Atuagagdliutit - 05.09.1996, Qupperneq 9

Nr. 69 • 1996
9

GRØNLANDSPOSTEN
Isumaginnittoqaifiit
piffissaqarfigiraigilaatigut
Meeqqamut innarluutilimmut angajoqqaat pisortat suliffeqarfiutaannut
akersuunnerminni nukissaarullutik misigipput
NUUK(LRH) - Anda Andre- uni marlunni kingullerni ima- figinngilaatigut. Kommunimi
assen 1989-imi Kangaatsiami
akileraaruserisarfimmi over-
assistentitut atorfmikkami Si-
simiuniit nuuppoq. Kangaat-
siamut pigami Grethe Olsen
naapikkamiuk asannilerfigaa,
1992-imilu panissaarfigalu-
gu. Pilluarlutik inuunerat
1994-imi junip 17-iani tas-
sanngaannaq akomuserneqar-
poq - akomutissarsiartillu suli
ullumikkut qaangertutut niisi-
ginngilaat.
1994-imi junip 17-iani pa-
niat marlunnik ukioqarluni il-
lup qaliani igalaat ilaannit
nakkarpoq qaarsumut tulluni.
Paniata niaquata saarna qul-
lorpoq emgerlunilu ilisima-
junnaarluni.
Pania angajoqqaavinut ila-
gitillugu Aasianni napparsi-
mavimmut timmisartuunne-
qarpoq, kingusinnerusukkullu
Nuummi Dronning Ingrid-ip
napparsimavissuanukaanne-
qarluni Københavnimilu
Rigshospitaliliaanneqarluni.
Naak niviarsiaqqap anigui-
nissaa ilimagineqanngikkalu-
artoq angajoqqaajusut panim-
mik itemissaa erinitsaallugu
utaqqiuarpaat. Qaammatinilu
marlunni itinngilaq.
Pilattartinnerit
Anda-p Grethe-llu paninngu-
at, massakkut sisamanik ukiu-
lik 1994-imi augustip naane-
rani ilisimmarpoq, massakku-
mullu Rigshospitalimi marlo-
riarluni niaqqumigut pilattar-
tissimalluni. Timimigut tarni-
migullu annertuumik innar-
luuteqarpoq. Taamaakkaluar-
toq angajoqqaavi aallaqqaam-
mulli aalajangerput tigum-
miinnarniarlugu. Qanorluun-
niit pisoqassagaluarpat anger-
larsimaffiit arlaannulluunniit
inissinneqarnissaa kissaati-
ginngilaat.
- Peroriartomerani nammi-
neerluta isumagerusupparput,
Anda Andreassen aalajanger-
simarpalulluni oqarpoq. - As-
sersuutigalugu Danmarkimi
angerlarsimaffiit ilaannut i-
nissinneqamissaa artussavar-
put.
- Akuttunngitsumilli oqa-
luuserisarparput Danmarki-
mut nuukkaluarutta pitsaane-
rusunik atugaqarsinnaanerlu-
ta. Innarluutilinnik ilaqutaan-
nillu arlalinnik ilamik innar-
luuteqamera pissutigiinnarlu-
gu Danmarkimut nuussima-
sunik ilisarisimasaqarpugut.
Taakku tamaani ikiortissarsi-
orneq ajornarpallaaqimmat
taamaaliorsimapput. Panitta
Rigshospitalimi pilattameqar-
tarneranut atatillugu Dan-
markimiittarnitsinni akersuut-
tariaqarata ikiorneqartarpu-
gut. Danmarkimi innarluutil-
lit atugarissaarnerujussuup-
put. Danmarkimut nuukkalu-
arutta siunnersomeqarluta, i-
litsersuunneqarluta ikiorne-
qartalissagaluarpugut.
Kisiannili Grethe, Anda pa-
nialluunniit innarluutilik uki-
aliallaannarlutik taamatut ne-
qeroorfigineqanngillat.
