Atuagagdliutit - 01.08.1996, Blaðsíða 3

Nr. 59 • 1996
3
irftaapsajpc/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Mittarfiliomissat annaaneri
taarsiiffigineqassutaassagunartut
- Mittarfissat suliarinnittussarsiorneranni ajunngisaarpallaarsimavugut,
Sulisitsisut direktøriat oqarpoq
Måske store erstatninger
for tabt lufthavnsarbejde
- Vi har været alt for flinke i sagerne om lufthavnslicitationerne, siger
direktøren for Grønlands Arbejdsgiverforening
NUUK(JB) - Det forbereden-
de arbejde omkring luft-
havnsbyggerier stryger der-
udad, men der skøjtes samti-
dig henover lovgivningen på
området, og resultatet kan ef-
ter Grønlands Arbejdsgiver-
forenings mening godt ende
med kæmpestore erstatnings-
krav fra de grønlandske entre-
prenører.
Trods påstande fra arbejds-
giverforeningen om uden-
landske selskabers ulovlige
deltagelse, fuldføres licitatio-
nerne, og de grønlandske en-
treprenører, der har arbejdet
indenfor lovens rammer, står
tilbage med en lang næse. Det
er islandske og norske selska-
ber, der skal bygge de grøn-
landske lufthavne. I det store
og hele.
Arbejdsgiverforeningens
direktør Ole Ruud føler af-
magt. Foreningen har forfæg-
tet sine synspunkter med juri-
diske argumenter og har brugt
den grønlandske lovgivning
som grundlag. Men det har ik-
ke været nok til at standse den
hensynsløse administration.
Det er specielt spørgsmålet
om næringsbreve og etable-
ring af filialer, der har skabt
uenighed, og parterne - hjem-
mestyret og arbejdsgiverfore-
ningen - har fortolket bestem-
melserne vidt forskelligt.
Afmagt
Det er imidlertid ikke bare
lovgivningen, der lægges for-
skelligt ud. De aftaler, der er
indgået mellem arbejdsgiver-
foreningen og hjemmestyret
er ifølge arbejdsgiverforenin-
gen groft tilsidesat i de føl-
gende licitationer, der gælder
entrepriser udenfor selve lan-
dingsbanerne - veje, bro-an-
læg, med videre.
- Ja, naturligvis føler jeg
afmagt, siger Ole Ruud til
AG. - Vi har i arbejdsgiverfo-
reningen opfattet en aftale
som en aftale og lov som lov,
men det har ikke været til-
strækkeligt som argumentati-
on. GLV Anlæg og hjemme-
styret har tilsidesat alt og invi-
terer ukritisk udenlandske sel-
skaber, der ikke opfylder de
nødvendige betingelser for
deltagelse i licitationerne.
- Vi har da nok begået den
fejl, at vi som pæne menne-
sker har ment, at ret og rime-
lighed var nok, når man sam-
arbejder og forhandler med
ordentlige mennesker. Men
det var galt disponeret. Pæne
mennesker ignorerer man
åbenbart. Vi skulle nok i ste-
det have være gået ud med
brask og bram og ugentligt
forsynet pressen med infor-
mationer om myndighedernes
skandaleprægede sagsbe-
handling.
Medhold
Direktøren for arbejdsgiver-
foreningen har i Danmark
været i kontakt med store en-
treprenørvirksomheder og
med branchens advokater, og
her efterlades der ingen tvivl
om, at arbejdsgiverforeningen
har en god sag.
I Samtlige licitationer har
der været problemer. Regler-
ne er ikke overholdt, og de
holder ikke for en nærmere
vurdering. Men hvad er »en
god sag« værd, hvis hjemme-
styret og GLV Anlæg blæser
på det og fordeler entrepriser
uden hold i de lovlige for-
skrifter?
- Det er jo netop derfor, vi
føler afmagt, svarer Ole
Ruud. - Alligevel tror vi, at de
involverede parter afventer
ombudsmandens rapport, der
ifølge mine kilder er færdig
en af dagene. Den kan myn-
dighederne ikke ignorere, og
den må føre til, at hjemmesty-
ret og GLV Anlæg besinder
sig. Det kan nemlig blive en
dyr spøg at lade være.
Planer
- Vil det sige, at også arbejds-
giverforeningen bare sidder
og venter i øjeblikket?
