Atuagagdliutit - 01.08.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 59 ■ 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqquslnersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion §
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto) •
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Slsiman.avllsimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Avlaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ag'ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Kangerluarsuk - Ulvebugten
SORIARSINNAANANIILUNGERS0RNE0
NAMMINERSORTUT PERIARFISSAAT mittar-
filiomissanut suliassallu allat suliarinnittussarsior-
nerini ajorsinneqarput. Nunat allamiut suliffeqarfii-
sa suliassat tamaasa pissarsiaraat, kalaallillu nam-
minersorlutik suliffiutillit soriarsinnaajunnaarput.
Sulisitsisut peqatigiiffianni soriarsinnaanngitsutut
misiginerat AG-mi paasisinnaalluarparput. Aqutsi-
soqarfiit suleriaasii tunngavissaqarluartumik nalile-
raluarpaat, ingerlaneranilu kukkussutit inussiamer-
sumik torersumillu uparuartarsimagaluarpaat.
Peqatigiiffiullu namminersornerullutik oqartussa-
nut qanoq iliuuseqamissat isumaqatigiissuteqarfigi-
simavaat. Illuatungeriit isumaqatigiipput. Isumaqa-
tigiissutilli unioqqutinneqarput, nunallu allamiut i-
ngerlatseqatigiiffiisa peqataanissaannut aalajanger-
sakkat atuuttut sanaartortitsisup unioqqutissimavai.
Sulisitsisut ilungersuanerat paasisinnaavarput, i-
natsisitigummi tunngavissaqarluarluni saqqummi-
ussinermi suusupagineqarluni misigineq nammineq
ilisimavarput. Sulisitsisut inatsisinik tunngavissa-
qarput. Tamakkuninnga sammisallit inatsisilerituul-
lu tamarmik isumaqatigaat, pineqartumi nammin-
neq soqutigisartuunngikkunik.
Eqqortuliornerli naammanngilaq. AG aviisimi
eqqortumik allaaserisaqakkajuppoq, piffissalli i-
ngerlanerani ilikkariartorpaa politikerit aqutsisoqar-
fiillu isomartorsiuinerit ilumooraangata soqutigin-
ngitsuusaartaraat. Inatsisinik unioqqutitsinernik,
assigiinngisitsinemik atorsinnaannginnemillu pasi-
neqamerit oqallisiginninnermik kinguneqartanngil-
lat. Soorluuna politikerit nikagisassaannanngortut.
Sulisitsisut peqatigiiffiat, AG, qinersisartut illua-
tungiliuttullu qanorsuaq qaqqaqqalaarsinnaapput
tusaaneqanngitsutut misigalutik. Nipi qipiup ataani-
lusooq aanngartarpoq, kinguneqamanilu aanngaan-
nartarluni.
SORIARSINNAANNGINNEQ AAMMA ilunger-
someq taamaallaat isomartorsiuinerup, oqallinne-
rup, suleqatigiinnerup isumaqatigiinninniamerullut
kingunerisarpai, taamaalilluta kikkut tamarmik o-
qartussaaqataanissaannik isummat tunngaviusut an-
naassavagut. Tamanna Kalaallit Nunaata akissaqar-
tinngilaa. Nukissagut, ilisimasagut aalajangersin-
naanissamut suleriaatsigut illuatungersiuinnarluni,
kisermaassinermik tunngaveqarluni aqutseriaatsit
tunngavigalugit aqunneqarsinnaanngillat. Tunnga-
vigisamik malittarisassat, isumaqatigiissutit suleqa-
tigeeriaatsimullu tunngavigisagut maannamut ma-
lissinnaasimasagut ataqqineqartariaqarput.
Demokrati imaanngilaq qineqqusaartoqaleraa-
ngat aatsaat saqqummiunneqartartussaq. Qinersine-
rit akornanni piffissap sivisuup ingerlanerani politi-
kerit maleruagassat malittariaqarpaat, demokrati-lu
tunngavigalugu aalajangerneqarsimasut ataqqisari-
aqarlugit. Ilaatigut inatsisit!