Ukiut kingulliit marluk
aappariit pisortanut ikiortis-
sarsiortuarnerminni akersuut-
tuarput.
Siullermik Kangaatsiamit
aallartariaqalerput, illoqarfik
taanna ilaqutariinnut neqe-
roorutaasinnaasunik soqan-
ngimmat.
- Innarluutilinnik isumagin-
ninnissamut piffissaqaratik
paasitippaatigut.
Qaammaterpaalussuarni
assorooreerlutik Anda ator-
fimminit soraarluni aningaa-
sanik Sisimiunut nuussutissa-
minnik qinnuteqarpoq. Ta-
manna ajornannginaaqaa.
Massakkullu ilaqutariit Sisi-
miuni najugaqarput.
Sorsuttuarneq
Sisimiuni innarluutillit atu-
gaat qanorippat?
- Kangaatsiamit ajunngin-
nerupput, kisiannili suli ajor-
lutik, Anda Andreassen, Ka-
ngaatsiamut ilaquttani ilaga-
lugit tikeraarsimasoq oqara-
suaatikkut oqarpoq.
- Aasaq panipput Rigsho-
spitalimut misissortikkiarto-
ratsigu paasivarput pilatsin-
nera mamilluarsimanngitsoq.
Nakorsap aperaatigut sooq
napparsimavimmit tamanna
pillugu ilisimatinneqarsiman-
nginnerluni. Taamatut oqar-
nera tupaallaatigeqaarput, na-
luarpummi pilatsinnera nap-
parsimaviup malinnaaffigi-
sussaaneraa. Ullumikkut ar-
laannaataluunniit oqarfigisin-
naanngilaatigut sukkut kuk-
kuluttortoqarsimanersoq.
- Tamannali peqqutigiin-
narlugu panitta niaqua qanoq
iliuuseqarfigineqanngitsumik
ukioq ilivitsoq putoqarsima-
voq. Nukittuneruvoq. Imaas-
sinnaavorlu pilatsinnermi ki-
ngoma malinnaaffigineqarsi-
magaluaruni ingerlalluameru-
simassagaluartoq.
Anda-lu allanik, immaqa
annikitsunnguatut nipeqaralu-
arlutik ullup ilarsuanut sunni-
uteqarsinnaasunik assersuute-
qarpoq, allaammi ilaqutariit-
tut innarluutilimmik meerar-
talittut inuuniaamerminni mi-
kisualunnguit oqilisaataasin-
naagaluit sorsuffigisariaqar-
tarpaat. Kissaatigisasa ilagaat
pisunniutitaartinnissaa, anee-
russivittaartinnissaa, tagiartu-
isartoqarnissaa, uffarfittaar-
tinnissaa assigisaanilluunniit
pitaartinnissaa.
Oqaloqatissaqanngillat
Aappariit atortussani ulluin-
narnilu tapersersortissamin-
nik noqqaajuartariaqarnerat
assoroomarigaluarlugu ajor-
nartorsiutitik pillugit oqaloqa-
tissaqannginnertik artornar-
nerpaatut misigisimavaat.
- Isumaginnittoqarfinni su-
lisut arlaannaataluunniit mee-
rarput innarluutilik pillugu o-
qaloqatigissalluta piffissaqar-
sulisumik oqaloqateqaraa-
ngatta amigaatigut suunersut,
qanoq ililluta pissarsiarisinna-
anerlutigit imaluunniit pisin-
naannginnerlutigit taamaal-
laat oqaloqatigiissuutigisar-
pagut, Anda oqarpoq.
- Ataasiarlunga imminut
tunngasunik nalunaaquttap
akunnerani affarmi oqaloqa-
teqarpunga. Sivisunerunngi-
laq, nassuerutigisariaqarpa-
ralu piffissap ingerlanerani
tarnikkut napparsimalerama,
innarluutilimmimmi meera-
qarluni oqaloqatissaqanngik-
kaanni artornaqimmat. Ullu-
innami inuunerput tamarluin-
naat panitsinnut atortarparput.
