Atuagagdliutit - 01.08.1996, Blaðsíða 11

Nr. 59 • 1996
11
a&ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Hjerneblødninger undersøges
Kostens betydning for blodtrykket skal undersøges
NUUK(KKL) - Selvom hjer-
te- og karsygdomme som for
eksempel åreforkalkning
samt forhøjet blodtryk fore-
kommer sjældent blandt den
grønlandske befolkning og
især blandt erhvervsfangerfa-
milier, er der alligevel mange
tilfælde af hjerneblødninger i
forhold til den europæiske
befolkning.
- Hjerneblødninger er ikke
noget nyt for sundhedsvæse-
net; men det er så stort et pro-
blem, at det er rimeligt, at der
bliver taget en almen vurde-
ring af det, siger læge på
Dronning Ingrids Hospital,
Gert Mulvad, som forsker i
hjerte- og karsygdomme.
- Der må en undersøgelse i
gang, og resultatet af under-
søgelsen skal bruges til at fin-
de ud af og tage stilling til,
hvad der så skal ske, hvis man
finderr ud af, at man kan fore-
bygge sygdommen og, hvor-
ledes man skal hjælpe dem,
der bliver ramt af en hjerneb-
lødning.
- Vi skal heller ikke glem-
me de mange pårørende til
dem, der er døde af sygdom-
men, som ofte er yngre men-
nesker med mindreårige børn.
Hvorledes kan man hjælpe
dem?
Fedt i kosten
Man ved ikke med nøjagtig-
hed, hvorfor åreforkalkning
samt forhøjet blodtryk fore-
kommer sjældent blandt
grønlændere.
Selvom der kan være andre
grunde, kan en af forklarin-
gerne være forskellen i
kostens fedtindhold eller for-
skellen i saltindtagelsen.
I undersøgelsen skal perso-
nerne, der undersøges have
målt deres døgnblodtryk.
De hormoner, der regulerer
kroppens saltbalance og kred-
sløb og æggehvidestoffer i
grønlændernes blod især hos
grønlandske erhvervsfangere,
kan også være en af forklarin-
gerne.
Kosten blandt grønlændere,
der overvejende spiser euro-
pæisk mad, og som er bosat i
Danmark, er også med i
undersøgelsen.
Ingen medicin
Det er af stor vigtighed at fin-
de frem til, om kosten har en
betydning ved de sjældne til-
fælde af hjerte- og karsyg-
domme.
Undersøgelsesresultaterne
skal være grundlag for forslag
til ændring af kosten hos dem,
der bliver ramt af sygdom-
men.
De personer, der skal med i
undersøgelsen, skal være
mellem 30 og 60 år. Deres
forældre skal begge være
grønlændere, bosat i Grøn-
land, og undersøgelsesperso-
neme skal ikke indtage medi-
cin.
50 grønlændere skal under-
søges, og deres kost skal bes-
tå af sælprodukter, hvalkød
og fisk mindst fire gang om
ugen.
Andre 50 grønlændere, der
er bosat i Danmark, der også
skal være med i undersøgel-
sen, skal overvejende spise
europæisk kost; men sælpro-
dukter, hvalkød og fisk skal
indgå i deres kost en gang om
ugen.
Undersøgelsespersonerne
skal alle gennemgå en held-
bredsundersøgelse. Der skal
tages blod- og urinprøve,
deres blodtryk vil blive målt,
og de vil blive spurgt ud om
deres kostvaner.
De vil blive kontaktet og
spurgt af sundhedhedsvæse-
net, om de vil deltage i under-
søgelsen.
Undersøgelsen, der vil fo-
regå dels om vinteren og dels
om sommeren i to dage af 1
1/2 times varighed, varer fra
tre til fem år, og undersøgel-
sesresultatet om kostens be-
tydning for åreforkalkning og
slagtilfælde vil blive offent-
liggjort.
Aanaartoortamerit
misissomeqalerput
Nerisat aap naqitsineranut pingaaruteqarnerat
misissuiffigineqalerpoq
NUUK(KKL) - Uummatik-
kut, taqqatigut aallu naqitsi-
nerata qaffappallaarneranik
nappaateqameq Kalaallit Nu-
naanni inuit najugaqavissut
piniamermillu inuussutissar-
siuteqartut akomanni qaquti-
gooraluartoq qallunaanut eu-
ropamiusut inooriaasilinnut
naleqqiullugu qaratsamikkut
aanaartoortartut amerliartor-
put.
- Qaratsakkut aanaartoor-
nerit nakorsaqarfimmi qa-
ngali takomartaanngillat, aa-
naartoortulli amerlanerat ajor-
nartorsiutaavoq mississuiffi-
gineqartariaqartoq.
Taama oqarpoq Dronning
Ingrid-ip Napparsimmaviani
nakorsaq, issittumilu inuit
sananeqaataanik ilisimatusar-
nermik sammisalik, Gert
Mulvad.
