Atuagagdliutit - 30.05.1996, Blaðsíða 13

Nr. 20 • 1996
13
7^t£aa&cia'c/é/'a £/£
ty ty
GRØNLANDSPOSTEN
Qalerallit 600 tonsit
igitassanngortut
Qalerallit Danmarkimi aserorterneqassapput
ILULISSAT(PM) - Aalisar-
---------------------------------------------------------------------------:-------------------------
Ilulissani Royal Greenlandip qerititsiviani aprilimi ammoniakkimik kuuttortoqarnerani
qalerallit nerpii 600 tonsit mingutsinneqartut maanna Danmarkimukaanneqarput. Ukioq
manna umiarsuaq Ilulissanut tikittoq siulleq qaleralinnik usilluni aallarpoq.
600 tons hellefisk er på vej til Danmark til destruktion, efter et ammoniakudslip i Royal
Greenlands frysehus i Ilulissat. Frysecontaineren med de mange fisk var ombord, da årets
første skib afgik fra Ilulissat i begyndelsen af maj. (Ass./ AG-foto)
600 tons hellefisk til
destruktion
Hellefisken skal destrueres i Danmark
ILULISSAT(PM) - Fiskeri-
nermi nakkutilliisoqarfik aa-
lajangiivoq qalerallit 600 ton-
sit, Ilulissani qerititsivimmi
amoniak-imik mingutsinne-
qartut inunnut nerisassiassa-
tut naleqqutinngitsut. Allatut
oqaatigalugu Royal Green-
land-ip Ilulissani qaleralleri-
viani siorna decemberimit
martsip tungaanut tunisassia-
rineqartut tamarmik annaane-
qarput.
Royal Greenland avaleqqa-
nut nerpinnullu ajortittunut,
containerinut qerititsivinnut
poorlugit Danmarkiliaassas-
sanngortunut 30 millioner
kroninik sillimmasiisarfim-
mit taarsiivigineqareerpoq.
Suliami pineqartumi mikisu-
aluit tamarmik paasineqaree-
riarpata aalisakkat tonserpas-
suit aserorterneqartussaasut
Royal Greenland-imi tusa-
gassiisartoq, Sofia Geisler
AG-mut oqarpoq.
Aprilip sisamaani ammo-
niak 200 literi ruujorikkut us-
siitsukkut qerititsivimmut
kooreersoq mingutsitsineq
malugineqarpoq. Iluarsaassi-
NUUK - Forleden skrev vi
om tre kvinders kajakodysse
mod Kap Farvel. Nu kan vi
også fortælle om en tur mod
nord, men med mænd i kajak-
kerne - de traditionelle hånd-
byggede af slagsen.
Det er nordmanden og bil-
ledkunstneren, den 28 årige
Peder Istad, der sammen med
den 37 årige John Petersen i
pinsen har vendt kajakspid-
seme mod nord.
Hvis nogen mener, at de
har hørt navnet, Peder Istad,
før, så er det ikke helt ved
siden af. Faktisk var han en af
sneskulptursvindeme ved fes-
tivalen i år. Og at han var
blandt vinderne, er der altså
en forklaring på, idet han net-
op er blevet færdig som bil-
ledkunstner fra Skolen Bil-
ledkunst og Kunsthåndværk i
Oslo.
- Hvad får en nordmand til
at ville til Upemavik i kajak,
og hvor kommer pengene fra?
- Jah. Det er vel nok eventyr-
lysten og så den smukke
natur, havet, bølgerne og
isbjergene der lokker mest.
Jeg regner også med at skulle
skrive og fotografere fra tu-
ren, og så glæder jeg mig til at
besøge en masse byer og byg-
der, i alt 27, under vejs. Vi har
fået post med fra landsstyre-
formanden til alle besøgsste-
derne undervejs, så vi kan vel
betragte os som en art sejlen-
de post. Jeg finansierer selv
turen af egen lomme.
Nærmest nybegynder
- Hvad ved du om at sejle i en
grønlandsk kajak? - Jeg har
nerup nalaani ruujori putusi-
mavoq.
Aatsaalli aprilip 12-iani
Ilulissani qatserisartut,
inspektør John Savensø siut-
toralugu ammoniak-imik i-
merpalasumik katersuisin-
naalersimapput, Danmarki-
mit atasorsuit kemikalianik
sulinermi atugassiat utaqqeq-
qaaramikkik. Brandindpek-
tøri Danmarkimi kemikalia-
nut tunngasunik suliaqartartut
attaveqarfigeqqaarlugit aala-
jangerpoq atasorsuit tikinnis-
saat utaqqeqqaameqassasut.
