Atuagagdliutit - 08.08.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 61 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Nioqqutissat
nunguttaannarput
Qaanaami najugallit nunaqarfimminnut niuerniartarput
QAANAAQ(KKL) - Ukiut
Nioqqutissat assigiinngitsut nunguttuaannarmata Qaanaami najugallit Siorapalummut KNI-
p pisiniarfianut niuerniartarput.
Beboerne i Qaanaaq er nødsaget til at handle i KNI-s butik i bygden Siorapaluk, fordi
diverse dagligvarer slipper op.
tamaasa KNI-p pisiniarfia
Qaanaami nioqqutissanik nu-
nguutsisarpoq qinigassaaruti-
NUUK(PM) - Ulluni makku-
nani takomariaqamerup an-
nertusaavigineqarnerani ta-
kornarianik oqaluussisinna-
aneq pingaaruteqaqaaq, taak-
kulu kalaallisut oqariarsin-
naanngimmata oqaatsit allat
atorlugit saaffigineqarsinnaa-
sariaqarput.
Takomarissanik angallassi-
sartut immikkut eqqarsaati-
galugit Greenland Tourism
Atuakkiorfillu suleqatigiillu-
tik quppersakkamik saqqum-
mersitsipput. »Tuluttut saaffi-
gikkit« mikigami saattun-
nguullunilu kaasarfimmiori-
neqarsinnaavoq, taamalu a-
torfissaqartinnerani tigujumi-
nartuulluni.
Quppersakkami tuluit o-
qaasii nalinginnaanerpaat ta-
kuneqarsinnaapput, soorlu o-
qaaseqatigiit ulluinnami ator-
neqarajuttut assigiinngitsunut
tunngasut, oqaatsit piffissa-
mut, sumiiffimmut, pinngor-
titamut, silamut allarpassuar-
nullu tunngasut.
»Sila nuanneq, ilaa«? tulut-
tuunngorlugu »Nice weather,
isn’t it?«. Taama assigiinngi-
vittarlutalu. Ukiuni tulliuttuni
taamaattuassanerpa?
Taama aperivoq Inge Qaa-
vigaq, Qaanaami najugalik.
tsorpassuarnik quppersakka-
mi assersuuteqarpoq oqaatsil-
lu taanissaannik ilitsersuute-
qarluni.
Quppersakkamik atuakki-
ortuuvoq ilinniartitsisoq eski-
mologilu Birgitte Hertling.
Ukiuni arlaqalersuni takor-
nartat oqaasiinik ilinniartitsi-
suuvoq, siomatigullu takoma-
rissat atugassaannik kalallisut
ilinniummik suliaqareersima-
voq. Taamatuttaaq qallunaa-
nut kalaallit oqaasiinik ilinni-
ummik »Qaagit«-mik saq-
qummersitsisuuvoq.
»Tuluttut saaffigikkit«
KNAPK-p ilinniagaqamermut
aningaasaateqarfianit aamma
SPS - Savaatillit Peqatigiit
Suleqatigiissunillu tapemeqar-
nermigut saqqummersinne-
qarsinnaasimavoq. Takoma-
rissanik isumaginninnermik
suliaqartut Greenland Tourism
aqqutigalugu quppersagan-
nguaq pissarsiarisinnaavaat,
allallu soqutiginnittut atuaga-
arniarfinni pisiniarfmnilu
40,00 komunilerlugu pisiari-
sinnaavaat.
Nioqqutissat ulluinnami pi-
sariaqartitat assigiinngitsut
umiarsuaqarneranit helikop-
tereqameranillu piffissaq sivi-
kitsoq qaangiukkaangat nu-
nguttarput.
- Meeqqat neriumalluagaat
issingigassat, youghurt-it
nagguteeqqallu ingerlaannaq
nunguttarput. Tiit sodavand-
illu aamma nunguttuaannar-
mata allatut ajornarmat nuna-
qarfimmut Siorapalummut
aningaasanik nassitseriarlu-
nga pisiarniartarpunga. Na-
lunngilaralu allat aamma taa-
maaliortartut, taamatullu niu-
emiarluni akisoqimmat illo-
qarfitsinni KNI-p pisiniarfia
niuerfigiuminarninngomissaa
kissaatiginarsivippoq.
Ulluinnami pisariaqartitat
helikopterikkut tikisinneqar-
nerini nioqqutissat akitsor-
neqartarneri aamma Inge
Qaavigap maalaarutigai.
- Meeqqat atisaanik qini-
gassaqannginnerput aamma
naammaginanngilaq. Meeq-
qanut atisat oqortut, qarliit,
tujuuluit kamippaallu inger-
laannaq nunguttarput.
Erloqinaqaaq
Amigaatigisartakkagulli taak-
kuunnaanngillat aamma tii-
torfiit ingerlaannaq nungut-
tarput.
- Qanittukkut aamma tusat-
siarpara KNI-p quersuassaata
sananeqarnissaa kinguartin-
neqarsimasoq. Tamanna ilu-
moorpat uggornassaqaaq,
Inge Qaavigaq nangippoq.
Qaanaami najugaqartut ni-
oqqutissanik nunaqarfimmin-
nut tamatigut isumalluuteqar-
sinnaaneq ajorput.
- Aappara piniartuugami
qannami amissaanik annoraa-
minermilluunnit issusuumik
nunaqarfimmut allaat noq-
qaagaluarami oqarfigineqar-
poq ajomartoq nunaqarfik nu-
nguutsilermat. Juullilemerani
juullimut tunissutissanik
aamma pisiniarluni erloqi-
nartaqaaq iluamik qinigassa-
qameq ajormat.
