Atuagagdliutit - 30.05.1996, Blaðsíða 17

Nr. 20 ■ 1996
17
GRØNLANDSPOSTEN
Svar til sprogdebatøreme
Af Inger Lumholdt, Ilulissat
Kære Ulloriannguaq, kære
Maryvonne.
Tak til UK, fordi du tog
problemet med vores mangel-
fulde grønlandsk op - og tak
til Maryvonne, fordi du gav
så fyldestgørende svar.
Måske er dit svar næsten
nok!
Det kunne måske gå hen og
afskrække nogle fra at for-
søge sig ud i det grønlandske!
Og for at forhindre det, vil jeg
supplere med følgende:
Det er nok korrekt, at det
for de fleste vil kræve mindst
2080 timer at blive bare no-
genlunde »perfekte« i den
grønlandske grammatik.
Men jeg mener også, at
mindre kan gøre det. Jeg tror
ikke, vi skal vente med at luk-
ke munden op, til vi bliver
»perfekte«. Den eneste måde
at lære det på er ved at gøre
det. Jeg tror, vi skal lukke
munden op - og ikke lade os
gå på af, at der bliver svaret
på dansk eller måske grinet
lidt.
For det meste vil vore
bestræbelser blive meget
positivt modtaget. Det er min
erfaring - men jeg bor heller
demokrati? Den lokale ind-
flydelse skal virke på en lang
række områder og ikke kun
nogle få. Handicappede er
underlagt de beslutninger
flertallet af ikke handicappe-
de tager på deres vegne, og
derfor har de krav på beskyt-
telse og kompensation for
deres handicap.
De handicappedes mulig-
heder på arbejdsmarkedet bør
styrkes. Landsstyret må lave
en tre-årig forsøgsordning,
ved at ansætte handicapkon-
sulenter på alle arbejdsmar-
kedskontorerne i Grønland.
Jeg forstiller mig, at disse
konsulentstillinger skal be-
ikke i Nuuk.
Det er selvfølgelig et pro-
blem at begynde at tale grøn-
landsk til et menneske, som
man ved, behersker det dan-
ske sprog så uendeligt meget
bedre, end man selv kan klare
grønlandsk.
Og jeg skal da ærligt
indrømme, at også jeg alt for
tit springer over, hvor gærdet
er lavest - og bare snakke
dansk.
Men hvis jeg tager mig
sammen og for eksempel på
et offentligt kontor, i butik-
ken, på brædtet, til kollegaer
indleder en samtale på grøn-
landsk - så sker det nu næsten
altid, at jeg får et smil og en
anerkendende eller måske
overrasket - fra dem, jeg ikke
kender i forvejen - bemærk-
ning. Og næsten altid får jeg
at vide, at jeg er »meget dyg-
tig«. Og det glædede mig
naturligvis for år tilbage - da
jeg bestemt ikke var det og
heller ikke følte det pinligt
ikke at være det.
Nu, hvor jeg kun alt for
godt ved, at jeg stadigvæk ik-
ke er »dygtig nok« - men dog
kan klare mig - er jeg nok lidt
sættes af handicappede, og
deres opgave skal være at
skaffe arbejde på det alminde-
lige arbejdsmarked til perso-
ner med handicap. Konsulen-
ten skal således også oriente-
re om mulighederne for ud-
dannelse og bidrage med ind-
retningen af arbejdspladsen.
Offentlige myndigheder,
fagforeninger og arbejdsgive-
re bør samarbejde med handi-
caporganisationen ved løsnin-
gen af de forskellige opgaver
der er i samfundet, som kan
lette tilværelsen for de handi-
cappede.
Rettighedslovgivning bur-
de inføres i Grønland. Det
bruges i USA, hvor handicap-
flov over »komplimenten« -
for den gi’r mig lidt dårlig
samvittighed.
Men så siger jeg bare:
»Nej, jeg er ikke alt for dyg-
tig!« - »Pikkorippallaanngila-
nga« - og så går vi videre - og
jo mer videre, vi går - på
grønlandsk - jo mer, vil det
uværgerligt gå op for min
samtalepartner, at det er rig-
tigt: jeg er faktisk ikke særlig
dygtig - men vi klarer os! Jeg
klarer mig! På et nok til tider
gebrækligt sprog har jeg den
glæde og tilfredsstillelse, at
jeg faktisk kan snakke om
alting, hvis det skal være! Og
det skal det, hvis jeg er sam-
men med en person, der ikke
kan eller ikke vil tale grøn-
landsk. Hvilket må være per-
sonens soleklare ret. At den
selvsamme person så også
næsten altid er meget villig til
at forstå mig og hjælpe mig
med at få fuldført - det vil sige
få fundet den rigtige ud af de
1268 plus 96 endelser bør
også nævnes.