Katillugit 200 literit
Tåamaalilluni qalerallinik tu-
nisassiat 600 tonsit ulluni ar-
fineq pingasuni ammoniak-
imit aalarfigineqareersut aat-
saat katersuisoqalerpoq. Qat-
serisartut atasorsuamik tikit-
tooreeramik saliillutik ula-
peqaat, brandinspektørillu
John Stavensø-p AG-mut ilis-
imatitsissutigaa ammoniak
katillugu 200 literit missaanni
nappartarsuarnut immiunne-
qarsimasoq.
Ammoniak-ip kuunnera I-
trænet noget på det sidste, og
jeg har fået min egen skræd-
dersyede kajak bygget af
John Petersen, mens jeg selv
har skåret pagajerne. Jeg har
sejlet tidligere, men er ikke
kajakspecialist. Jeg glæder
mig imidlertid til turen:
- Hvad skal I leve af under-
vejs? - Vi har lidt proviant
med; men ellers er det menin-
gen, at vi skal leve af havets
overflod, forstået på den
måde, at vi blandt andet har
fiskegrej og fangstudstyr
med.
- Er du i form til at kaste
dig ud i sådanne strabadser?
- Det mener jeg. Jeg har
lulissani tunisassiorfiup ma-
skinmesteriata Lars B. Gram-
ip sisamanngornermi iller-
nartumi ullaakkut suliarto-
rami malugaa. Maskinmeste-
rip qerititsiviup qaani ventilit
simittaatai marluk matoriarlu-
git qeritsitsivik ammarpaa, ti-
peqamersaa aanngartinniarlu-
gu. Nalunaaquttap akunnerini
pingasuni sisamaniluunniit
aatsaat silaannarissaqqaarlu-
gu anersaartuuserluni qeritit-
sivittaanut iserluni ammo-
niak-ip kuuffia milippaa.
Maskinmester Lars B.
Gram AG-mut oqarpoq uki-
orpaaluit matuma siomatigut
ammoniak-imik kuuttumik
naammattuuisimalluni, taa-
manilugooq kuuttoq anner-
tungaarmat amimigut uuner-
tut isikkulinnik ajoqusersi-
malluni. Erseqqissaavorlu si-
samanngomermi illemartumi
kuuttoq annertuallaarsiman-
ngitsoq.
Ullumikkut ajutoomerit
aaqqinneqareerput, Ilulissanilu
tunisassiorfimmi raajanik tuni-
sassiomeq pilersaarutit malil-
lugit ingerlallualereerluni.
gået tværs over Island på ski,
og jeg har klatret i bjerge i
Frankrig.
- Hvornår regner I med at
være fremme?
- Om et par måneder, i au-
gust. Vi forventer at kunne
padle op ca. 30 til 35 kilome-
ter i døgnet, men tiden er ikke
den afgørende faktor, det er
oplevelsen.
Første tur var kun på 25
kilometer, nemlig til Nordlan-
det og en hytte der, først der-
efter bliver det alvor. Og
måske, hvem ved, møder det
nordpadlende postkajakhold
det sydpadlende kvindehold
under vejs.
kontrollen har afgjort at de
600 tons hellefisk, der blev
forurenet af amoniak i fryse-
huset i Ilulissat ikke er egnet
som menneskeføde. Sagt med
andre ord, så er hele Royal
Greenlands produktion af hel-
lefisk i Ilulissat fra december
sidste år til og med marts gået
tabt.
Royal Greenland har fået
udbetalt en forsikringssum på
30 millioner kroner for de
ødelagte friller og filetter, der
lige nu transporteres til Dan-
mark i en frysecontainer. De
mange tons fisk vil blive
destrueret, når alle detaljer
omkring sagen er afklaret for-
tæller informationschef i
Royal Greenland Sofia Geis-
ler til AG.
Foureningen blev opdaget
den 4.april, da minimun 200
liter ammoniak flød ud i fry-
sehuset fra et utæt rør. Utæt-
heden var opstået under et re-
NUUK - Ippassaanikkuni ar-
nat pingasut qajartorlutik Nu-
nap Isualiartut allaaseraagut.
Maannalu angutit qajartorlu-
tik avannarmut aallarput - ka-
laallit qajaannik qajaqarlutik.
Peder Istad, norske assilis-
sanik qalipaasartoq 28-nik
ukiulik, 37-nik ukiulik John
Petersen ingiaqatigalugu pin-
sikkunni qaannamik avan-
namut aallarpoq.
Peder Istad aqqa ilisarsaa-
voq. Ukioq apummik ilusiler-
suinermi ajugaaqataavoq.
Ajugaaqataaneranut peqqu-
taaqataagunarpoq assilissanik
qalipaasartutut Skolen Billed-
kunst-imit aamma Kunst-
håndværk-imit Oslo-mi
naammasseqqammerami.
- Norskeq sooq qaannamik
Upemaviliamiassava, sumillu
aningaasassaqartippaa?
- Misilitaqarusunneq, pin-
ngortitaq, imaq, mallit iluliar-
suillu kajungertitsinersaagu-
parationsarbejde.
