Atuagagdliutit - 20.06.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 47 ■ 1996
fftaajpag'c/é/'a C/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kisermaassinerit nunamut
aningaasakilliortitsipput
Professor Martin Paldam-ip inuussutissarsiutinik ingerlatallit kalaallit
ilagalugit kalaallit aningaasaqarnerannut pitsannguutaasussamik
siunnersuusiornialerpoq
- Kisermaassiffiusut atorun-
naarsinneqarlik, Martin
Paldam oqarpoq.
- Ophæv monopolerne, siger
Martin Paldam.
(Ass./foto: Knud Josef sen)
NUUK(JB) - Uuliamik, kuul-
tinik diamantinilluunniit nas-
saartoqassagaluarpat tamanna
pitsaasuinnamik kinguneqar-
navianngilaq. Aningaasat pis-
sarsiariuminarsigaangata akit
qaffattarput, nassaarfiusumilu
aningaasartuutit annertooru-
jussuanngortarlutik.
Tamatumani nassaarfiusu-
mi inuiqatigiinni eqimattak-
kaat suliaqarfiillu kisimik eq-
qugaaneq ajorput. Inuiaqati-
giit tamakkiisumik eqqugaa-
sarput, allaallu nunanut alla-
nut unammillersinnaanerat a-
jornerulertarluni. Avammut
tunisassiat nalinginnaasut aki-
toqaat atorlugit tunineqarsin-
naajunnaartarput, taamaam-
mallu »Nunarsuup Anaanat-
ta« isertitassatut tunniussin-
naasaasa nungunnginnissaat
kisimi isumalluutaalersarluni.
Tamannalu Martin Paldam-
ip Hollandimiut Nappaataan-
nik taavaa. Kisianni nappaatip
malunniutai sumiluunniit taa-
matut atugaqarfiusuni taku-
neqartarput. Norge-p kujataa-
ta kitaani Stavanger uuliasior-
nermi qitiusutut inissisimaler-
mat akit ullormiit ullormut
qaffapput, taamaleriarmallu
Stavanger-imi agurki ataaseq
Nuummi akigitinneqartup as-
siganik akeqaleriataarluni -
upperiumagukku upperisin-
naavat!
Naalakkersuisut Kalaallit
Nunaanni inuussutissarsiuti-
nik ingerlatallit peqatigiiffiat
FANG suleqatigalugu aaqqis-
sugaannik aningaasaqarneq
pillugu isumasioqatigiisitsi-
nermi Martin Paldam-ip oqa-
lugiaanni taamatupajaaq aal-
larnerpaa. Isumasioqatigiin-
nermi assigiimmik akeqartit-
sinerup peemeqarnissaa ki-
sermaassivissuillu atorun-
naarsinneqamissaat eqqartor-
neqarput.
Tusagassiortut
peqataanngillat
Isumasioqatigiisitsinermi ajo-
raluartumik tusagassiortunik
peqataatitsisoqanngilaq. I-
maanngikkaluarpoq tusagas-
siortut soqutiginninngimma-
ta. Ilaaqqusaanngiinnartulliu-
ku. Namminersornerullutik
Oqartussat namminersortullu
sinnerlugit peqataasut isum-
matik tamanut tusarliunnagit
oqaloqatigiinnissartik anguni-
arpaat.
Qujanartumilli Martin Pal-
dam-ip inuussutissarsiorneq,
inuit aningaasaatillit tamanul-
lu ammanissaq soqutigisarai,
taamaammallu oqalugiaatis-
sani marloriarluni saqqummi-
utereerlugu. Siullermik Ka-
laallit Nunaanni Sulisitsisut
oqalugiarfigai aappassaanillu
Grønlandsbanken-imi sulisut
oqalugiarfigalugit.
