Atuagagdliutit - 30.05.1996, Blaðsíða 19

Nr. 20 • 1996
19
GRØNLANDSPOSTEN
Telemedicin og udvikling
af sundhedsvæsenet
Af chefdistriktlæge Lars Mosgaard/ Qasigiannguit
Et paradigme på udvik-
lingstendenser i et bureau-
kratisk samfundssystem.
Telemedicin holder nok i
nærmeste fremtid sit egentli-
ge indtog i Grønland, tænke-
ligt nok som en slags trium-
ftog med ovationer.
Som de fleste andre elsker
også jeg telemedicin.
Jeg kan dog forudse proble-
mer på grund af, at telemedi-
cinen under indtryk af tidens
euforiske stemning og som
politisk springbræt, introdu-
ceret af gamle manegeklov-
ner til nye tricks, ser ud til at
blive brugt ud over, hvad tek-
nologien i sig selv kan bære.
Som enhver anden teknolo-
gisk landvinding skal denne
bruges med faglig omtanke
og forstand. Der er heller
intet, som tyder på, at vi her
endelig og for en gang skyld
står med en omkostningsneu-
tral eller ligefrem udgiftsbe-
sparende opfindelse i hænder-
ne.
Men tro mig, der vil om
føje tid blive sagt meget, som
vil kunne tolkes i den retning.
Telemedicin er et teknolo-
gisk kommunikationsudstyr,
som først og fremmest skal
øge de diagnostiske mulighe-
der på steder, hvor de medi-
cinske specialer ikke forefin-
des, hvadenten det er, fordi
stedet er for lille til at bære
specialerne, eller det er for at
centralisere specialerne med
henblik på en yderligere ud-
vikling heraf.
Når således mulighederne i
vores diagnostiske søgen bli-
ver større, så må vi regne med
at finde noget, ellers er der i
hvert fald i bibelsk forstand -
lidt omvendt tolket - ingen
grund til at søge.
Og når man regner med at
finde noget, så må man vel
også på forhånd være villig til
at tage konsekvensen af sine
fund, ellers bør man afholde
sig fra at søge, dvs. lade være
med at indføre teknologien,
ikke?
Der vil altså i medfør af de
nye diagnostiske muligheder,
som telemedicinen tilbyder
os, hos patienterne blive kon-
stateret sygdomme og tilstan-
de, som vi tidligere ikke har
kunne finde, men som nu skal
behandles med alle de til det-
te formål mulige midler. Og
det koster. Det koster dyrt!
Faren for mig ligger i, at
der ved indførelsen af teleme-
dicinske faciliteter fra for-
skelligt hold vil blive udtrykt
en forventning om besparel-
ser og herudover i det mindste
nogle krav om omfordeling af
bevillingerne.
Hvor fra skal disse bespa-
relser eller omfordelinger så
komme? Tænk lidt over dette,
førend du læser videre!
Dine overvejelser er sikker
endt med den eneste mulige
løsning på den opstillede gå-
de, hvis man lige ser bort fra
merbevillingende - besparel-
serne - må, hvis de politikere,
der har forventninger om
besparelser og som også er
bevillingsgivere, alene skal
bestemme, komme derfra,
hvor teknologien, som be-
grunder den påståede bespa-
relse, bliver indført.
Sagt med andre ord, økono-
mien i det hele vil - uanset om
det kaldes besparelser eller
omfordelinger - på den ene
eller anden måde blive taget
fra det primære sundhedssy-
stem i distrikterne og overført
til det sekundære, centrale
sundhedssystem.
Et dækord kunne i denne
forbindelse være regionalise-
ring.
Yderligere vil man for sent
opdage, at det koster langt
mere, end en simpel omforde-
ling og omorganisation kan
bære.
Og der vil erfaringsvis ikke
uden videre være politisk vil-
je til at yde de merbevillinger,
der er behov for.
Det positive ved telemedi-
cin er alt andet lige, at kom-
petencen som en stor gevinst
øges centralt, men prisen er
en svækkelse af den kompe-
tence, vi i dag kender ude i
distrikterne, en væsentlig en
endda.
Hvis man bevarer den
decentrale struktur i det grøn-
landske sundhedsvæsen
intakt - og kun da - vil tele-
medicin i følge de erfaringer,
der findes i Norge på områ-
det, kunne øge kompetencen
også i det decentrale led, altså
ude i distrikterne.
Bevarer man til gengæld
ikke distrikterne intakt, så vil
der komme en udækket man-
ko, som betyder, at vi faktisk
risikerer at stå dårligere i den
primære sundhedssektor efter
teknologiindførelsen end vi
gjorde før.
Naturligvis kan disse ulve-
tider undgås, men kun hvis vi
tænker os om og handler i
tide.
Det grønlandske sundheds-
væsen er unikt!
90% af ydelserne (i antal)
udføres i distrikterne kompe-
tent og udmærket som i intet
andet land. Netop her er vores
geografi med os. De små
byer, de korte afstande, sund-
hedscentrenes decentrale op-
bygning til udmærkede medi-
cinske enheder med mange
faciliteter og stor kompetence
er grundlaget. På en time kan
en patient gå til læge, blive
undersøgt, efter behov også
med laboratorie- og røntgen-
undersøgelser, få udført små-
kirurgi, udleveret medicin
m.m.