Jeg plejer at sige til de dan-
ske, jeg ind imellem har
prøvet at indføre i det grøn-
landske sprogs mysterier:
pede kan anlægge civile rets-
sager mod offentlige og pri-
vate, hvis vedkommende ikke
kan komme ind i bygninger,
banker, restauranter eller en
anden offentligt tilgængelig
bygning. Hvad mener befolk-
ningen om dette synspunkt?
Skal vi indføre samme lov-
givning?
Som handicappet har man
meget begrænsede mulighe-
der her i landet, og derfor sav-
ner man også støtte fra Handi-
capforbundet, der burde ar-
bejde for gennemførelsen af
de forskellige krav i samar-
bejde med de rette instanser.
Brug det I kan! Og bliv ved
med det! Det er den eneste
måde, I kan få et lille brug-
bart sprog på. Og i tilgift vil I
få så megen goodwill, at det
kan kompensere for, at I ikke
er og vel heller aldrig bliver
»perfekte«.
Noget andet, som selv et
mindre kendskab til sproget
og det opbygning kan give, er
et indblik i den grønlandske
tænkemåde! Og det har vi vist
også brug for alle sammen.
Jeg giver dig ret - Mary-
vonne - i alle dine 10 punkter.
Vi har kæmpet sammen på
Knud Rasmussens Højskole.
Pissusissamisoorsoraara pif-
fissanngortoq allaffigilaassal-
lutik, ulluni kingullemi nu-
taarsiassatigut tusartalikkagut
misigissutsinik nuanninngi-
tsunik inuiaat akomanni piler-
sitsisut toqqissisimajunnaar-
titsilerfianni.
Aallaqqaammulli pilluaq-
qussavakkit ukiuni 25-ini
qasusuillutit nunarput sullissi-
magakku, nalunngisatsitum-
mi tamanna pisinnaasimavoq
qinigaanikkut qinersisartunil-
lu tatigineqamikkut. Nassuis-
saanga ataasiarnannga tati-
ginnittunut ilaasarsimagama,
ukiulli ingerlasimasut kingu-
mut qiviassagutsigit pisari-
aqalersimavoq ammanersu-
mik suleqatigiinnissamut pe-
riarfissanik ujarlernissamut,
ingammik ukiorpassuarni il-
luatungerisimasat naalakker-
sueqatigiumallugit kialaamut
qaaqqusimagaanni. Tassani-
lumi soorunami pivakka
»Atassutikkiormiut«. Ukior-
mi kingulleq qiviassagutsigu
kialluunniit naalakkersuiner-
mut tunngassuteqartunik ma-
linnaanissamut soqutigisaqar-
tup malugisinnaavaa toqqis-
sisimananngeqisunik pisoqa-
lersoq naalakkersuinerup ilu-
ani, soorunalumi tamatuma
pisup aallartiffeqamera kial-
Du er mere perfektionistisk
anlagt end jeg - og du kan
garanteret i dag en uhyggelig
bunke flere at de 1268 plus
96; men vi skal ikke tage
modet fra dem, der prøver!
Lidt er også godt - og kan
altid blive til mere. Grøn-
landsk er et sjovt og spænd-
ende sprog. Og vi bør ikke
lade os slå ud af, at man tilsy-
nelande overhovedet ikke fra
allerhøjeste sted er særlig
interesseret i, at vi skal lære
det! Tænk, jeg tror faktisk ik-
ke, at »de« er interesserede!
Jeg tror hellere, de vil have
»os« placeret i vore sprogfat-
tige »ghetto« - for ikke at tale
luunniit naatsorsorsinnaavaa,
arlaatigut aallartiffeqarmat.
Nalunngilarput namminersor-
nerulernitsinniit ukiut 17-it
nalliuttorsiutigeqqammerip-
put tamannalumi tunngavi-
galugu kingumut qiviassagut-
ta sorpassuamik pisoqarsima-
nera miserratigisassaammgi-
tsumik inuiaat kalaaliusugut
akomatsinni sutigut tamatigut
tamatsinnut attuumassuteqar-
simavoq.
Nunatsinni ineriartortita-
qarsimavugut immaqa inuiaat
allat ukiuni amerlanerujussu-
arnik atuillutik ineriartortitsif-
figisimasaannik, tamannalu-
mi soorunami akisusimaqaaq
ingammik kukkusimasat ki-
ngumut qiviamagit nassueru-
tiginagilluunniit ingerlajuar-
simatilluta. Isumaga naaper-
torlugu killiffiup isumaliuti-
geqqinnissaanut piffissan-
ngorsimasoq, tassanilu aam-
mattaaq pingaarluinnarpoq il-
littaaq nunap naalakkersuisui-
sa qullersaattut minnerunngi-
tsumik periarfissamut tassu-
nga ammanerusariaqalersutit.
