malervarer pa Grønland
4V
✓
%
Oj
Skibsmaling
Vi fører Hempels Skibsmaling,
samt Polyester-Topcoat
Kunstartikler
Vi har lige fra lærred, staffelier og akvarel, olie/
acrylmaling til Proxxon stenslibemaskiner
Div. artikler
Flotte voksduge/tekstilduge med dækkeservietter
og bakker i matchende design, plakater/billed-
rammer, textil-lim, hyldepapir, sekundlim,
søm/skruer, mopper, vaskepulver
Professionel konsulentbistand, så er det os!
VELKOMMEN HOS
Nuuk Farvelager A/S____________________
Skibshavnsvej 22
Box 295 • 3900 Nuuk • Tlf. 2 33 96 • Fax 2 42 15
*
Svar til julemanden
Af direktør Klaus Ellemann, Betoncentralen