Atuagagdliutit - 04.07.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 51 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Eneforhandler af Flugger malervarer på Gronland
Skibsmaling
Vi fører Hempels Skibsmaling,
samt Polyester-Topcoat
Kunstartikler
Vi har lige fra lærred, staffelier og akvarel, olie/
acrylmaling til Proxxon stenslibemaskiner
Div. artikler
Flotte voksduge/tekstilduge med dækkeservietter
og bakker i matchende design, plakater/billed-
rammer, textil-lim, hyldepapir, sekundlim,
søm/skruer, mopper, vaskepulver
Professionel konsulentbistand, så er det osl
VELKOMMEN HOS
Nuuk Farvelager A/S____________________
SkibshavnsveJ 22
Box 295 ■ 3900 Nuuk • Tlf. 2 33 96 • Fax 2 42 15
Min kone ødelagde min kajak
86-årige Ander Rosing sluttede sin tid som kajakfanger i 1947
Anders Rosing fortæller
blandt andet om, hvordan en
lille hval - et marsvin - ved et
fejlspring gennem vandet var
landet på agterdækket af hans
kajak. Sådan en hval vejer ca.
100 kilo og Anders Rosing
var nødt til at sidde og holde
balancen i kajakken og følge
hvalens bevægelser, indtil
den udåndede.
Han fortæller også om den-
gang, han havde harpuneret
en sæl, som trak afsted med
kajakken. Noget som ofte
forårsager kæntring. Anders
Rosing kunne normalt godt
klare sådanne situationer;
men i dette tilfælde var »sno-
ren« blevet viklet om paga-
jen, så har var nødt til at smi-
de den fra sig, mens sælen
trak af med ham, og i store
dønninger var han nødt til at
lirke et af sine andre fangst-
redskaber frem fra agterdæk-
ket og bruge den som åre for
at komme i land.
Tre gange var han også ved
uheld kommet til at lave hul i
kajakken med sin harpun. Her
brugte han flydeblæren til at
holde ham og kajakken oppe,
mens han roede mod land så
hurtigt som muligt med mere
og mere vand i kajakken.
Kajakfangere havde altid
reparationsudstyr med på en
kajaktur, så de kunne sy en
lap på kajakken eller tætne et
hul med en klump spæk.
Skulle have været
skolelærer
Anders Rosing blev en af
kommunens bedste kajakfan-
gere, men i virkeligheden var
der andre planer med hans
fremtid. Skolen mente nem-
lig, at han skulle på seminari-
et; men hans forældre sagde
nej. Han var som ældste søn
udvalgt til at skulle følge i
faderens kølvand som kajak-
fanger, og det var han ikke
ked af. I stedet blev lillebro-
Ukiut 50-it matuma siorna Anders Rosing qaannamik
piniartuusimagaluarluni periutsit suli puigunngilai.
Selvom det snart er 50 år siden, at Anders Rosing var
kajakfanger, har han ikke glemt teknikken.
ren Nikolaj, som både var en
dygtig kajakroer og glad for
bøger, sendt på seminariet og
han blev senere medlem af
folketinget i flere valgperio-
der. Og hans søn, Hans Pavia
Rosing, som altså er Anders
Rosings nevø, sidder den dag
i Folketinget som en af Grøn-
lands to repræsentanter.
- Det var godt, at jeg ikke
valgte skolevejen dengang,
siger Anders Rosing i dag, så
var jeg måske endt som lang-
tidsledig med beskæftigelses-
arbejde. Som fanger er der
altid arbejde til en.
Lærer de unge
kajakroning
Selvom det er mange år siden,
at Anders Rosing har siddet i
en kajak, har han ikke helt
sluppet kontakten til kajak-
ken.
Da kajakroning i Grønland
i slutningen af 70’eme fik en
renæssance som fritids- og
sportsgren, var det ham, der
stod i spidsen for at lære de
unge at bygge kajak efter mål,
lære dem at komme i og ud af
kajakken, at ro og at vende
rundt.
Han synes, at det er fint, at
det atter er blevet moderne at
ro kajak:
- Men jeg håber ikke, at det
bliver mere end en hobby og
sportsgren, for de unge skal
lære meget meget mere, hvis
de skal til at fange fra kajak.
Redskaber og pagajer skal så
laves, som dengang jeg var
kajakfanger. Det, der bliver
lavet i dag, ligner godt nok
vores gamle redskaber, men
de er ændret, så de er mere
egnet til konkurrence end til
fangst. Pagajerne for eksem-
pel er blevet meget bredere.
Det er godt, når man skal ven-
de rundt, men det dur ikke i
blæsevejr...
Apropos blæsevejr. Anders
Rosing lader et blik falde på
sin egen meteorolog, et kranie
fra en islom, der hænger
under loftet i en snor:
- Vinden er ved at lægge
sig. Hvis det var mig, der
skulle videre i kajak, så var
jeg allerede ude på vandet
nu...
Illuaraq innaallagiaqanngilaq nutaalianillu atortorissaaruteqamani, kissarsuulli qisunnik igitassanik qissianillu
kialaartitsivoq.
Hytten har hverken elektricitet eller andre moderne bekvemmeligheder men en ovn, der varmer hytten om med
drivtømmer og affaldstræ.
Tekst og foto: Journalist Lone Madsen
Når man spørger 86-årige
Anders Rosing fra Maniitsoq
om, hvornår han sluttede med
at fange fra kajak, er han ikke
i tvivl om svaret:
- I 1947. Jeg kan huske, at
jeg havde taget skindet af
kajakken, fordi det trængte til
at blive skiftet ud. En aktiv
kajakfanger var nødt til at
skifte skindet på kajakken ca.
en gang om året. Og mens
kajakskelettet lå på stativet og
ventede på nyt skind, smadre-
de min kone skelettet. Hun
ville ikke have, at jeg fortsat-
te med at fange fra kajak. Det
var for farligt, syntes hun, og
vi var nået til den tid, hvor
kuttere og joller var kommet
til Grønland.
