Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.08.1996, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 08.08.1996, Blaðsíða 7
Nr. 61 ■ 1996 7 Ingen grund til sidste øjebliks nødløsninger Det er et år siden, hjemmestyret krævede næringsbreve til udenlandske deltagere GRØNLANDSPOSTEN NUUK(JB) - Det er usikkert, om de udenlandske deltagere i lufthavnskonsortieme bliver registreret i Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen, og derved ri- sikerer de at skulle standse arbejdet, før det er afsluttet. Det påfører hjemmestyret øgede omkostninger i forbin- delse med nye licitationer. Det er simpelthen uundgåe- ligt, når nye folk skal fortsæt- te, hvor andre slap. Men hvordan kunne det gå så galt? Først skal det understreges, at der ikke er noget ulovligt i, at en udenlandsk filial i en grønlandsk konsortiedannelse igangsætter et stykke arbejde før registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Men det er dristigt i anlægsopgaver til op imod hundrede millio- ner kroner. Hjemmestyret stillede i juli sidste år selv krav om, at der skulle foreligge næringsbrev allerede ved prækvalifikatio- nen af landingsbanekonsorti- eme. Der har altså været et år til at etablere filialer og an- melde dem til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så afgørel- sen kunne foreligge ved lici- tationerne. På den måde kun- ne samtlige konsortier have deltaget med samme sikker- hed for at opfylde de anlægs- kontrakter, de måtte indgå. Men sådan gik det ikke. Næringsbrevene er i mange tilfælde udstedt i sidste øje- blik. Ved brobyggeriet i Sisi- miut fik en deltager i licitatio- nen næringsbrevet samme dag, som licitationen fandt sted. Rådgivning Der har været stor uenighed mellem Grønlands Arbejdsgi- verforening og hjemmestyret om reglerne for udstedelse af næringsbreve. Begge parter har indhentet rådgivning og redegørelser fra såkaldt eks- terne advokater, og begge parter har fået de svar, de ønskede. Hjemmestyret fik at vide, at de havde handlet helt korrekt, mens arbejdsgiver- foreningen kunne dokumen- tere, at hjemmestyrets frem- gangsmåde var helt hen i vej- ret. Uenigheden skyldes for- skellige holdninger til, hvad en filial er. Hjemmestyret har Ujaqqat kubikmeterit tusinterpassuit qaartitemeqarlutillu immerneqassapput. Spræninger og opfyldning af tusindvis af kubikmeter sten. nemlig udsted næringsbreve til filialer, der endnu ikke var etableret og altså heller ikke har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er for lidt, siger ar- bejdsgiverforeningen. Filia- len skal have en filialbestyrer og skal være anmeldt til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen. Hjemmestyrets administra- torer mener, det er nok at Piffissaq kingulleq atorlugu aaqqiinissaq pisariaqanngilaq Nunani allamiut mittarfilioqataasussat inuussutissarsiorsinnaanermut akuersissummik peqarnissaat ukioq ataaseq qaangiuppoq namminersornerullutik oqartussanit piumasarineqarmat NUUK (JB) - Suli qulamaar- neqanngilaq mittarfiliortiter- nermi suleqataasut nunanit allaneersut Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen-imit (Inuussu- tissarsiorsinnaanermut Inger- latseqatigiiffinnullu Oqartus- saqarfimmit) nalunaarsorne- qarsinnaannersut, taamalu su- liaminnik suli naammassin- ninnatik unitsinneqarsinnaa- nersut. Taamaattoqassappat nutaamik suliariumannittus- sarsiuussinissamut atatillugu namminersornerullutik oqar- tussat aningaasartuuteqamer- ulissapput. Allatummi ajor- narmat, mittarfiliorunnaartut allanik taarsemeqassappata. Pissutsilli sooq taama ajor- tigisumik ingerlasimappat? Siullermik erseqqissaatigi- neqassaaq Kalaallit Nunaanni ingerlatsivissuamik pilersitsi- nermi nunami allamiut peqa- taasinnaanerat