Inatsisit malillugit nunarput
om dem, der tror, det var bed-
re, hvis »vi« slet ikke var her.
Jeg er her endnu, fordi
Grønland blev mit hjem.
Og jeg kunne ikke tænke
mig at bo et sted, hvor jeg
ikke nogenlunde kunne forstå
det sprog, som hører til der.
Jeg kan det slet ikke godt
nok. Men jeg er glad for det,
jeg kan. Og jeg vil gerne, at så
mange som muligt af mine
artsfæller skulle opleve glæ-
den ved at kunne forstå og
tale - bare en lille smule -
grønlandsk.
Asannittumik inuulluaritsi
tamassi - Kærlig hilsen til jer
begge.
ineriartortinniarsaraarput ta-
matsinnut ajunnginnerusumik
kinguneqaqqullugu, kisian-
niliuna ulluni kingullemi pisi-
masut soorluli takutikkiartu-
leraat killonuut naalakkiisa-
lemerit, soorlu tassani pivak-
ka namminersomerup iluani
suliffeqarfiit ataatsimiititalia-
asa taama aningaasanik amer-
latigisunik inatsisartut avaq-
qullugit tunineqamerat inui-
annut taama ikitsigisunut
nammanneqarsinnaanngitsu-
nik pilersitsisut, tamannalu
pisimasoq tupinnanngitsumik
tupaallaatigissanngilat kiser-
maassisutut aalajangiinertut
ittumik iliuuseqartutut amer-
lanemiit isigineqarmat.
Inuttut killiffigisat ataqqil-
lugit ingerlasaraanni kiserliu-
lemani inuuffissaasarpoq, a-
nersaakkullu ineriartomissa-
mut piffissaq annerpaaq am-
matillugu inuusaraanni aam-
ma peqqissimissutissaanngi-
tsunik tunineqartarluni, tati-
ginninnera ilinnut tunniup-
para tatigalugu nunatta siunis-
saa ajunngitsumik suli pik-
korillutit ilaaffigiumaarit.
Beskyttelse af mindretal
i samfundet
Af Lars Mikaelsen, Nuuk
Mon vi kan sige, vi lever i et
Lars Emil Johansenimut
allakkat ammasut
All. Rasmus Lyberth Qaqortoq
Lars Emil Johansen-imut kajumissaarut
All. Illoqqortoormiini Siumut immikkoortortaqarfia
Ukiorpassuanngortuni poli-
tikkikkut sulininni miserratis-
saanngitsumik oqaatigisaria-
qarpoq, Kalaallit Nunatsinnut
politikkikkut ullumimut sulil-
luarsimaqisutit, minnerun-
ngitsumilli maligassiuilluarsi-
mallutit kinguaariinnut nutaa-
nut ingerlalluartunut ingerlat-
silerumaartunut.
Kinguaariit nutaanik taar-
semeqamissaat kajumissaaru-
tigisimagaluarlugu takkutto-
qanngippat tunuarnissamut
pisussaasutut misigisiman-
nginnerit annertunerpaamik
taperserluinnarlugu qinigas-
sanngorteqqinnissat neriuute-
qarfigilluarparput tapersiiner-
pullu nalunaarutigalugu.
»Aatsaat taama nukittutiga-
lunga piukkunnartigilerpu-
nga« AG-mi apersomeqarlu-
tit taama oqamerit isumaqati-
gilluinnarparput.
Nukippassuamik atuilluar-
lutit sullissilluaminnik mali-
gassiuilluarnerit qularutigis-
saanngitsumik ukiorpassuarni
suli ingerlassinnaagit aallaa-
vigalugu neriuutigaarput qini-
gassanngorteqqissasutit.
Taama naatsumik allaga-
qarluta kajumissaarpatsigit
qinigassanngorteqqinnissan-
nut - tapersiilluamissatsinnik
nalunaaruteqarluta ataani atsi-
ortugut qamannga pisumik
Siumukkormiorpaluttumik i-
nuulluaqqusingaarpugut.
Jens Napatoq, siulittaasoq,
Jonas Koku, siulittaasup tul-
lia, Ane-Sofie Hammeken, a-
ningaaserisoq, Juulut Daniel-
sen, allatsi, Augustine Josef-
sen, siulersuisunut ilaasortaq,
Kristian Josefsen, sinniisus-
saq siulleq aamma Hans Jo-
sefsen, sinniisussaq tulleq.
Entreprenørfirmaet EMJ ApS
Søger
til større beton opgave i Qasigiannguit
2 FORSKALLINGSTØMRERE
til tømrer / snedker arbejde i Kangaatsiaq
1 TØMRERSVEND
Henvendelse:
EMJ ApS
BOX 507 • 3955 KANGAATSIAQ
TLF. 40 113 • FAX. 40 003