Atuagagdliutit - 18.07.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 55 • 1996
fftaaO'a&c/é/a tf/tf
------^-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Advokat foreslår valgfrihed
mellem jurister og bisiddere
- Retssikkerhed koster penge, siger advokat Ole Horsfeldt
NUUK(KK) - Der er i dag en
ubalance i de grønlandske
kredsretter, hvor ofte uerfarne
bisiddere står overfor meget
rutinerede politifolk.
Samtidigt er der i kredsret-
terne en høj grad af autoritets-
tro, og en kredsdommer i
tvivl vil ofte - sådan lige for
en sikkerheds skyld - hælder
over mod anklagemyndighe-
dens påstand i stedet for at
lade enhver tvivl komme den
anklagede til gode.
Det mener advokat Ole
Horsfeldt fra firmaet Kønig,
Homann & Erichsen på Fjeld-
vej i Nuuk. Derfor foreslår
Ole Horsfeldt, at det, i hvert
fald i en prøveperiode, skal
være muligt for en sigtet i
kredsretten at få beskikket en
uddannet jurist som sin for-
svarer.
Ole Horsfeldt har i sit dag-
lige arbejde tæt kontakt med
de grønlandske bisiddere.
Han har været lærer på de to
kurser for bisiddere, som er
blevet holdt i Nord- og Syd-
grønland, lige som han tager
telefonen, når bisidderne be-
nytter sig af den nye »hot-
line« med juridisk opbakning.
Ubalance
Ole Horsfeldts forslag gør på
en måde op med grundtanken
i det grønlandske retssystem,
også kaldet verdens bedste.
Den siger, at alle personer,
som optræder i kredsretten, er
lægfolk. Lige fra bisidderen
over anklageren til kredsdom-
meren. Det skal sikre den an-
klagede en fair behandling,
dømt af ligemænd med sam-
me kulturelle og sproglige
baggrund.
Erfaringerne fra blandt an-
det det nordlige Canada, hvor
hvide dommere en gang eller
Umiatsiartaaiv^flfi!
l niarpit?
J OQALUUTEQQAARTIGUT, AAMMA "
I MAKKU TUNISARPAVUT: I
| Svenske CRESCENT |
■ Norske helårsbåde NB ■
1 Amerikanske SEASPORT ^ ■
BOX 5162 -3905 NUUSSUAQ
TLF. 2 66 04-MOBIL 7 76 04
TELEFAX 2 62 04
-------\
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
J
to om året bliver fløjet ind til
bygden og dømmer den op-
rindelige befolkning i bund-
ter, er alt for skræmmende.
AG: - Men har juristerne
overhovedet en plads i kreds-
retten i dag?
Ole Horsfeldt: - Det drejer
sig om at få en sag belyst så
godt og grundigt som muligt,
og det sker i dag ved hjælp af
en bisidder og en anklager.
Det kan være en ulige kamp,
og det er en af de helt store
problemer ved vort rets-
system. Politifolkene er jo
meget rutinerede med flere
års uddannelse på politisko-
len og den efterfølgende prak-
tiske træning bag sig, og den
enkelte politimand møder
meget oftere i kredsretten end
bisidderen, der måske kun har
et par enkelte sager om året.
- Jeg frygter ikke en uba-
lance ved at lade en veluddan-
net politimand og en jurist
mødes på hver sin side af
kredsretten. Tværtimod tror
jeg på en mere rimelig balan-
ce, og skulle der alligevel vise
sig at være en overvægt til
juristen, vil det ud fra et rets-
sikkerhedsmæssigt synspunkt
måske være lettere at leve
med en ubalance til fordel for
den tiltalte. Det er dog er at
skyde over målet generelt at
frygte, at jurister i kredsretten
vil løbe af med sejren i for-
hold til den ikke-juridisk ud-
dannede, men praktisk træne-
de politimand.
AG: - Vil kredsdommeren,
som skal afsige den endelige
dom, så ikke komme i klemme
mellem juristen og den træne-
de politimand?
Ole Horsfeldt: - Alle parter
i en retssag indretter deres
indsats efter situationen. Det
gælder som forsvarer og an-
klager om at sælge dine argu-
menter, og derfor nytter ikke
at præsentere et juridisk
skoleridt overfor kredsdom-
meren. Det vil ikke trænge
igennem.
I kredsretten
Ole Horsfeldt: - Debatten
omkring jurister i kredsretter-
ne er præget af nogle følelser,
som man ikke har grund til at
nære. I stigende grad kommer
jurister ind i kredsrettens
sager i Nuuk, først og frem-
mest de civile sager, men i en
vis grad også i strafferetslige
sager. Det giver ingen proble-
mer. Kredsdommen kender
os, og det fungerer på en god
og ordentlig måde til alles
gavn.