Brandmændende i Ilulissat
med inspektøren John Sta-
vensø i spidsen kunne dog
først komme igang med op-
samlingen af den flydende
ammoniak den 12. april, fordi
de ventede på kemikaliedrag-
ter fra Danmark. Det var efter
kontakt med »kemikalievag-
ten« i Danmark, at brandin-
spektøren besluttede sig for at
vente på dragterne.
Samlet omkring 200 liter
De 600 tons hellefiskepro-
dukter stod altså i ammonia-
kdampe i otte dage, inden
opsamlingen kunne påbegyn-
des. Brandmændende havde
efter modtagelsen af dragter-
ne en travl tid med oprydning,
og brandinspektør John Sta-
vensø oplyste overfor AG, at
der blev opsamlet lige
omkring 200 liter ammoniak i
beholdere.
Det var maskinmesteren på
narput. Ingerlaamerput allaa-
serissavara assiliisaqattaar-
lungalu, illoqarfiit nunaqarfi-
illu aqqutaani tikinnissaat qi-
lanaaraara, katillugit 27-t.
Aqqusaagassatsinnut tamanut
naalakkersuisut siulittaasuata
allakkisartippaatigut, taa-
maattumik qaannamik allak-
kisartutut taaneqarsinnaavu-
gut. Angalanera nammineq a-
ningaasalersorpara.
Qa j artulerlaanga j ak
- Kalaallit qajaannik qajartor-
neq qanoq ilimasarfigitigaa-
juk?
- Piffissami kingullermi su-
ngiusarluarpunga, John Peter-
senimullu uannut tulluuttu-
mik qaanniortinnikuuvunga,
namminerli paasiorpunga.
Qajartortamikuuvunga, kak-
kaffiginaguli. Ingerlaamissar-
pulli qilanaareqaara.
- Aqqutaani sunik inuussu-
teqassavisi?
fabrikken i Ilulissat, Lars B.
Gram, der opdagede ammo-
niakudslippet, da han mødte
på arbejde skærtorsdag mor-
gen. Efter at have lukket for
to hovedventiler på taget af
frysehuset, åbnede maskin-
mesteren dørene til frysehu-
set, så den værste stank kunne
slippe ud. Han luftede ud tre
eller fire timer, før han tog en
maske på og gik ind i fryse-
hallen og lukkede for den
utætte enhed.
Maskinmester Lars B.
Gram sagde til AG, at han for
år tilbage havde været ude for
et ammoniakudslip, hvor kon-
centrationen havde været så
høj, at han fik brandsårsligne-
de skader på huden. Han
pointerede, at der ikke havde
været så høj koncentration
ved udslippet skærtorsdag.
I dag er skaderne udbedret,
og produktionen af rejer på
fabrikken i Ilulissat er i fuld
gang efter planerne.
- Taqualaarpugut; nammi-
nerli immap uumasuinik i-
nuussuteqarniassaagut, tassa
aalisaatinik piniutinillu nassa-
ratta.
- Taama angalanissamut sa-
piutinngilatit?
- Taamak isumaqarpunga.
Island napillugu sisoraatinik
angalanikuuvunga, Frankrigi-
milu qaqqasiortarnikuullu-
nga.
- Qaqugu apuutissangavisi?
- Qaammatit marlussuit
qaangiuppata, augustimi. Ul-
loq unnuarlu 30-35 kilome-
terit ingerlasassagunarpagut,
sivisussuserli apeqqutaanngi-
laq, misilitassagut qilanaar-
namerupput.
Qajartoqqaaramik 25 kilo-
meter ingerlavaat, Nuup Aki-
ani illuaqqamut, taassumali
kingoma ingerlarsulissapput.
Imaassinnaavoq avannamu-
kamerminni amat kujammut
paartut naapikkaat.
t
Peder Istad-ip qajaa Nuummi apummik ilusilersueqataa-
reernerani sanaavoq. Qaammatip aappaata affaa sanane-
qarpoq. Kingullermik maaniikkima qaannamik uannut
naammattumik ujarleraluarama angivallaaqigama nassaan-
ngilanga, taamaattumik John Petersenip qaanniuppaanga,
Peder Istad oqaluttuarpoq, aanalu qajartaani
qajaqatissanilu assiliseqatigalugit.
Peder Istads kajak er bygget i perioden efter sneskulpturfes-
tivalen i Nuuk. Det har taget halvanden måned at få den
færdig. Jeg prøvede, da jeg var her sidst at finde en kajak,
der kunne passe til mig, men jeg er for stor, derfor har John
Petersen bygget en til mig, fortæller Peter Istad, der her ses
ved sit nye fartøj sammen med sejlkammeraten. (Ass./foto:
Vivi Møller-Olsen).
De har post med om bord
En nordmand og en grønlænder er startet på en tur til
Upernavik i kajak
Allakkanik useqassapput
Norskeq kalaalerlu qajartorlutik Upernaviliarlutik aallarput