- Nej. Jeg kommer tilbage
fra ferie nu på fredag, og den
første uge vil jeg så plan-
lægge, hvordan vi vil frem-
lægge de mange urimelige
sagsbehandlinger for om-
budsmanden. Der er ingen
mening i at samle det hele i én
stor, principiel sag, hvis be-
svarelser kan forsinkes i én
uendelighed af vor modpart.
- Vi vælger efter al sand-
synlighed at klage over hver
enkelt licitation, og vi begyn-
der bagfra. Desuden fremlæg-
ger vi sagerne fuldt dokumen-
terede, så der ikke bliver
grund til at indhente besvarel-
ser fra involverede, som
måske godt kunne tænke sig
at trække sagsbehandlingen i
langdrag.
En uge senere tager jeg så
til Ilulissat til bestyrelsesmø-
de, hvor vi vil drøfte situatio-
nen og lægge de nødvendige
planer for femtiden.
- Soorunami soriarsinnaan-
ngitsutut misigivugut, Suli-
sitsisut Peqatigiiffiani direk-
tør Ole Ruud oqarpoq
- Naturligvis føler vi afmagt,
siger direktør Ole Ruud,
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning.
NUUK(JB) - Mittarfiliornis-
sat piareersameri ingerlalluar-
put, tamatumanili inatsit qata-
ngiinnameqarpoq, Sulisitsisut
Peqatigiiffiat malillugu ka-
laallit suliffiinut taarsiisoqa-
ngaatsiamissaamik piumasa-
qartoqarsinnaavoq.
Nunat allamiut inatsisinik
unioqqutitsillutik peqataane-
rat sulisitsisut oqalukkaluartut
suliarinnittussarsiorneq
naammassineqarpoq, kalaal-
lillu sulisitsisut inatsisinik
eqquutsitsisut puaatsoortinne-
qarujussuarput. Islandimiut
norskillu suliffeqarfii mittar-
filiortussaapput. Ataatsimut
isigalugu.
Sulisitsisut peqatigiiffianni
direktør Ole Ruud soriarsin-
naanngitsutut misigivoq. Su-
lisitsisut peqatigiiffiat Kalaal-
lit Nunaanni inatsisit tunnga-
vigalugit isummaminnik iller-
suipput. Taamaaliornikkulli
allaffissornikkut aqutsineq
soqqusaatsoq unitsissinnaan-
ngilaat.
Pingaartumik isumaqati-
giinngissutaapput inuussutis-
sarsiorsinnaanermut allagar-
tat kiisalu immikkoortortanik
pilersitsiortornerit, illuatu-
ngeriillu - namminersomerul-
lutik oqartussat sulisitsisullu
peqatigiiffiat - aalajangersak-
kat assigiinngilluinnartumik
nassuiaatissaqartippaat.
Soriarsinnaannginneq
Inatsisiinnaanngitsut assigiin-
ngitsumik paasineqarput. Su-
lisitsisut namminersornerul-
lutillu oqartussat akornanni
isumaqatigiissutaasimasut,
sulisitsisut malillugit suliarin-
nittussarsiornermi unioqqu-
tinneqangaatsiarsimapput,
mittarfissat avataani suliassat
eqqarsaatigalugit - soorlu aq-
qusernit, ikaartarfiit ilaallu
ilanngullugit.
- Aap, soorunami soriarsin-
naanngitsutut misigisimavu-
nga, Ole Ruud AG-mut oqar-
poq. - Sulisitsisuni isumaqati-
giissuut isumaqatigiissutitut
isigaarput, inatsit inatsisitut
isigalugu, tamakkuli tunnga-
vissatut naammanngillat. Mit-
tarfinnik sanaartortitsisut
namminersornerullutillu o-
qartussat suna tamaat unioq-
qutippaat, suliffeqarfiillu nu-
nanit allaneersut, suliarinnit-
tussarsiornissamut peqataa-
nissaminnut piumasaqaatinik
pisarialinnik eqquutsitsin-
ngitsut, nangaanngivillutik
peqataaqquaat.
- Kukkussuteqarsimassaa-
gut inuttut perorsarsimasutut
isumaqaratta piginnaatitaaneq
eqquutsitsinerlu naammattut,
inunnik perorsarsimasunik
suleqateqassalluta isumaqati-
giinninniassaguttalu. Sunaaf-
fa kukkulluinnarluta. Inuit pe-
rorsarsimasut soqutigineqan-
ngillat. Aallaqqaammulli peq-
qamiilluta iliuuseqarsimassa-
galuarpugut, sapaatillu akun-
nikkaartumik tusagassiuutit
paasissutissittarlugit pisortat
qanoq kanngunartigisumik
suliamik ingerlatsinerat pillu-
gu-
Isumaqatigineqarneq
Sulisitsisut direktøriata Dan-
markimi suliffeqarfissuit ta-
makkulu inatsisilerituui atta-
veqarfigisimavai, tamakkulu
tamarmik qularutiginngilaat
sulisitsisut inatsisinik tunnga-
vissaqarluartut.
