Atuagagdliutit - 20.06.1996, Blaðsíða 9

Nr. 47 • 1996
9
ajt'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Inupiluiimaanngillat
inuusuttut pinerlunniarnermik sumiginnaanermillu ajornartorsiortut
pillugit Nuup Kommuneani avatangiisit pillugit sullissisut oqarput
Jan Sandberg erseqqissaa-
voq inuusuttut saqqummer-
sissinnaasaminnik nukissa-
qarluartut. Inupiluinnaan-
ngillammi.
Jan Sandberg slår fast, at de
unge har ressourcer i sig,
som skal findes frem. De er
ikke blot rødder. (Ass./Foto:
Vivi Møller-Olsen)
NUUK(LRH) - Nuup Kom-
muneani avatangiisit pillugit
sullissisut suliassaasa siulliup
Danmarkimi sikringsanstalti-
mut inissinneqartussatut pi-
lersaarutigineqarsimagaluar-
nera paatsoornerunngilaq.
- Inuusuttumik Danmarki-
mi sikringsanstaltimut inissi-
isoqarniamera ingasaassine-
runngila?
- Taamaappoq, sullissisut
marluk inuusuttut ajomartor-
siomeranni ikiuunniarlutik
suliniuteqartut AG-p oqalo-
qatigisai oqarput.
AG:- Taama kukkutigisu-
mik aalajangiisoqarsinnaa-
nera ilumoorpa? Inuusuttor-
mi sullitarisarsi massakkut
ingerlalluartorujussuuvoq.
- Inuusuttup taassuma sik-
ringsanstaltimut inissinneqar-
nissaa pillugu aalajangemeq
kukkunerusimasoq malunnar-
luinnarpoq. Taamanili inuu-
suttoq taanna pillugu aalaja-
ngernerup nalaani allamik
periarfissaqanngilaq. Qinig-
assanik allanik soqartoqan-
ngilluinnarpoq, Jan Sandberg
oqarpoq.
- Inuusuttoq taanna sakkor-
toqaaq, Nikolaj Olsen siomali
oktoberimi suliniut Nuup
Kommuneani aallartimmat
sullissisuusimasoq nassuiaa-
voq.
- Sullisileriaratsinnili tami-
migut sanngiitsuararsuusoq
paasinarsivoq, Nikolaj Olsen
oqarpoq.
Ilinniarsimanngilaq
Nikolaj Olsen ukiuni aqqaneq
marlunni meeqqanik inuusut-
tunillu piuminaatsunik sulli-
taqartarsimavoq. Jan Sand-
berg taamatut sivisutigisumik
misilittagaqarsimanngilaq,
Kalaallillu Nunaannut tikik-
kami sanasutut ilinniagaqarsi-
masuulluni.
Sullissisut inunnik isuma-
ginninnermi ilinniagaqarsi-
masuunissaat pisariaqartinne-
qanngilaq. Inuusuttunut eq-
qortumik isummersinnaanerat
tamatumani pingaarnerutin-
neqarmat.
Sullissisut inuusuttunut sul-
lissinerat sulinermut atatillu-
gu »ileqqunik aaqqiiniar-
nermi iluaqutaasumik kingu-
nilimmik perorsaaneq«-mik
taaneqartarpoq. Taamaalillu-
ni sullissisut inuusuttunik sul-
lissinerminni suliaat tamar-
mik kinguneqarniartussaap-
put, inuusuttullu taakku im-
minnut ilisarisimassanngillat,
taamaalillunilu eqimattak-
kuutaalernissartik pinngit-
soortinneqartussaavoq.
- Inuusuttut kammalaatigi-
lersinnaanngilagut, kisiannili
inersimasutut tatigisatut atta-
veqarfigilersinnaavagut, sul-
lissisut nassuiaapput.
Piffissami matumani sullis-
sisut pingasut inuusuttunik
annertuumik pinerluuteqar-
tartunik tallimanik sullitaqar-
put, taakkulu Kalaallit Nu-
naanni inissiiffissanik nassaa-
runniapiloorneqarput.