Patsiseqarpoq
Qaanaami KNI-mi imikkoor-
tumi pisortap Jens Jensen-ip
ukioq manna pissutsit immik-
koorluinnartuunerat nassuiaa-
tissaqartippai.
- Piniamikkut ajutoomermi
aningaasat 120 million kronit
novemberimi piniartunut iki-
uutitut tunniunneqarput, Thu-
lemilu 1968-imi timmisart-
orsuup nakkameranut atatil-
lugu inuppaaluit Qaanaap
kommuneani najugallit ajun-
ngitsorsipput aamma milliuu-
nerpaalunnik amerlassusilin-
nik. Taamaattoq ukiunut siu-
liinut naleqqiullugu pisiniar-
fimmi pisisut amerlanerup-
put.
KNI-p pisiniarfiata nioqqu-
tissat nunguttarsimanerannut
aamma immikkoortumi pisor-
tap allamik patsiseqamerar-
paa.
- Ukioq kingulleq nerisas-
sat nioqqutit nutaanngiline-
rannut inatsisit sukanganer-
usumik aqunneqalemerat pat-
sisaaqataavoq. Umiarsuaq
Aalborg-imi julip augustillu
qaammataani tikittartoq nioq-
butik i Qaanaaq løber hvert
eneste år tør for dagligvarer,
og det er i forvejen umuligt at
vælge imellem varesortimen-
ter. Vil det være sådan i årene
fremover?
Det spørger Inge Qaavigaq,
der bor i Qaanaaq, om.
Der går ikke lang tid fra, at
der har været skib eller helik-
opter med varer, før butikken
igen er udgået for flere slags
dagligvarer.
- Det børnene helst vil spi-
se, såsom havregryn, youg-
hurt og skibskiks er udsolgt
med det samme. Man udgår
også altid for te og sodavand,
og jeg nødsages til at sende
penge til bygden Siorapaluk
for at kunne få fat på disse
varer. Jeg ved, at der også er
andre, der praktiserer denne
form for indkøb, og da det er
en dyr måde at handle på, er
det efterhånden meget ønske-
ligt, at KNI’s butik i vores by
bliver bedre at handle hos.
Inge Qaavigaq klager også
over, at dagligvarer bliver en
del dyrere, når de bliver frag-
tet dertil med helikopter.
- Det er heller ikke tilfreds-
stillende, at der ikke er et
udvalg af børnetøj. Når der
kommer varmt børnetøj, buk-
qutissanik ukiumut ataatsimut
naammattunik usisarpoq. Ki-
sianni nassuerutigisinnaavara
qanittukkut sapaatit akunneri-
ni marlunni iffianik, kaaginik
kaageeqqanik issingigassanil-
ser, trøjer og støvler bliver det
udsolgt med det samme.
Fortvivlende
Det er ikke kun dagligvarer vi
mangler. Når der for eksem-
pel kommer tekopper og krus,
bliver de også udsolgt med
det samme.
- For nylig hørte jeg, at man
havde udsat opførelsen af
KNI-s nye lager. Hvis det er
sandt, er det meget ærgerligt,
forsætter Inge Qaavigaq.
Beboerne i Qaanaaq kan
ikke altid regne med at få del
i bygdernes vareforsyning.
- Min samlever, der er fan-
ger, havde brug for noget
sejldug eller andet tykt stof til
sin qajaq, og da man ikke
havde noget i byen, forsøgte
han sig i bygderne, men fik
besked om, at bygderne ikke
kunne afse mere, da de også
var ved at løbe tør. Det er
også meget pinligt, når man
ved juletid forsøger at købe
julegaver med så lille et vare-
udvalg, det er til at opdrive.
Ekstraordinære forhold
Distriktschef i KNI’s butik i
Qaanaaq, Jens Jensen, siger,
at det har været helt ekstraor-
dinære forhold, der i år har
gjort sig gældende med hen-
lu ajutooraluarsimalluta, neri-
uutigivarpulli siunissami ni-
oqqutissanik nunguttoortar-
nerit iluarsiumaartut.
syn til forsyningerne og vare-
beholdningen.
- På grund af misfangst, er
der i november udbetalt 120
millioner kroner i katastrofe-
hjælp til fangerne, og adskilli-
ge andre millioner kroner
blev udbetalt til mange bebo-
ere i Qaanaaq kommune som
godtgørelser i forbindelse
med flystyrtet i 1968.
- Derfor har folk i forhold
til tidligere år været ude at
handle meget mere i butikken
end normalt.
Distriktschefen har også en
anden forklaring på, hvorfor
KNI-s butik løber tør for for-
syninger.
- En af grundene er, at
loven om udløbsdato for fø-
devarer blev skærpet sidste år
og skibsforsyningen fra Aal-
borg i juli og august har varer
med til et helt års forbrug. Jeg
skal dog indrømme, at vi for
nylig løb tør for tørvarer som
brød, kager, småkager og
havregryn. Men vi håber, at
forholdene med varebehold-
ningen bliver bedre i fremti-
den, siger Jens Jensen for-
trøstningsfuldt om fremtiden,
men om han har noget at have
tilliden i, er en anden sag.
TULUTTUT
SAAFFIGIKKIT
- takornariartitsisunut
tuluttut
oqalulerasuamiutil
Tuluttut
oqalulerasuamiutit
Angallassisartut
eqqarsaatiginerullugit
saqqummersitaq
Butiksvarer slipper op
hvert eneste år
Beboerne i Qaanaaq ringer efter varer i bygderne -
katastrofehjælp og den økonomiske godtgørelse skabte
indkøbsmuligheder og deraf følgende varemangel
QAANAAQ(KKL) - KNI-s
ASS./ FOTO: AG