Atuagagdliutit - 30.05.1996, Page 10

10
Nr. 20 • 1996
f^£aCL&ci<2'(/é/c(. C/C
--------^—rr1—----------
GRØNLANDSPOSTEN
Tamimikkut nappaatillit
angerlassapput
Politikerit angusassat pilertortumik paasinartumillu
naammassineqarnissaat, taamaammallu tarnimikkut nappaatillit
tunulliunneqartartut naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen
isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Peqqinnis-
samut, avatangiisinut ilisima-
tusarnermullu naalakkersui-
soq peqqissaasut Bodil Da-
vidsen aamma Merete
Lehmkuhl qanoq akissanerai
aperineqarami tarnimikkut
nappaatilittagut Danmarkimit
angerlartinneqartariaqartut i-
sumaqamerarpoq.
Peqqissaasut marluk siusin-
nerusukkut AG-mut ilanngus-
sillutik apeqquteqarput tami-
mikkut nappaatillit Danmark-
imit angerlartinneqarnissaat
ilumut nukissaqarfiginerigut
apeqqutigaat. Marluullutik
akisussaasut aqqi taanngik-
kaluarlugit aperaat suliassat
nutaat isumagilinnginnerini
tamimikkut nappaatillit nuna-
tsinneereersut isumageqqaa-
rutsigit ajunnginnerunngin-
nersoq. Peqqissaasummi mar-
luullutik oqamerattut nunat-
sinneereersut ulluinnami pi-
sariaqartitaminnut tamakkii-
sumik tapersersorneqanngil-
lat, ikiomeqaratik ilitsersor-
neqaratillu.
- Tamimikkut nappaatillit
tamakkerlugit angerlartissa-
gutsigik suliassat sivisoorsu-
armik ingerlasussaapput. As-
sersuutigalugu ukiut tallimat
qaangiuppata angerlamissaat
kissaatigigutigu massakku-
ngaaq aallartittariaqarpugut,
Marianne Jensen oqarpoq.
- Isumaqanngilangalu suna
tamarmi ajomartuusoq. Tar-
nimikkut nappaatillit anger-
lartinneqamissaasa misissuif-
figinerini tamimikkut nap-
paatillit nunatsinneereersut a-
tugaat pitsanngorsarsinnaal-
luarpagut, Marianne Jensen
oqarpoq.
Salliutinneqanngilaq
Tamimikkulli nappaatillit a-
ngerlartinneqamissaat pimoo-
mllugu anguniarneqassappat
inatsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnerminni angerlartitsini-
amissap qanoq isikkorqamis-
saa aalajangiiffigisariaqar-
paat. Marianne Jensen taama
isumaqarpoq, taamaammallu
styregmppimik, septemberip
aallaqqaataa nallertinnagu
missingersuusiortussamik pi-
lersitsisariaqarpugut, missi-
ngersuusiaallu inatsisartut tar-
nimikkut nappaatillit anger-
lartinniameqamissaasa ilusis-
saanik aalajangiiniarnerannut
tunngaviliisussaavoq.
- Tamimikkut nappaatillit
atugaasa sumiginnagaanerat
peqqissaasut marluullutik o-
qarmata tapersersinnaavakka.
Aammami tamannarpiaq po-
litikkip tungaanit salliutin-
neqartarsimanngilaq, Marian-
ne Jensen oqarpoq.
- Salliutitsinnginnermut su-
liassaqarfimmi tassani suliat
inernerinik takusaqarnissa-
mut piffissangaatsiarsuup i-
ngerlaqqaartamera peqqutaa-
soraara. Suliassat sivisuumik
ingerlasarput, taamaammallu
piffissami qinigaaffimmi ma-
tumani suliat inernerinik paa-
siuminartunik takusassaqan-
ngilagut. Politikerillu kissaa-
tigisarpaat tulliani qinersilin-
nginnermi suliat inernerinik
qinersisartunut paasiuminart-
unik saqqummiussinissartik.
Taamaammat tarnimikkut
nappaatillit sullinneqarnerat
salliutikkusunnaraluartoq sal-
liunneqanngitsoortarpoq, Ma-
rianne Jensen isumaqarpoq.
Akisussaaffillit
amerlasuut
Tarnimikkut nappaatillit o-
qartussaaffimmit ataasiinnar-
mit isumagineqanngillat. O-
qartussaaffiit suliassaqarfiup
ataatsimoorfigisaannik sule-
qatigiiffiullutik arlaqarput.
Peqqinnissamut, Avata-
ngiisinut Ilisimatusarnermul-
lu Pisortaqarfiup tamimikkut
nappaatillit angerlartinneqar-
nissaat isumagisussaavaa.