Siunertat ilagaat isertuaassinnginneq, tamannalu
ukioq manna siusinnerusukkut Lars Emil Johansen-
ip politikkikkut sakkortuumik maleqquaa nammi-
nersornerullutik oqartussani aqutsinikkut isertuua-
assinnginnissaq. Isertuuaassinnginnissarli imaagin-
nanngilaq aqutsinerup qanoq ingerlaneranik paasi-
niaanissamut periarfissiineq. Isertuuaassinnginneq
imaaginnanngilaq aqutsisoqarfmni eqqunngitsulior-
nerit qulaajamiarlugit tusagassiortut saqqummiussi-
nissaannut periarfissiineq. Isertuuaassinnginnerli
aamma tassaavoq aqutsisut - politikerit - isomartor-
siorneqamernut ilumoortuussuseq tunngavigalugu
isertuaassinnginnissaat.
Aqutsisoqarfiit kukkunemi nipangiussiniaannaru-
nik, isomartorsiuinerillu uppemarsaateqarluartut so-
qutiginngitsuusaartuassappatigit ilumoortuussuser-
mik taaneqarsinnaanngilaq, taaneqassallunili peq-
qusersusaarluni akisussaaffimmik qimarratiginnin-
neq.
KNl-p sioma sammineqamera uppemarsaaatis-
saqqippoq. Tusagassiuutit - pingaartumik AG -
KNI-p aningaaqarnikkut inissisimanera assersuutis-
sanik aalajangersimasunik saqqummiussisaqattaar-
lutik sammivaat, tupinnaannartumillu nipangersi-
masoqamerata saniatigut - kanngunartuliomerup ki-
ngunerisaanut tunngasut tupaallannartumik - KNI-
mi ingerlaneq pillugu persuarsiornannginnerarlugu
sukkut tamaana taamaallaat oqaaseqartoqalaatsiar-
tarpoq. Aatsaat tassanngaannaq sussaajunnaarmat.
Tamanna isertuaatsuussusermik taaneqarsinnaan-
ngilaq.
Ilumoortuussusermik isertuaassinnginnermillu-
unniit taaneqarsinnaanngilaq sulisitsisut peqatigiif-
fiata mittarfiliornissat suliarinnittussarsiunnerannut
tunngatillugu inatsisinik unioqqutitsinerpassuit upa-
ruartortuaraluarlugit, namminersornerullutik oqar-
tussat mittarfiliortitsisullu suusupaginnillutik sulias-
sat nunani allamiunut tunniussuuttuarmatigit.
PAKATSISINNEQARNEQ tassa kalaallit sulisit-
sisuisa mittarfiliomissani angusatuarsuat. Uffa sanaar-
tornissamut piukkunnarsarluarsimagaluartut. Aaq-
qissuulluagaapput, piareersarluarsimapput, nunarpullu
pillugu ilisimasaqarluarput, nunatsinnit aningaasalersu-
gaapput, pappiaraallu akomuteqamatik.
»Namminersortut periarfissillik« politikkikkut o-
qarluartaatit ilagaat, periarfissiinerli naleqarsin-
naanngilaq, millionialunnik sipaamiaannarluni isu-
maqatigiissutit inatsisillu unioqqutikkaanni, sipaak-
kallu inuiaqatigiit aningaasaqarnerisa kingunerisin-
naasaat suli nalilemeqamatik.
Imaalluarsinnaavoq ersertoq »nunat allamiut im-
mikkut ilisimasallit« ilisimasaat Kalaallit Nunaanni
annertuunik sanaartornissanut naammanngilluin-
nartut.
KAMP OG AFMAGT
DE PRIVATES CHANCE har ikke gode kår i
sagen om lufthavnslicitationer og de tilhørende
entrepriser. Store udenlandske selskaber løber med
arbejdet, og tilbage står de private grønlandske
entreprenører med håret i postkassen.
Her på AG forstår vi godt den afmagt, som
arbejdsgiverforeningen føler i øjeblikket. Den har
sobert og redeligt vurderet forvaltningens frem-
gangsmåde og har pænt og høfligt påtalt de fejl, der
hen ad vejen er opstået.