Iliuusissatut pilersaarut
Sullissisut inuusuttunut atta-
veqaleraangamik iliuusissatut
pilersaarusiuuttarpaat. Taa-
maaliomermi assigiinngitsu-
nik anguniagaqartoqartarpoq,
tamatumani apeqqutaatinne-
qartarluni sunik tunuliaqu-
taqarnersut sunalu peqqutiga-
lugu sullissisunit ikiomeqar-
nissaminnut pisariaqartitsi-
nersut. Suliaq siulleq asser-
suutigalugu inuusuttup sullin-
neqartup Danmarkimi sik-
ringsanstaltimut inissinneqar-
nissaa pinngitsoortinniarne-
qarpoq. Taamaalilluni angu-
niagaq ataaseq anguneqar-
poq. Anguniarneqarsinnaa-
sullu ilagaat inuusuttup inger-
lallualernissaa imaluunniit i-
leqquisa naleqqussarneqar-
nissaat.
Sullissisut sullissiviit assi-
giinngitsut aqqutigalugit i-
nuusuttoq attaveqarfigilersar-
paat. SSPK-mi suleqatigiisi-
taq aqqutigisinnaavaat ima-
luunniit politinut toqqaan-
nartumik attaveqarfiginnis-
sinnaallutik taakkunanga-
luunnit attaveqarfigineqarsin-
naallutik.
- Aamma ilaatigut inuusut-
tut sullitatta atuarfigisaannut
ornigulluta immitsinnut ilisa-
ritippugut, sullissisut oqarput.
Aammattaaq sullissisut i-
nuusuttut ilaqutaannut attave-
qartarput.
- Inuusuttut ilaqutaannik
suleqateqarnissaq pingaarto-
rujussuuvoq. Taakkunanimi
inuusuttut ajornartorsiorne-
rannut aallaaviusoq nassaari-
sinnaasarparput. Taamatulli
sulineq arriitsuararsuusinnaa-
voq, inuusuttoq angajoqqaa-
viluunniit tamatigut upper-
naannameq ajormata. Ilaquta-
riit imminnut illersoqatigiit-
tuusarput. Taamaammat pif-
ftssaq sullissiffigisaq sivisu-
sinnaasarpoq. Tamannarpiaq
peqqutaalluni sullissinitta aal-
lartinnerani ajornartinnagu
inuusuttoq avatangiisaanit
peersillugu illoqarfik qimal-
lugu aallaqatigisarparput. A-
ngalanitsinnilu immitsinnut
ilisarisimalertarpugut.
Piumasat
- Aallaqqaammut uagut piu-
masagut naapertorlugit inger-
latsisarpugut, inuusuttumilli
tatiginninnitta annertusiartor-
nerani aammalu inuusuttup
pinerlunniamermit allaaneru-
sunik piginnaaneqarfeqarluni
paasinnikkiartornerani inuu-
suttup sullitatta piumasai ma-
linnerulertarpagut, taamaalil-
lutalu inuusuttup soqutigisai
suunersut paasiartulersarlugit,
Jan aamma Jakob AG-mut
oqaluttuarput.
- Akuttunngitsumik paasi-
sarparput, marluullutik oqa-
luttuarput, pinerlunniarner-
mik atuarfimmilluunniit su-
miginnaanermik ajornartor-
siuteqalemerat aallartittartoq
inuusuttut killilersorneqan-
ngikkaangata. Killilersorne-
qanngikkaagamik piuma-
saannarminnik pilertarput,
taamaaligaangamillu arrassi-
maalertarput kingornagullu
pinerlunniartalersarlutik. I-
nuusuttulli ilaginerput sivitsu-
leraangat malunnartumik im-
minnut nuannarinerulertar-
put, imminnut tatigineruler-
tarput imminnullu nukittuutut
isigilersarlutik. Aammalu
paasineqarpoq inuusuttut a-
jornartorsiutaat sumi tamani
assigiingajattut - tassa USA-
miikkaluarunik, Danmarki-
miikkaluarunik Kalaallillu
Nunaanniikkaluarunik.