inatsisinik uni- oqqutitsinerunngimmat, taa- malu Erhvervs- og Selskabs- styrelsen-imit nalunaarsor- neqannginnermi suliassanik aallartitsilluni. Taamaalior- nerli sapiisemeruvoq sulias- sat 100 millioner tikillugit a- keqartillugit. Mittarfiliortussat piukkun- nartut nassaariniarneranni namminersornerullutik oqar- tussat sioma julimili piumasa- qaatigaat inuussutissarsior- sinnaanermut akuersissum- mik peqartoqassasoq. Taa- maattumik immikkoortorta- nik pilersitsinissami aammalu Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen-imut nalunaaruteqarnis- sami ukioq ataaseq periarfis- saqarfigineqarsimavoq, taa- maalilluni suliariumannittus- sarsiuusSinermi aalajangii- soqarsinnaaqqullugu. Taa- maaliomikkut ingerlatseqati- giiffissuit tamarmik qular- naarsimassavaat peqataasin- naanertik, taamalu sanaartu- gassatut isumaqatigiissutini piumasaqaatit nammassisi- massagaluarlugit. Kisiannili taamatut piso- qarsimanngilaq. Piffissaq kingullerpaaq a- torlugu inuussutissarsiorsin- naanermut akuersissutit a- merlasoorpassuit tunniunne- qarsimapput. Sisimiuni ikaar- tarfiliomissamut suliariuman- nittussarsiuussinermi peqa- taasut ilaat ulloq taanna su- liariumannittussarsiuussiso- qarmat akuersissummik pis- sarsisimavoq. Siunnersuineq Inuussutissarsiorsinnaaner- mut akuersissutinik tunniussi- nermi maleruagassat Sulisit- sisut Peqatigiiffiannit nammi- nersornerullutillu oqartussa- nit annertuumik akerleriissu- taasimapput. Illua’tungeriit marluullutik eqqartuussissu- serisunit attuumassuteqanngi- tsutut taasanit siunnersorte- qartarsimapput nassuiaanne- qartarsimallutillu, marluullu- tillu akissutissat piumasatik pissarsiarisimavaat. Nammi- nersornerullutik oqartussat eqqortumik iliorsimasutut o- qarfigineqarsimapput, kisian- nili Sulisitsisut Peqatigiiffiat uppemarsaatissaqarluni nam- minersornerusut periaasiat eqqunngilluinnartuusoq. Akerleriissutaavoq immik- koortortaqarfik qanoq paasi- neqassanersoq assigiinngitsu- mik isumaqarfigineqarmat. Namminersornerullutik oqar- tussat immikkoortortaqarfm- nut inuussutissarsiorsinnaa- nermut akuersissutinik tunni- ussisarsimapput suli pilersin- neqanngitsunut, taamalu Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen- imut suli nalunaarutigineqan- ngitsunut. Tamanna naammanngilaq, Sulisitsisut Peqatigiiffiat isu- maqarpoq. Immikkoortorta- qarfik aqutsisoqartariaqarpoq, taamalu Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen-imut naalunaa- rutigineqarsimasariaqarluni. Namminersornerullutik o- qartussani allaffitsigut inger- latsisut isumaqarsimapput pi- lersitsinissap eqqarsaatigine- qamera naammattoq. Illua’tungeriit allattugaatit nassuiaatillu kissaatigisatik qanorluunniit ittut pissarsia- risinnaagunarmatigik isuma- qatigiinnissaat ilimanarpal- laanngilaq, kinalu eqqortumik isumaqamersoq nalilemiame- qassaaq ombudsmandimit i- maluunniit eqqartuussivim- mit aalajangiiffigineqassallu- ni. »Immikkut pisuni« Inuussutissarsiorsinnaanermul- li akuersissutit pillugit aker- leriissut taannaannaanngilaq. Kalaallit Nunaanni inuus- sutissarsiorsinnaanermut inat- sit malillugu nunat allamiut immikkoortortaqarfii inuus- have tænkt på det. Da parterne efter al sand- synlighed kan købe præcis de notater og redegørelser, de beder om, kommer de næppe til enighed, og spørgsmålet om, hvem der har ret, kan vurderes af ombudsmanden eller afgøres i en retssal. »I særlige tilfælde« Men det er ikke den eneste uenighed omkring nærings- brevene. Af den grønlandske næ- ringslov fremgår det, at uden- landske filialer kun kan få næringsbrev med en ganske særlige omstændigheder. En sådan begrundelse blev givet i forbindelse med landingsba- nerne, idet det blev forudsat, at udenlandsk