Og foreningen har opnået aftaler med hjemmesty-
ret om, hvordan sagen skal gribes an. Der har været
enighed mellem parterne. Men aftalerne er tilside-
sat, og bygherren bliver ved med at overtræde gæl-
dende bestemmelser for udenlandske aktieselska-
bers deltagelse.
Vi forstår godt arbejdsgiverforeningens frustrati-
oner, for vi kender selv den følelse, der kommer af
blive ignoreret, selvom man har en »god sag«.
Arbejdsgiverforeningen har en god sag. Det mener
alle indenfor branchen og advokatstanden, med
mindre de har egne interesser i sagen.
Men det er alt for lidt at have ret. AG har tit ret i
avisen, men har efterhånden lært, at politikere og
forvaltning overhører kritikken, hver gang den er
berettiget. Der kommer ingen debat ud af det, uan-
set beskyldninger om lovbrud, diskrimination og
uduelighed. Det er ligesom politikerne er blevet
æreløse.
Og imens kan arbejdsgiverforeningen, AG, vælger-
ne og oppositionen »råbe i skoven«. Lyden forsvinder
som i en dyne og fortaber sig uden at blive hørt.
BLIVER AFMAGT OG frustration det eneste
udbytte af kritik, debat, samarbejde og forhandling,
så mister vi det positive grundlag, som demokratiet
bygger på. Det har Grønland ikke råd til. Vore res-
sourcer, vor ekspertise og beslutningsprocesser kan
ikke forvaltes efter ensidige, diktatoriske principper.
De grundlæggende regler, aftaler og samarbejdsfor-
mer, som vi ellers hidtil har kunnet følge må respek-
teres.
Demokrati er ikke kun noget, vi tager frem ved
landstingsvalget. Også i de lange perioder mellem
valgene, må politikerne følge de spilleregler og
respektere det beslutningsgrundlag, der er vedtaget
på demokratisk vis. Blandt andet lovgivningen!
En af forudsætningerne er åbenhed, og her har
Lars Emil Johansen tidligere på året været fremme
med et stærkt politisk budskab om åbenhed i hjem-
mestyreforvaltningeme. Men åbenhed er langt mere
end bare muligheden for at se, hvordan der forval-
tes. Åbenhed er mere end pressens mulighed for at
afdække forvaltningsmæssige urimeligheder. Åben-
hed er også forvalternes - politikernes - åbenhed for
kritik.
Hvis forvaltningen tier en fadæse ihjel og ignore-
rer gentagen veldokumenteret kritik, så er der ikke
tale om åbenhed, men om en lusket forflygtigelse af
ansvar.
KNI-sagen forrige år var et tydeligt eksempel.
Pressen - og især AG - havde i meget lang tid være
fremme med de nøgterne og konkrete kendsgernin-
ger omkring KNI’s økonomiske situation, og foru-
den en overraskende tavshed - overraskende i for-
hold til skandalens økonomiske konsekvenser - blev
der nu og da fremsat udtalelser, der bagateliserede
udviklingen i KNI. Indtil det hele revnede med et
brag.
Det er ikke åbenhed.
Det er heller ikke åbenhed, når arbejdsgiverfore-
ningen påpeger lovovertrædelser med hensyn til
licitationerne i forbindelse med lufthavnsbyggeriet,
og hjemmestyret og anlægsselskabet uanfægtet
fortsætter med at dele arbejde ud til udlændinge.
LANGE NÆSER er, hvad de grønlandske arbejdgi-
vere får ud af lufthavnsbyggeriet. Og det på trods af,
at de har rustet sig godt til arbejdet. De er velorga-
niserede, velforberedte og har stor grønlandsk eks-
pertise, grønlandsk finansiering og papirerne i
orden.
»Giv de private en chance« er et andet politisk
slogan, men chancen forekommer ikke at være
meget værd, når aftaler og lovgivning tilsidesættes
for at spare nogle millioner, hvis samfundsøkono-
miske konsekvenser endnu ikke er vurderet.
Desuden kan det meget let vise sig, at de »uden-
landske eksperter’s ekspertise måske slet ikke ræk-
ker til store entreprenørarbejder i Grønland.
ASS./FOTO: JOHN JAKOBSEN