Atuagagdliutit - 20.08.1996, Blaðsíða 9

Nr. 64 • 1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
SAS kisennaassinerillu
KNI-P SAS-illu akornanni pisut pingaarnerit
nalliutilerput - SAS siunissami silaannakkut
angallassinermut neqerooruteqarpoq
allat
ILULISSAT(arl-.) - SAS-ip
kisermaassinera avaqqutiin-
narlugu KNI-p Translux ni-
oqqutissaatiminik Billund-
imit Kangerlussuarmut assar-
tuisitsilemini iluanaarutigaa.
Tamannali oqaluttuarisaan-
nanngulerpoq; kisianni okto-
berip aappaani pisut pingaar-
nerit allat nalliutissapput. Ul-
lormi tassani KNI aalajangis-
saaq Translux assartuisiinnas-
sanerlugu, taamaattoqassap-
pallu Angallannermut Mini-
steriaqarfimmut akuersissum-
mik piniaqqissaaq.
SAS-ip KNI sullitaminut
ilanngutseqqinniarsarigaa qu-
larnanngilluinnarpoq; kisian-
nili taamaattoqarnissaa ilima-
nanngilaq. Isumaqatigiinni-
aqqaartussaappulli.
Pissutsit taamaannerat
SAS-imi paasiuminaatsinne-
qarpoq, allaallu kipiluttunar-
tinneqarluni. Danmarkimit
Kalaallillu Nunaannit tusa-
gassiortut Ilulissani isumasi-
oqatigiisinneqarmata SAS-ip
ilaatigut suliaq taanna pillugu
isummaminik saqqummiussi-
voq.
Tamanna pillugu direktør
Finn Øelund oqaluttuarpoq
SAS-imit isumaqartoqartoq,
KNI aaqqiissutissamik kis-
saateqanngilluinnarluni alla-
nik pilersaaruteqartoq. Assar-
tomermut akit tusakkagut up-
pemarsineqanngillat, SAS-il-
lu paasiniaaffigineqareerne-
ratigut KNI Pisiffiup assartu-
gassaatini pillugit nunat alla-
miut ingerlatseqatigiiffiat su-
leqatigilerpaa.
- Soormitaava assartorner-
mut akiusut taama assigiin-
ngitsigippat?
- Taamaannerpami? KNI
timmisartumik pineqartumik
assartornerminut 400.000
kroninik akiliisarpoq. Taanna
50 tonsit missaanni useqar-
sinnaavoq, siumullu 22-25
tonsit usisinnarlugit uteraa-
ngami useqartanngilaq. Akili-
utit agguaraanni nioqqutissa-
nik assartomeq KNI-p oqaati-
gisaanit akisunerungaatsiar-
poq.
- SAS-ip Kalaallit Nunaan-
ni tusartarsimasatsinnit aki-
kinnerusumik assartorsinnaa-
nini neqeroorutigisinnaagaa
oqaatigineqartarpoq, qanor-
mita ililluni taamaaliortoqar-
sinnaava?
- Naluara, kisiannili assar-
tornermut akinik naatsorsue-
riaatsit assigiinngitsut arla-
qarput. Aammattaaq tamatu-
mani usit amerlangaatsiamis-
saat, aammalu siumut utimul-
lu usissaqarnissap qulakkeer-
neqarsinnaanera taamatullu
piffissat aalajangersimasut
qulakkeerneqarsinnaanerat a-
peqqutaasinnaavoq, taamaat-
toqarsinnaanngitsorlu oqaru-
sunngilanga.
- Timmisartup uternermini
useqarnissaa pillugu SAS
aperineqaqqaartariaqartarpa?
- KNI-p taamatut pineqar-
nissaata akuerineqarsinnaane-
ra ilimaginngilara, siornati-
gulli akeqanngitsumik assar-
tuunniarlugu neqeroorfigine-
qartarsimagaluarpoq, ilu-
moortorlu tassaagunarpoq
timmisartup assartornermut
inissaqartitsiviusut atorne-
qanngitsut allanut atorfissa-
qartinneqannginnerat.