Suliariumannittussarsiuus-
sinerit tamarmik ajomartorsi-
utitaqarsimapput. Malittari-
sassat unioqqutinneqarput,
nalilerluarniaraannilu uni-
oqqutitsinerit malunnarluin-
narput. Inatsisinilli tunngavis-
saqarluarneq sumut atorsin-
naassava namminersomerul-
lutik oqartussat mittarfiliortit-
sisullu unioqqutitsippata, ina-
tsisinilu allassimasut tunnga-
viginagit suliassat iluarisa-
minnik agguaappatigit?
- Taamaattumik soriarsin-
naanngitsutut misigivugut,
Ole Ruud akivoq. - Taamaak-
kaluartoq pineqartut ombuds-
mandip nalunaarutaa utaqqi-
maarpaat, paasisaqarfigalu
naapertorlugu ulluni qanin-
nemi naammassineqartussaa-
voq. Tamanna pisortat suusu-
pagisinnaanngilaat, tamatu-
malu nassatarisariaqarpaat
Sisimiuni mittarfissamut ikaartarfik ugguunaqqutissaaq
Her skal lufthavnsbroen i Sisimiut gå.
namminersomerullutik oqar-
tussat mittarfiliortitsisullu al-
lamik isumataalemerat. Taa-
maaliunngikkunimmi akisoo-
rujussuanngorsinnaavoq.
Pilersaarutit
- Tassa intaannerluni sulisit-
sisut peqatigiiffiat aamma ut-
aqqinnartoq?
- Naamik. Tallimanngor-
nermi feriareerlunga utissaa-
nga, sapaatillu akunnera sil-
leq pilersaarusiorfigissavara
qanoq ililluta eqqunngitsumik
iliuuserineqarsimasut om-
budsmandimut saqqummiu-
tissanerlugit. Iluaqutaassan-
ngilaq pisimasut tamaasa a-
taatsimut naliligassanngortil-
lugit, tamaakkaluarpammi il-
luatungitta akissuteqamissar-
tik qaqugorsuarmut kinguar-
saannassavaat.
- Aalajangissagunarpugut
suliarinnittussarsiuussinerit a-
taasiakkaarlugit maalaaruti-
gissallugit, aallaqqaataanillu
aallartilluta. Tamatuma sania-
tigut pineqartut tamaasa up-
pemaasersorlugit saqqummi-
ussussavagut, taamaalilluni
pineqartut akissuteqamissaat
utaqqissallugut patsisissaqas-
sanngilaq, taamaakkaliomik-
kut suliamik suliarinnissaq
qaqugorsuarmut kinguarsar-
niarsarissagaluarmassuk.
Sapaatip akunnera ingerla-
reerpat Uulissiassaanga siu-
lersuisut ataatsimiinnissaan-
nut, taavani pisut oqallisigis-
savagut siunissamullu pisari-
alinnik pilersaarusiorluta.
Finmekaniker-imut ilinniarnini naammassivaa.
Ukiut tallimat Godthåb Skibs- og Køleteknik A/S-imi
ilinniareerluni Kristian Bak, 25-nik ukiulik, pingasun-
ngomermi julip 31 -ani finmekaniker-itut allagartartaar-
poq. Finmekaniker-imut ilinniameq ukiunik tallimanik
sivisussuseqarpoq, Kristian Bak-ilu ilinnialinnginner-
mini Nuuk Imeq-mi, Elværk-imi, Arctic Import-imi
eqqiaasunilu suliffeqartarsimavoq.
Nyudlært tinmekaniker. Efter en læretid på fem år i
Godthåb Skibs- og Køleteknik A/S, fik Kristian Bak,
25 år, onsdag den 31. juli svendebrev som finmekani-
ker. Læretiden for en finmekaniker tager fem år, og
Kristian Bak havde forskellige jobs i Nuuk Imeq,
Elværket, Arctic Import og i et rengøringsselskab før
han besluttede sig for at gå i lære som finmekaniker.
ASS./FOTO:JOHN JAKOBSEN