Kalaallit Nunaannut tikeria-
runik peqqinnissaqarfimmut
tassanngaanniillu inuiaqati-
giiinnut ilanngutsikkiartuaar-
neqarsinnaanissaat neriunar-
poq. Taamalineranilu sulias-
saqarfik taanna Isumaginnin-
nermi Pisortaqarfimmut pin-
ngikkuni kommuninut ataa-
siakkaanut tunniunneqassaaq.
Ataqatigiissaarinissaq pisari-
aqartussaavoq.
Tamanna tunngavigalugu
pinerluuteqarsimasunik isu-
maginnittoqarfiup, politiit,
Isumaginninnermi Pisortaqar-
fiup, Peqqinnissamut Pisor-
taqarfiup kommunillu suleqa-
tigiiffiannik pilersitsisoqar-
poq. Suleqatigiisitap tarni-
mikkut nappaatillit pitsaasu-
mik sullinneqarnissaat aam-
malu pissutsit pitsaaneruler-
nissaat qulakkeereqataaffigi-
niartussaavaa, taamatullu a-
jornanngippat tarnimikkut
nappaatillit Danmarkimut
aallartinneqartannginnissaat
qulakkeereqataaffiginiartus-
saassallugu.
- Eqqaamasariaqarparpulli
aaqqitassat imaaliallaannarlu-
ta aaqqissinnaannginnatsigit.
Sivisusussaavoq, Marianne
Jensen erseqqissaavoq.
Meeqqat tarningi
pillugit ilisimatusarneq
Piffissap sivisuumik ingerla-
nissaa tunngavigalugu aala-
jangiisoqarpoq piffissami ag-
gersumi Kalaallit Nunaanni
meeqqat tarningi pillugit ilisi-
matusarneq aallunneqassa-
soq.
- Isumaqarpugullu taamaa-
liornitsigut nappaateqalersut
pisariaqanngitsumik ajomar-
torsiulernissaat aallaqqaam-
mulli piareersimaffigisinnaa-
lissallutigit, Marianne Jensen
oqarpoq.
- Pikkorissameq Bodil Da-
vidsen-ip aamma Merete
Lehmkuhl-ip peqataaffigisaat
meeqqat tarningi pillugit ilisi-
matusamermut tunngasorpia-
avoq. Pikkorissartitsinermul-
lu tunngaviuvoq aammattaaq
Kalaallit Nunaata qeqqani ku-
jataanilu sulisut peqataasin-
naanissaannut neqeroorfigi-
nissaat, Marianne Jensen o-
qarpoq.
Aammattaaq Marianne
Jensen-ip kommuninut kaju-
missaarutigaa tarnimikkut
nappaatillit najugaqaqatigiif-
finni najugaqalemissaat suli-
niutigineroqqullugu, tamatu-
mali saniatigut erseqqissaati-
gaa inuit imminnut paaqquta-
reqatigiinnerat allanngortin-
naveersaartariaqaripput.
- Ajornartorsiulernitsinni
tapersersortissatsinnik ikinn-
guteqarpugut ilaqutaqarlu-
talu. Ajomartorsiutigut »pi-
sortanut« tunniussuinnarsin-
naanngilagut. Taamaakkalu-
artorli sulisussatut pisariaqar-
titatta ilinniartittuarnissaa
tunulliutissanngilarput. Eq-
qaamassavarpulli ikioqatigiit-
tussaagatta, Marianne Jensen
erseqqissaavoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Marianne Jensen:
Politikerit angusassat
pilertortumik paasinartumil-
lu naammassineqarnissaat,
taamaammallu tarnimikkut
nappaatillit
tunulliunneqartarput.
Landsstyremedlem Marian-
ne Jensen:Politikere ønsker
hurtige resultater, derfor
nedprioriteres områder som
psykiatriske patienter.
(Foto: Vivi Møller-Olsen)
De psykisk syge skal hjem
Politikere ønsker hurtige, målelige resultater, derfor nedprioriteres forhold
for psykiatriske patienter, mener landsstyremedlem Marianne Jensen
NUUK(LRH) - Vi skal magte
at tage vore psykiske syge
hjem fra Danmark, mener
landsstyremedlem for sund-
hed, miljø og forskning, Ma-
rianne Jensen på en fore-
spørgsel om, hvad hun vil
svare de to sygeplejersker
Bodil Davidsen og Merete
Lehmkuhl.
De to sygeplejersker spurg-
te på et tidligere tidspunkt i et
indlæg i AG, om vi virkelig
magter at få de psykiatriske
patienter hjem fra Danmark.