Oqalugiarnerminilu nalilii-
voq Kalaallit Nunaat ukior-
passuami Hollandimiut Nap-
paataannik nappaateqarsima-
soq, imaanngikkaluartoq nu-
nami uuliamik pisuussutinil-
luunniit allanik nassaartoqar-
simammat. Qallunaalli ataat-
simut tapiissutigisartagaat
taamatorluinnaq sunniuteqar-
simammata. Isertitassat taak-
ku pinngitsooratik pissar-
siarineqartussaasarput, taa-
maammallu akinik qaffasitsit-
sillutik ineriartortitsinermillu
(piffissami matumani 0-uusu-
mik - aaqq.) kigaallatsitsisi-
maarlutik. Ataatsimut tapiis-
sutaasartut tunniunneqartuar-
tillugit ajortuuittoqarsinnaan-
ngilaq. Kisiannili kajumissaa-
taanngillat, tamatumalu ki-
ngunerisaanik Kalaallit Nu-
naat pissutsinut massakkut a-
tuuttunut naleqqussamissami-
nut nukissaarukkiartuinnar-
poq.
Ajomartorsiut alla
Taamatuttaaq naalagaaffiup
kisermaassiffigisai sunniute-
qartarput. Suliffeqarfiit kiser-
maassiffiusut unammilleme-
qartutut aningaasartuutinut
killilersuineq ajorput, taa-
maammallu akit qaffasittarlu-
tik. Iluanaarutissat akinik qaf-
faasarnikkut pissarsiariniar-
neqartarput, taamatullu inger-
lajuarnerisa kingunerisaanik
aningaasaqamerup ilusaa e-
qungatinneqalersimavoq ine-
riartornerlu kinguariartuin-
narluni.
Martin Paldam-ip Kalaallit
Nunaat pillugu takussutissi-
aani napasut marluk - ataatsi-
mut tapiissutaasartunut aam-
ma kisermaassinemut takus-
sutissiat - assigiimmik inger-
lapput.
Aaqqiissutissaq
Martin Paldam-illi ataatsimut
tapiissutaasartut kisermaassi-
nerillu Kalaallit Nunaata a-
ningaasarliomeranut peqqu-
taasutut ilimagineraannan-
ngilaa. Tamannami ilisima-
reerpaa. Kisianni pineqartut
ataatsikkut atorunnaarsinne-
qamissaat siunnersuutigeru-
sunngilaa. - Oqamikuunngila-
ngami ataatsimut tapiissutaa-
sartut peerneqartariaqartut,
Martin Paldam Grønlands-
banken-imi ataatsimiititsi-
nermi oqarpoq. - Aningaasa-
qamermut sunniutai pillugit
eqqartuisarpunga, kisiannili
eqqarsaatersuutikka tusagas-
siortut namminneq piumasa-
minnik nassuiartarpaat.
- Soorunami Kalaallit Nu-
naata tunngavigisai ataatsik-
kut piissallugit eqqortuunngi-
laq. Kisianni Kalaallit Nu-
NUUK(JB) - Der er ikke kun
godt at sige om at finde olie,
guld eller diamanter. Når pen-
gene kommer let og rigeligt,
stiger priserne, og omkost-
ningsniveauet i det omgiven-
de samfund tager på himmel-
flugt.
Dette gælder ikke kun for
samfunds- og aktivitetsområ-
der, der har noget direkte med
»oliekilden« at gøre. Det er
hele samfundet, det går ud
over, at konkurrenceevnen i
forhold til omverdenen for-
ringes. Ingen af de traditionel-
le eksportartikler kan sælges
til den sædvanlige pris, og
man må alene forlade sig på,
at indtægterne fra »Moder
Jord« varer ved.
Det var det, professor Mart-
in Paldam kalder Hollandsk
Syge. Men symptomerne ken-
des naturligvis overalt, hvor
der er tilsvarende forhold. Da
Stavanger i Sydvestnorge
blev center for den norske oli-
eindustri, steg priserne fra den
ene dag til den anden, og en
agurk i Stavanger kostede
efter kort tid præcis det sam-
me som i Nuuk, - tro det eller
lad være!
Det var så nogenlunde,
hvad professor Martin Pald-
am startede sit indlæg med
ved et økonomisk seminar,
der var arrangeret af landssty-
ret i samarbejde med Forenin-
gen af Næringsdrivende i
Grønland, FANG. Emnet
gjaldt afskaffelsen af enspris-
systemet og de store monopo-
ler.
Ingen presse
Desværre var der ingen pres-
sedækning ved seminaret.
Ikke fordi pressen var lige-
naanni aningaasaqarnermut
iluarsiissutaasinnaasunik uki-
ut ingerlanerini ingerlatsiso-
qarsinnaappat tamanna nuna-
mut peqqinnamerpaajussaaq.
- Kisermaassiffiusut piiar-
lugit aallartissinnaavugut, o-
qarpoq. - Tamanna aallarniu-
taasinnaavoq, tamatumalu ki-
ngunerisaanik Kalaallit Nu-
naata imminut napatissinnaa-
leriartomissaanut piareersar-
toqalersinnaalluni.
Nutaanut aaqqiissutissat
Martin Paldam-ip nassuiaane-
glad. Den måtte bare ikke
være med. Hjemmestyrets
repræsentanter og de private
skulle efter landsstyrets
mening have lov til at snakke
sammen uden at få afsløret
deres meninger for offentlig-
heden.
Heldigvis er Martin Paldam
interesseret i både erhvervs-
liv, pengefolk og offentlig-
hed, og derfor »prøvekørte«
han sit indlæg ved to lejlighe-
der. Den ene var for Grøn-
lands Arbejdsgiverforeningen
og den anden for Grønlands-
bankens personale.
Her sagde han, at Grønland
i mange år har lidt af Hol-
landsk Syge, men ikke på
grand af olie eller andre rig-
domme i undergrunden. Det
danske bloktilskud har præcis
samme effekt. Det er en sik-
ker indtægt, der foruden at
skabe høje priser og lav vækst
(for tiden 0 - red.) bliver en
sovepude for både politikere
og erhvervsliv. Så længe
bloktilskuddet er der, kan det
jo ikke gå helt galt. Men det
sløver, og resultatet er, at
Grønland kommer til at stå
dårligere og dårligere rustet
til at klare sig på de nuværen-
de præmisser.
Et andet problem
Samtidig har vi et statsmono-
pol, som fører lukt samme
vej. Der er en tilbøjelighed til,
at monopol-virksomheder
ikke med samme ildhu som
konkurrerende virksomheder
begrænser omkostningsni-
veauet, og derfor bliver pris-
niveauet for højt. Profitten
søges gennem de øgede pri-
ser, og det er en skrue uden
ende, som - forstærket af den
rani paasinarsiartorpoq nutaa-
nik ajomartorsiuteqalerama-
artugut. Assersuutigalugu as-
sigiimmik akeqartitsineq qa-
noq iliorfigisinnaavarput, ta-
matumami atuutsinneqaleme-
ratigut isorliunerasuni innut-
taasut sumiiffinnit inuttune-
rusunit ajornerusunik atu-
gaqalinnginnissaat qulakkeer-
niameqarsimammat?
Aap, assigiimmik akeqar-
titsineq niuernikkut kiser-
maassinermit pilersinneqar-
poq, taamaammallu assigiim-
mik akeqartitsineq atorun-
naarsissinnaavarput. Taamaa-
liussaguttali nunaqarfinni i-
sorliunerusunilu inuuniameq
sumiiffinni inuttunerasuni i-
nuuniarnermit akisunerulis-
saaq. Taamatut pisoqamissaa
Martin Paldam-ip isertitat
agguarneqamerini nunap im-
mikkoortuini equngasumik
agguaassineq-mik taavaa, ta-
mannalu pinngitsoortinniarlu-
gu aaqqiissutaasinnaasumik
nassaamiartariaqarpugut.
Tamannalu suleqatigiissi-
tatut pilersinneqartup sulia-
risussanngorpaa, naalakker-
suisunullu siulittaasup Lars
hollandske syge - giver en
skæv økonomisk struktur og
lav vækst.
De to søjler i Martin Pald-
ams grønlandsmodel - blok-
tilskudssøjlen og mono-
polsøjlen - fører samme vej.
Løsningen
Martin Paldam har ikke bare
en fornemmelse af, at bloktil-
skud og monopoler er årsagen
til Grønlands økonomiske
problemer. Han ved det. Men
han kunne ikke drømme om
at foreslå det hele afskaffet på
en gang. - Faktisk har jeg
aldrig sagt, at bloktilskuddet
skal fjernes, sagde Martin
Paldam ved mødet i Grøn-
landsbanken. - Jeg har talt om
dets virkninger på økonomi-
en, men pressen har videre-
bragt mine tanker i fri fortolk-
ning.
- Det vil naturligvis være
forkert at trække tæppet væk
under Grønland i et enkelt
snuptag. Men det vil være
sundt for Grønland at igang-
sætte et arbejde, der kan nor-
malisere de økonomiske for-
udsætninger over en årrække.
- Vi skal starte med at
ophæve monopolerne, sagde
han. - Det er en begyndelse,
og den vil give en effekt, som
efterhånden raster Grønland
til i højere grad at klare sig
selv.
Løsningen på nye pro-
blemer
Det fremgik af Martin Pald-
ams gennemgang, at dette
ganske vist stiller os overfor
nye problemer. Hvad skal vi
for eksempel stille op med
ensprissystemet, der har
været ment som en garanti
Emil Johansen-ip isumaa ma-
lillugu inatsisartut ukiakkut
ataatsimiinnissaannut ataatsi-
miititaliaq oqallisissiortaria-
qarpoq. Suleqatigiisitami -
imaluunniit ataatsimiitita-
liami - ilaasortanngorput
Martin Paldam, Frank Kri-
stensen, Søren Hald Møller,
Stig Bendtsen aamma Benny
Reiding (FANG).
Periaasissatut qinerneqar-
sinnaasut arlaqarput. Asser-
suutigalugu nioqqutissat suu-
neri apeqqutaatillugit akitsuu-
siisameq tapiisamerlu aalaja-
ngersimasoq atorlugu aaqqii-
niartoqarsinnaavoq. Imaluun-
niit akileraaratit aqqutigalugit
taamaaliortoqarsinnaalluni.
Aamma akiusunut anner-
paaffiliisameq aallaavigalugu
aaqqiiniartoqarsinnaavoq,
taamatullu periaasitoqqap a-
tuuffissaannik nuna aggulun-
neqarsinnaalluni, sumiiffiillu
sinnerini qilersorsimanngitsu-
mik unammillertoqarsinnaal-
luni.
Oqallisissiap ingerlaqqin-
nissaa suleqatigiisitanngortup
isumagisussaavaa.
for, at befolkningen i yderdi-
strikteme ikke stilles dårlige-
re end i de befolkningstætte
områder?
Ja, når enspriserne har
begrundet handelsmonopoler-
ne, så kan vi for eksempel
afskaffe ensprisersystemet.
Men gør vi det, bliver det
betydeligt dyrere at leve i
bygder og yderdistrikter end i
de befolkningstætte områder.
Det kalder Martin Paldam
skæv regional indkomstforde-
ling, og for at undgå den, bli-
ver vi nødt til at finde på et
kompensationssystem.
Det er et sådan system, den
nu nedsatte arbejdsgruppe
skal udarbejde, og efter lands-
styreformand Lars Emil
Johansens mening bør de
kunne fremlægge et debatop-
læg til Landstingets efterårs-
samling. Arbejdsgruppen -
eller udvalget - består af
Martin Paldam, Frank Kri-
stensen, Søren Hald Møller,
Stig Bendtsen og Benny Rei-
ding (FANG).
Der er flere modeller at
vælge imellem. Kompensati-
onen kan for eksempel gives i
form af et vareafhængigt
afgifts- og tilskudssystem.
Eller den kan gives i form af
positiv og negativ skat.
Der kunne også indføres et
kompensationssystem, der
bygger på maksimalpriser,
ligesom man kunne forestille
sig oprettelse af zoner, hvoraf
nogle bevarer det gamle
system, mens andre har fri
konkurrence.
Det er denne problematik,
arbejdsgruppen nu skal gå
videre med.
Monopolerne er årsag til
landets dårlige økonomi
Professor Martin Paldam skal sammen med grønlandske erhvervsfolk
fremlægge forslag til en forbedring af den grønlandske økonomi