AG: - Hvor tit er dit advo-
katfirma i kredsretten i Nuuk?
Ole Horsfeldt: - Omkring
hver 14 dag, så det en en lille
del af alle sagerne i kredsret-
ten, vi kommer i berøring
med. Hovedreglen er jo be-
skikkelsen af en bisidder,
men allerede i dag kan enhver
anklagede få beskikket en
advokat, hvis vedkommende
udtrykkeligt beder om det.
- Der er imidlertid en ver-
den til forskel på, om du får at
vide, at du kan få en advokat
beskikket, eller om du selv
skal tage initiativet til at
kræve en advokat. Derfor
burde kredsretten som en fast
regler spørge den anklagede,
hvilken form for forsvar han
ønsker.
Ordet advokat optræder
ikke i den grønlandske rets-
plejelov, og derfor beskikker
kredsretterne pr. automatik en
bisidder, altså en lægmand. I
landsretten bliver den ankla-
gede som hovedregel beskik-
ket en advokat, og der optræ-
der næsten aldrig bisiddere i
landsretten, hvor også ankla-
gemyndigheden møder op
med en juridiske uddannet re-
præsentant. Sagerne i lands-
retten får en juridisk til-
skæring, som de ikke har, og
næppe kan få i kredsretten,
mener Ole Horsfeldt:
- Lad os i det mindste lave
et forsøg, hvor den anklagede
udtrykkeligt får valgmulig-
heden mellem en lægmand og
en jurist som sin forsvarer.
Styrkeforholdet
Langt de fleste sager i kreds-
retterne i dag ender med, at
kredsdommeren følger ankla-
gemyndighedens, og ikke bi-
sidderens påstand.
AG: - Er bisidderne for
svage eller er politiet bare
dygtig til sit arbejde?
Ole Horsfeldt: - Anklage-
myndigheden er god til at ind-
rette påstanden efter et rime-
ligt niveau, men en del af for-
klaringen ligger vel netop i
skævheden i styrkeforholdet
mellem bisidder og anklage-
ren.
- Der er en utrolig stor auto-
ritetstro hos kredsretterne.
Hvis retten er i tvivl, hælder
den som regel over mod an-
klagemyndighedens påstand,
men grundprincippet i ethvert
retssamfund må altså være, at
al tvivl kommer den sigtede
til gode. De mindre kredsret-
ter har heller ikke altid en sik-
ker fornemmelse for sanktio-
nernes størrelse for alle de
enkelte lovovertrædelser, og
så følger de niveauet, lagt af
politimesteren.
- Det er også et argument
for at bringe juristerne ind i
kredsretterne.
AG: - Vil Du dermed gøre
op med hele grundtanken i det
grønlandske retsvæsen ?
Ole Horsfeldt: - Vi skal bi-
beholde det nuværende rets-
system med lægfolk i kreds-
retten, og derfor er det meget
tilfredsstillende at se en me-
get omfattende uddannelse af
bisidderne iværksat. Mens
denne langvarige uddannelse
pågår, kan vi imidlertid uden
at rokke ved grundholdningen
bringe jurister ind i kredsret-
terne i de alvorligere krimi-
nelle sager. I hvert fald bør
den tiltalte efter min mening
have valget mellem en bisid-
der og en advokat.
Måske parløb
AG: - Juristerne skal altså
ikke være en selvfølge, men et
tilbud i kredsretterne.
Ole Horsfeldt: - Den bedste
løsning vil være et klart tilbud
til den anklagede. Og spørgs-
målet vil, som situationen ser
ud i dag, lyde: Vil du have en
grønlandsksproget bisidder
eller en dansksproget jurist?
Så er det op til den anklagede
at opveje fordele og ulemper
ved dette valg.
- Dette tilbud behøver ikke
at falde i alle sager, men
måske i sager, der kan med-
føre anbringelse i anstalten.
Det kunne også være sager,
hvor anklagemyndighedens
påstand er en anstaltsanbrin-
gelse af en vis varighed.
- En anden mulighed ville
være, at der i sager med
påstand om anstaltsanbringel-
se skete beskikkelse af såvel
en lokal bisidder som en
advokat. De to kunne så i fæl-
lesskab have ansvaret for at
forberede sagen, mens det er
bisidderen, der procedere i
den kredsretten. Juristen vil
være garanten for en juridisk
korrekt forsvar, mens bisidde-
ren gør brug af sit lokalkend-
skab. På denne måde ville
advokaten have et langt større
ansvar, end vi i dag har med
den juridisk rådgivende »hot-
line«.
AG: - Er diskussionen om
jurister i kredsretten ikke blot
et Nuuk-fænomen, al den
stund, at det kun bor advoka-
ter i Nuuk?