- SAS taamaalilluni nunat
allamiut ingerlatsiviata tim-
misartuutaat (Translux-ip
timmisartuutaa, aaqq.) uter-
nermini ulikkaarlugu immer-
neqartannginneranut akomu-
sersuinngilaq?
- Aap.
- Allamiut timmisartuutaat
tikeriartigu. Oqaatigineqartu-
tut akeqartitsisoqarsimappat
kikkut akiliisarsimassappat?
- Naluneqanngitsutut KNI
amigartooraangata Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ikiorsiisarput. Tamannali as-
sigiimmik atugaqartitsinerun-
ngilaq.
Salliunneqarnissaq
- SAS-imit uppernarsaatissa-
qanngikkaluamik oqaatigin-
eqartarpoq KNI nioqqutissa-
nik pisiniarfiutiminit tuniniar-
neqartussaanngitsunik assar-
tuisitsisartoq. Tamanna ilas-
suteqarfigisinnaaviuk?
- Uppernarsaatissaqartin-
ngilarput, KNI-mmi timmi-
sartunut iserluta assartugassat
suunersut misissuinissarput
akueriumanngilaa. Suliarli
taanna suli ingerlavoq.
- Tamatumani kamaassisi-
maameq peqqutaanngila?
- Taamatut oqartoqarsin-
naavoq, KNI-lli ajortuliaqar-
simanngikkuni isummiussaa
paasisinnaanngilara, direktør
Finn Øelund oqarpoq.
SAS-ip siunissami Kalaallit
Nunaata timmisartuussinik-
kut sullinneqarnissaa pillugu
oqaloqatiginninnissani pia-
reersimaffigaa, aammattaarlu
salliutinneqamini taamaatis-
sallugu piareersimalluni, ta-
matumali saniatigut kissaate-
qarpoq timmisartuussinermi
inuiaqatigiinnut qallunaanut
kalaallinullu iluaqutaasussat
eqqarsaatigineqassasut, tama-
tumani soorunami SAS ilan-
ngullugu.
Unammillemeq pisortat
susassarinngisaat
Ukiup tulliani aprilip aallaq-
qaataa aallarnerfigalugu nu-
nat mittarfeqarfinnut pilersaa-
rutip pingajuannut ilaatinne-
qartut qilersorsimanngilluin-
nartumik unammillersinnaa-
lissapput. Taamaalilluni Dan-
markip iluani timmisartuussi-
nermi nunanit allamiut tim-
misartuusseqataasinnaalissap
put.
SAS isumaqarpoq nunani
pineqartuni atugassarititaaler-
sussat aammattaaq altlantikoq
ikaarlugu, tassa Danmark-ip
Kalaallillu Nunaata akoman-
ni Kalaallillu Nunaata iluani
timmisartuussisarnermut a-
tuutsinneqalertariaqartut.
Taamaalilluni niuemeq, Ka-
laallit Nunaata iluani pilersit-
sisinnaaneq assigiimmillu a-
tugassaqarluni pisortanit ta-
piiffiunngitsumik unammil-
lersinnaaneq ammaanneqar-
sinnaavoq.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naata iluani timmisartuussi-
samermi Grønlandsfly kiser-
maassisuuvoq, taamaammal-
lu ingerlatseqatigiiffiit pine-
qartut marluullutik suleqatigi-
innissaat pingaaruteqarluin-
narluni. Qilersorsimanngitsu-
mik unammillertoqarsinnaa-
lerpat ingerlatseqatigiiffiit a-
merlanerusut atlantikoq i-
kaarlugu timmisartuussisin-
naalissapput. Taakkuli Ka-
laallit Nunaata iluani niuer-
sinnaanermut ammaanneqan-
ngippata atlantikoq ikaarlugu
timmisartuussisartut nunap
iluani ingerlaqqinnissamut
periarfissat qulakkeersin-
naanngilaat. Taamaalillunilu
ingerlatseqatigiiffik nunap
iluani timmisartuussisartumik
suleqateqartoq Kalaallit Nu-
naata Danmarkillu akornanni
kisermaassilluni timmisartu-
ussisinnaaneq angusussaavaa.
Tapersiissutit
Ullumikkut Grønlandsfly Ka-
laallit Nunaata iluani timmi-
sartuussisarnernik akikillisaa-
taasunik Namminersomeral-
lutik Oqartussanit tapiiffigin-
eqartarpoq, naatsorsuinermilu
timmisartuussiffiusut ataa-
siakkaat isorartussusaat aal-
laavigineqartarput. Timmi-
sartuussiffiusut ilaat sinneqar-
toorfiusarput, ilaat amigartoo-
ruteqarfiullutik. Taamaalillu-
ni Grønlandsfly-mit timmi-
sartuussiffiusartut tamarmik
ataatsimut ikiorsiivigineqar-
tarput. Tamanna allanngortit-
tariaqarpoq, timmisartuussif-
fiusartut pisariaqartitsiffiusut
kisimik taperneqartalertari-
aqarlutik, SAS taama isuma-
qarpoq.
Atlantikoq ikaarlugu tim-
misartuussisartut Kalaallit
Nunaanni illoqarfinnut uter-
lugulu timmisartuussisalera-
luarunik ilaasartut amerlas-
susissaat naammattut qulak-
keersinnaagaluarpaat. Ani-
ngaasaqameq ataatsimut eq-
qarsaatigalugu timmisartuus-
siffiusartut massakkumut a-
migartooruteqarfiusartut ilan-
ngunneqarsinnaapput. Kiisalu
qilersorsimanngitsumik niu-
emerup kingunerisaanik nu-
nap iluani timmisartuussisart-
ut unammillertariaqalerunik
aningaasartuutitik nalimmas-
sartariaqalissavaat. Taamaa-
lilluni ullumikkut amigartoo-
ruteqarfiullutik timmisartuus-
siffiusartut sinneqartoorfiu-
lernissaat ilimanaateqarsin-
naavoq - taamatullu massak-
kumut tapiissutissatut pisari-
aqartinneqartartut ikilisinne-
qarsinnaallutik.
Nunap iluani timmisartuus-
sinerit imminut akilersjn-
naanngitsunik ilaqassapput.
Taakkulu Namminersomerul-
lutik Oqartussanit tapiiffigi-
neqartuarnissaat pisariaqas-
saaq. Timmisartuussiffiusus-
sat qilersorsimanngitsumik u-
SAS og monopolerne
Forholdet mellem KNI og SAS nærmer sig et nyt
toppunkt - SAS giver også et bud på fremtiden for
lufttrafikken
ILULISSAT(ark) - KNI hen-
tede sig nogle gode point, da
virksomheden brød SAS-mo-
nopolet og fik Translux til at
flyve mellem Billund og Ka-
ngerlussuaq. Det er nu histo-
rie; men 2. oktober nærmer et
nyt toppunkt sig. Den dato er
skæringsdato for, om KNI vil
fortsætte trafikken med
Translux og altså søge en for-
nyet tilladelse hos Trafikmi-
nisteriet eller, hvad man
ellers vil.
Der skal ikke herske nogen
tvivl om, at SAS gerne vil ha-
ve KNI ind i folden igen; men
noget tyder på, at det ikke
kommer til at gå sådan. Der
skal imidlertid forhandles.
1 SAS har man svært ved at
forstå situationen, man er
nærmest lidt frustreret. På et
seminar for journalister fra
Danmark og Grønland forle-
den i Ilulissat fremlagte SAS
sit syn på blandt andet denne
sag.
Om historien fortæller di-
rektør Finn Øelund, at der hos
SAS hurtigt dannede sig det
billede, at KNI overhovedet
ikke ønskede en løsning; men
havde andre planer. De fragt-
priser, vi hørte om, var ikke
antagelige, og med SAS ind-
forståelse har KNI Pisiffik
indledt samarbejdet med det
udenlandske selskab med
transport af egen fragt.
- Hvordan kan det være, at
prisforskellen er så stor på
fragten?
- Jamen er den det? Vi ved,
at det koster 400.000 kroner
for KNI at leje det omtalte fly.
Vi ved, at det kan laste
omkring 50 tons, og at det fly-
ver den ene vej med 22 til 25
tons og tomt den anden vej.
Hvis vi dividerer de priser op
i hinanden, så bliver prisen
betragtelig højere end de pri-
ser, som KNI hævder, at de
kan få fløjet deres fragt for.
- Det hævdes i ny og næ, at
SAS selv kan tilbyde fragtpri-
ser, der ligger betydelig lave-
re end de tal, vi hører om til
Grønland, hvordan kan det
lade sig gøre?
- Jeg ved det ikke, men der
er en række forskellige måder
at udregne fragtpriser på. Der
er også den mulighed, at det
er meget store kvanta, og der
er sikret fragt begge veje og
garanteret over bestemte tids-
punkter, det vil jeg ikke ude-
lukke kan eksisterer.
- SAS skal vel også spør-
ges, hvis der skal returfragt i
flyet?
- Jeg kan ikke forestille
mig, at KNI ikke kan få lov til
det. Vi har tidligere tilbudt det
gratis, men sandheden er, at
der faktisk ikke er noget at
anvende den ledige fragtka-
pacitet til.
- Det er altså ikke SAS,
som hindrer, at det udenland-
ske fly (Translux-flyet red.)
fyldes op, når det flyver retur?
-Nej.
- Omkring det udenlandske
fly. Hvis priserne ikke er som
hævdet, hvem betaler så? -
Hvis KNI har underskud, så
der det ikke ukendt, at hjem-
mestyret må træde til.
og
»Rønnebærrene«
fortrinsretten
- SAS var ude med nogle udo-
kumenterede påstande om, at
der blev fløjet varer, som ikke
var varer til KNIs egne butik-
ker. Er der noget at tilføje
her?
- Vi kan ikke bevise det, og
KNI vil ikke lade os under-
søge sagen ved at lade os se
ind i maskinerne. Men vi
arbejder da videre med sagen.
- Er det ikke blot den gam-
le historie om de »sure rønne-
bær«?
- Det kan man jo godt sige;
men jeg kan ikke forstå KNIs
holdning, når de har rent mel
i posen, siger direktør Finn
Øelund.
SAS er parat til at drøfte,
hvorledes den fremtidige fly-
betjening af Grønland skal til-
rettelægges, og SAS er ind-
stillet på at opgive sin for-
trinsret; men ønsker samtidig,
at dette sker under hensynta-
gen til både det danske og
grønlandske samfund som til
potentielle flyoperatører her-
under naturligvis SAS.
Efter SAS’s opfattelse be-
står der kun et alternativ til
den nuværende ordning.
Fri konkurrence -
ingen offentlig støtte
Fra 1. april næste år skal der
være fuldstændig fri konkur-
rence mellem og i de lande,
som er omfattet af den tredje
luftfartspakke. Det betyder, at
der også på dansk indenrigs-
flyvning fra denne dato vil
være adgang for udenlandske
selskaber til at flyve på dan-
ske indenrigsruter.
SAS mener, at de vilkår,
som gælder i disse lande, også
bør gælde atlanttrafikken, her-
under flyvninger mellem Dan-
mark og Grønland samt grøn-
landske indenrigsruter. Dette
indebærer fri markedsadgang,
fri etableringsret i Grønland
og lige konkurrencecvilkår
uden offentlig støtte.
Grønlandsfly har i dag
monopol på beflyvningen af
de grønlandske indenrigsru-
ter, derfor er det i dag af-
gørende vigtigt, at der eksiste-
rer et samarbejde mellem de
to selskaber. Ved en fri mar-
kedsadgang vil der være mu-
lighed for, at flere selskaber
opererer på Atlanten. Hvis
der ikke samtidig er fri mar-
kedsadgang på det grønland-
ske indenrigsmarked, og der
dermed ikke er frit valg af
indenrigsoperatør vil der ikke
være mulighed for, at alle
operatører på Atlanten kan
sikre sig den nødvendige vi-
dere forbindelse til og fra de
grønlandske byer. Den opera-
tør, som indgår et samarbejde
med monopolhaveren på in-
denrigsflyvningerne, vil der-
for sikre sig en ny monopol-
stilling for flyvninger mellem
Grønland og Danmark.
nammillerfiullutik tamanut
ammasumik suliariumannit-
tussarsiuunneqartariaqassap-
put, taamaalillunilu tapiissu-
taasussat sapinngisamik ikin-
nerpaatinniamissaat Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut
qulakkeerneqassalluni. SAS
neqerooruteqamissamut pia-
reersimasoq SAS-imit oqaati-
gineqarpoq.
- Isumarput malillugu niu-
emermi atugassarititaareersut
allanngortiterneqamerisa ki-
ngunerisaanik assartomeq pi-
tsaanerusoq ullumemillu inu-
iaqatigiinnut akikinnerusoq
atomeqalersinnaavoq.
SAS-ip nunap iluani timmi-
sartuussisarfiani direkløri
Finn Øelund SAS-ip inger-
laqqinnissamut isumassarsia-
anik saqqummiussuivoq.
Direktør Finn Øelund, SAS
indenrigsruter, skitserer SAS-
ideer til at komme videre.
Støtte
I dag modtager Grønlandsfly
prisdæmpende tilskud for
samtlige grønlandsruter fra
hjemmestyret beregnet på
grundlag af de enkelte ruters
længde. Nogle ruter giver
overskud andre underskud,
det betyder at man internt i
Grønlandsfly gennemfører en
krydssubsidiering mellem ru-
terne. Dette princip bør ænd-
res således, at der kun gives
tilskud til de ruter, hvor de er
behov for det, mener SAS.
Ved fri markedsadgang vil
de selskaber, som flyver på
atlantruten, skulle etablere fø-
deruter til og fra de grønland-
ske byer for at sikre et til-
strækkeligt passagergrundlag.
Ud fra en økonomisk hel-
hedsbetragtning vil det ske
ved inddragelse af nogen af
de rater, som i dag giver un-
derskud. Desuden vil fri mar-
kedsadgang skabe konkurren-
ce mellem indenrigsruterne,
som bliver nødt til at tilpasse
deres omkostninger. Det kan
derfor ikke udelukkes, at ra-
ter, der i dag flyves med un-
derskud, kan blive overskuds-
givende - alt andet lige vil dis-
se forhold reducere det nuvæ-
rende samlede behov for til-
skud.
Der vil være indenrigsruter,
som ikke vil være lønsomme
at beflyve, sådanne rater bør
fortsat kunne modtage tilskud
fra Hjemmestyret. Ruterne
bør udbydes i offentlig licita-
tion i fri konkurrence, det vil
give Hjemmestyret sikkerhed
for, at tilskuddet bliver
mindst muligt. SAS vil selv-
sagt være interesseret i at
byde på sådanne rate, siger
SAS.
- Vi mener, at at den skitse-
rede ændring i den eksisteren-
de markedsdstraktur vil bety-
de en opretholdelse af et ef-
fektivt transportsystem på et
samfundsøkonomisk lavere
niveau, end tilfældet er i dag.
ASS J FOTO: AG