Atuagagdliutit - 04.07.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 51 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Aasivik - nunatta
ilisamaataasa ilagaat
Aasivik 96 aammaloorluni Nuup Kangerluani
Sulussugutip Kangerluani pisussatut
aalajangerneqarpoq
NUUK(KK) - Tallimanngor-
pat Aasiviit 21-issaat Sulus-
sugutip Kangerluani ammar-
neqassaaq, taamaalillunilu aa-
sisartut 1991-imi Nuup Ka-
ngerluani najorsimasartik ta-
koqqittussanngorpaat.
- Sulussugutip Kangerlua
alianaatsorsuuvoq, Aasiviup
Aningaasaateqarfiata siulit-
taasua Carl Chr. Olsen AG-
mut oqarpoq. Nunap ilusaa a-
lanngorartuuvoq, siunertanut
assigiinngitsorpassuamut na-
leqqulluni qaqqallu ateqaa-
taata Sulussugutip qaaniit Ka-
pisilinnut isikkivia imaan-
naanngilluinnarpoq.
Ukioq manna Nuup Kom-
muneani Aasiviusussap inis-
siffissaa nalornissutigineqa-
ngaatsiarpoq. Illoqarfimmi
aaqqissuisut, Inga Egede-p
siulittaasuuffigisaasa Nuup
Narsaa piukkukkaluarpaat,
piukkussaalli taanna meeqqa-
nik aasisunik ulikkaarpoq.
Tamatuma kingoma Qooq-
qut Nuullu Akia eqqaaneqa-
raluarput, Aasivimmillu aaq-
qissuisut massakkut aamraa-
loorlutik Sulussugutip Ka-
ngerlua aasiffissatut qulak-
keerlugulu toqqarsimalerpaat.
1991-imi aaseqataasut 1500-
uupput, massakkulli aasinis-
sap Sulussugutip Kangerlua-
niinnissaata nalunaarutigi-
neqamera kingusimmat ilaa-
sussat 1000-it sinningaassan-
ngikkaat Carl Chr. Olsen ili-
masunnerarpoq.
Inuit Nunaat
Aasivik 96-imi aallaaviusus-
saq tassaavoq »Kalaallit Nu-
naat - Inuit Nunaat«, aaqqis-
suisullu Aasivimmi, julip 15-
iani naasussami oqaluuseri-
sassat imatut aalajangerpaat:
Tallimanngorneq 5. juli:
Aasivik 96-ip ammameqame-
ra. (Nuummi borgmesteriu-
gallartup Kista Lynge Høegh-
ip ammaanissaa ilimanar-
poq).
Arfininngorneq 6. juli:
Kulturimut tunngasunik
oqallinneq.
Sapaat 7. juli:
Aasivik 1996-imi qulequtaq:
Kalaallit Nunaat - Inuit
Nunaat.
Ataasinngorneq 8. juli:
Sapaammi oqallinnerup
nanginnera.
Marlunngorneq 9. juli:
Peqatigiiffiit/Kattuffiit ulluat.
Pingasunngorneq 10. juli:
Ulloq nammineq atugassaq.
Sisamanngorneq 11. juli:
Ilaqutariit ulluat.
Tallimanngorneq 12. juli:
Takomariaqameq.
Arfininngorneq 13. juli:
Inuusuttut ulluat.
Sapaat 14. juli:
Saliineq.
Ataasinngorneq 15. juli:
Aasiviup ullua naggataamer-
siomerlu.
Oqallinnerit
ammaasuupput
Ukioq manna Aasiviup siulli-
up Narsami pineranit ukiut
20-it qaangiussimalerput.
- Ukiuni taakkunani Ka-
laallit Nunaata avammut atta-
veqamera annertuumik ineri-
artorsimavoq, Carl Chr. Ol-
sen oqarpoq. Arlalitsigut nu-
narsuatsinni inuiaqatigiinnut
malunniussimavugut, ilaati-
gut FN, ILO aamma ICC aq-
qutigalugit, aammalu asser-
suutigalugu inuit pisinnaati-
taaffii arfanniamerlu pillugit
lppassaq pingasunngornermi Sulussugutip Kangerluanukar-
tut siulliit aallarput, inunnut Sulussugutip Kangerluani pe-
qataasussanut 1.000-inut naammattussanik piareersaajar-
torlutik.
