Atuagagdliutit - 30.05.1996, Page 5

Nr. 20 • 1996
5
7^a&a&c/é/u É/É
39-nik ukiulik
unartarterujunnermi
kingoma toqusoq
Unataasup pineqaatissinneqarnera Landsrettimi
sivikillivaat
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(PM) - Angutip 29-nik
ukiullip ukiuni sisamani pine-
qaatissinneqamini landsretti-
mut ingerlateqqinneratigut si-
vikillitippaa. Aasiaat eqqar-
tuussiviani martsip aallartin-
nerani toqumik kinguneqartu-
mik persuttaasimasutut kiisa-
lu inuup inuuneranik sumi-
ginnaasimasutut pisuutinne-
qarpoq. Unnerluummut kin-
gullermut pisuussuteqanngin-
nerarluni Landsrettimut i-
ngerlatitseqqikkami isuma-
qatigineqarpoq. Ukiut pinga-
juat affaq pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfiimmittussan-
ngortinneqarpoq. Inuup inuu-
nerani sumiginnaasimanera
uppemarsaatissat amigartutut
isumaqarfigineqarpoq.
Toqusoq 39-nik ukiulik pi-
neqaatissinneqartup illortaa-
raa.
Persuttaaneq pivoq toqusup
inaani sapaatip januarip 21-
ata ataasinngomerullu 22-ata
unnuaani. Unnuttoq toqutaa-
soq aalakoorluni pineqaatis-
sinneqartup inaanut takkussi-
mavoq, immiorsimagamilu
iniminut immiartoriartoqqusi-
mavaa. Pineqaatissinneqartoq
nangaasumik akuersaarsima-
voq. Taamaalinerani imigas-
sartorsimanngilaq.
Unnuup ingerlanerani oq-
qattoqarsimanngilaq, toqutaa-
sorli pingaakujulluni sapaatit
akunnerata ingerlanerani ili-
sarisimasaminik unatarsima-
nini oqaluttuaraa.
Peqqarniillivoq
Pineqaatissinneqartoq lands-
rettimi nassuiaavoq 39-nik
ukiullip unataagami qanoq
iliorsimaninnguani tamaasa
oqaluttuarisimagai, unatakka-
nilu imminit nerinnanneruga-
luaqisoq qanoq artorsaatigisi-
manngitsiginerluni.
Toqusoq unnuk taanna aa-
lakoorsimassaqaaq, toqoreer-
neratami kingoma ullup aap-
paa affaq qaangiutereersoq
quua nakorsat misiliiffigiga-
mikku imigassamik 2,2 pro-
mille-mik akoqarsimavoq.
39-nik ukiullip unataasima-
nini illortaami tusarusun-
ngimmagut ajuallassimaqaaq
kamalerlunilu. Isini aappalut-
tuinnaat ueruloorluni issif-
farmi pulaartuni sakiaatigut
isimmissimavaa. Ataasiaan-
narnani arlaleriarlunili, nag-
gataatigullu illortaani tinngi-
vigiinnarsimavaa, pineqaatis-
sinneqartorlu akisimavoq.
Tamatuma kingoma una-
tameqamini illortaap 39-nik
ukiullip toqqutigaa. Kiinaagut
timaatigullu arlaleriarluni til-
luttarsimavaa isimmissarlu-
gulu, pineqaatissinneqartullu
illortaani arlaleriarlugu iik-
kamut beton-iusumut milori-
uttarsimavaa.
Natermi
nikissimanngilaq
Pineqaatissinneqartoq inis-
siamit anigami pulaarfia na-
termi nalavoq nalaasaarfik tu-
nullugu. Aninnginnermini il-
lortaani kiinaagut imermik
seqqitsarpaa silattorsemiarlu-
gu, aallu natermiittoq salum-
marlugu. Illortaani anersaar-
tortoq takuaa, unatarunnaaq-
qullunilu oqarfigigaani tusar-
lugu.
Pineqaatissinneqartoq
nammineq isumaqarpoq peq-
qarnissimaqaluni, unnuarlu
taanna politiinut imminut ka-
lerriutiginiarsimagaluarpoq,
oqarasuaateqannginnamili
taamaaliorsimanani. Aqagua-
ni ilerasulerluni illortaani ta-
kusamiarlugu eqqarsarsima-
voq. Inaa qaamariarmat naa-
tsorsuutigisimavaa suli uuma-
soq, pulaamissanilu aqagua-
nut kinguartillugu.
Aqaguani illortaani takusa-
ramiuk ullup aappaata affap
tamatuma siornatigut natermi
innangaffimminit nikissiman-
ngilaq. 29-nik ukiullip qanoq
ajortigisumik pisimanini paa-
sigamiuk politiiliarpoq. To-
qusup toqqutaa paasiniarlugu
pilannerani nalunaarummi al-
lanneqarsimavoq, toqusoq
persuttagaareernermi kingor-
na nalunaaquttat akunneri ar-
lallit uumasimasoq, persutta-
gaaninilu toqqutigisimagaa.
