Atuagagdliutit - 11.06.1996, Blaðsíða 16

16
Nr. 44 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Erik Miinster
Silaannartalimmik
quisartoq
Angutip silaannartalimmik
quisartup ailaffigaatit. Ukiut
16-it matuma siomatigut taa-
matut ajoquteqarpunga. Illo-
qarfitsinni napparsimavimmi
suna ajoqutigineriga paasin-
ngitsoorpaat; universitetsho-
spitalimili nakorsaaneq oqa-
lugiartoq tusamaarpara.
Taakku suna ajoqutaasi-
manersoq nalunngilaat. Paa-
sivaralu inaluarsuara naka-
sunnut atasoq. Pilatsikkama
aaqqippunga. T. C.
Nappaatit pillugu oqaluttuan-
nut qujanaq. Inuit ilittulli ajo-
quteqarsimasut tusartarpakka,
paasinerlu ajorpara suna ajo-
qutigisimaneraat. Massakkut
ilikkarpara.
Urin med luft i
En mand skrev til dig, at der
kom luft ud sammen med uri-
nen. Jeg har været ude for det
samme for 16 år siden. Vort
lokale sygehus kunne ikke fin-
de årsagen; men så konfere-
rede overlægen med et uni-
versitetshospital.
Dér vidste man besked.
Diagnosen var vist en forbin-
delse mellem tyktarm og urin-
blære. Jeg blev helt helbredt
med en operation. T. C.
Tak for sygehistorien. Jeg har
fået flere breve fra mennesker
med samme symptom, siden
jeg stillede mig uforstående
over for det. Så har jeg lært
det.
Saanikka
aqilissappat
Hormonitunngikkuma saa-
nikka aqilissappat (osteopo-
rose)? Nakorsamit misissor-
neqarsinnaavunga ? Utoqqa-
linissannut ikaarsaalernerma
nalaani hormonitulerpunga,
atuarakkulu hormonitortut
pingasuugaangata ataaseq i-
vianngimigut kræfteqalersar-
toq unitsippakka.
60-inik ukiulik.
Kisitsisit taaneqartut ingasat-
tajaagaapput. Aammami mi-
sissuinerit qularnartoqartin-
neqarput. Arnat hormonitalin-
nik iisaqartanngikkaluarlutik
ikinnerpaartaannaasa saanii
aqilisinnaasarput.
Tamanna saarngit skanne-
rummik qinnguartarnerisigut
misissomeqarsinnaavoq. Na-
korsaq oqaloqatigalugu inner-
suussinissaanik qinnuigiuk.
Saarngit aqilinissaat pin-
ngitsoortinniaraanni ullormut
qasujaallisamissaq, pujortar-
naveersaarnissaq kalkeqa-
ngaatsiartunillu, soorlu im-
munnik immussuarnillu neri-
sarnissaq pisariaqarpoq.
Får jeg skørt skelet
Får jeg osteoporose, hvis jeg
ikke tager hormoner? Kan jeg
eventuelt undersøges hos læ-
gen? Jeg holdt op med de
hormoner, jeg har taget siden
overgangsalderen, da jeg
læste, at hver tredje får bryst-
kræft af dem. 60-årig.
Det tal er vildt overdrevet. I
det hele taget er der usikker-
hed om de undersøgelser.
Men det er langt fra alle kvin-
der, som får tab af knogle-
væv, selv om de ikke får hor-
Naatsorsuuserinermi
controller
Nukissiorfiit qitiusumik allaffeqarfiani Nuussuarmiittumi aningaasaqarner-
mut immikkoortortaqarfimmi naatsorsuuserinermi controller-itut atorfik
inuttassarsiunneqarpoq. Suliffitsinni sulisut namminneq suliassatit sunni-
uteqarfiginissaannut periarfissaqarluarput. Ilinniaqqinnissamut soqutigi-
saqarneq pingaartittorujussuuarput.
Suliassat pingaarnerit:
• nukissiorfiit naatsorsuutaat misissorlugit kukkunersiorlugillu
• suliariaatsinik aalajangerssaaneq nutarterinerlu
• naatsorsuutit nassiunneqartartut misissortarnissaat
• naatsorsueriaatsinik paasiniaanerni siunnersorti
• Concorde-XAL-imik atuisunut siunnersorti
Nukissiorfiit qitiusumik allaffeqarfiani ingerlatseqatigiiffissuup suliassai
pingaarnerit isumagineqartarput, controller-illu suliarinerusarpaat sineris-
sami nukissiorfinnut 17-iusut tunngasut.