Ole Horsfeldt: - Nej, det vil
også være muligt at rejse ud
på kysten. Retssikerhed kos-
ter penge. Det må samfundet
erkende. Derfor et det blot et
spørgsmål om at betale en ad-
vokat det nødvendige honorar
for at rejse ud på kysten og
forsvare de anklagede i de al-
vorlige sager.
- Omvendt mener jeg ikke,
at manglen på jurister på kys-
ten skal begrænse mulighe-
derne for at få beskikket en
advokat i kredsretten i Nuuk.
Det er næppe muligt, at have
en advokat hver anden dag på
de små steder, men hvorfor
ikke prøve i Nuuk, hvor det er
praktisk muligt.
AG: - Det siger I, fordi I vil
have noget mere arbejde!
Ole Horsfeldt: - Ja, det kan
Du da godt sige, men jurister
som forsvarer er et integreret
del af et retssystem, når der
skal være en balance mellem
forsvaret og anklageren. Hvis
der ikke er denne balance, får
vi ikke en retfærdigt proces.
- Det vil være utroligt posi-
tivt for det grønlandske rets-
system, hvis der var grundlag
for, at en eller flere advokater
kunne leve af at være forsva-
rer i straffesager. Det vil være
en væsentlig garant for rets-
sikkerheden.
e Nidelv

asaat
Vv
•SU
Kalaallit eqqartuussiveqamerat aggugaavoq. Illoqarfinni
eqqartuussiviit tiguinnakkanik sulisoqartut alliupput, Nunat-
ta eqqartuussivia inatsisilerituunik sulisunik qulliulluni. Ole
Horsfeldt-ip killiliussaasimasut atorunnaarnissaat kissaati-
gaa, eqqartuussivinnilu unnerluutigisaasup inatsisilerituu-
mik illersuisulerneqarsinnaanera periatfissikkusullugu.
Det grønlandske retsvæsen er lagdelt. Nederst er det kreds-
retterne med lægfolkene, og øverst er det landsretten med
juristerne. Advokat Ole Horsfeldt ønsker denne grænse ud-
visket, så den sigtede har mulighed for i kredsretten at få
beskikket en jurist som sin forsvarer.
Sproget
Lægmandsprincippet i kreds-
retterne er i sin tid også skabt
af bitter nød.
Der er simpelthen ikke
grønlandske juristerne nok til
at besætte de stillinger i de rent
grønlandsksprogede kreds-
retter, som i den dobbeltspro-
gede Grønlands Landsret er
besat af danske jurister.
AG: - Vil den sprogbalan-
ce, som findes i kredsretten i
dag, ikke blive væsentlig for-
rykket af danske juristers ind-
tog i kredsretten?
Ole Horsfeldt: - De dob-
beltsprogede retshandlinger
fungerer tilfredsstillende i
landsretten. Selv om de tager
lang tid på grund af tolknin-
gen, vil de også kunne kom-
me til at fungere i kredsretten.
- Grønlandsk skal selvføl-
gelig været hovedsproget i
kredsretterne, for det er af af-
gørende betydning, at den
anklagede oplever, at rets-
handlingen har et retfærdigt
forløb. Det må aldrig blive så-
dan, at den anklagede føler
retshandlingen gå henover
hovedet på sig, fordi den fore-
går på et fremmed sprog.
- Det er en fantastisk stor
fordel at bruge grønlandsk i
kredsretten, og det har været
med til at skabe et meget vel-
renommeret retsvæsen, som
ikke føles fjern og ophøjet.
De grønlandske kredsretter er
en meget folkelig institution,
og det er et sundhedstegn at
se retsvæsenet integreret i det
øvrige samfund på en god
måde.
- Når disse meget positive
udsagt er fremsagt, ja så må
det ikke betyde en blokering
af mulighederne for jurister i
kredsretten i alvorlige krimi-
nelle sager, også selv om dis-
se jurister i dag vil være
dansksprogede. Med en tolke-
funktion ville dette sprogpro-
blem kunne fjernes, og til
gengæld er forsvaret blevet
styrket betydeligt.
AG: - Har dit ønske om
muligheden for at bringe ju-
rister ind i kredsretten noget
at gøre med, at sagerne i de
seneste 50 år er blevet mere
og mere kompliceret?
Ole Horsfeldt: - Nej, grund-
læggende er de begåede for-
brydelser de samme, men vi
ser i dag flere alvorlige for-
brydelser, blandt andet med
de store summer i hashsmug-
lingen. Gerningsmandsprin-
cippet er også et udspring af
at lokalsamfundet vidste
bedst, hvilke sanktioner som
både samfundet og gernings-
manden kunne leve med. I
dag bevæger vi os over mod
gemingsprincippet, blandt an-
det fordi der ikke længere
eksisterer dette lokalkend-
skab.
ASS7FOTO: LOUISE-INGER CORDON