Selvom det snart er 50 år
siden, at Anders Rosing har
været kajakfanger, har han
stadig men af det. For eksem-
pel kan han ikke rette sine
fingre ud. De har stadig fa-
con, som om de holdt godt
En tredjedel er
skiftet ud
NUUK - Qajaq 96 har skif-
tet en tredjedel af deltagerne
ud. Uiloq Slettemark er
kommet med fra Nuuk, idet
hun erstatter sundhedsmed-
hjælper Rina Broberg, der
var med fra starten i Sisi-
miut i maj. De to tilbage-
værende fra starten er jour-
nalist Lone Madsen og arki-
tekt Inngi Bisgaard.
Mange kender Uiloq Slet-
temark som en udfarende
sportskvinde i det grønland-
ske. Blandt andet vinder
hun så at sige regelmæssigt
årets »Nuuk Marathon«.
Hun farer tværs over ind-
landsisen på ski og meget
andet.
isssa
rUmiatsiartaar-
niarpit?
OQALUUTEQQAARTIGUT, AAMMA
MAKKU TUNISARPAVUT:
Svenske CRESCENT
Norske helårsbåde NB
Amerikanske SEASPORT
Norske Nidelv
Qasaat
BOX 5162 -3905 NUUSSUAQ
TLF. 2 66 04-MOBIL 7 76 04
TELEFAX 2 6204

fast på en pagaj. Benene er
dårlige, fordi han på de man-
ge kajakture har været nødt til
at følge havets rytme med
dem - det er som de danser
hele tiden, forklarer han. Ryg-
gen volder ham også proble-
mer, fordi den i mange, man-
ge timer har hvilet i kajakken.
Stadig aktiv fanger
Men ellers er Anders Rosing
en frisk pensionist. Vi mødte
ham på den lille ø Qallunaa-
nguit avannarlersuat, ca. 15
kilometer fra Maniitsoq, hvor
vi havde søgt læ ved en hytte
på grund af tiltagende vind.
På den anden side af øen
mødte vi Anders Rosing og
hans 82 årige kone. Her i be-
gyndelsen af juni måned var
de netop flyttet i »sommer-
hus« i deres lille hytte på øen,
hvor de hvert år tilbringer
hele sommeren. Hytten bliver
varmet op af brændeovn og
brændet er affaldstræ og driv-
tømmer.
Elektricitet har de ikke,
men får lys fra en petroleums-
lampe. Normalt tager de af-
sted i april, men i år var afrej-
sen udsat til juni, fordi vinte-
ren ikke rigtig har villet slutte.
Ægteparret Rosing tager
ikke på ferie på Qallunaanguit
avannarlersuat, næh de tager
på sommerfangst og hele om-
rådet vidner om stor aktivitet.
Anders Rosing var ved at
reparere garn, da vi kom for-
bi, og hans kone var i gang
med at ordne sæl. Et stort kar
var fyldt med torsk og fjord-
torsk, der skulle renses og
hænges til tørre:
Man skal holde
sig i gang
- Det gælder om at holde sig i
gang, siger Anders Rosing
som forklaring på, at han som
86-årig stadig er frisk og
rørig.
1 gamle dage holdt de gam-
le længere, de havde ikke tid
til at blive gamle. Der var så
mange gøremål for dem. Der
skulle for eksempel samles
lyng til brændsel.
- Jeg kommer af og til på
alderdomshjemmet i Maniit-
soq, og her sidder alle de
gamle bare og glor. Det bliver
man gammel af. Jeg håber
aldrig, at jeg kommer til at bo
der.
Selvom Anders Rosing
ikke var mere end 38 år, da
kajakken blev lagt på stativet
- og blev der - har han allige-
vel haft en lang sæson som
kajakfanger. Sin første kajak
fik han som 8- årig, hvorefter
hans farfar begyndte med at
uddanne ham som kajakfan-
ger. Den uddannelse varede
til han blev konfirmeret, hvor
han var udlært og begyndte at
leve som fuldtidsfanger:
- Jeg har altid foretrukket at
tage på fangst alene og helst i
lidt uroligt vejr. Så er det let-
tere at komme tæt på sælerne.
Er vandet stille får sælerne let
øje på dig. Er man to sam-
men, er der også større risiko
for at komme til at skræmme
sælerne, end hvis man er ale-
Farligt liv
Jeg kan huske, at min far altid
sagde til mig: Hvis du skal
være en god fanger, så skal du
have tålmodighed, ellers er
der lang vej til byttet.
Anders Rosing var en dyg-
tig kajakfanger og har to gan-
ge været nævnt i avisen som
den fanger i kommunen, der
havde fanget flest sæler det
år.
Anders Rosning har - som
alle kajakfangere - levet livet
farligt, men han var en af de
få, der altid kunne komme op
igen, når han kæntrede - uan-
set vejret og uanset, om han
havde fangst med:
- Jeg lærte det fra barnsben.
Af 66 kajakroere i Maniitsoq
var vi kun to, der kunne klare
enhver situation, og det ville
først og fremmest sige at ven-
de rundt med sæler på kajak-
ken eller sæler på slæb.
Men han har været ude for
situationer, som må siges at
være ganske kritiske og som
sikkert har været blandt årsa-
gerne til, at hans kone gik så
drastisk til værks og ødelagde
kajakken.