Qinnuteqartoq makkunannga piginnaaneqarnissaa
naatsorsuutigaarput piginnaasat:
• kukkunersiuisutut imaluunniit HK-mi ilinniarsimasoq HD(R) imaluunniit
naatsorsuuserinermi/kukkunersiuinermi merconom.
• Concorde-XAL aamma WordPerfect-imik sungiussisimaneq
• suliamut isummassarsiullaqqissoq, kiffartuusserusussuseqartorlu.
Neqeroorutigaavut:
Isumaqatigiissut qinnuteqartumut attuumassuteqartoq naapertorlugu
akissarsiaqarneq. Atorfinittoq inissaqartinneqarsinnaavoq.
Atorfiniffissaq: Piaartumik.
Qinnuteqarneq:
Atorfik pillugu erseqqinnerusunik unnga paasiniaasoqarsinnaavoq; regn-
skabschef Lan Lauritzen, tlf. 2 88 00. Allakkatigut qinnuteqartoqassaaq
nalunaaqutserlugu "regnskabscontroller”, kingusinnerpaamik tigoreersi-
massavarput 21. juni 1996. Fax 2 77 90-imut nassiussisoqarsinnaavoq.
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq.
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanut ata-
soq, Kalaallit Nunaanni illoqarfinni 17-ini tamani innaallagissap sarfaanik, imermik kiassarnermillu
pilersuinissamut akisussaasoq. 1995-imi 550 mio. koruunit kaaviiaartinneqarput. Sulisut katillugit
400-t missaanniittut tamarmik Kalaallit Nunaanniipput, Nuummilu qullersaqarfeqarpoq illoqarfinnilu
17-ini Nukissiorfeqartiterluni. Illoqarfinni tamani olia nukissiornermut ikummatigineqartoq, tamatuma-
ni Nuuk kisimi pinnani, tassanimi erngup kuunnerata nukinga iluaqutigalugu innaallagissiortoqalersi-
mavoq 1 mia. kr. missinginik akeqartumik, taannalu qaammaqqutit, kiassarnerup il. il. ikummatis-
saannik pilersuisuuvoq.
montilskud.
Det kan bl.a. undersøges
ved en slags skanning af ske-
lettet. Tal med lægen om hen-
visning.
Osteporose kan også mod-
virkes ved daglig motion,
undgåelse af rygning og rige-
ligt indtagelse af kalkholdige
ting som mælk og ost.
Tupissuteqartutut
misigisimasoq
Angutaavunga 63-inik ukiu-
lik, piffissamilu sivisuumi tu-
pissimasutut misigisimajuar-
punga, querasaaraangamalu
nuak kinertoq qiserisarpara.
lluaallattarpoq.
Toqqusaat nakorsaannut
misissortikkanui isertuanngi-
villuni oqarpoq nuanniitsu-
mik ileqquliussaqarsimasu-
nga. Nualli suminngaanneer-
pa? Arlaannik iluaqusersin-
naanngilara? A.K.
Sapaatit akunnerini inarlus-
sunni tupissuteqartutut misi-
gisimaneq toqqusaakkulluun-
niit allatut ippigisaqameq mi-
sissortariaqarpoq. Ajuissu-
mummi ippigusuutaasinnaa-
voq.
Immikkut ilisimasalimmit
misissomeqarsimagavit ajuis-
sumik ajoquteqarsimanissat
ilimananngilaq. Imaassinnaa-
voq iggissanni aseruuttoqarsi-
masoq, taamaammallu ame-
raasat pisamermit nualiome-
rusoq.
Taamaakkaanni tupeqqa-
sutut misiginartarpoq, quera-
saarlunilu katatsikkaanni ilu-
allalaarsinnaasarluni. Tama-
tuma kingunerisaanik ulloq
tamakkerlugu querasaartuar-
narsisarpoq, taamaalillunilu
iggissat ippinnarnerulersarlu-
tik.
Misilillugu querasaaqatta-
arnaveersaarit. Aammattaarlu
pujortartannginnissaq iggis-
sanullu qasilittunik nerisa-
qannginnissaq pingaaruteqar-
poq.
Iggissakkut aseruuttoqar-
nermi tammartitsivissinnaa-
sumik nakorsaateqanngilaq.
Taamatut ajoquteqameq nali-
nginnaasorujussuuvoq - pi-
ngaartumik angutini ilittut
utoqqaassusilinni.