ekspertise var nødvendig. Der blev derfor indgået en aftale mellem landsstyret og arbejdsgiverforeningen om, at der til de udenlandske delta- geres filialer kunne gives næringsbrev til landingsba- ner, men ikke til andre an- lægsopgaver i forbindelse med de nye lufthavne. I strid med denne aftale mellem landsstyret og ar- bejdsgiverforeningen har hjemmestyreadministrationen nu udstedt næringsbrev til samtlige udenlandske fdialer vedrørende de øvrige anlægs- opgaver i forbindelse med de nye lufthavne. Herved opnår de konsortier, der allerede er etableret med landingsbane- byggeri indlysende fordele i forbindelse med de almindeli- ge rationaliseringsgevinster, de opnår ved allerede at være etableret på lokaliteten. Landstingets beslutning om sikring af størst mulig grøn- landsk deltagelse er hermed tilsidesat. sutissarsiorsinnaanermut aku- ersissummik tunineqarsin- naapput pissutsit immikkut it- sillugit. Taama tunngaviliiso- qarpoq mittarfiliortoqarnia- lermat, naatsorsuutigineqar- mat nunani allamiut ilisima- saat pisariaqartinneqassasut. Taamaattumik namminer- somerullutik oqartussat Suli- sitsisullu Peqatigiiffiat isu- maqatigiipput, nunani allami- ut immikkoortortaqarfii mit- tarflliomissamut taamaallaat atatillugu inuussutissarsior- sinnaanermut akuersissum- mik tunineqassasut, kisiannili mittarfiliornerup saniatigut sanaartomissami akuersissu- mmik tunineqassanngitsut. Naalakkersuisut Sulisit- sisullu Peqatigiiffiata taama- tut isumaqatigiissutaat unioq- qutillugu namminersomerul- lutik oqartussani allaffmni pi- sortat mittarfiliomermut ata- tillugu sanaartugassani allani nunani allamiut immikkoor- tortaqarfii tamaasa inuussu- tissarsiorsinnaanermut akuer- sissutinik tuniorarsimavaat. Taamaalilluni ingerlatseqati- giiffissuit mittarfiliomermut atatillugu akuersissutinik pis- sarsereersimasut sulianik pia- riillisaanermut atatillugu ta- kussutissaqartumik ajunnge- qutinik atugassaqalereerput, tassa sanaartorfimminni aal- larteriikkaminni tamanna a- ngusinnaagamikku. Taamaalilluni kalaallit sa- pinngisamik amerlanerpaat sulisorineqamissaannik Inat- sisartut aalajangiinerat saneq- qutiinnameqarpoq. Kredsdommeri Eqqartuussisoqarfik VI Postboks 1040 3900 Nuuk Nalunaarut Kikkulluunniit Phillip Titken Mathies Nilsson, cpr. nr. 080873-3323, J. Guldagersvej 12 G, 3952 Ilulissat, toqusoq januarip 29-anni 1996, pigisaanik pisassaqar- sorisut matumuuna qaammatinik arfinilinnik periarfis- salerlugit kajumissaarneqarput nalunaaruteqaqqullu- git, piumasaqaatillu Nuummi Kredsretimut, Boks 1040, 3900 Nuuk, uppemarsaqqullugit innersuussuti- galugu suliassaq sks 307/96. Taamatuttaaq piffissalerlugit toqusup kingornussisus- sai kalerreeqquneqarlutik. Akiligassaqarfigineqartut piffissaliussap qaangiunne- ratigut nalunaaruteqartut pisassatik annaassavaat. Pigisat Nuummi Kredsretimit pisortatigoortumik suli- arineqassapput kingornussisussat toqusup akiitsuinik akisussaaffiginnikkusunngiffigisaattut. Nuummi Kredsreti julip 11-anni 1996. Kredsdommeren Retskreds VI Postboks 1040 3900 Nuuk Proklama Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Phil- lip Titken Mathies Nilsson, cpr. nr. 080873-3323, J. Guldagersvej 12 G, 3952 Ilulissat, der afgik ved døden 29. januar 1996, indkaldes herved til med 6 måneders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor Nuuk Kredsret, Boks 1040, 3900 Nuuk, under henvis- ning til sks 307/96. Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger. Proklamaet er præklusivt for kreditorer. Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig skif- tebehandling som gældsfragåelsesbo. Nuuk Kredsret den 11. juli 1996. ASS7FOTO: SØREN MØLLER, MANIITSOQ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.