Ataatsikkut qimassinnaaneq
ajorparput. Arlatta paarisaria-
qartarpaa, taamaammallu
Grethe-lu ataatsikkut aninngi-
saannaipugut. Tamakku pil-
lugit oqaloqatissaaleqisaqaa-
gut.
Anda Andreassen-ip oqaa-
tigaa Sisimiut kommuniani
innarluutilinnut siunnersorti
suliassaqarpallaarami allaffis-
sorneq samminerugaa, taa-
maammallu oqaloqateqamis-
saminut piffissaqanngitsoq.
Anda-p tamanna oqaluuse-
rissallugu artupajaaramiuk ni-
paa allanngorpoq.
Anda Andreassen-ip aper-
sorneqarnini nalunaaquttap
akunnerata aappaa avillugu
sivisussusilik naammat soqu-
tiginninnermut qujavoq oqaa-
tigalugulu tusarnaarusuneqar-
nini oqiliallaatigalugu.
Grethe Olsen aamma Anda Andreassen paninnguartik,
qaliani igalaat ilaannit nakkerluni innarluuteqalersimasoq
ilagaluagu.
Grethe Olsen og Anda Andreassen sammen med deres lille
datter, som blev invalid efter et fald ud af et loftsvindue.
De sociale myndigheder
har ikke tid til os
Forældre til et handicappet barn føler sig magtesløse overfor de offentlige instanser
NUUK(LRH) - 1 1989 flytte-
de Anda Andreassen fra Sisi-
miut til Kangaatsiaq til en
stilling som overassistent på
skattekontoret. I Kangaatsiaq
mødte han kærligheden per-
sonificeret ved Grethe Olsen
og sammen fik de i 1992 en
lille datter. Hvad der så ud til
at skulle blive et lykkeligt liv
endte brat i et mareridt den
17. juni 1994 - et mareridt,
som de ikke føler de er kom-
met ud af endnu.
17. juni 1994 faldt deres
dengang to-årige datter ud af et
loftsvindue og ned på klipper-
ne. Datteren fik knust kraniet
og var bevidstløs på stedet.
Datteren blev sammen med
sine forældre fløjet til Aasiaat
hospital, og senere til Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk
og til Rigshospitalet i Køben-
havn.
På trods af forudsigelser
om, at deres lille datter måske
ikke kunne klare det, ventede
de to forældre utålmodigt på,
at hun skulle vågne op. Sådan
gik der to måneder.
Operationer
Anda og Grethes lille datter,
som nu er fire år, kom til be-
vidsthed i slutningen af au-
gust 1994 og har foreløbig
været igennem to store kra-
nieoperationer på Rigshospi-
talet. Hun er i dag stærkt in-
valid, både fysisk og psykisk.
Alligevel traf forældrene alle-
rede i starten den beslutning,
at de selv vil beholde hende.
Hun skulle ikke på institution,
uanset hvad.
- Vi vil selv klare hendes
opvækst, siger Anda Andre-
assen, meget bestemt. Vi vil
ikke kunne klare, at hun skul-
le på en institution i Danmark
for eksempel.
- Men ofte har vi talt om,
om ikke vi ville være bedre
stillet, hvis vi flyttede til Dan-
mark. Vi kender flere handi-
cappede og deres familier,
som er flyttet til Danmark ale-
ne på grund af de handicappe-
de. Det har de gjort, fordi det
er så svært at få hjælp her-
hjemme. De gange vi har væ-
ret i Danmark, i forbindelse
med vores datters operationer
på Rigshospitalet, er vi også
blevet hjulpet uden at skulle
kæmpe. De handicappede har
det meget bedre i Danmark.
Hvis vi flyttede til Danmark
ville vi få råd, vejledning og
hjælp.