I går, onsdag, rejste det første, hold til Sulussugutip Kanger-
lua for at etablere de fællesfunktioner, som er nødvendige
for et stævne med 1.000 deltagere. Her er det deltagerne i
1991, som går i land i Sulussugutip Kangerlua.
Aasivik er med til at sætte
Grønland på verdenskortet
Aasivik 96 vender tilbage til Sulussugutip Kangerlua i bunden af
Godthåbsfjorden
NUUK(KK) - På fredag
åbner det 21. Aasivik-stævne
i Sulussugutip Kangerlua, og
dermed vender Aasivik-folket
tilbage til det område i bun-
den af Godthåbsfjorden, hvor
stævnet også foregik i 1991.
- Sulussugutip Kangerlua
er et pragtfuldt område, siger
formanden for Aasivik Fon-
den, Carl Chr. Olsen til AG.
Det er et varieret terræn, vel-
egnet til mange formål, og fra
fjeldet Sulussugut er der en
fantastisk udsigt til Kapisillit.
Der har hersket en del tvivl
om placeringen af dette års
Aasivik i Nuup Kommunea.
Selv pegede de lokale arran-
gører med formanden Inga
Egede i spidsen på Lille Nar-
saq, men der er fyldt op med
børn på sommerlejr.
Senere blev også Qooqqut
og Nordlandet forkastet, og
Aasivik satsede på det sikre
og genvalgt Sulussugutip
Kangerlua. I 1991 var der
1500 deltagere i stævnet,
mens Carl Chr. Olsen tør på
grund af den sene udmelding
om Sulussugutip Kangerlua
ikke regne med mere end
1000 deltagere.
Menneskenes Land
Temaet for Aasivik 96 er
»Grønland - Menneskenes
Land«, og arrangørerne har
fastsat denne dagsorden for
stævnet, som slutter den 15.
juli:
Fredag den 5. juli:
Åbning af Aasivik 96.
(Det bliver sandsynligvis
Nuuks fungerende borgme-
ster Kista Lynge Høegh, som
foretager åbningen).
Lørdag den 6. juli:
Debat om kulturelle forhold.
Søndag den 7. juli:
Tema for Aasivik 96:
Grønland - Menneskenes
Land.
Mandag den 8. juli:
Forsat debat over søndagens
emne.
Tirsdag den 9. juli:
Organisationernes dag.
Onsdag den 10. juli:
Dagen til fri disposition.
Torsdag den 11. juli:
Familiens dag.
Fredag den 12. juli:
Turisme i Grønland.
Lørdag den 13. juli:
Ungdommens dag.
Søndag den 14. juli:
Oprydning.
Mandag den 15. juli:
Aasivik-dag og afslutning.
Debatterne har åbnet op
Det er i år 20 år siden, det
første Aasivik-stævne fandt
sted i Narsaq.
-1 denne snes år er der sket
en fantastisk udvikling i
Grønlands forhold til omver-
denen, siger Carl Chr. Olsen.
Vi har på en lang række
områder manifesteret os i det
internationale samfund,
blandt andet FN, ILO og ICC,
og vi har taget del i debatter-
ne omkring emner som for
eksempel menneskerettighe-
der og hvalfangst.
- En række af de initiativer,
som har ført til denne interna-
tionalisering af Grønland,
blev først debatteret på Aasi-
vik-stævneme og for senere at
blive taget op af det officielle
Grønland. Der er ingen tvivl
om, at Aasivik har været
forum for en række debatter,
som har åbnet døren til det
internationale samfund, og
som for alvor har sat Grøn-
land på verdenskortet. Det var
også på Aasivik, at vi for
alvor fik kontakt til stammef-
rænderne fra Rusland.
- Jeg ser Aasivik som et
meget vigtigt forum for kultu-
relle og politiske debatter,
siger Carl Chr. Olsen, der kun
har misset to af de foregående
20 Aasivik-stævner.
Musik skal der til
Aasivik er imidlertid også ste-
det, hvor folk på tværs af de
grænser, som til dagligt omgi-
ver dem, mødes og debatterer
- og lytter til musik.
Der er i årenes løb blevet
spillet megen god musik på
Aasivik-stævneme, og plade-
selskabet ULO i Sisimiut
udgiver om få dage to CD’ere
med hidtil ikke udgivet musik
fra de to stævner i 1977 og
1979. Overskuddet fra dette
pladesalg går til stævnet i
Godthåbsfjorden, som har et
budget på 105.000 kroner.