- Inuusuttut namminneq
nukimminnik atuisinnaanis-
saq ilinniartarpaat, immaqalu
ilaqutariit tamakkiisumik i-
Nikolaj Olsen Nuup Kom-
muneani avatangiisit pillugit
sullissisuuvoq, neriupporlu
illoqarfiissaaq allat nammi-
nermisut atorfilinnik atorfi-
nitsitsisarumaartut.
Nikolaj Olsen er miljøarbej-
der i Nuup Kommunea, og
han ville ønske, at også
andre byer ville ansætte
miljøarbejdere. (Ass./Foto:
Vivi Møller-Olsen)
ngerlalluanngikkaluartut
nooqatigissallugit piareersi-
masariaqalemertik inemiliuti-
gisaqariaqarlugu, sullissisut
marluk oqaluttuarput, taakku-
lu inuusuttunit pissarsiarine-
qarsinnaajumallutik telefoni-
nik angallattakkanik nassartu-
arput.
Aammattaaq sullissisut
marluullutik erseqqissarpaat
inuusuttut sullitatik inupiluin-
naaneq ajortut. - Saqqummer-
sinniagassatsinnik nukissa-
qarput piginnaaneqarluarlutil-
lu, marluullutik oqarput.
Nikolaj Olsen-ip ilassuti-
galugu oqaatigaa taamatut
inuusuttunik sullisseriaaseq
pitsaasorujussuusoq.
- Neriuppungalu illoqarfm-
nissaaq allani inuusuttunik
sullisseriaaseq taanna eqqu-
maffigineqalerumaartoq.
- De er ikke bare rødder
siger miljøarbejderne i Nuup Kommunea om unge mennesker med
problemer som kriminalitet eller skulkeri
NUUK(LRH) - Det er ikke en
misforståelse, at det første
»tilfælde« miljøarbejderne i
Nuup Kommunea skulle ar-
bejde med var planlagt til
anbringelse på en sikrings-
anstalt i Danmark.
AG: - Det lyder så vold-
somt at anbringe en ung i en
sikringsanstalt?
. - Det er det også, siger de to
miljøarbejdere, som AG har
talt med om deres arbejde
med at rette unge mennesker
med problemer op.
AG: - Kan det lade sig gøre
at træffe en beslutning, som
er så forkert? For det er jo
gået godt med det unge men-
neske, efter I har haft med
ham at gøre?
- Det var helt klart en fejl-
beslutning for det unge men-
neske, at han skulle anbringes
på en sikringsanstalt. Men det
var hvad der var af mulighe-
der, på det tidspunkt, hvor
man besluttede dette for det
unge menneske. Der var gan-
ske enkelt ikke andre alterna-
tiver, siger Jan Sandberg.
- Den unge var meget vold-
som, forklarer Nikolaj Olsen,
som har været med som
miljøarbejder siden Nuup
Kommunea startede dette i
oktober sidste år.
- Men da vi begyndte at
arbejde med ham viste det
sig, at han havde en meget
svag psyke, siger Nikolaj
Olsen.
Ingen uddannelse
Nikolaj Olsen har 12 års erfa-
ring i at arbejde med vanske-
lige børn og unge. Jan Sand-
berg har ikke så lang tids erfa-
ring, og i øvrigt er han uddan-
net håndværker og kom til
Grønland som sådan.
Det er netop filosofien bag
metoden med miljøarbejdere,
at de ikke nødvendigvis be-
høver at have en uddannelse
inden for det sociale område.
Den rette indstilling over for
de unge er vigtigere.
I fagsprog hedder det
»målrettet adfærdsreguleren-
de konsekvenspædagogik«,
det miljøarbejderne laver med
de unge. I daglig tale betyder
det, at der er konsekvens bag
alt, hvad miljøarbejderne
foretager sig med de unge,
som i øvrigt ikke kender hin-
anden, fordi man vil undgå, at
der bliver klikedannelser.
- Vi kan aldrig blive kam-
merater med dem, men vi kan
blive troværdige voksne for
dem, forklarer de to miljøar-
bejdere.
I øjeblikket arbejder tre
miljøarbejdere med fem svært
belastede unge kriminelle,
som alle går under kategorien
svært anbringelige i forhold
til Grønland.
Handlingsplan
Når miljøarbejderne får kon-
takt med de unge, laver de en
handlingsplan for dem. Måle-
ne er forskellige for de unge
alt afhængig af, hvilken bag-
grund de har, eller hvad der
gør, at de har behov for at få
hjælp af miljøarbejderne. I
det første tilfælde var målet
for eksempel, at den unge
skulle undgå at komme på en
sikringsanstalt i Danmark. Et
mål som er nået. Målet kan
også være et velfungerende
ungt menneske, eller en nor-
maliseret adfærd.
Miljøarbejeme får på for-
skellige måder kontakt med
de unge mennesker. Det kan
være gennem SSPK-samar-
bejdet eller gennem en direk-
te kontakt til eller fra politiet.
- Vi har blandt andet været
ude på de skoler, hvor vi har
nogle unge, der går, for at
præsentere os, siger miljøar-
bejderne.
Miljøarbejderne skal også
have tæt kontakt med de
unges familier.
- Det er meget vigtigt at
samarbejde med de unges
familier. Her kan vi ofte finde
årsagen til de unges proble-
mer. Men det er en langsom-
melig proces, fordi et af lede-
ne, enten den unge eller
forældrene ikke er troværdi-
ge. Familier er meget loyale
mod hinanden. Derfor kan det
tage lang tid. Netop derfor gør
vi ofte det i begyndelsen, hvis
det kan lade sig gøre, at vi
tager den unge ud af miljøet
og ud af byen. Her lærer vi
hinanden at kende.
Præmisser
- I begyndelsen kører det
meget på vores præmisser;
men efterhånden, som vi be-
gynder at stole på den unge,
og han finder ud af, at han kan
andet end kriminalitet, så
begynder det at køre på den
unges præmisser, og vi kan
begynde at se på hvilke inte-
resser den unge har, fortæller
Jan og Jakob til AG.
- Ofte viser det sig, fortæl-
ler de to, at problemerne med
kriminalitet eller skulkeri fra
skolen, begynder, fordi der
ikke er blevet sat grænser for
de unge. Manglende grænser
giver en løs dagligdag, det
giver frustration, og det kan
ende i kriminalitet. Når de
unge har været sammen med
os et stykke tid, bliver de
mærkbart gladere for sig selv,
de får selvtillid og føler sig
stærke. Det viser sig faktisk,
at problemerne med de unge
er de samme næsten alle ste-
der - i USA, Danmark og i
Grønland.
- De unge skal lære at bru-
ge de ressourcer, de selv har
og måske er konklussionen, at
de må lære at leve med en
familie, som ikke fungerer
optimalt, fortæller de to
miljøarbejdere, som altid har
en mobiltelefon på sig, så de
unge kan få fat i dem.
Og så slår de to miljøarbej-
dere fast, at de unge menne-
sker de arbejder med, ikke
bare er rødder. - De har res-
sourcer og kvaliteter i sig,
som vi blot skal finde frem,
siger de.
Nikolaj Olsen tilføjer, at
det er en meget god måde at
arbejde med de unge på.
- Jeg vil ønske, at også
andre byer vil få øjnene op for
den måde at arbejde med de
unge på, siger han.
Nuup Kommuneani avatangiisit pillugit sullissisut qanittukkut ingrlatsiviit assigiinngitsut
aqqutigalugit sulisinnaanissaminnut pikkorissartinneqarput. Inuusuttunut ajornartorsiortu-
nut pitsaasunik neqerooruteqarsinnaalertussaapput.
Miljøarbejderne i Nuup Kommunea har netop holdt et kursus i, hvordan man arbejder på
t\’ærs af de forskellige forvaltninger. Det skulle gerne ende i gode tilbud til unge med pro-
blemer. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen)