Atuagagdliutit - 15.08.1996, Page 6

6
Nr. 63 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Aavameq aallartippoq
Inuppaalunnguit - pingaartumik tikisitat qallunaat -
aavariarsinnaatitaannginnerat Paaviaaraq Heilmann-ip
ajorusuutiginngilaa
NUUK(KK) - Ullumi, sisa-
manngornermi ukiumoortu-
mik aavamissaq aallartissaaq,
marlunngomerullu septembe-
rip qulingata tungaanut tuttut
2.600-t pisarineqartussaapput.
Siorna tuttut ukiut arlerlu-
git piniaqqusaanngilluinna-
reerlutik ammaanneqarnera-
nut naleqqiullugu pisassat
600-nik amerlanerupput.
1995- imisut pisassat 75 pro-
centii - imaluunniit tuttut
1.950-it - inuussutissarsiuti-
galugu aallaaniartartunut pi-
sassiissutigineqarput, 25 pro-
centillu - imaluunniit tuttut
650-it - saniatigooralugu aal-
laaniartartunut pisassiissuti-
gineqarlutik.
Qaqutigut pisartut allat as-
sigalugit aavameq inuit misi-
gissusaannik saqqummersitsi-
sarpoq.
Ukioq mannattaaq aavar-
nenriut malittarisassat, »Tut-
tut eqqissisimatitaanerat pini-
agaanerallu pillugu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 15, 27. juni
1996- imeersoq«-mi allassi-
masut oqallisigineqangaatsi-
arput.
Nalunaamt taanna aalisar-
nermut, piniarnermut nuna-
lerinermullu naalakkersuisup
Paaviaaraq Heilmann-ip atsi-
ugaraa.
Erlituneq
Pingaartumik nalunaarummi
paragraf 4, immikkoortoq 4
sakkortuunik qisuariartitsi-
voq, ilaatigut AG aqqutigalu-
gu atuartartorpaaluit allaga-
qarlutik.
Paragrafimi tassani saniati-
gooralugu aallaaniartartartut
tuttunniarsinnaanermut aku-
ersissummik qinnuteqarsin-
naanerat pillugu imatut allas-
si mavoq:
»Inuussutissarsiutiginagu
piniarnermut aallaaniarner-
mullu allagartaqarnissamik
piumasaqarnerup saniatigut
qinnuteqartut najugaqavis-
suussapput ukiullu kingulliit
pingasut aalajangersimasu-
mik nunaqareersimassallutik
akuersissummik tunineqar-
sinnaassagunik.«
Inuppassuit isumaqarput
oqaasiliomerani erlitussuseq
inunnillu immikkoortitsineq
ersersinneqartut. Arlaannaa-
taluunniit nalomisiginngilaa
inatsisip taassuma oqaaserta-
liorneqarneratigut tikisitat
qallunaat eqqomeqartut.
Kalaalerpassuit, soorlu qa-
nittukkut Danmarkimi ilinni-
areerlutik tikisimasut killiler-
suinemttaaq tamatuma eqqor-
pai, allatulli ajomaqaaq.
Susoqartillugu annaasaqar-
toqartarpoq. Qallunaallu aa-
vaqqusaanngillat.
Pisassiissutit
Inuppassuit inatsisip oqaa-
sertai tunngavissaqarsorin-
ngilaat. Tassani pisassat a-
merlassusaat eqqaaneqanngil-
lat - aalajangersimareerrpum-
mi, kisiannili qinnuteqamis-
samut periarfissat killileme-
qarput.
Ukioq manna saniatigoo-
ralugu aallaaniartartut 3.000-
it tuttut 650-it agguaanneqar-
nissaannut qinnuteqarput.
Taakkunannga inuit tallimaa-
gaangata ataaseq kisimi nuan-
naarutissinneqartarpoq.
Ukiuni kingullemi pingasu-
ni najugaqamissamut piuma-
saqaateqartoqarsimanngikka-
Iuarpat qinnuteqartut qanoq
amerlatigisimassanersut nalu-
narpoq, amerlingaarsimana-
vianngikkaluarpulli.
Qallunaarpassuit ukiut
marluk pingasulluunniit Ka-
laallit Nunaanni najugaqartar-
put, taakkulu ikinnerpaartaan-
naat aallaaniartartuupput.
Isornartorsiuineq
AG-p aavartamermut naalak-
kersuisoq Paaviaaraq Heil-
mann, Siumut, sianerfigaa.
AG: - Saniatigooralugu
aallaaniartartut qinnuteqar-
sinnaanerisa nahmaarusior-
nikkut killilersomeqarnissaa
pingaaruteqaqigami ?
Paaviaaraq Heilmann: -
Tamatumani tuttuttassatta kil-
leqarnerat ajornartorsiutitta
pingaamersaraat.
AG: - Kisiannimi qinnute-
qarnissamut killilersuineq
saniatigooralugu aallaaniar-
tartunut pisassiissutaasunut
650-iusunut attuumassute-
qarpa?
Paaviaaraq Heilmann: -
Naalakkersuisut politikiminni
tunngavigaat aallaaniarner-
mik aalisamermillu inuussu-
tissarsiutillit tuttunniarsinnaa-
titaanermi salliutinneqassa-
sut. Inuit Kalaallit Nunaanni
najugaqartut sivisuumillu na-
jugaqarsimasut tuttunniarsin-
naatitaanermut salliutinneqar-
tunut tulliupput.
- Siorna ukiuni kingullerni
marlunni Kalaallit Nunaanni
najugaqarsimanissaq piuma-
sarineqarpoq, ukiulli marluk
sivikippallaartutut oqallisigi-
neqarlutik. Isornartorsiuineq
taanna aaqqiiffiginiarlugu
Kalaallit Nunaanni najuga-
qarsimanissamut piumasaqaat
ukiunut pingasunut sivitsor-
parput.
AG: - Inatsisinik sukanner-
nerulersitsinissaq kikkut siun-
nersuutigigaat?
Paaviaaraq Heilmann: - Pi-
niartut, innuttaasut inatsisar-
tunilu ilaasortat arlallit, ua-
ngattaarlu aamma piumasa-
qaataasup sivitsomeqamissaa
akuerseqataaffigaara.
AG: - Maleruagassat qallu-
naanik tikisitanik Kalaallit
Nunaannut tikeqqammersu-
nik, aammalu ukiuni marlun-
ni pingasuniluunniit tamaani-
ittussanik eqquipput. Erlitu-
neq inunnillu immikkoortitsi-
neq oqallinnermi saqqum-
mermata paatsuunganarpa ?
Paaviaaraq Heilmann: - Ki-
siannimi, inuit tamaani naju-
gallit aavartuarsimasullu sal-
liutinneqarmata paasiuminar-
nerunngila?
Pisinnaatitaaffeqaratik
pisussaaffeqarput
AG: - Paarlattuanik oqaati-
galugu qallunaat taakku ta-
marmik inuiaqatigiit akor-
nanni pisussaaffeqarput pi-
sinnaatitaaffeqarlutillu. Aki-
leraartarput qinersisarlutillu,
kisianni aavarsinnaatitaan-
ngillat.
Paaviaaraq Heilmann: - Pi-
sarineqarsinnaasut killeqar-
put, nalunaarummilu maleru-
agassaq atorlugu aavartarneq
killilersimaarniarneqarpoq,
naalakkersuisullu tamanna
malinniarlugu aalajangersi-
mapput.
AG: - Inuit nalunaarummi
immikkoortinneqartut amer-
lasoorsuunngillat. Taamaam-
mat inuit taakku Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut allat assi-
galugit makitsinermut ilaatin-
neqamissaat naalakkersuisu-
nut pitsaanerusimassanngila ?
Paaviaaraq Heilmann: -
NUUK(KK) - I dag, torsdag
lyder startskuddet til årets
rensdyrjagt, og frem til tirs-
dag den 10. september må
2.600 rensdyr lade livet.
Det er 600 flere end sidste
år, da jagten blev åbnet efter
flere års totalfredning. Som
det var tilfældet i 1995, er
kvoten fordelt med 75 pro-
cent - eller 1.950 dyr - til er-
hvervsjægerne og 25 procent
- eller 650 dyr - til fritids-
jægerne.
Rensdyrjagten kan som få
begivenheder kalde på folks
følelser.
Der har da også i år stået en
del blæst omkring reglerne
for rensdyrjagten, som er ned-
fældet i »Hjemmestyrets be-
kendtgørelse nr. 15 af 27. juni
1996 om fredning af og jagt
på rensdyr«.
En bekendtgørelse, som er
underskrevet af landsstyre-
medlemmet for fiskeri, fangst
og landbrug Paaviaaraq Heil-
mann, Siumut.
Smålighed
Især bekendtgørelsens para-
graf 4, stykke 4 har fremkaldt
skarpe reaktioner, blandt
andet i form af en stribe læs-
erbreve i AG.
I denne paragraf hedder det
om fritidsjægeme, der søger
om en jagttilladelse på et
rensdyr:
»Ud over kravet om gyldigt
fritidsjagtbevis skal ansøger-
ne have fast bopæl i landet og
have haft det i de tre seneste
år for at komme i betragtning
til en licens«.
Mange finder, at denne for-
mulering lugter langt væk af
smålighed og småracisme.
Ingen kan jo være i tvivl om,
at de, der bliver ramt af denne
lovtekst, er tilkaldte danskere.
At så en lang række grøn-
landske borgere, der for
eksempel for nyligt har været
på uddannelsesophold i Dan-
mark, også bliver ramt af den-
ne begrænsning, ja der så ikke
noget at gøre ved.
Hvor der handles, der spil-
des. Og danskerne skal i hvert
fald ikke skyde resndyme.
Paarlattuanik oqartoqarsin-
naavoq inuit inuunertik' ta-
maat Kalaallit Nunaanni na-
jugaqarsimasut inunnit Ka-
ngerlussuarmut meqqammer-
sunit minnerutinneqassan-
ngimmata. Saniatigooralugu
aallaaniartartup tuttuttassani
inummit nunatsinnut peq-
qammersumit pisarineqamis-
saa ajorissammagu tunnga-
vissaalluanngila?
Kalaallit Nunaat avitaq
AG: - Maleruagassaq Kalaal-
lit Nunaanni inuit pitsaaner-
nut ajomemullu aggorneqar-
nerinut pisooqataanngila?
Paaviaaraq Heilmann: -
Naamik, taamaattoqanngillu-
innarpoq, tuttuttassarititaa-
summi killeqarput.
AG: - Inuit arlallit assigiin-
ngisitsinermik ajorinnittor-
ujussuit aviisitigut allagaqar-
put.
Paaviaaraq Heilmann: -
Kvoten ligger fast
Mange finder, at der ikke er
nogen som helst form for
logik i lovteksten. Den taler jo
ikke om kvotens størrelse -
den ligger jo fast, men om en
begrænsning i muligheden for
at søge om en licens.
Over 3.000 fritidsjægere
søgte i år om tilladelse til at
skyde de 650 dyr, som er
reserveret til fritidsjægerne.
Kun hver femte blev glad.
Ingen kan sige, hvor mange
liere ansøgninger, der ville
være kommet, hvis begræns-
ningen med de tre års bopæls-
pligt ikke var medtaget, men
tallet har næppe været ret
stort.
Mange udsendte danskere
er i Grønland i to til tre år,
men kun de færreste af dem er
aktive jægere.
Kritik
AG har ringet til landsstyre-
medlemmet for rensdyrjagt
Paaviaaraq Heilmann. Siu-
mut.
AG: - Hvorfor er det så
nødvendigt at få denne beg-
rænsning i ansøgerfeltet
blandt fritidsjægeme med i
bekendtgørelsen ?
Paaviaaraq Heilmann: -
Først og fremmest er vort pro-
blem, at vi kun har et begræn-
set antal rensdyr at nedlægge.
AG: - Men en begrænsning
i ansøgerfeltet berører jo ikke
selve kvoten, som ligger fast
på de 650 dyr til fritidsjæger-
ne?
Paaviaaraq Heilmann:-
Landsstyrets politik er, at de
borgere, som har jagt og
fiskeri som hovederhverv, har
førsteretten til rensdyrene.
Andenretten til rensdyrene
går til de borgere, som bor i
Grønland og har boet i Grøn-
land i en længere periode.
- Sidste år var grænset sat
til et ophold i Grønland i de
seneste to år, men så oplevede
vi en diskussion om, at to år
er for lidt. For at imødekom-
me denne kritik, har vi hævet
kravet til bopæl i Grønland til
tre år.
AG: - Hvem har foreslået
Nalunaarut atsiorakku taama-
attoqamissaa ilimagereerpara,
taamaakkaluartorli atsiorama
sajunngilanga.
AG: - Oqaaseq »erlituneq«
atomeqarpoq.
Paaviaaraq Heilmann: -
Aap, inuilli taamatut isuma-
qarusukkunik isumaqarniar-
lik. Inuiaqatigiit kiffaanngis-
suseqartut akomanni inuugat-
ta kikkulluunniit isummamin-
nik anitsisinnaapput.
AG: - Tamanna inunnut,
Kalaallit Nunaanni ilinniarsi-
masunik soqannginnerq pis-
sutigalugu aalajangersimasu-
nik suliakkerlugit tikisinne-
qartunut oqariartuutigissal-
lugu kukkusuunngila?
Paaviaaraq Heilmann: -
Qallunaanut tikisitanut tuttut-
tassiisoqassasoq oqaatigine-
qanngilaq. Atorfininnerannut
isumaqatigiissutini tamanna
allassimanngilaq.
AG: - Taamaammat innut-
en stramning af reglerne?
Paaviaaq Heilmann:- Det
har fangerne, befolkningen og
flere af landstingsmedlem-
mer, og jeg var også selv med
på at forøge kravet.
AG: - Reglen rammer jo
helt klart tilkaldte danskere,
som lige er kommet til Grøn-
land og som vil være her i to
eller tre år. Er det ikke fors-
tåeligt, at ord som smålighed
og småracisme kommer frem
i debatten ?
Paaviaaraq Heilmann: - Ja-
men, er det ikke mere forståe-
ligt, at de, der bor her i landet
og altid har gjort det, får
førsteretten til rensdyrene.
Pligter, men ingen ret
AG: - Omvendt har disse dan-
skere jo alle andre pligter og
rettigheder i samfundet. De
skal betale skat, og de kan
stemme ved valgene, men de
må altså bare ikke gå på rens-
dyrjagt.
Paaviaaraq Heilmann: -
Der er altså et begrænset antal
dyr til rådighed, og reglen i
bekendtgørelse er en måde at
regulere jagten på, og denne
måde har landsstyret valgt at
følge.
AG: - Den gruppe, der bli-
ver sorteret fra i bekendt-
gørelsen, er ret beset ikke
særlig stor. Ville det ikke have
klædt landsstyret at lade disse
mennesker deltage i lodt-
rækningen på lige fod med
alle andre borgere i Grøn-
land?
Paaviaaraq Heilmann:-
Omvendt kan man sige, at
folk, der har boet i Grønland
hele deres liv, ikke skal for-
fordeles i forhold til folk, der
lige er landet i Kangerlussu-
aq. Er det ikke meget logisk,
at en grønlandsk fritidsjæger
ikke har det godt med, at hans
rensdyr bliver skudt af en
mand, som netop er kommet
til Grønland?
Det delte Grønland
AG: - Er reglen ikke med til at
dele Grønland op i et A-hold
og et B-hold?
Paaviaaraq Heilmann: -
taasut akomanni inuppaalun-
nguit tuttunniarsinnaatitaan-
nginnerat ajorusuutiginngi-
lat?
Paaviaaraq Heilmann: -
Ilaana. Nalunaarut taanna
ajorusuutigisimagaluarukku
atsiorsimassanngikkaluarpa-
ra.
AG: - Illillu killissarititaa-
sup ukiut pingasunngorlugit
sivitsomeqamissaa pingaar-
tissimavat?
Paaviaaraq Heilmann: -
Kissaat arlalinnit saqqummi-
unneqartoq taamaalillunga
naammassivara.
AG: - Illimmi aavassavit?
Paaviaaraq Heilmann: -
Akuersissummik qinnuteqa-
raluarama Nuummi makitsi-
soqarmat makitaanngitsoor-
punga.
- Pisassarititaasut ikittunn-
guit agguaanneqaraangata
taamatut pisoqarsinnaasar-
poq.
Nej, det er udelukkende, fordi
der er et begrænset antal dyr
at skyde.
AG: - I aviserne har der
været en del læserbreve fra
folk, der var meget fortørnet
over denne forskelsbehand-
ling?
Paaviaaraq Heilmann:- Det
var jeg helt klar over ville
komme, da jeg skrev under på
bekendtgørelsen, men det fik
mig ikke til at ryste på hånd-
en.
AG: - Ordet »småligt« er
blevet brugt.
Paaviaaraq Heilmann:- Ja,
men det har folk jo lov til at
mene. Vi levet i et frit sam-
fund, hvor alle kan udtrykke
deres meninger.
AG: - Er det ikke et forkert
signal at sende til folk, som
bliver bedt om at komme til
Grønland og løse en konkret
opgave, som Grønland ikke
selv har uddannede folk til at
løse?
Paaviaaraq Heilmann:- Der
er ingen som har sagt, at til-
kaldte danskere får tildelt en
rensdyrkvote. Det står der
intet om i deres ansættelses-
kontrakt.
AG: - Du har det altså ikke
skidt med, at lovgivningen
har forbudt en lille gruppe af
befolkningen at gå på rensdy-
rjagt?
Paaviaaraq Heilmann: -
Overhovedet ikke. Hvis jeg
skulle have det skidt med
denne bekendtgørelse, så hav-
de jeg ikke skrevet under på
den.
AG: - Og for dig var det
vigtigt at få sat grænsen op til
tre år.
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
har imødekommet et ønske,
som er blevet fremsat fra
adskillige sider.
AG: - Skal du selv på rens-
dyrjagt?
Paaviaaraq Heilmann: - Jeg
søgte om en licens, men var
ikke blandt de heldige, da
lodtrækningen fandt sted i
Nuuk.
- Sådan kan det jo gå, når vi
kun har små kvoter at deles
om.
I dag starter rensdyr)’ agten
Paaviaaraq Heilmann har det fint med, at en lille gruppe, fortrinsvis
tilkaldte danskere ikke må gå på rensdyrjagt