Og det er ikke ligefrem det,
der er blevet tilbudt Grethe,
Anda eller deres handicappe-
de barn de sidste to år - i hvert
fald ikke sådan uden videre.
Faktisk føles de sidste to år
for parret som en lang kamp
med at få hjælp fra de offent-
lige myndigheder.
Først følte de sig tvunget til
at rejse fra Kangaatsiaq, som
intet havde at byde familien.
- Vi fik at vide, at de ikke
havde tid til at tage sig af han-
dicappede.
Efter flere måneders tov-
trækkeri, sagde Anda sin stil-
ling op og søgte om penge til
at flytte til Sisimiut for. Det
kunne han tilgengæld godt få.
Derfor bor familien i dag i
Sisimiut.
Evig kamp
Hvordan er forholdene for de
handicappede så i Sisimiut?
- De er bedre end i Kangaa-
tsiaq, men det er stadig dår-
ligt, siger Anda Andreassen i
telefonen fra Kangaatsiaq,
hvor han var på ferie sammen
med sin familie.
- Da vi var til kontrol med
vores datter på Rigshospitalet
her i sommer, viste det sig, at
den operation, hun havde væ-
ret igennem ikke var helet or-
dentligt. Lægen spurgte,
hvorfor han ikke havde hørt
fra sygehuset i Sisimiut. Vi
blev noget overraskede over
denne udtalelse, for vi var ik-
ke klar over, at sygehuset
skulle have fulgt med i udvik-
lingen af operationen. Ingen
kan i dag fortælle os, hvor det
gik galt.
- Men af den grund havde
vores datter i et helt år hul i kra-
niet, uden der blev gjort noget.
Vi kan i dag, efter en ny opera-
tion, se, at hun har fået det bed-
re. Hun er blevet stærkere.
Måske havde vi været længere
med hende i hendes udvikling,
hvis der havde været opfølg-
ning på operationen.
Og Anda fortsætter med
flere eksempler, som måske
kan virke små, men som kom-
mer til at fylde en del i hver-
dagen, når man må kæmpe
for selv små ting, som kan let-
te hverdagen for en familie
med et handicappet barn. Det
drejer sig om ønsker om at få
et gåstativ, en klapvogn, fysi-
oterapi til datteren, badekar
og lignende.
Ingen at snakke med
Selvom kampen for at få
hjælpemidler og støtte til at få
hverdagen til at fungere kan
virke hård, så føler parret, at
det sværreste kan være ikke at
have nogen at tale med om
deres problemer.
- Der er ingen inden for de
sociale myndigheder, der har
tid til at tale med os om vores
handicappede barn. Når vi
taler med medarbejderne på
kommunen, bliver det til kon-
kret snak om, hvad vi mang-
ler, hvordan vi får det eller
om det ikke kan lade sig gøre,
siger Anda.
- Jeg har på et tidspunkt talt
personligt med en i en halv
time. Det er alt, hvad det er
blevet til, og jeg må indrøm-
me, at jeg blev psykisk syg af
det på et tidspunkt, for det er
hårdt at have et handicappet
barn og ikke at have nogen at
tale med om det. Hele vores
hverdag drejer sig om vores
barn. Vi kan ikke gå fra hen-
de sammen. En af os må altid
være hjemme hos hende, og
det resulterer i, at Grethe og
jeg aldrig kommer ud sam-
men. Den slags ting mangler
vi at tale med nogle om.
Handicap-rådgiveren i Sisi-
miut kommune, har ifølge
Anda Andreassen, så meget at
lave, at tiden kommer til at gå
med kontorarbejde, og derfor
er der ikke tid til personlige
samtaler.
Anda har svært ved at tale
om dette og bliver tyk i stem-
men.
Da interviewet slutter efter
halvanden times samtale, tak-
ker Anda Andreassen for in-
teressen og oplyser, at han er
blevet lettet, fordi nogen har
gidet at lytte til ham.
ASSI NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO