Atuagagdliutit - 10.09.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 70 • 1996
INUIAQATIGHTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq I
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Jtestyrels^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
■J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
i
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
JLorrespondenter^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman. aviisimut: Talliman. nal. '10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq I
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ISUMMERUMINAAPP00
KALAALLIT NUNAANNI napparsimaniaraanni
peqqissuusariaqarpoq. Imaassinnaavorlu nunatsinni
napparsimaniaraanni aningaasaateqarluartariaqar-
toq. Ullunimi makkunani peqqinnissaqarfimmi eq-
qarsaatersortoqarpoq arlaatigut atuisartut akiliillutik
katsorsameqartalissasut. (Atuaruk quppemeq 3).
Peqqinnissaqarfimmut naalakkersuisoq Marianne
Jensen, Siumut junip naalemerani AG-kkut eqqar-
tuivoq kigutileritinniaraanni ilaatigut akiliisoqartar-
sinnaalissasoq. Marianne Jensen isumaqarpoq inuit
kigutileritinnissaminnut akileerusuttut periarfissin-
neqartariaqartut.
Paarlattuanik Marianne Jensen qulakkeerivoq
nunatsinni kigutileritinneq tamaat eqqarsaatigalugu
akiliuteqartarnissamik politikkikkut pilersaaru-
teqartoqanngitsoq. Allatummi ajomartumik taman-
na neriorsuutigisariaqarpaa, oqaatsimmi »atuisartut
akiliuteqarlutik« SIK-mut mamianarluinnarmat,
oqaluffimmi oqaasipilunnermit ajomerulluni. 1995-
imut isumaqatigiissummi SIK angusaqamerluppoq,
ilaatigut neriorsomeqarami isumaqatigiissutip atu-
unnerata nalaani ilaasortat atuiusartutut peqqinnis-
saqarfimmut akiliuteqartannginnissaat angugamik-
ku.
MARIANNE JENSEN-IP oqallissaarutini kigutit
nakorsaasa Ilulissani ataatsimeersuamisa nalaani
saqqummiukkamiuk oqaaseqarfigineqarpallaan-
ngilaq.
Kalaallit Nunaanni kigutigissaasut peqatigiiffiat
AG nr. 51-imi allallutik taakkartorpaat kigutileritin-
nermi akiliuteqartoqartalissappat piumasaraat oqal-
linnermi ilaasortamik saqquminerulernissaat. Peqa-
tigiiffik isumaqarpoq nunatsinni tigutigissaanermi
ilaasortatik pingaaruteqarluinnartut. Tamannalumi
assortorneqanngilaq.
Kalaallit Nunaanni kigutit nakorsaasa peqatigiif-
fiat AG nr. 52-imi allapput kigutigissaaneq pisortat
isumagisussaagaat, kigutigissaanerlu aningaasatigut
sulisutigullu pitsanngorsaaffigineqartariaqartoq,
nunatsinni inersimasut kigutiminnik suliaritittarne-
rat pitsanngorsameqassappat. Aningaasat sulisullu
landskarsi aqqutigalugu imaluunniit kigutigissartin-
nermut akiliuteqamikkut pissarsiarineqassanersut
kigutit nakorsaasa oqalliseqataaffigerusuppaat.
KIGUTIGISSAANERMI ullumikkut avaqqutsisu-
mik atuisartut akiliisinneqartamerat atuutsinneqa-
lereerpoq. Nunatsinni kigutit nakorsaannik nammi-
nersortoqanngilaq, pisortanilli atorfillit sunngiffim-
minni kigutigissaasinnaapput, immikkut suliaritillu-
tik akileerusuttut suliaralugit. Taamatut immikkut
suliarinninnermi akiliutit kigutit nakorsaata nammi-
nersornerullutillu oqartussat, kigutileriffimmik
atortunillu atukkiisartut, avittarpaat.
Aaqqiineq pitsaanngitsoq.
Eqqummiiginarsinnaavormi kigutit nakorsaat
ulapeqisut sulinermik nalaanni kigutigissagassat
angumerisinnaanagit sunngiffimminni angumeri-
sinnaallugit. Aappaatigut kigutit nakorsaat isuma-
ginngisaminnik isummersomeqarsinnaapput kiguti-
gissagassat aningaasaatillit sunngiffimminni qim-
muuttoorlutik suliarisinnaagaat, aappatigullu akili-
isinnaanngitsut emgerlugit suliarisinnaagaat.
Kigutit nakorsaat taamatut pasillipilunneqartari-
aqanngillat, taamaattumillu maannamut suleriaataa-
soq allanngortinneqatariaqarluni.
PEQQINNISSAQ nunatsinni akisoqaaq. 1996-imi
aningaasanut inatsimmi peqqinnissaqarfik 600 mil-
lioner kroninik immikkoortitsiffigineqarpoq, taak-
kunannga 40 millioner kronit kigutigissaanermut.
Qularutissaanngilaq ukiuni takkuttussani nunat-
sinni peqqinnissaqarfik piumaffigineqaleraluttuin-
nassasoq. Inuit inuunertik peqqinnissartillu - quja-
nartumik - peqqissaarukkiartuinnarpaat, taamaattu-
millu ukiuni kingullemi qulikkaani peqqinnissaqar-
fik suusupagalugu aaqqissuunneqamera naammagi-
unnaariartuinnarlugu.
Soorunami apeqqutaalerpoq: - Kalaallit Nunaanni
inuit peqqinnerujartuinnamissaat kikkut akilissa-
vaat? Kalaallit Nunaannilu equngasorujussuarinik
assigiinngitsorujussuamik akissarsiaqartitsineq tun-
ngavigalugu atuisartut ilaat akiliuteqartalemissaat
aaqqissutaassaaq ajomaatsoq akuerineqarsinnaasor-
lu.
Taamaalillunili aaqqeeriamissaq iluarsorinanngi-
laq.
Assigiinngitsutigulli, soorlu ineqamermut akiliu-
tit eqqarsaatigalugit, aningaasaateqarluaraluartut
inuuniarnermi pinngitsooratik akiligassaraluatik
akilerusuttanngilaat. Kalaallit Nunaanni aningaasa-
nik sillimmatissanik illikartitsilluni sipaartameq
ileqquunngilaq - aningaaseriviit aningaasat uninn-
gasuutaat sumit pissarsiarisameraat aperineqaannar-
sinnaapput. Ileqquunngilartaaq inuunermi nalaat-
sortumik naammattooriataarsinnaasanut sillimasii-
sameq, taamaattumillu tamanut atuuttussamik peq-
qinnissaqamermut sillimmasiisalertoqassappat uki-
orpaaluit atuukkiartortussaavoq.
IMAASSINNAAVOQ ISUMALLUANNGIT-
SUUSUGUT, isumaqarpugulli atuisartutut akiliu-
teqalemikkut ukiualuit ingerlanerani equngalivitsit-
sisoqalersinnaasoq, inuit peqqinnissamik pingaartit-
sisut kiisalu aningaasanik ileqqaamissamut piumas-
suseqarlutik sillimmaserusuttut kisimik aaqqiiner-
mik nutaamik iluaqusemeqarsinnaasut.
Landskarsi kisimi periarfissanngorpoq. Naak
nunatsinni aningaasarsiat amerlassusaat naapertor-
lugit akileraartanngikkaluarluta, aalajangersimasu-
mik amerlasuunik aningaasarsiallit eqqomeqassap-
put salliutinneqarlutilluunniit. Taakkumi kigutileri-
tinnermi pilattartinnermiluunniit atuisartutut akilii-
sinnaassutsimikkut periarfissaqarluamerussapput.
Kalaallit Nunaanni atuisartut peqqinnissaqarfim-
mi ilaatigut akiliisalemissaq oqallinneq akomutaa-
navianngilaq, naak angusarisinnaasat pitsaanngitsu-
unissaat maannangaaq naatsorsuutigereersinnaaga-
luarlugit. Akerlianik neriuutigiinnassavarput oqal-
linnikkut inuit peqqinnerannut tunngasut eqqarsaa-
tiginerulerneqassasut, soorlu inuit ataasiakkaat
namminneq ilaquttamillu peqqinnissaannik akisuss-
aassuseqamerulemissaat.
DET GØR ONDT
DET KRÆVER et godt helbred at være syg i Grøn-
land. Og måske bliver det også snart nødvendigt
med en velspækket tegnebog for at være syg i Grøn-
land. I hvert fald bliver der i denne tid i sundheds-
væsenet arbejdet på nogle tanker om indførelse af
brugerbetaling under en eller anden form. (Læs også
side 3).
Landsstyremedlemmet for folkesundheden i
Grønland Marianne Jensen, Siumut, opsendte i slut-
ningen af juni i AG en prøveballon, hvor hun slog til
lyd for en vis brugerbetaling i tandplejen. Marianne
Jensen mente, at folk, der er villige til at betale for
en kvalificeret tandbehandling, også skal have til-
budt denne mulighed.
Til gengæld forsikrede Marianne Jensen, at der
for indeværende ikke er politiske planer om at ind-
føre en generel brugerbetaling i den grønlandske
tandpleje. Det var hun nødt til at forsikre, fordi ordet
»brugerbetaling« for lønmodtagerorganisationen
SIK er værre end at bande i kirken. SIK gik med til
et pauvert resultat af overenskomstforhandlingerne i
1995, blandt andet med krystalklare forsikringer
om, at der ikke vil blive indført brugerbetaling i
sundhedsvæsenet for organisationens medlemmer i
overenskomstperioden.
MARIANNE JENSENS prøveballon, der steg til
vejrs samtidig med en tandlægekongres i Ilulissat,
fik ikke mange kommentarer med på vejen.
Grønlands Tandplejerforening slog i et læserbrev
i AG nr. 51 til lyd for, at foreningens medlemmer
bliver synliggjorte i den aktuelle debat om bruger-
betaling i tandplejem. Foreningen finder, at dens
medlemmer spiller en aktiv rolle i tandsundheden i
Grønland. Det vil heller ingen benægte.
Grønlands Tandlægeforening mente i et læser-
brev i AG nr. 52, at tandplejen først og fremmest er
et offentligt anliggende, og at tandplejen skal
tilføres flere ressourcer, økonomisk såvel som per-
sonalemæssigt, for at kunne forbedre tandsundhe-
den hos den voksne befolkning i Grønland. Om de
øgede ressourcer kommer fra landskassen eller
direkte fra brugerne i tandlægestolen, ja det er op til
en debat, som tandlægerne gerne vil blande sig i.
I DAG ER der ad bagdøren indført en brugerbeta-
ling i tandplejen. Der findes i Grønland ingen priva-
te tandlæger, men de offentlig ansatte tandlæger kan
i deres fritid behandle folk, som er villige til at beta-
le for en udvidet behandling. Betalingen for denne
ekstra ydelse bliver delt mellem tandlægen og hjem-
mestyret, som gennem sine klinikker stiller udstyr
til rådighed.
Det er en dårlig løsning.
Dels kan det undre, at de fortravlede tandlæger
ikke kan nå at behandle alle patienter i arbejdstiden,
men sagtens kan nå det i fritiden. Dels kan tand-
lægerne blive skudt i skoene, at patienter med teg-
nebogen i orden bliver gemt til det givtige overar-
bejde, mens patienter uden en krone på lommen
straks kommer under boret.
Denne mistænkeliggørelse fortjener tandlægerne
ikke, og derfor skal der ske en ændring af den hidti-
ge praksis.
SUNDHED ER DYRT i Grønland. På Finansloven
for 1996 er der afsat 600 millioner kroner til sund-
hedsvæsenet, deraf tegner tandplejen sig for de 40
millioner kroner.
Der er ingen tvivil om, at der i de kommende år
vil ske et endda stærkt øget pres på sundhedsvæse-
net i Grønland. Folks bevidsthed omkring deres eget
liv og helbred er - heldigvis - stigende, og folk vil
ikke finde sig i den lempfældige behandling i det
syge sundhedsvæsen, som har præget de seneste
årtier.
Spørgsmålet er selvfølgelig:- Hvem skal betale
for den øgede indsats for en bedre folkesundhed i
Grønland? Med den meget skæve indkomstforde-
ling, som kendetegner Grønland, vil brugerbetaling
umiddelbart være en nem og social acceptabel
løsning.
Alligevel tror vi ikke rigtig på den fidus.
På en lang række områder, for eksempel på husle-
jen, ser vi en adfærd, hvor selv folk med tegnebogen
i orden ikke rigtig er indstillet på at betale for de
fundamentale behov i livet. Der er i Grønland ingen
tradition for privat opsparing - bare spørg bankerne,
hvor de får deres indskud fra. Der er heller ikke den
bedste tradition for at forsikre sig mod livets tildra-
gelser, så en generel sygesikring vil have mange års
indkøring foran sig.
MÅSKE ER VI sortseere, men brugerbetaling vil
nok i en længere årrække vende den tunge ende ned-
ad, hvor kun folk med en høj bevidsthed om sund-
hedens betydningen for den samlede livskvalitet og
med vilje til at sætte penge på højkant for at nå den
bedste livskvalitet, vil drage gavn af nyordningen.
Tilbage er så landskassen. Selv om vi ikke har
progessiv beskatning i Grønland, bliver det alligevel
dem med en pæn, fast indtægt, som må stå for skud.
Og det er jo alligevel dem, der i givet fald skulle
under boret eller kniven med en brugerbetaling i
hånden.
En debat omkring en brugerbetaling i dele af det
grønlandske sundhedsvæsen vil næppe gøre ondt
værre, selv om vi nok allerede nu må indstille os på
et skrantende resultat. Til gengæld kan vi så håbe, at
en debat vil være med til at focusere på de generel-
le problemer i folkesundheden, herunder det enkel-
te menneskes pligt til at tage ansvaret for sig selv og
sine.