- Misissuereemermi nali-
nginnaasumik ajomartorsiu-
tip qanoq iliuuseqarfiginissaa
nalilerneqassaaq nappaam-
mut pinaveersaartitsisoqar-
sinnaanersoq paasineqassa-
galuarpat. - Puigomeqassan-
ngillat aamma aanaartoomer-
mik toqquteqartorpassuit ila-
qutaat, amerlanertigummi
inuusukaat ukiukitsunik qi-
tomallit aanaartoorlutik toqu-
sarput. Toqukkut qimataasut
qanoq pineqartamissaat aam-
ma aalajangiivigineqartari-
aqarsoraara.
Ilisimanngilaat
Nunatsinni uummatikkut,
taqqatigut aallu naqitsinerata
qaffappallaarneranik nappaa-
teqarnerup qaqutigoornera
sumit pissuteqamersoq ilisi-
maneqanngilaq.
Allanik patsiseqarsinnaa-
galuartoq nassuiaataasinnaa-
sulli ilagaat nerisarisat orsuisa
assigiinnginnerat, imaluunniit
taratsumik atuinerup allaane-
runera.
Misissuinermi aap naqitsi-
nera ulloq unnuarlu uuttortar-
neqassaaq. Taratsumik atui-
neq aammilu hormon-it man-
niillu qaqortortaasa akuatut it-
toq, protein kalaallit aavaa-
niittoq pingaartumik kalaalli-
ni Kalaallit Nunaanni najuga-
linni piniamermik pisanillu i-
nuussuteqarluni nerisaqartuni
aamma misissuinermut ilaap-
put. Kalaallit akornanni qal-
lunaaminertomerusuni kiisalu
qallunaat Danmarkimi naju-
gaqartut kalaallillu minner-
paamik ukiuni tallimani Dan-
markimi najugaqareersimasut
nerisaat tunngavigalugit aam-
ma misissuiffigineqassapput.
Pingaaruteqarpoq
Uummatikkut taqqatigullu
nappaateqamerit qaqutigoor-
nerannut kalaallit inooriaa-
saat nerisaallu pissutaanersut
misissuinermi paasisaqarfi-
gissallugit soqutiginaateqar-
poq, pingaaruteqarluinnartu-
nillu paasissutissiisinnaallu-
tik.
Misissuereemermi paasisat
tunngaviussapput nappaate-
qalertartunut nalinginnaasu-
mik tamanut nerisarisartakkat
allannguuteqarsinnaanissaan-
nut siunnersuutinut.
Misissomeqartussat kalaa-
liussapput 30-t 60-illu akor-
nanni ukiullit. Angajoqqaavi
tamarmik kalaaliussapput Ka-
laallit Nunaanni inunngorsi-
masut, misissomeqartussallu
nakorsaatitortuussanngillat.
Inuit 50-t misissorneqas-
sapput sapaatillu akunneranut
minnerpaamik sisamariarlutik
puisinik, arferup neqaanik aa-
lisakkanillu nerisaqartartus-
saallutik.
Kalaallit allat 50-t misis-
sorneqartussat europamiut
nerisaanik nerisaqartuussap-
put puisinik, arferup neqaanik
aalisakkanillu sapaatip akun-
neranut ataasiarlutik nerisa-
qartuussallutik.
Misissortittussat nakorsa-
mit peqqissutsimikkut nali-
nginnaasumik misissortissap-
put, aaversissapput, quui mi-
sissorneqassapput, nerisari-
sartagaannullu tunngasunik
apersomeqassallutik.
Misissuineq ukiukkut aa-
sakkullu ulluni assigiinngit-
suni marlunni nalunaaquttap
akunnerata aappaa avillugu
sivisussuseqartumik ingerlan-
neqassaaq.
Misissomeqartussat peq-
qinnissaqarfimmit attavigine-
qassapput aperineqassallutillu
peqataamsunnersut.
Misissuinerup ukiut pinga-
sut tallimallu akomanni inger-
lanneqamissaa pilersaarutaa-
voq, misissuinemllu inemera
nalunaarutigineqassaaq.
- Qaratsakkut aanaartoornerit nakorsaqarfimmi qangali
takomartaanngillat, aanaartoortulli amerlanerat
ajornartorsiutaavoq misissuijfigineqartariaqartoq,
nakorsaq Gert Mulvad oqarpoq.
- Hjerneblødninger er ikke noget nyt for sundhedsvæsenet,
men det er så stort et problem, at der må tages en almen
vurdering af det, siger læge Gert Mulvad.
SVEND ERIK RASMUSSEN
var præst i Grønland i 16 år, -
fra 1952 til 1968, - først i Uum-
mannaq, - derefter i Nuuk.
Svend Erik Rasmussen var
levende interesseret i
udviklingen i Grønland, og
gennem sit arbejde kom han
i berøring med mange af
samfundets funktioner. Han
var således medlem af skol-
edirektionen, radiofoniens
styrelse og salmebogs-
udvalget, og desuden var
han i otte år redaktør af
Atuagagdliutit's meget
læste kirkeside.
Hans enke, Esther H. Rasmussen, har sat ham dette minde,
som består af breve, billeder, prædikener og mindeord.
En elsket og beundret præst kommer her endnu engang til
orde.
98,00 kr.
Box 1009 • 3900 Nuuk • Tlf. 2 13 37 • Fax 2 33 78