Klump i halsen
Jeg er en 63-årig mand, der i
lang tid har følt en klump i
halsen, og når jeg rømmer
mig, kommer der noget sejt
slim op. Det hjælper et stykke
tid.
Jeg har været hos halsspe-
cialist, og han sagde næsten
rent ud, at det var en uvane,
jeg har fået. Men hvor kom-
mer så al slimen fra? Er der
intet, der kan hjælpe? A.K.
En klumpfornemmelse eller
anden usædvanlig følelse i
halsen, som holder sig mere
end et par uger, bør altid un-
dersøges. Det kan nemlig
være tegn på noget ondartet.
Det har undersøgelsen hos
specialisten nu udelukket hos
dig. Så det må være en kro-
nisk svælgkatar, som får slim-
hinden til at danne mere slim
end normalt.
Irritationen kan føles som
en klump, men fosvinder for-
bigående, når slimen rømmes
bort. Det kan føre til. at man
rømmer sig og hoster dagen
igennem, og det kan yderlige-
re irritere halsen.
Det må du altså prøve at
beherske. Desuden er det vig-
tigt ikke at ryge og være tilba-
geholdende med krasse spiser
og spiritus. Halsen skal kort
sagt have så meget fred som
muligt.
Der findes intet lægemid-
del, der én gang for alle kan
kurere en sådan kronisk svæl-
gkatar. Lidelsen er ret almin-
delig - især hos mænd op i
alderen.
Anguterniarusuttut
Niviarsiaavugut marluk 16-
inik ukiullit, 160-170 cm-inik
angissusillit aammalu 70-75
kg-nik oqimaassusillit. Sani-
gorsaammik qulamanngitsu-
mik innersuuutilaartigut, a-
nguterniarnissamummi pijfis-
sanngorpoq. Niviarsissat.
Orsulinnik nerinaveersaarlu-
innaritsi, eqqaamasiullu ma-
makujuit, kaagit, sikut wie-
nerbrødillu orsoqangaatsiar-
mata. Tamatumunnga peqati-
gitillugu timigissangaatsiar-
tarussi oqiliartulerumaarpusi,
naak iffianik qajuusamik a-
seqqorluttumik sanaanik, naa-
tsiianik uusunik, naatitanik,
qaqorteqqasunik pastanillu
qaalerllusi nerisaraluarlusi.
Regnskabscontroller
På Nukissiorfiits hovedkontor på Nuussuaq er en stilling som regnskab-
scontroller i økonomiafdelingen ledig. Vi er en arbejdsplads, hvor medar-
bejderne har gode muligheder for at påvirke egne arbejdsopgaver. Sam-
tidig prioriterer vi også interesse for videreuddannelse højt.
Primære arbejdsopgaver:
• kontrollerer og afstemmer energitjenesternes regnskaber
• udarbejder og vedligeholder forretningsgange
• kontrol af periodisk rapportering
• supporterer i regnskabstekniske spørgsmål
• brugersupport i Concorde-XAL
Nukissiorfiits hovedkontor forestår de overordnede koncernopgaver, og
controllerfunktionens arbejde omfatter hovedsageligt de 17 decentrale
energitjenester på kysten.
Vi forestiller os, at ansøgeren er i besiddelse af følgende
kvalifikationer:
• revisoruddannet eller HK-uddannet med HD(R) eller merconomfag i
regnskab/revision
• rutineret i Concorde -XAL og WordPerfect
• kreativ i holdningen til arbejdet og med lyst til at yde service.
Vi kan tilbyde:
Løn i henhold til den relevante overenskomst. Der kan anvises bolig til stil-
lingen.
Tiltrædelse: Snarest.
Ansøgning:
Nærmere oplysnig om stillingen hos regnskabschef Jan Lauritzen
tlf. 2 88 00.
Skriftlig ansøgning mærket "regnskabscontroller” skal være os i hænde
senest d. 21. juni 1996 evt. På fax 2 77 90.
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq.
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning, som er en nettostyret virksomhed under Grønlands
Hjemmestyre, er ansvarlig produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i alle Grønlands 17
byer. Omsætningen var i 1995 kr. 550 mio. Alle funktioner med i alt ca. 400 medarbejdere er place-
ret i Grønland med hovedkontor i Nuuk og med decentrale energitjenester i 17 byer. Energiproduk-
tionen er oliebaseret i alle byer bortset fra Nuuk, hvor et vandkraftværk til ca. 1 mia. kr., som forsy-
ner byen med lys, kraft og elvarme.