Andre midler kommer fra
salg af en Aasivik-plakat, teg-
net af Kaj Rosing Karlsen.
Den levende musik bliver i
år leveret af medlemmer af
musikerforeningen i Nuuk, og
Aasivik får også besøg af del-
tagerne i det arktiske teaterse-
minar, som teatergrupper
Silamiut arrangerer.
Folk er allerede begyndt at
strømme til Nuuk for at delta-
ge i årets Aasivik-stævne.
Arrangørerne har indgået en
aftale med en lystsejler, som i
sin Coronet sejler fra Koloni-
havnen i Nuuk til Sulussugu-
tip Kangerlua fem gange i
døgnet. Prisen for en enkelt-
billet bliver 150 kroner.
oqallinnernut ilaasareerpugut.
- Kalaallit Nunaata nunanut
allanut akuulemissaanut suli-
niuterpaalussuit aasinemi aal-
lartinneqariarlutik kingusin-
nerusukkut Kalaallit Nunaan-
ni tamanut ammasumik oqal-
lisigineqalersarput. Aasiviup
oqallinnernut arlalinnut qiti-
usarsimanera qularutissaan-
ngilaq, taannami aallamiuti-
galugu nunarsuatsinni inuia-
qatigiinnut matut ammame-
qartarput, taamaalillunilu Ka-
laallit Nunaat nunarsuatta as-
sigani malunniunnerusarluni.
Aammattaaq Aasivik aallaa-
vigalugu Ruslandimi naggu-
eqatigut pimoorussilluta atta-
veqarfigilerpagut.
- Aasivik kulturimut poli-
tikimullu tunngasunik oqallit-
tamitsinnut qitiusutut pingaa-
ruteqarluartutut isigaara, Carl
Chr. Olsen oqarpoq, taannalu
aasisamemi 20-iusuni marlo-
riaannarluni peqataanngit-
soorsimavoq.
Nuup Kangerluani Sulussugutip Kangerluani Aasivik tallimanngorpat aallartissaaq. Aasivik
91 tassanissaaq ingerlanneqarpoq.
Det er i området ved Sulussugutip Kangerlua i Godthåbsfjorden, at årets Aasivik-stævne
starter på fredag. Området blev også brugt ved Aasivik 91.
Nipilersomeq
Aammattaaq Aasivik inuit
ulluinnarni killissarisartak-
katik qaangerlugit naapiffi-
gisarpaat oqalliffigisarlugulu
- aammalu nipilersukkanik
tusamaarfigisarlugu.
Ukiut ingerlanerini Aasive-
qarnerani nuannersorpassuar-
nik nipilersortoqartarpoq, im-
miussisarfillu ULO Sisimiu-
niittoq ullut marlussuit qaa-
ngiuppata 1977-imi aamma
1979-imi Aasiveqamerani ni-
pilersukkanik saqqummersin-
neqarsimanngitsunik CD-nik
marlunnik saqqummersitsi-
sussaavoq. Nuutinik tuniniaa-
nermi sinneqartoorutit Nuup
Kangerluani Aasiveqarner-
mut, 105.000 kroninik mis-
singersuuteqartumut tutsin-
neqassapput. Aningaasat sin-
neri Aasivik pillugu allagar-
tarsualiap, Kaj Rosing Karl-
sen-ip titartagaata tuniniar-
neqameratigut pissarsiarine-
qassapput.
Ukioq manna nipilersor-
tuussapput Nuummi nipiler-
sortartut peqatigiiffiani ilaa-
sortat, aammattaarlu nunani
issittuni isiginnaartitsisartut
isiginnaartitsisartut Silamiuk-
kut aaqqissugaannik Aasi-
vimmi isumasioqatigiisinne-
qassapput.
Inuit ukioq manna Aasi-
vimmut peqataajartorlutik
Nuummut tikeralereerput.
Aaqqissuisut aliikkutaralugu
umiatsiaararsortumut isuma-
qatigiissuteqarpoq, taannalu
umiatsiaminik Coronet-imik
Nuup Saavaniit Sulussugutip
Kangerluanut ullormut talli-
mariartassaaq. Siumuinnaq i-
laaneq 150 kroneqassaaq.
ASS./FOTO:LOUISE-INGER KORDON