Prøv at forestil jer, hvad det
samme i tid og transport ville
koste en patient i Danmark.
Som det er nu, kan vi i
distrikterne herudover tage
vare om fødepatienteme på
en forsvarlig måde, vi kan
udføre forskellige akutte ope-
rationer under bedøvelse, og
vi kan bevare et rimeligt akut
beredskab på stedet.
De sidste 10% af ydelserne
er meget mere omkostnings-
krævende, og de foregår uden
for distriktet.
Ganske vist er bygderne i
mit billede ovenfor som sæd-
vanlig næppe nævnt og fort-
sat vores smertensbarn, sådan
som også de små byer meget
vel kan blive del i morgen,
tager vi os ikke i agt.
Pas på distrikemes integri-
tet og autonomi
Bevar den decentrale.
distriktsstruktur intakt!
Gør venligst intet, som vil
ødelægge vores unikke
system!
Lær af samfundsudviklin- •
gen inden for de andre store
hjemmestyreområder, hvor
bureaukratisering, omorgani-
seringer og omfordelinger af
ressourcerne er ved at øde-
lægge folks reelle muligheder
for at få de ydelser, de som
borgere har krav på:forsynin-
gen halter, butikkernes hylder
er tomme, bygderne glemmes
eller i bedste fald forsømmes,
rejsemulighederne forringes
for de fleste (bedres måske
for nogle), godsforsendelse er
for viderekomne etc.
Lad sundhedsvæsenet gen-
nemgå en udvikling også på
det teknologiske område, men
på en måde, som dels sikrer
og om muligt forbedrer vores
muligheder for at undersøge,
visitere og behandle patien-
terne korrekt efter passende
moderne principper, og lad os
for alt i verden undgå at bure-
aukratisere og centralisere
blindt.
For det vil uomgængeligt
ødelægge patienternes mulig-
heder for at gå uhindret til
læge. Det vil destruere vores
unikke sundhedssystem.
En regionalisering er mu-
ligvis set fra Nuuk en decen-
traliserring, men set fra
distrikterne og borgernes
synspunkt, er der tale om en
centraliseringsproces. Aktivi-
teterne bliver flyttet fra de
små distrikter til de større,
patienternes muligheder for at
gå uhindret til læge i deres
egen by og kommune vil for-
mindskes i takt hermed.
Resume:
1) Vi har et unikt primært
sundhedssystem i Grønland.
2) Blind teknologisk udvik-
ling vil medføre krav om be-
sparelser i det primære sund-
hedssystem.
3) Blind teknologisk udvik-
ling vil medføre krav om
omorganiseringer og omfor-
delinger af ressourcerne i
sundhedsvæsenet med ned-
prioritering af det primære
sundhedssystem til følge.
4) Blind teknologisk udvik-
ling vil dermed medføre krav
om centraliseringer i sund-
hedsvæsenet.
5) Teknologiudvikling er et
prioritetsspørgsmål og må
forudgås af MTV (medicinsk
teknologivurdering).
6) Læs »Medicinsk tekno-
logivurdering - hvad er det?«
grundigt (Sundhedsstyrelsen,
april 1994).
7) Bevar os vel, det gælder
også et unikt og sundt sund-
hedsvæsen.
Punkt 1) er en konstatering,
punkterne 2)-4) er udsagn,
som sandsynligvis er sande,
men som ikke nødvendigvis
er værdiladende med hensyn
til, om konsekvenserne er
ønskede eller uønskede eller
om de er ønskværdige eller
uheldige, punkt 5) en ny kon-
statering, som Sundhedssty-
relsen er kommet med før
mig, punkt 6) en opfordring,
som er ganske fornuftig, ikke
mindst for særligt interesser-
de i debatten, og punkt 7) er et
ønske for fremtiden.
Citat:»Vi arbejdede hårdt,
men hver gang, det begyndte
at fungere, blev nye planer
om omorganisering iværksat.
Jeg lærte senere i livet, at vi er
tilbøjelige til at møde hver ny
situation gennem omorgani-
sering, og jeg lærte også, hvil-
ken vidunderlig metode dette
er til at skabe illusion om
fremgang, mens det i virke-
ligheden forårsager kaos,
ineffektivitet og demoralise-
ring«.
Cajus Petronius, embeds-
mand for kejser Nero, død 65
år efter Kristi fødsel.
Masser af forslag til
Katuaqs logo
211 forslag fra 63
idefolk
NUUK - Det har overrasket -
positivt - at ikke færre end
211 forslag fra 63 personer er
indkommet i konkurrencen
om et logo til Katuaq - Grøn-
lands Kulturhus.
Med så mange forslag bli-
ver der problemer, forudser
Katuaqs direktør, Jan Kløv-
stad, og beder om forståelse
for, at juryens arbejde er ble-
vet mere omfattende. Jan
Kløvstad har ikke længere til-
lid til, at man har fundet vin-
deren 12. juni, efter at det har
vist sig, at interessen for at
konkurrere er så stor. Det kan
måske trække ud til en gang
hen på sommeren, før vinde-
ren er fundet, og herfor bedes
om forståelse.
De 211 forslag vil, hvis
man får konkurrencedeltager-
nes tilladelse, blive udstillet
en gang i august. Konkur-
rence Forslagene er sendt til
Færøerne, hvor de tre jury-
medlemmer, Badur Jakups-
son, Ingi Joensen og Gudrid
Poulsen skal i gang med
bedømmelsen.
ALLAGARSIUTEQQITAQ
ALLAFFISSORNERMI
PISORTAQ/
PISORTAP TULLIA
SULISARTUT HØJSKOLIANNUT
Allaffissomermi pisortatut/pisortap tulliatut atorfimmut,
1. april 1996-imili inuttassarsiomeqartoq, qinnuteqartut
ikippallaamerat pissutigalugu atorfik inuttassarsiuteqqin-
neqarpoq.
Pikkorissartarfittut, ataatsimeersuartarfittut sammisaqar-
tarfittullu nutaaliatut ullutsinnullu naleqquttutut SULI-
SARTUT HØJSKOLIAT piumasaqaatinik naammassin-
nittuaannassaaq. Aamma ineriartortinneqaannassapput
pikkorissartitsinerit nutaat, ilinniartitaanissamik neqeroo-
rutit, højkolimiillutik takornariartartut, kulturikkut suli-
niutit minnerunngitsumillu »kulturikkut unissanngitsumik
suliniut UJARAK INULLU«. Isumagissavat suliniutit
tamakku pissutaaqataanissaat inuppassuit SULISARTUT
HØJSKOLIANNUT orniguttamissaannut.
QAAMMARSAANERMUT ILINNIARTITAANER-
MULLU ANINGAASAATEQARFIMMUT allattaassaa-
tit/allaffissornermi pisortaassaatit. Aningaasaateqarfik
anguniagaqarpoq SIK-mut qaammarsaanermik ilinniarti-
taanermillu suliniuteqarnermik. Aammattaaq SULIN-
NGIFFEQARNERMUT ANINGAASAATEQARFIM-
MUT allattaassaatit/allaffissomermi pisortaassaatit. Taan-
na anguniagaqarpoq sulinngiffeqarluni angalanemut ta-
piissuteqartamermik.
Tamatumani aningaasarsiomeq ineriartortitsinerlu pine-
qarmata naatsorsuutigaarput aaqqissuussinermik ilisima-
saqarluassasutit, aningaasarsiornermik ilisimasaqarluas-
sasutit naammassisanillu takorusuttassasutit, kiisalu qara-
saasiamik atuisinnaassasutit.
Pilersinneqassaaq sulerusussuseqamermik tunngavissaq
qiimasuuneq ilanngullugu. Naatsorsuutiginngilarput »pi-
tsaasaartartunut« ilaasortaassasutit.
Taamaalillutit piareersimaffigissavat pisarnermit piffissa-
mik nukissanillu atuinerunissat, kiisalu qulaani taaneqar-
tut tunngavigalugit sulisunik pitsaasumik suleqateqarnis-
saq isummerfigisimassagit.
Tamakku saniatigut assigiinngitsorpassuarnik suliaqarnis-
sat naatsorsuutigissavat.
Sulisartoqameq ajunngitsumik isummerfigisimassavat.
Atorfiniffissaq: Piaarnerpaamik.
Taamatut sulerusussuseqaruit erseqqilluinnarpoq sulif-
fimmi atorfinitsitaanissat maannangaaq minnerunngitsu-
millu siunissami pisoqarfiusumi sulilluarfiusutut qitiunis-
samik kissaateqartumi.
Akissaateqarnermi atorfinitsitaanermilu atugassarititaasut
pissapput maleruagassat ullumikkut atuuttut malillugit
(soraarnerussutisiaqarneq ilanngullugu), atorfinittussarli
eqqortuuguit immikkut tapisiaqartitaanissaq oqaloqati-
giissutigineqarsinnaavoq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut ma-
lillugit akilersomeqartussamik.
Naatsorsuutigineqarpoq marluinnik oqaaseqassasutit, tu-
luttullu paasisinnaassasutit.
Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsinnapput
forstander Lars Lundblud-imut, imaluunniit allaffimmi
pisortaagallartumut Karen Egede-mut tlf. 3 84 66-imut
SULISARTUT HØJSKOLIANNUT saaffiginninnikkut.
Qinnuteqaat nassiunneqassaaq/faxiutigineqassaaq SULI-
SARTUT HØJSKOLIANNUT kingusinnerpaamik 28.
juni 1996.
SULISARTUT
HØJSKOLIAT
BOX 132 • 3920 QAQORTOQ • TELEFON 3 84 66 • FAX 3 89 73
Sulisartut Højskolial suliffiuvoq imminut ingerlaltoq sulisartoqar-
nermut attuumassuleqartoq.