De to spurgte endvidere
unavngivne ansvarlige, om
ikke det er en ide at sørge
godt for de psykiatriske pati-
enter vi allerede har i landet,
før vi tager fat på et nyt områ-
de. For de patienter, der er her
i landet får ifølge de to syge-
plejersker ikke den optimale
støtte, hjælp og vejledning i
hverdagen, som de har behov
for.
- Det er en langvarig proces
at få alle vore psykisk syge
hjem. Så hvis vi for eksempel
ønsker dem hjem om fem år,
så må arbejdet allerede
begynde nu, siger Marianne
Jensen.
- Og så synes jeg iøvrigt
ikke, at det ene udelukker det
andet. Imens vi finder ud af,
hvordan vi kan hjemtage de
psykisk syge fra Danmark,
kan vi jo sagtens gøre forhol-
dene bedre for de psykisk
syge vi har i landet, mener
Marianne Jensen.
Området nedprioriteres
Men hvis der virkelig skal
gøres en indsats for at hjemta-
ge de psykiatriske patienter,
bør Landstinget på efterårs-
samlingen træffe en princip-
beslutning om, hvorvidt den
psykiatriske behandling skal
hjemtages. Det mener ihver-
fald Marianne Jensen, som
derfor har nedsat en styre-
gruppe, som inden 1. septem-
ber skal have udarbejdet et
oplæg, som skal danne grund-
lag for, at Landstinget kan
træffe en principiel beslutning
om, hvorvidt den psykiatriske
behandling skal hjemtages.
- Jeg giver de to sygeplejer-
sker ret i, at forholdene for de
psykisk syge er et forsømt
område. Og det er også et
emne, som politisk har været
og er nedprioriteret, siger Ma-
rianne Jensen.
- Jeg tror denne politiske
nedprioritering skyldes, at der
går langt tid, før man ser
resultater inden for dette om-
råde. Det er en langvarig pro-
ces, som ikke giver målelige
resultater i indeværende val-
gperiode. Og politikere
ønsker jo at opnå resultater,
som kan måles af vælgerne
inden næste valg. Derfor får
områder som psykiatriske
patienter ikke den priorite-
ring, som de vitterlig fortje-
ner, mener Marianne Jensen.
Mange med ansvar
Området med psykiatriske
patienter bliver ikke kun vare-
taget af en instans. Der er fle-
re instanser, der skal samar-
bejde for at få en helhed ud af
området.
Direktoratet for sundhed,
miljø og forskning skal sørge
for, at de psykisk syge kom-
mer hjem. Når de kommer
hjem til Grønland, skal de
med tiden forhåbentlig sluses
videre ud af sundhedsvæsenet
og ind i samfundet. På det
tidspunkt overgår området
enten til socialdirektoratet
eller til de enkelte kommuner.
Det er nødvendigt med en
koordinering.
Det er med baggrund i det-
te, at der er nedsat en tværfag-
lig samarbejdsgruppe bestå-
ende af kriminalforsorgen,
politiet, socialdirektoratet,
sundhedsdirektoratet og kom-
munerne. Gruppen skal være
med til at sikre, at der bliver
ydet en god service til de psy-
kiatriske patienter og at for-
holdene for dem bliver bedre,
ligesom gruppen skal være
med til at sikre, så vidt et er
muligt, at psykiatriske patien-
ter ikke bliver sendt til Dan-
mark.
- Men vi må huske på, at
det ikke er noget vi kan klare
med et knips med fingrene.
Det tager tid, gør Marianne
Jensen opmærksom på.
Børnepsykiatri
Det er med baggrund i at ting
tager tid, at det er besluttet, at
der i den kommende tid bliver
fokuseret på børnepsykiatri i
Grønland.
- På den måde mener vi vi
tager vare på patienterne fra
starten af, så de blandt andet
ikke kommer ud i unødige
problemer i forbindelse med
deres sygdom, siger Marianne
Jensen.
- Det kursus de to sygeple-
jersker Bodil Davidsen og
Merete Lehmkuhl deltog i
omhandlede netop også bør-
nepsykiatri. Og meningen er
at kurset også bliver tilbudt
medarbejdere i Midt- og Syd-
grønland, understreger Mari-
anne Jensen.
Marianne Jensen opfordrer
iøvrigt kommunerne til at
gøre noget mere for at psy-
kisk syge kan komme til at bo
i bokollektiver, men hun un-
derstreger samtidig, at vi må
fastholde, at mennesker bibe-
holder omsorgen for hinan-
den.
- Til brug for kriser har vi
venner og familie. Vi kan
ikke bare læsse vore proble-
mer over på »væsnerne«. Det
skal dog ikke afholde os fra at
uddanne det personale, der er
behov for. Men vi må ikke
glemme at hjælpe hinanden,
understreger Marianne Jen-
sen.