Qarasaa aanaarsimavoq
Sivisuumik sakkortuumillu
persuttameqamerata kingune-
ranik qaratsaminik aanaar-
toornini toqqaannartumik
toqqutigisimavaa. Qaratsami-
nik aanaartoomera, allatigullu
qarasaata innarlersimanera
peqqutaallutik 39-nik ukiullip
aqajarormiui aningasimapput
anersaartorfiinillu militsitsil-
lutik.
Timaani, isaasa eqqaanni,
niaquata utuggani, niaquata
sinaani, sigguani qungasiani-
lu arlalinnik ikeqarpoq, sak-
kortuumik tilluartissimanera-
nut isimmittartissimaneranul-
lu ersiutaasut.
Persuttaasimasorlu Aasiaat
napparsimmaviani misissor-
neqarpoq. Persuttaanermut
takussutaasinnaasutuat tas-
saapput assaasa nagguaani ki-
lernerit, illortaaminik tilluaa-
neraninngaanneersut. Timi-
migut isimmittartissimanera-
nik malunnartoqanngilaq.
Unnerluussisoq isumaqar-
poq unnerluunneqartup ilisi-
masimagaa illortaani sivisuu-
mik persuttarujussuareemera-
ni qanoq pemlutsigisoq qi-
massimallugu, isumaqarluni-
lu illortaani inuunerminik na-
vianartorsiorluni imminut iki-
orsinnaanngitsoq qimassima-
neranut pisuutinneqarsinnaa-
soq.
Illersuisorli isumaqataan-
ngilaq, isumaqarporlu upper-
narsarneqartariaqartoq pine-
qaatissinneqartup illortaani
inuunerminik navianartorsi-
ortoq nalunngikkaluarlugu
piaaraluni qimaannarsimassa-
gaa. Illersuisulli taamaatto-
qarsorinrigilaa, 29-nimmi uki-
ullip persuttakkani qimam-
makkamiuk anersaartortoq ta-
kusimammagu, oqaluttorlu
tusarsimallugu, taamaattumil-
lu isumaqarfigalugu nammi-
neerluni ikiortissarsiorsinnaa-
simasoq.
Landsretti isumaqarpoq un-
nerluussisup uppemarsarsin-
naanngikkaa unnerluutigine-
qartup illortaani imminut iki-
orsinnaanngitsoq qimassima-
neraa, taamaattumillu unner-
luussummut tassunga pisuun-
ngitsuutippaa.
10.U Qasigiannguarmiut Nuummi paasisassarsiorput. Sapaatit akunnerata ingerlane-
rani suliffeqarfiit pulaartaqattaarpaat, ilaatigut Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Royal
Greenland aamma Tele, nuannarinersaasali ilagaat Nuuk Imeq aamma KNR-TV. Qasigi-
annguni lO.U-mi atuartut ukuupput:Aviaja Schmidt, Paneeraq Grønvold Samuelsen, Iva-
lo Lennert, Tukummeq Lange, Arne Jeremiassen, Aqqa Brandt Samuelsen, Kristian
Berthelsen, Hans Lars Sandgreen. Suut tamarmik pissusissamittut ingerlaniassammata
ilinniartitsisut Naja Mosgaard aamma Kirsten Thomasen atuartut Nuummeeqatigaat.
10. U fra Qasigiannguit har været på erhvervsbesøg i Nuuk. Eleverne besøgte i løbet
af ugen mange virksomheder som blandt andet Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Royal
Greenland og Tele, men blandt de mest populære virksomheder var dog Nuuk Imeq og
KNR-TV. Eleverne fra 10. U i Qasigiannguit består af: Aviaja Schmidt, Paneeraq Grøn-
vold Samuelsen, Ivalo Lennert, Tukummeq Lange, Arne Jeremiassen, Aqqa Brandt Sam-
uelsen, Kristian Berthelsen, Hans Lars Sandgreen. For at se til, at alt gik, som det skulle,
var lærerne Naja Mosgaard og Kirsten Thomasen med eleverne i Nuuk. (Foto:Vivi Møl-
ler-Olsen)
39-årig mand død af kvæstelser
efter vedvarende grov vold
Gerningsmanden fik nedsat sin dom i Landsretten
NUUK(PM) - En 29-årig
mand fra Aasiaat fik i lands-
retten medhold, da han til
landsretten ankede en kreds-
retsdom på fire års anstaltsan-
bringelse. Dommen havde
han fået i Aasiaat kredsret,
hvor han i begyndelsen af
marts, blev kendt skyldig i
vold med døden til følge, og i
prisgivelse af menneskeliv.
Han ankede denne afgørelse
fordi han ikke mente, at være
skyldig i den sidste tiltale, og
fik medhold i Grønlands
Landsret. Han fik forkortet
anstaltsopholdet til to et halvt
år. Rettens begrundelse var at
man ikke mente, der var bevi-
ser nok til at kende manden
skyldig i prisgivelse af men-
neskeliv.
Den afdøde var 39 år og
fætter til den domfældte.
Voldsepisoden fandt sted i
den afdødes lejlighed natten
mellem søndag den 21. og
mandag den 22 januar i år.
Tidligere på aftenen var den
nu afdøde, dukket beruset op
på den domfældtes bolig, og
inviterede ham hjem til sig
selv til noget hjemmebrygget
immiak. En ihvitation den
domfældte modtog med
nogen modvilje. Han havde
ikke drukket på daværende
tidspunkt.
Der havde i løbet af aftenen
ikke været noget egentligt
skænderi, men den afdøde
havde for ligesom at hævde
sig overfor den nu dømte
voldsmand fortalt om, hvor-
dan han havde slået en af sine
bekendte tidligere på ugen.
Blev ond i sulet
Den domfældte forklarede i
landsretten, hvordan den 39-
årige blev ved at fortælle om
enkeltheder omkring volden,
hvordan han havde kunnet
klare fyren på trods af, han
var meget kraftigere end ham
selv.
Den afdøde må have været
tordnende beruset den aften,
for en lægeundersøgelse viste
en alkoholpromille på 2,2 i
urinen halvandet døgn efter
hans død.
Den 39-årige havde taget
det meget fortrydeligt op, da
fætteren ikke ville høre mere
om volden, og hidsede sig op.
Han havde siddet med vidt
opspærrede røde øjne og
sparkede sin gæst på brystet.
Han sparkede ikke kun én
men flere gange, og til sidst
sprang han frem mod den
domfældte, der tog til gen-
mæle.
Det var den efterfølgende
vold, der førte til den 39-årige
fætters død. Det blev til
adskillige knytnæveslag og
spark i ansigtet og på krop-
pen, og op til flere gange
smed den domfældte sin fæt-
ter mod betonvæggen.
Lå samme sted på gulvet
Den nu afdøde lå på gulvet
med ryggen til sofaen da den
domfældte gik fra boligen.
Forinden havde han stænket
vand på fætteren, for at få
ham til at komme til sig selv,
og tørret noget blod op fra
gulvet. Han så at fætteren trak
vejret, og havde hørt ham
sige, at han skulle holde inde.
Den domfældte følte selv,
at have været meget grov, og
tænkte på at melde sig selv til
politiet samme nat, men han
havde ingen telefon. Næste
dag tænkte han på at kigge
forbi hos sin fætter, fordi han
havde dårlig samvittighed.
Han så, at der var lys hos ham
og troede han stadig var i live,
så han udsatte sit besøg til
næste dag.
Næste dag lå fætteren i den
samme stilling på gulvet, som
da han blev forladt halvandet
døgn før. Den 29-årige meld-
te sig selv hos politiet, da han
så, hvilken skade han havde
forvoldt. Obduktionsrappor-
ten siger, at den afdøde havde
været i live i op til nogle timer
efter overfaldet, og han var
død som følge af den vold han
var blevet udsat for.
Blødning i hjernen
Dødsårsagen var blødning i
hjernen som var en direkte
følge af den vedvarende og
meget kraftige vold. Blødning
i hjernen, og anden beskadi-
gelse af hjernen har bevirket
at den 39-åriges maveindhold
var sivet ud og blokeret for
luftvejene.
Han havde adskillige sår på
kroppen, i øjenomgivelseme,
på hovedbunden, på siden af
hovedet, på læberne, halsen,
og på selve kroppen havde
han tegn på meget kraftige
slag.
Den domfældte blev ligele-
des undersøgt på sygehuset i
Aasiaat. De eneste tegn der
kunne henvises til voldsepis-
oden var nogle sår på knoerne
der stammede fra de knyt-
næveslag han havde tildelt sin
fætter. Der var ikke spor efter
spark på kroppen.
Anklagemyndigheden
mente, at domfældte var klar
over hvilken tilstand han hav-
de efterladt sin fætter i, efter
den vedvarende særdeles gro-
ve vold han havde udøvet, og
mente at han derfor godt kun-
ne kendes skyldig i at have
efterladt sin fætter i hjælpeløs
tilstand.
Det var mandens bisidder
ikke enig i, fordi han mente,
at det forudsætter, at den
domfældte bevidst lod sin
fætter ligge på trods af, at han
vidste, fætteren var i livsfare.
Bisidderen mente ikke dette
var tilfældet, fordi den 29-åri-
ge havde set den nu afdøde
trække vejret, og hørt ham
sige noget og derfor mente, at
han selv kunne tilkalde hjælp.
Landsretten mente ikke at
anklagemyndigheden havde
bevist, at den domfældte be-
vidst havde ladet sin fætter
ligge hjælpeløs og frifandt
ham derfor for den tiltale.